Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 18. juni 1889

Sandheden er evig og konflikten mod falsk lære vil kun åbenbare dens styrke. Vi burde aldrig afvise at undersøge Skriften sammen med dem, som vi har grund til at tro ønsker at kende, hvad sandheden er, ligesom vi selv. Forestil dig at en bror hvade et syn forskelligt fra dit, og han kom til dig. Om I satte jer sammen for at studere et emne i Skriften; burde duu da rejse dig fuld af fordom og fordømme hans tanker, og nægte ham enoprigtig chance for at blive hørt? Den eneste rigtige måde er at sidde ned sammen som kristne for at studere den mening som er blevet præsenteret i ysket af Guds ord. Dette vil klargøre sandheden og aflsøre falskheden. At latterliggøre den andens ide vil ikke på nogen måde svække hans tanker, om de var falske ligesom det heller ike vil styrke din position, om den var sand. Hvis vor tros piller ikke kan tåle undersøgelsens prøve, så er det på tide vi får kendskab til dette. Der må ikke råde nogen farisæisk ånd iblandt os. Da Kristus kom til sine egne, tog hans egne ikke imod ham; og det er af betydning for os at vi ikke indtager en lignende stilling, så vi udelukker lys fra himmelen. Vi må studere sandheden for os selv, intet levende menneske skulle erstatte det at tænke selv, vi bør ikke se hen til noget menneske som et afgørende kriterium for os. Vi skal rådføre os med hverandre, og have interesse for hverandre; men på den samme tid må vi udøve den evne, Gud har givet os til at lære, hvad der er sandhed. Hver eneste af os må se til Gud efter kundskab. Vi må hver især udvikle en karakter, som vil stå på Guds dag. Vi må ikke blive låst i vore egne ideer, og tro at ingen skal blande sig i vore meninger.   ret

Profeten beskriver det folk som holder hans bud, som "mennesker forundres over." Vi bør være et folk som skiller sig ud fra verden. Verdens øjne er rettet mod os, og der bliver lagt mærke til os af mange som vi ikke kender noget til. Det er dem som ved noget om den lære vi gør krav på at tro på, og de lægger mærke til den virkning vor tro har på vor karakter. De venter på at se hvilken slags indflydelse vi udøver, og hvordan vil selv opfører os overfor en vantro verden. Himmelens engle ser på os. Vi er blevet "et skuespil for verden, for både for engle og mennesker." (1Kor 4,9).   ret