Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 22. juni 1897

Menighedens anordninger

Herrens Hus' anordninger er enkle og letfattelige og de sandheder, der fremstilles, er af den dybeste betydning for os. Idet Jesus indstiftede Den hellige Nadver, som skulle indtage Påskens plads, efterlod han sin kirke et mindesmærke om sit store offer for mennesket. Han sagde: "Gør dette til minde om mig." Dette var et overgangspunkt mellem to systemer og deres to store højtider. Den ene skulle være forbi for altid; den anden, som han netop havde indstiftet, skulle tage dens plads og for altid være et minde om hans død.   ret

Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: "Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!". Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet og sagde: "Denne kalk er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer. Men se, han som forråder mig, rækker hånden over bordet sammen med mig! Thi Menneskesønnen går bort, således som det er bestemt - dog ve det menneske, ved hvem han bliver forrådt!". "Jeg taler ikke om jer alle; jeg ved, hvem jeg har udvalgt; men det skriftord måtte gå i opfyldelse:" Den, som spiser mit brød, har løftet sin hæl imod mig.   ret

Sammen med de øvrige disciple delte Judas det brød og den vin, som symboliserede Jesu legeme og blod. Det var sidste gang, Judas var sammen med de tolv. For at skriften skulle opfyldes forlod han nadverbordet, der var Jesu sidste gave til sine disciple, for at fuldføre sin bedrageriske hensigt. Oh, hvorfor indså judas ikke ved denne hellige anledning, hvilken frygtelig gerning, han havde forpligtet sig til at udføre? Hvorfor kastede han sig ikke angrende for Jesu fødder? Endnu havde han ikke overskredet grænsen for Guds nåde og kærlighed. Men da han tog beslutningen om at fuldføre sin hensigt, da han forlod sin Herre og de andre disciple, blev denne grænse overskredet.   ret

Idet Jesus delte brødet og vinen med sine disciple, gav han sig selv som deres Forløser ved en ny pagt, som står inde for, at over alle dem, som vil modtage Jesus ved tro, vil alle de velsignelser, som himlen kan give, blive udgydt - både i dette og i det kommende liv.   ret

Denne pagt skulle blive beseglet ved Kristi eget blod, det blod, som den symbolske offertjeneste under den gamle pagt stadig skulle minde hans udvalgte folk om. Jesus bestemte, at denne nadver ofte skulle fejres for at minde os om hans offer, idet han gav sit liv for at tilvejebringe syndsforladelse for dem, som ville tro på og modtage ham. Denne anordning udelukker ingen, som nogle synes at mene. Alle må deltage offentligt i den, for på denne måde at erklære: "Jeg modtager Jesus som min personlige frelser. Han gav sit liv for mig, for at jeg kunne blive frelst fra døden."   ret

Guds børn bør erindre, at en anledning som fodtvætningen bringer os i en hellig Guds nærværelse. Idet de deltager i denne anordning, bør de tænke på de ord, som livets og herlighedens herre udtalte: Forstår I, hvad jeg har gjort ved jer, I kalder mig Mester og Herre og I har ret, thi jeg er det. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har tvættet jeres fødder, så er også I skyldige at tvætte hverandres fødder. Thi det var et forbillede, jeg gav jer, for at I skal gøre, ligesom jeg har hjort ved jer. Sandelig, sandelig siger jeg eder: "En tjener er ikke større end sin herre, heller ikke er et sendebud større end den, som har sendt ham. Når I ved dette, er I salige, om I gør det."   ret

Hensigten med fodtvætningen er, at vi skal komme vor Herres ydmyghed i hu og tænke på den undervisning, han gav, idet han toede disciplenes fødder. Der er en tilbøjelighed i mennesket til at anse sig selv for bedre end sin næste - til at arbejde for sig selv, at tjene sig selv, at søge den højeste plads. Ofte opstår ond mistanke og bitterhed af rene bagateller. Denne anordning, som går forud for Herrens Nadver, skal rense alle sådanne misforståelser af vejen, bringe mennesket ud af sin egenkærlighed og ned fra sin selvophøjelse til den ydmyge ånd, som vil lede ham til at to sin næstes fødder. Det er ikke Herrens vilje, at denne anordning skal udelades, fordi nogen anses for uværdig til at deltage. Jesus toede Judas fødder. Han nægtede ham ikke en plads ved bordet, skønt han vidste, at han ville forlade det for at forråde sin Herre. Det er ikke muligt for mennesker at afgøre, hvem der er værdig og hvem der er uværdig. De kan ikke læse hjerternes hemmeligheder. Det tilkommer ikke dem at sige: "Jeg vil ikke deltage, hvis sådan en skal være med." Herren har ikke overladt til mennesker at afgøre, hvem der skal deltage ved denne lejlighed.   ret

Fodtvætningen er specielt påbudt af Kristus og Helligånden er til stede ved denne lejlighed som en hellig bekræftelse af hans påbud. Ånden er der for at overbevise og blødgøre hjerterne. Han drager de troende sammen og gør dem til et. De vil føle Herrens nærværelse, som vil rense alt det bort, som kan adskille Guds børns hjerter fra deres Herre.   ret

Disse anordninger betragtes alt for ofte som en skik og ikke som hellige påmindelser, der skal drage sindet til vor Herre Jesus. Det var Ham, der indstiftede dem og derved meddelte sine tjenere sin egen kraft. Men denne skat har de i lerkar. Der er deres opgave, at forestå disse særlige anordninger, som blev indstiftet af Herren selv for at vedvare til tidernes ende. I disse hans egne anordninger møder Han sit folk og giver dem kraft ved sin personlige nærværelse. Selv om de hjerter og hænder, som styrer anordningerne, ikke skulle være helligede, er Jesus midt iblandt sine for at bearbejde menneskelige hjerter. Alle, som deltager i fodtvætningen med Kristi ydmyghed - alle, som holder sjælens øje fæstet på det sande tabernakel og den tjeneste, som er indstiftet af Herren og ikke af et menneske, vil med usvigelig sikkerhed blive velsignet med åndelig styrke, hver gang der holdes nadver. Der er en dybere mening med indstiftelsen af disse ting. Kristi efterfølgere skal mindes om den ydmyge Jesus. Denne anordning skal inspirere til ydmyghed, men bør aldrig anses for ydmygende i den forstand at den skulle nedværdige mennesket. Den skal blødgøre vor hjerter i forhold til hverandre. Den, som kommer til Den hellige Nadver med et hjerte, som er åbent for Guds indflydelse, vil modtage stor velsignelse, selv om de, der leder nadveren ikke nyder samme forret.   ret

Din glemsomhed uvillighed og forsømmelse i at udføre det, som Herren har påbudt, sårer Jesu hjerte. Vore hjerter trænger til at blive knust, så al selviskhed kan blive fjernet fra sjælen og fra vore handlinger. Hvis vi har tilegnet os de lærdomme, som Jesus ønsker at give os i fodtvætningen, vil Helligånden velsigne det menneskelige hjerte med et mere ophøjet åndeligt liv.   ret

Det brudte brød og druens rene saft skal symbolisere Guds Søns knuste legeme og udgydte blod. Kun ugæret brød må bruges ved nadveren. Det er et helligt symbol på Herrens legeme. Intet, der er gæret, må anvendes - kun den rene frugtsaft og ugæret brød bør bruges.   ret

Det er ikke blot en ydre formssag at deltage i Herrens Hus' anordninger. Det er ikke hensigten, at vi der skal dvæle ved vore fejltagelser. Fodtvætningen omfatter alt dette. "Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt." Vi skal ikke komme med sindet optaget af tidligere erfaringer i vort religiøse liv, enten disse er opløftende eller deprimerende. Vi skal ikke ved denne anledning genkalde os den uret, vor broder måtte have gjort os. Ydmyghedends anordning har til hensigt at rense vor åndelige horisont for alt det dårlige, som har fået lov til at formørke den. Vi er samlet for at møde Jesus Kristus i et helligt fællesskab. Alle hjerter bør være åbne for retfærdighedens strålende sol. Sind og tanke skal samles om Jesus som det store centrum, fra hvilket hele vort håb om et evigt liv udgår. Vi skal ikke stå i korsets skygge, men i dets frelsende lys. Med hjerter, som er rensede i hans dyrebare blod og fuldt bevidst om hans nærværelse - skønt uset - kan vi lytte til hans stemme, som fryder vor sjæl med ordene: "Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte forfærdes ikke og være ikke modløst!" Ved Herrens nadver kommer himlen meget nær til de sande medlemmer af Herrens familie og de bliver bragt i kærlig kontakt med hverandre.   ret

Dette må vi aldrig glemme. Jesu kærlighed med dens overbevisende kraft må bevares i frisk erindring. Vi må aldrig glemme Ham, som er vor styrke og vort alt. Han har indstiftet denne tjeneste for den stadig skal minde os om den store kærlighed, Gud har udvist for vort evige vel. Han gav os alt, hvad det var muligt for ham at give - han gav sit liv for verdens liv - og hans appel til vor kærlighed finder et slående udtryk i apostlen Paulus' ord i 1Kor 11,23-34.   ret

Kristi andet komme i himlens skyer bør altid være i vore tanker. Et af Jesu sidste trøstens ord til sine disciple var: "Jeres hjerte forfærdes ikke! Tro på Gud og tro på mig. I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, havde jeg sagt jer det. Jeg går bort for at gøre en plads rede for jer. Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for hvor jeg er, der skal også I være."   ret

Og nadveren minder os stadig om dette. Kristus siger: "Når du føler dig tynget af synd, så husk at jeg døde for dig. Når du bliver undertrykt og forfulgt for min og evangeliets skyld, husk så, at min kærlighed var så stor, at jeg gav mit liv for dig. Vil du bevise din kærlighed til mig ved at dø for mig, hvis det kræves? Når du føler, at dine byrder er strenge og næsten for tunge at bære, vil du da huske på, at det var for din skyld at jeg udholdt korset uden at agte på skammen? Når dit hjerte krymper sig overfor prøvelsen, husk da på at din frelser lever for at gå i forbøn for dig. Vær ved godt mod, jeg har overvundet verden".   ret

Kristus siger: "Sandelig, sandelig siger jeg jer, der som I ikke spiser menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer". Vi kan ikke bevare vort fysiske liv medmindre vi spiser og drikker den timelige mad. For at bevare åndeligt liv og sundhed, må vi næres af Jesus Kristus, hvilket vel sige at studere hans ord og gøre de ting, som han har påbudt i det ord. Deri består en nær forbindelse med Kristus. Den gren som bærer frugt må være i vinstokken, en del af den og modtage næring fra moderplanten. Dette er at leve ved tro på Guds søn. Kristus har sagt: "Jeg er vintræet, I er grenene. Den som bliver i mig og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra mig kan I slet intet gøre." - Joh 15, 5.   ret