Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 17. juni 1884

Kristen optræden og indflydelse (Gen. Konf., Nov. 17, 1883)

[* Bemærkninger der rettes til forsamlede prædikanter ved generalforsamlingen i Battle Creek, Mich., Ved deres formiddagsmøde holdt den 17. nov, 1883.]   ret

Denne formiddag blev der frembåret mange gode vidnesbyrd, der udtrykte tro og tillid til Gud. Men der var nogle der ikke er af den karakter. Nogle som kom til Gud i anger og bekendelse accepterer ikke den tilgivelse han har lovet. De ser ikke at Jesus er en altid tilstedeværende Frelser; og de er ikke forberedt på at overgive deres sjæle til ham, stole på at han udvikler det nådesarbejde, der er begyndt i deres hjerter. De mister det faktum af syne, at Jesus kom ikke for at kalde retfærdige, men syndere til anger.   ret

Selvom nogle tror de overgiver sig selv til Gud, er der en stor del afhængighed af selvet. Der er samvittighedsfulde sjæle som må stole delvis på Gud, og delvis på sig selv. De ser ikke på Gud, for at holdes ved sin magt, men beror på årvågenhed og udføre visse pligter for at acceptere ham. Der er ingen sejre af i den slags tro. Disse personer slider i det uden formål; deres sjæle er i stadig trældom, og de finder ikke hvile før deres byrder lægges for Jesu fødder.   ret

Der er hele tiden brug for årvågenhed, og alvorlig og elskelig helligelse; men dette vil komme naturligt når sjælen holdes af Guds kraft gennem tro. Vi kan ikke gøre noget, absolut intet, der anbefaler os selv til guddommelig velvilje. Vi må slet ikke stole på os selv ej heller på vore gode gerninger; men når vi kommer til Jesus som fejlende syndige væsener, kan vi få hvile i hans kærlighed. Gud vil acceptere enhver som kommer til ham og stoler helt på en korsfæstet Frelsers fortjenester. Kærlighed springer op i hjertet. Der er ingen ekstatiske følelser, men en blivende og fredfuld tillid. Alle byrder er lette; for det åg som Kristus pålægger er let. Pligten bliver en fryd, og ofret en fornøjelse. Den sti som før virkede så omgæret i mørke, bliver klar med stråler fra Retfærdighedens Sol. Det er at vandre i det lys ligesom Kristus er i lyset.   ret

En bror sagde denne formiddag at han havde fortrudt sin lethed og overfladiskhed igen og igen, og han havde bedt Gud om hjælp til at overvinde denne tilbøjelighed; men af en grund fik han ikke den hjælp han bad om. Er vor Guds ord blevet prøvet og vist sig som falsk Nej, nej; fejlen er hos mennesket, ikke hos sin Skaber. Denne brors bestræbelser på at reformere er sket ved stød og opstart i egen svag styrke. Han må lægge anstrenge sig støt og udholdende; han må følge op på sine bønner ved at bevogte sig selv nøje.   ret

Der påligger prædikanterne et stort og højtideligt arbejde, og mange mærker ikke byrden nok på sig, og lede dem til at vandre med omtanke. Deres præstearbejde ophører helt når de er væk fra talerstolen, og deres eksempel er ikke værd at efterligne. Deres lette og spøgefulde omgang kan gemme på og fremprovokere latter; men troende og ikke-troende mister tillid til dem som Kristi ambassadørere. Disse prædikanter kan bringe sandheden teoretisk folk; men de har ikke mærket dets helliggørende kraft i deres egne sjæle, og de talte ord har kun lidt virkning.   ret

De som er overbevist om synd ved Guds ånd, behøver hjælp fra kærligt, venligt arbejde, så nådens arbejde kan føres til fuldendelse. Dette arbejde for sjæle er en del af den tjeneste Gud forlanger af sine tjenere; men det er en del som nogle forsømmer ganske sørgeligt. De erkender ikke deres ansvar, ved heller ikke hvordan de skal begå sig med sjæle. Efter at have lagt retfærdighedens rustning fra sig, udsættes de for Satans angreb, og falder ofte under kraften fra hans fristelser. De husker ikke at en enkel tankeløs handling, et let og overfladisk ord, kan vælte sjælen til den forkerte retning, og påvirke beslutninger der træffes for evigheden.   ret

Prædikanter bør leve tæt til Jesus, så de kan repræsentere ham rigtigt for andre. Han har sat dem som eksempler i hans forkyndertjeneste. De bør arbejde i en uselvisk kærlighed for sjæle, som karakteriserer deres hans arbejde. De har noget mere at gøre end blot at prædike bag talerstolen. Dette er kun begyndelsen af deres arbejde. De er “hjortens tilsynsmænd;” og det er deres pligt at “vogte Guds kirke, som han købte sig med sit eget blod.” De er pålagt at ”overvåge sjæle,” idet “de må aflægge regnskab;” og de behøver klar dømmekraft, så ingen forkert indflydelse forvansker deres arbejde.   ret

Nogle prædikanter vælger emner til deres prædikanter som vil behage folk; og ikke støde nogen. Dette er at undgå Kristi kors. Du ser at den ene mand er selvisk; den anden kontrolleres af stolthed og lidenskab; en anden berøver Gud i tiende og gaver; og den anden betvivler og ikke tro. Lad ikke disse bedragede mennesker forblive forblændet af fjenden, når det gælder deres egen åndelige ståsted. For enhver af disse er et særligt budskab i Guds ord. Bed for visdom, så du kan bringe belæring for det hellige ord, at du kan se deres karakter inden i er mangelfulde, og hvad der forlanges af dem for at tilpasse sig den sande standard. Vind deres tillid og hengivenhed. Bring sandheden som den er i Jesus til at være i deres hjerter; for der er ingen anden kraft som kan fastholde sjælen. Sandheden, som er plantet af Helligånden, og får næring ved guddommelig nåde, er vor eneste sikre grund imod Satans bedrag. Således skal du arbejde indtil du kan bringe enhver fuldkommen i Kristus Jesus.   ret

Dette personlige arbejde er ikke det mest behagelige arbejde; dette indebærer et kors. Ikke desto mindre har prædikanter ikke ret til at undgå de ansvar de er blevet pålagt. For at behandle sjæle klogt og oprigtigt kræver det arbejde særlig hjælp fra Gud. Udføres de pligter trofast som hans tjenere er blevet pålagt, vil enhver medarbejder i Herrens vingård drives til sit lønkammer for alvorlig mellemkomst om guddommelig hjælp. Guds kærlighed i hjertet vil lede dem til de alvorligste appeller, - advare, formane og irettesætte. Forsømmes dette arbejde, vil sjæle fortsætte i synd, begrænset til en forkert handlemåde af dem der kun har sagt glatte ting til dem. Med disse betragtninger for øje, hvor omhyggeligt bør vi da ikke vandre; for tæt bør vi da klynge os til Jesus.   ret

Apostlen Paulus følte betydning for trofasthed. Han siger om sin egen forkyndertjeneste i Kristus: "Ham forkynder vi, idet vi påminder ethvert menneske og lærer ethvert menneske med al visdom, for at vi kan fremstille ethvert menneske som fuldkomment i Kristus. Det er også det, jeg arbejder og kæmper for med hans kraft, som virker mægtigt i mig." Og han formaner Timotius: "Prædik ordet, træd frem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt, overbevis, tugt, forman med al langmodighed og belæring." Dette er i overensstemmelse med ordet gennem profeten Esajas, som Herren har talt til vagtfolkene på Zions mure: "Råb højt spar ikke din strube, løft din røst som basunen, forkynd mit folk dets brøde og Jakobs hus deres synder!"   ret

Ingen af os skal frelses i vore egne fortjenester. Evighedens løn købes af Kristus, og fortjenes på ingen måder af mennesker; alligevel bør prædikanter huske at enhver skal få efter hvordan hans gerninger har været. Den store hjælpers prøvelser vil lægge nøje grundlaget for gerningerne; og vor ligegyldighed og manglende iver, vil tælle på deres afgørelser. Lignelsen om talenterne illustrer dette emne. En mand bliver sat over ti byer, den anden fem, og en anden over to. Enhver for præcis den del der er til hans arbejde, - at de forbedringer han gjort med de to talenter han har fået lånt af Gud; og det er enhvers privilegium at kæmpe efter den højeste løn.   ret

Vi må altid have i tanke at vi møder vort livs regnskab, at vi opbygger karakter for evigheden. De linjer vore penne skriver vil blive læst, når den hånd der skriver dem ligger passiv i graven. Indflydelsen fra vore ord og handlinger vil leve, og vil afgøre sjæles skæbne. Guds engle skriver vore livs historie; lad os være forsigtig med at vi ikke skammer os over denne optegnelse, når Dommen skal sættes, og vi skal modtage efter de gerninger der er gjort i legemet.   ret

Det ville være godt for os, hvis vi altid kunne huske Golgata, hvor Jesus bar den frygtelige byrde af verdens synder. Hør ham udbryde i sin døende smerte: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” og husk på, at han udholdt, at hans Fader skjulte sit ansigt, så at han ikke i al evighed skulle skjule sit ansigt for det faldne menneske. Han udholdt skam, grusom piskning, fornærmelse og hån, så vi kunne blive forligt med Gud og befries fra endeløs død. Hvis vort sind dvæler ved disse emner, vil vor samtale være i himmelen, hvorfra vi ser efter vor Frelser, og selv tomme tanker vil synes at være malplaceret.   ret

Han som døde for os elsker os med en kærlighed, der er uendelig. Han ønsker at vi skal være lykkelige; men han vil ikke at vi skal få vor lykke ved tåbelig spøg og skæmt, som vanærer den hellige sag vi bekender at elske. Hvis vi er den sande Vins levende grene, skal vi bære Guds herligheds frugt. ”Ved deres frugter skal I kende dem.”   ret