Review and Herald d. 15. juni 1897
De to klasser.
"Fordi den onde gerning ikke i hast rammes af dommen får menneskenes hjerte mod til at gøre det onde.” De midler som Herren har brugt i sit nådige forsyn for sin barmhjertighed, til at blødgøre og underlægge dem der er genstand for hans kærlighed, har ved Satans arbejde opmuntret fordærvet og forhærde hjerter i trodsighed, modstand og overtrædelse, så at David, så langt tilbage som til hans tid, kom til at udbryde: ”Det er tid for Herren at gribe ind, de har krænket din lov. Derfor elsker jeg dine bud fremfor guld og skatte.” ret
O om alle måtte tænke sig om, før det er forsent for altid, at der er begrænsninger for Gud barmhjertighed og overbærenhed! Der er dem som, i deres forhærdelse under strålerne af det lys der har skrinnet på dem, er meget nær punktet for at Guds overbærenhed er opbrugt. I sind og hjerter siger de: ”Min Herre lader vente på sig,” og de spiser og drikker med drankere. Men Gud erklærer om disse: ”Da er undergangen pludselig over dem . . . . . og de skal ingenlunde undslippe.” ret
I denne tid, hvor der skinnet meget lys frem af Guds ord og gør dunkle hemmeligheder klare som dagen, er det en nådens, håbets, glædens og forvisningens tid for alle dem, som vil få gavn af den, for alle, der vil åbne deres sjæl og hjerte for de klare stråler fra retfærdighedens sol. Men der er en klasse der er modsat til dette, - dem som ikke vil komme til lyset, som foragter sandheden fordi den udstiller vildfarelse, og overtrædelse, og synd; og som følge deraf, fordærvelse og fræk til at overtrædelse, bliver helt gennemsyret. ret
Alle vegne i verden findes der mennesker, som flittigt gransker profeternes ord, og som bestandig får rigere lys ved at ransage skrifterne. Dette gælder for alle lande, stammer og folkeslag. De vil komme fra den største vildfarelse og indtage deres plads, som har haft muligheder og forrettigheder, men som ikke har værdsat dem. Disse har udvirke deres egen frelse med frygt og bæven, så de ikke mangler noget at gøre Guds veje og vilje, medens dem som har haft stort lys, ved deres eget naturlige hjertes forstokkelse, har vendt sig bort fra Kristus fordi de ikke var tilfredse med hans krav. Men Gud efterlades ikke uden vidner. Medarbejderen der har en time vil komme ind i den elvte time, og vil hele deres evner og alle deres betroede midler til at fremme arbejdet. Disse vil modtage lønnen for deres trofasthed, fordi de er sande for princippet, og undgår ikke deres opgave at erklære hele Guds råd. Skønt dem som har haft en overflod af lys, bortkaster de bånd som Guds ord pålægger, og gør hans lov ugyldig, vil andre komme ind for at udfylde deres steder og tage deres krone. ret
Medens mange har forklejnet ordet, sandheden Jehovas hellige lov, til et dødt brev, og ved deres eksempel bevidnet at Jehovas lov er en hård og streng byrde; medens de siger: ”Vi vil lægge dette åg fra os, vil være frie, vi vil ikke længere forblive i pagtsrelationen med Gud, vi vil gøre hvad det passer os,” vil der være mennesker som har haft meget få anledninger, som har vandret i vildfarelse fordi de ikke kendte til nogen anden bedre vej, som lysets stråler vil komme til. Idet ordet kommer fra Kristus til Zakkæus: ”I dag bør jeg tage ind i dit hus,” sådan vil ordet komme til dem; og den man mener er en forhærdet synder vil man finde et ømt hjerte hos, som hos et barn, fordi Kristus ønsker opmærksomhed på ham. ret
Herrens gerning er stor. Mennesker må træffe deres valg. Selv de, der bliver anset for at være hedninger, vil vælge Kristus, mens de, der bliver krænkede ligesom disciplene, vil gå bort og ikke mere vandre med ham, og andre vil komme ind og tage den plads de har forladt.Tiden er meget nær, hvor mennesker vil nå foreskrevne grænser. Nu er han næsten nådet til grænsen for Guds langmodighed, grænserne for hans nåde, grænserne for hans barmhjertighed. Optegnelsen for deres gerninger i himlens bøger er: “Du er vejet på vægtene, og fundet for let.” Herren vil lægge sig imellem og hævde sin egen ære, og holde uretfærdighedens og den frække overtrædelses opsvulmen tilbage. ret
Hvilken virkning vil menneskers forsøg på at gøre Guds lov ugyldig have på de retfærdige? Vil de lade sig skræmme på grund af den verdensomspændende foragt for Guds lov? Vil de, som i sandhed tror på, at "så siger Herren," blive vaklende og skamfulde, fordi hele verden synes at ringeagte Guds hellige lov? Nej! for dem, som har helliget sig til Gud for at tjene ham, bliver Guds lov endnu mere dyrebar, når modsætningen viser sig mellem de lydige og overtræderne. Efterhånden som Satans egenskaber udfolder sig hos dem, der spotter og overtræder Guds lov, vil de hellige forskrifter blive endnu mere kære og værdifulde for ile trofaste tilhængere. De vil sige: "De har sat loven ud af kraft! Derfor elsker jeg dine bud højere end guld, ja, end fint guld." Det er dem, der har været trofaste husholdere over Guds nåde, hvis kærlighed til Guds bud vokser på grund af den ringeagt, som alle omkring dem viser dem. ret
Onde mennesker og menigheden kommer overens i dette had mod Guds lov, og så kommer kriserne. Så ser vi de klasser der står om i Mal. 3,13-15: ”I Taler stærke ord imod mig, siger Herren. Og i spørger: »Hvad taler vi imod dig?« I siger: »Det er ørkesløst at tjene Gud; hvad vinder vi ved at opfylde hans krav og gå sørgeklædte for Hærskares Herres åsyn? Nej, vi må love de frække! De øver gudløshed og kommer til vejrs; de frister Gud og slipper godt derfra.« Her er en gruppe med utilfredse, bekendende kristne, hvis hovedsag er at knurre, beklage og anklage Gud ved at anklage Guds børn. De er intet bedragerisk i dem selv, men rigtigt meget foragteligt i andre. ret
Men mens de knurrer Guds lovs modstandere og beklager sig og kommer med usande beskyldninger og med nidkærhed går Satans ærinde, får vi øje på en anden slags mennesker: "Da talte de, som frygter Herren, med hverandre. Og Herren lyttede og hørte efter og en bog blev skrevet for hans åsyn, for at de kunne ihukommes, som frygter Herren og slår lid til hans navn." Og de skal være mine, siger Hærskarres herre, på den dag hvor jeg skal gøre mine ædelsstene op; og jeg vil værne om den, som en mand værner om sin egen søn der tjener ham. Nu skal vi træffe vort valg, og vi vil snart kunne skelne mellem dem, der tjener Gud og dem, der ikke tjener ham. ret
Dette emne taler selv til mit sind. Tænk over det; for dets pointe er umådelig vigtig. Med hvilken af disse to klasser skal vi identificere vor interesse? Læs det fjerde kapitel i Malakias’ bog, og tænk alvorligt over det. Guds dag er lige over os. Verden har overdækket menigheden. Begge er i harmoni, og har indvirkning på kort sigt. Protestanter vil lægge pres på USAs ledere for at vedtage love, som skal genoprette syndens menneskes overherredømme, han, som har taget plads i guds tempel og siger om sig selv, at han er Gud. Den katolske kirkes læresætninger vil blive beskyttet ved lov. Dette nationale frafald vil hurtigt blive fulgt af landets undergang. Den bibelske sandhed vil ikke længere blive tålt af dem, der ikke har gjort Guds lov til deres livs rettesnor. Da vil der høres en røst fra martyrernes grave, repræsenteret af de sjæle, som Johannes så var blevet slået ihjel for Guds Ords og Jesu Kristi vidnesbyrds skyld. Og fra ethvert sandt Guds barn vil dette råb opstige: "Det er tid for Herren at gribe ind, de har krænket din lov." Sl 126. ret
Da vore forældre faldt fra deres høje rang på grund af overtrædelse, blev Guds lov gjort ugyldig. Da gik Kristus ind i sit arbejde som vor Forløser, og prøvetiden blev tilstået verdens beboere. I Noas dage, ignorerede mennesker Guds lov indtil næsten alle han kunne huske var udryddet af jorden. Deres ondskab nåede så store højder, af vold, kriminialitet og enhver slags synd blev så meget aktiv, at Herren bragte en vandflod over verden, og feje de onde indbyggere derfra. Men barmjertighed blev blandet med dom. Noa og hans familie blev frelst. I Sodoma og Gomorras udslettelse, ser vi at Herren vil lægge sig imellem; ikld kom ned fra himlen, og ødelagde disse onde byer. ret
Fra tid til anden har Herren åbenbaret os, på hvilken måde han arbejder. Og når der er kommet en kritisk situation, har han lagt sig imellem og modvirket Satans planer. Han har ofte tilladt, at statsanliggender, familieanliggender og de enkeltes forhold er nået til en krise, så hans mellemkomst kunne blive mere tydelig. Så har han ladet dem forstå, at der er en Gud i Israel, der gerne vil støtte og forsvare sit folk. Når trodsen mod Guds lov bliver næsten verdens-omspændende, når hans folk bliver knuget af lidelser på grund af deres medmennesker, vil Gud gribe ind. Hans folks inderlige bønner vil blive besvaret, thi han elsker, at hans folk søger ham af ganske hjerte og stoler på ham som deres befrier. Man vil søge til ham, for at han skal gøre dette for sit folk, og han vil rejse sig som beskytter og hævnsmand for sit folk. Forjættelsen lyder således: "Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte ret, dem, som råber til ham dag og nat." ret
De protestantiske regeringer vil nå en mærkelig tilstand. De vil omvendes til verden. I deres adskillelse fra Gud, vil de også arbejde på at gøre falsknerier og frafald fra Guds nationens lov. I stedet for dem som har sandhedens lys lader de skinsyg og onde tanker komme ind og svække deres kærlighed og forening med hinanden, deres forenede bønner bør stige op til himlen, for Herren rejser sig, og sætter en afslutning på den vold og mishandling som praktiseres i vor verden. Mere bøn og mindre taler er hvad Gud ønsker, og det vil gøre hans folk til et tårn af styrke. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | Guds sønner og døtre 1212 |
afsn nr:4 | Guds sønner og døtre 1212 |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | Guds sønner og døtre 0729 |
afsn nr:7 | Guds sønner og døtre 0729 |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | Guds sønner og døtre 1212; Guds sønner og døtre 0729 |
afsn nr:10 | Guds sønner og døtre 1212 |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | Guds sønner og døtre 1212 |
afsn nr:13 | |