Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 17. juni 1890

Sandheden som den er i Jesus.

Ved at lade sin enbårne Søn dø for syndere, har Gud vist faldne mennesker en kærlighed som er uden sidestykke. Vi har fuld tillid til skriftstedet som siger: "Gud er kærlighed" (1Joh 4,8), men mange har på en skammelig måde forvrænget dette og kommet ud i farlige vildfarelser på grund af en falsk fortolkning af det. Guds hellige lov er den eneste standard vi kan måle Guds kærlighed med. Hvis vi ikke godtager Guds lov som vor rettesnor, laver vi vor egen. I sin kærlighed har Gud givet os dyrebare løfter. Men vi må ikke tilskrive Gud en sådan følsomhed og omsorgsfuldhed som kan give indtryk af at han lader den skyldige være ustraffet og bagatelliserer synd.   ret

Skaberen elsker dem han har skabt, men den som elsker synden mere end retfærdigheden og vildfarelsen mere end sandheden, fortsætter i den overtrædelse som førte ulykke ind over verden og sandhedens Gud kan ikke se med velvilje på sådanne mennesker. Sandhedens og retfærdighedens vej indbefatter et kors. Mange misfortolker Guds krav og får dem til at betyde hvad som helst, som ikke vil forstyrre deres samvittighed eller deres forretningsvirksomhed. Det er kun sandheden som helliggør. Guds kærlighed som er åbenbaret i Kristus, vil hjælpe os til at få den rette forståelse af Guds karakter. Når vi ser Jesus gennemboret for vor synd, vil vi forstå at vi ikke kan overtræde Guds lov og alligevel stå i det rette forhold til ham. Vi vil forstå, at som syndere må vi stole på Kristi fortjeneste og ikke længere synde. Da drages vi nær til Gud. Så snart vi får det rette syn på Guds kærlighed, vil vi miste lysten til at misbruge den.   ret

Kristi kors vidner om at Guds lov er uforanderlig - at Gud elsker os så højt at han gav sin Søn i døden for vore synder. Men Kristus kom ikke for at ophæve loven, men for at opfylde den. Ikke en tøddel af Guds moralske standard kunne blive ændret for at hjælpe eller beskytte det faldne menneske. Jesus døde for at give faldne mennesker sin egen retfærdighed og gøre det muligt for menneskene at holde loven. Guds kærlighed er uendelig stor. Alligevel kunne synderen ikke blive tilgivet uden ved hjælp af frelses planen som indbefatter Guds Søns skam, vanære og død. På grund af denne kendsgerning burde alle tænkende mennesker afvise den idé som hævdes af mange som mener at de er helliggjorte, at hans død ophæver kravet om lydighed mod Guds lov. I Kristi skole må vi dagligt lære frelses planen bedre at kende. Når vi ikke længere lærer, er vi ikke længere elever i Kristi skole. Men hvis vi er elever hos den Guddommelige mester, vil vor forstand blive åbnet og ud fra Guds lov vil vi lære vidunderlige ting at kende.   ret

Lad os vandre varsomt for Herren og huske på hvor ofte vi har brudt vore løfter og skammeligt svigtet vore bedste beslutninger, hvor ofte har vi ikke vendt os fra Gud til vore afguder, til trods for det store lys vi har. Det er i højeste grad rigtigt af os at ydmyge os under Guds vældige hånd. Det er naturligt for os at tænke højere om os selv end vi burde. Selv om det koster at lære os selv at kende som vi virkelig er, må vi bede Gud om at vise os hvordan han ser på os. Men vi må ikke slå os til ro når vi har bedt om at blive vist hvordan vi egentlig er. Da må vi bede om at Jesus må blive åbenbaret for os som vor synds tilgivende frelser. Når vi ser Jesus som han er, burde det vække i os et alvorligt ønske om at blive tømt for vort eget, så vi kan blive fyldt med alt Kristi fylde. Når dette bliver vor erfaring, vil vi være gode mod hverandre og med alle midler søge at opnå Gudfrygtighed. Vi må blive renset for al urenhed på krop og sjæl og fuldføre vor helliggørelse i Gudsfrygt.   ret

Den hellige Guds kærlighed er et forbavsende princip som kan sætte hele himmelen i bevægelse for vor skyld, så længe nådens og prøvens tid varer. Men hvis vi bliver stående som overtrædere af Guds lov når vor prøvetid er slut, vil det vise sig at kærlighedens Gud er en straffens bud bærer. Gud indgår ikke noget kompromis med synd. De ulydige vil blive straffet. På Golgata ramte Guds vrede hans elskede Søn, da Kristus i synderens sted hang på korset. Guds kærlighed kalder endog på den dybest faldne synder for at han skal omvende sig og komme til Kristus. Den kalder, for at forvandle synderen til et lydigt og trofast Guds barn. Men den som fortsætter i synd, kan ikke blive frelst. Synd er overtrædelse af Guds lov og den arm som nu er mægtig til at frelse, vil være stærk nok til at straffe når overtræderne overskrider grænsen for Guds langmodighed. De som ikke ønsker at søge livet, som ikke vil granske Skriften for at finde frem til sandheden og slippe for at føle sig fordømt på grund af deres liv, vil blive overladt til deres egen blindhed og til Satans bedrag. I samme grad som de angrende og lydige Guds børn er beskyttet af Guds kærlighed, vil de som står imod og er ulydige, bliver overladt til at høste resultatet af deres uvidenhed og deres hårde hjerte, fordi de ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst.   ret

Mange af dem som bekender Kristus, vil aldrig opnå at blive modne kristne. De indrømmer at menneskene er faldet, at deres evner er svækket og at de ikke har muligheder for moralsk fremgang. Men de hævder at Kristus har båret alle byrder, al lidelse og al selvfornedrelse og at de er villige til at lade ham bære det hele. De hævder at de ikke behøver at høre noget andet end at tro. Men Kristus sagde: "Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig." (Matt 16,24). Jesus holdt Guds bud. Farisæerne påstod at han brød det fjerde bud, fordi han helbredte en mand på sabbatsdagen. Men Jesus henvendte sig til anklagerne og sagde: "Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at ødelægge det?" Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: "Ræk din hånd frem!" Det gjorde han og hans hånd blev rask igen. Men de blev rasende og begyndte at tale med hinanden om, hvad de skulle gøre ved Jesus." (Luk 6,6-11).   ret

Dette mirakel overbeviste ikke farisæerne om at Jesus var Guds Søn, men fyldte dem med raseri, fordi mange som så miraklet, priste Gud. Jesus erklærede at hans barmhjertighedsgerning var tilladt på sabbatten. Farisæerne påstod at den ikke var det. Hvem skal vi tro på? Jesus sagde "jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed." (Joh 15,10). Da er det også trygt for os at følge Kristi fremgangsmåde og holde budene. Gud har givet os evner som stadig bør benyttes til samarbejde med Jesus, idet vi også samtidig arbejder på vor egen frelse med frygt og bæven. For det er Gud som virker i os, både at ville og gøre efter hans gode vilje.   ret

Vi må aldrig slå os til ro og være tilfredse med vor tilstand, så vi stopper med at gøre fremgang og siger. "Jeg er frelst." Når man får sådanne tanker, er der ikke længere noget motiv for at våge, bede og alvorligt søge en dybere erfaring. En hellig gjort tunge vil aldrig sige noget sådan før Kristus kommer igen og vi kan gå ind gennem porten til Guds stad. Da vil vi med rette kunne prise Gud og Lammet for en evig frelse. Et svagt menneske må aldrig sige: "Jeg er frelst," for man kan ikke gøre noget for sin egen frelse. De som tager rustningen på sig, kan ikke rose sig af sejren. Først har de en kamp at kæmpe og en sejer at vinde. Den som holder ud indtil enden, bliver frelst. Herren siger: "Viger han tilbage fra det, har min sjæl ikke behag i ham." (Hebr 10,38) Hvis vi ikke går fremad fra sejer til sejer, vil vi trække os tilbage og gå fortabt. Vi må ikke bruge nogen menneskelig standard til at måle karakteren med. Vi har set nok af det menneskene kalder fuldkommenhed her nede. Guds hellige lov er det eneste som kan vise os om vi vandrer på hans vej eller ikke. Hvis vi er ulydige, er vor karakter ude af harmoni med Guds moralske leveregler og da er det en løgn når man siger: "Jeg er frelst." Ingen som lever i overtrædelse af Guds lov, er frelst, for den er grundlaget for hans styre i himmel og på jord.   ret

De som af uvished slutter sig til fjendens rækker og fra prædikestolen gentager deres religiøse lederes påstande om at Guds lov ikke længere er bindende for menneskene, vil få anledning til at opdage deres fejltagelse hvis de vil tage imod beviset i Guds ord. Jesus var i ild støtten om natten og sky støtten om dagen og han gav israelitterne pålæg om, at de skulle undervise om Guds lov, som blev givet da jordens grundvold blev lagt og morgenstjernen sang og alle Guds sønner råbte af fryd. Han sagde: "Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde og du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme og når du er ude, når du går i seng og når du står op. Du skal binde dem om din hånd som et tegn, de skal sidde på din pande som et mærke." (5Mos 6,6-8) De som lever i overtrædelse af Guds lov, bliver utålmodige og irriterede når hans lov bliver nævnt.   ret

Guds ord bliver gjort virkningsløst ved løgn og tradition. Overfor verden har Satan præsenteret sin version af Guds lov og den er blevet accepteret frem for et tydeligt "så siger Herren." Striden som begyndte i himmelen og som gjaldt Guds lov, er blevet forsat her på jorden helt siden Satan blev fjernet fra himmelen.   ret

Vi må stadig få en dybere forståelse af vor store nød, så vi kan takke Frelseren og forkynde ham for andre. Vi kan kun forstå hvor dybt vi er faldet i vor overtrædelse, når vi opdager vor lang lænken er, som er sænket ned for at trække os op. Vi burde anstrenge os for at forstå hvor ødelæggende synden har været for os og for at lære den guddommelige plan at kende, som vil hjælpe os til at komme i det rette forhold til Gud. At Guds Søn måtte komme til denne verden, for at kæmpe vore kampe for os, så vi kunne have kraft til at sejre i hans navn, det burde ydmyge vort stolte hjerte. Når vi ser hen til korset på Golgata, vil al selv ros forsvinde og vi må råbe ud: "Jeg er uren og ikke en så stor lidelse værdig, så en så høj pris måtte betales for min frelse."   ret

Uvidenhed og selvtilfredshed går hånd i hånd. Guds lov er blevet givet for at regulere vore liv og dens principper favner vidt. Der findes ingen synd eller uret som ikke bliver fordømt af loven. Den store lovbog er sandhed og kun sandhed, for med usvigelig nøjagtighed skildrer den Satans bedrag og den ødelæggelse som rammer dem der slutter sig til ham. Satan hævder at han kunne give love som var bedre end Guds bud og forordninger og han blev fjernet fra himmelen. Han har gjort lignende forsøg på jorden. Hele tiden, efter sit fald, har han gået ind for at bedrage verden og lede menneskene ud i ødelæggelse, så han kunne hævne sig på Gud, fordi han blev besejret og fjernet fra himmelen. Han er utrætteligt optaget af at forsøge og sætte sig selv og sine påfund i Guds sted. Han har fanget verden i sin snare og selv mange af Guds folk er uvidende om hans påfund. De giver ham al den anledning han kan ønske sig for at kunne ødelægge mennesker. De viser ingen brændende iver efter at løfte Jesus højt op og råbe ud til mennesker, som er i færd med at gå fortabt: "Se, dér er Guds Lam, som bærer verdens synd." (Joh 1,29)   ret

De som ikke kender de Guddommelige leveregler, som Jesus fortolkede dem på bjerget, kender ikke sandheden i Jesus. Han åbenbarede lovens vidtrækkende principper. Han forklarede hvert enkelt bud og viste ved sit eksempel hvad kravene går ud på. Den som kender sandheden i loven, kender sandheden i Jesus og den som i tro på Kristus viser lydighed mod Guds bud, har sit liv skjult med Kristus i Gud. Kundskaben om lovens krav ville berøve menneskene alt håb, hvis der ikke også var sørget for at de har en frelser. Men sandheden som den er i Jesus, er en livets duft til liv. Guds kære Søn døde for at menneskene skulle få del i hans retfærdighed, ikke for at give dem ret til at overtræde Guds hellige lov, som Satan forsøger at få menneskene til at tro. Ved tro på Kristus kan mennesker få moralsk kraft til at modstå det onde.   ret

Helliggørelsen er en livslang proces og den må foregå uden at standses. Men den kan ikke virkeliggøres, hvis nogen del af sandheden, bliver forkastet eller forsømt. Et helliggjort menneske vil ikke være tilfreds med at leve i uvidenhed, men vil længes efter at kunne vandre i lyset og stadig søge mere lys. Som man graver efter guld eller sølv, vil en Jesus discipel søge efter sandheden som man søger efter en skjult skat. Han vil gå fremad fra lys til lys og stadig vinde mere kundskab. Han vil hele tiden vokse i nåde og i kundskab om sandheden. Vi må overvinde interessen for os selv og ethvert dårligt karaktertræk må afsløres i Guds store spejl. Da vil vi se, om vi bliver fordømt af Guds navns for karakteren. Hvis du føler dig fordømt, har du kun en ting at gøre: du må angre og vende om til Gud fordi du har overtrådt hans lov. Og du må tro på vor Herre Jesus Kristus som den eneste der kan rense fra synd. Vil vi vinde himmelen, må vi være lydige mod Guds hellige bud. Den som kæmper ærligt og oprigtigt, vil ikke kæmpe forgæves. Tro på sandheden som den er i Jesus og du vil blive styrket til kampen mod mørkets magter. De gamle idrætsudøvere kæmpede for at vinde en krans som visner. Skulle vi da ikke kæmpe for en krans som aldrig visner? Satan vil bruge al sin list og alle sine påfund for at ødelægge dig. Hvis du slår dig sammen med dem som tager det hele let og siger at de er frelst, mens de ringeagter Guds bud, vil du gå evigt fortabt. Sandheden i Jesus er forfærdelig for dem som er indstillet på at tage det roligt og ikke gør noget. Den er fuld af trøst og glæde for dem som lyder ham. Det er glæden i Den Hellige Ånd. Vi bør derfor lade os overbevise og have et åbent sind og hjerte, så vi kan se hver lysstråle som skinner fra Guds trone. Der er ingen tid til at være ligeglad og fornøjelsessyg. Kristus kommer med stor kraft og herlighed. Er Du rede? Afstår Du fra al synd og bliver Du helliget ved sandheden som svar på Kristi bøn? Han bad for disciplene: "Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed." (Joh 17,17)   ret

Forældre skulle give deres børn en opdragelse og rettesnor som er efter Herrens vilje, lære dem at elske Gud og gøre hans vilje. Det er ikke muligt at overdrive betydningen af et fromt ungdoms liv. Indtrykkene i ungdomstiden har evigheds betydning for mange. I ungdommen er det lettest at skrive Herrens bud og befalinger på hjertets tavler. Undervisningen af barnet er blevet meget forsømt og Kristi retfærdighed er ikke blevet fremholdt for dem som den skulle. Vi har fået en prøvetid, for at udvikle en karakter som gør os skikkede for evigheden. For I som er forældre, er det en alvorlig tanke, at jeres børn er blevet overladt til jer for at I skal opdrage dem sådan at de kan udvikle en karakter Gud kan godkende og ikke en karakter Satan og hans engle kan spille på som de ønsker. Jesus talte fra sky støtten og ild støtten og han på lage sit folk at undervise børnene omhyggeligt om Guds bud. Hvem følger dette påbud? Hvem forsøger at opdrage sine børn, til mennesker Gud kan godtage? Hvem husker på at børnenes evner og anlæg tilhører Gud og at de fuldt ud må helliges til tjenesten for ham? Hanna indviede Samuel til tjeneste for Herren og Herren åbenbarede sig for ham i barndommen og ungdomstiden. Vi må gøre meget mere for børnene og de unge, for Gud vil tage imod dem og lade dem gøre store ting i hans navn. De skal forkynde sandheden i fremmede lande, for mennesker som lever i vildfarelsens og overtroens mørke. Hvis I skræmmer børnene bort og føjer dem i alt hvad de beder om og I opmuntrer interessen for tøj og opelsker forfængelighed og overmod hos dem, bedrøver I Jesus som har betalt en så uendelig høj pris for at kunne frelse dem. Han må have børnenes udelte hengivenhed og tjeneste.   ret

I forældre har en stor opgave at udføre for Jesus, han som har gjort alt for jer. Lad ham vejlede og hjælpe jer. Gud sparede ikke den bedste gave han havde at give jer, sin enbårne Søn. Børnene og de unge må ikke forhindres i at komme til Jesus. Satan forsøger at knytte børnene til sig med stållænker og kun ved en energisk, personlig indsats kan I magte at vinde dem for Jesus. Vi må tage bedre vare på børnene og de unge og vi må gøre mere for dem, for de er menighedens håb. Josef, Daniel og hans venner, Samuel, David, Johannes og Timoteus er lysende eksempler som vidner om at "frygte Herren er begyndelsen til visdom." (Ordsp. 9,10).   ret

Vi må gøre en mere energisk indsats, hvis vi ønsker at have Herren med os som vor rådgiver og hjælper. Lyset som skinner fra Guds Søn på Golgata, kan lede enhver vandrer hjem. Der er kraft hos ham til at rense hjertet og forvandle karakteren. Alle sande kristne, må gøre en indsats for børn og unge og fremholde budskabet om Jesu herlighed for dem. Da vil han fordunkle verdens tillokkelser og blændværk og de vil ikke se nogen fordel ved at vandre på ulydighedens vej.   ret