Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 16. juni 1903

[Hebr. 5,9-12 citeret.] Paulus kunne ikke tale ligeså tydeligt til de jødiske nyomvendte som han ønskede om guddommens mysterium. På grund af åndelig svaghed og deres manglende begrebsopfattelse, kunne han ikke sige sandheden, som de kunne have hørt rigtigt, om de hade en forstandsmæssig opfattelse, og ville have været en smag af liv til liv.   ret

Fejlen var ikke hos deres underviser, men hos dem selv. De var sløve til at forstå. De havde haft overmådelig gode anledninger. De kunne have vokset i forståelse om Kristus, Hans arbejde, Hans kraft til at frelse alle til det yderste, som kommer til Ham. Men de hade ikke presset på og opad, udnyttet deres anledninger til at lære mere og endnu mere om Frelseren. Fordi de ikke havde taget imod sandhederne i tro, blev deres hukommelse svag. De kunne ikke tilbageholde de absolut nødvendige sandheder i deres tanker for at få gang i karakteropbyggelsen.   ret

Apostlen henleder deres opmærksomhed på deres fejl i denne henseende, som var blevet deres åndelige skavank. Deres misforståelse gav dem et uklart syn på Kristi magt for at gøre Hans rosværdigt på jorden.   ret

..... Der er brug for folk i kolportagen. De der går ind i dette arbejde i Mesterens ånd, vil få adgang til himlene, hvor der er nogle, som behøver sandheden. Dem kan de fortælle den enkle beretning om korset, og Gud vil styrke og velsigne dem, når de leder andre til lyset. Kristi retfærdighed vandrer foran dem, og Guds herlighed slutter toget.   ret