Review and Herald d. 23. juni 1885
Verdsliges indflydelse
Mange i Guds folk er bedøvet af verdens ånd, og de fornægter deres tro ved deres gerninger. De opelsker til kærlighed for penge, huse og jorde, indtil det optager sindet og hele tilværelsen, og udelukker kærlighed til Skaberen og kærlighed til sjæle Kristus døde for. Denne verdens gud har forblindet deres øjne; deres evige interesser sættes i anden række; og hjerne, ben og muskler belastes til det yderste, for at øge deres verdslige besiddelser. Og alle disse flere bekymringer og byrder fører direkte til overtrædelse af Kristi formaning, som sagde: ”Saml for jer selv skatte i Himmelen;" så de derved arbejder for deres egen skyld. De skatte der samles i himlen er sikrede; ingen tyv kan nærme sig dem, ejheller kan møl fortære dem. Men deres rigdomme er på jorden, og deres hengivenhed er på deres rigdomme. I ørknen, mødte Kristus store ledende fristelser som ville overvinde mennesker. Her mødte han egenhændigt den listige og snu fjende, og overvandt ham. Den første fristelse var over appetitten, den anden formastelse; den tredje kærlighed til verden. Verdensrigernes troner, og herligheden over dem, blev givet til Kristus. Satan kom med verdslig ære, velstand og livets fornøjelser, og bragte dem i det mest tiltrækkende lys der forlokkede og bedrog. ”Alle disse ting,” sagde han til Kristus, ”vil jeg give jer, hvis du vil falde ned og tilbede mig.” Kristus drog den listige fjende tilbage, og kom sejrrig ud. ret
Mennesker vil aldrig blive prøvet af så kraftfulde fristelser som dem Kristus blev udsat for; alligevel har Satan større succes med at nærme sig ham. Alle disse penge, denne vinding, dette land, denne magt, denne ære og rigdomme, vil jeg give dig” – for hvad? Betingelsen blev sjældent sagt så tydeligt som for Kristus: ”Hvis du vil falde ned og tilbede mig.” For ham er det nok at kræve renheden opgivet, samvittigheden sløvet. Idet han helliger sig verdslige interesser får han den hyldest han beder om. Døren lades åben for ham som det behager ham, med hans onde utålmodige træk, egenkærlighed, stolthed, griskhed og usærlighed. Menneskers fortrylles og lokkes forræderisk i fordærv. ret
Vi har Kristi eksempel foran os. Han overvandt Satan, viste os hvordan vi også kan overvinde. Kristus gendrog Satan med skriften. Han kunne have tyet sin egen guddommelige kraft og brugt sine egne ord; men han sagde: ”Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af ethvert ord der udgår fra Guds mund.” Hvis de hellige Skrifter blev studeret og fulgt, ville den kristne kunne beskytte sig mod den listige fjende; men Guds ord forsømmes, og efterfølge af katastrofe og nederlag. ret
En ung mand kom til Kristus, og sagde: ”Gode mester! hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Jesus bad ham holde buddene. Han svarede: ”Det har jeg holdt alt sammen fra min ungdom af, hvad mangler jeg?” Jesus så kærligt på den unge mand, og pegede ham nøje til hans mangelfuldhed at holde den guddommelige liv. Han elskede ikke sin næste som sig selv. Hans selviske kærlighed til rigdomme var mangelfuld, som ville udelukke ham fra himlen, hvis der ikke blev rådet bod. "Vil du være fuldkommen så sælg alt det, du har, og del det ud til de fattige, så skal du have en skat i Himlene; og kom så og følg mig!” ret
Kristus vil at den unge mand forstår at han ikke kræver mere af ham end at følge det eksempel som han selv, himlens Herre, har sat. Han forlod sine rigdomme og herlighed, og blev fattig; så at mennesker ved hans armod, kan blive rige; og for disse rigdommes skyld, kræver han at opgive jordisk velstand, ære og fornøjelse. Han ved at så læge de hengiver sig til verden, vil de trækkes bort fra Gud; derfor sagde han til den unge mand: ”Gå bort, sælg alt det, du har, og giv det til de fattige, så skal du have en skat i Himmelen; og kom så og følg mig!” Hvordan tog han imod Kristi ord? Blev han glad for at hun kunne få sig en skat i himlen? Oh, nej! ”Han gik bedrøvet bort; thi han havde meget gods.” For ham var rigdomme ære og magt; og de mange rigdomme gjorde at en sådan forvaltning vil være næsten umuligt. ret
Denne verdenselskende mand ønskede himlen; men han ønskede at beholde sin rigdom, og han fralagde sig evigt liv for kærlighed til penge og kraft. Oh, hvilket ynkværdigt eksempel! Alligevel gør der mange, som bekender at holde alle Guds bud, de samme ting. ret
Her er rigdommenes farer for det havesyge menneske; jo mere han får, det vanskeligere bliver det for ham at være generøs. Det er ligesom at skille sig af med sit liv at skille sig af med rigdommene; og han vender sig fra den evige løn, for at beholde og øge sine jordiske rigdomme. Havde han goldt buddene, ville hans verdslige besiddelser ikke være så store. Hvordan kunne han, så længe han planlægger på selvet, elske Gud af hele sit hjerte, og med hele sit sind, og med hele sin styrke, og sin næste som sig selv? Fik han fordelt og dækket de fattiges behov, hvad de behøver, ville han have været langt lykkeligere, og ville have en meget stor himmelsk skat, og mindre på jorden, som han kunne give sin kærlighed til. ret
Kristus har betroet enhver af os bemidlede talenter og indflydelse; og når han skal gøre regnskabet op med sine tjenere, og alle skal aflægge nøje regning over hvilken brug han har gjort af de talenter der er betroet, hvordan vil du, min bror, min søster, kunne klare undersøgelsen? Vil du være parat til at give Mesteren hans talenter dobbelt tilbage, lægge både hovedstol og renter frem for ham, og således vise at du har været retsindig såvel som en trofast og vedholdende medarbejder i hans tjeneste? Alle vil belønnes præcis efter flid, udholdenhed og de alvorlige bestræbelser der gøres for at vekselere med deres Herres gods; men manges sager vil blive vist som tjeneren der pakkede sit talent ind i en serviet, og gravede det i jorden, som er at skjule det i verden. ret
Gud har dig som sin skyldner, og også som skyldner for dine medmennesker, der ikke har den nærværende sandheds lys. Han har givet dig lys, der ikke skal skjules under en skæppe, men sættes på en lysestage så alle i husket kan hjælpes derved. Dit lys bør skinne for at oplyse de sjæle Kristus døde for. Guds nåde hersker i dit hjerte, og bringer dit sind og dine tanker under Jesus, og vil gøre dig til en kraft på Kristi og sandhedens side. ret
Paulus skriver: "Både til grækere og barbarer, både til vise og uforstandige står jeg i gæld." Gud har åbenbaret sin sandhed for Paulus, og derved sat ham i gæld for dem som er i mørke, for at han skal oplyse dem. Men mange erkender ikke deres ansvar over for Gud. De håndterer deres Herres talenter; de har kræfter i sindet, som ville gøre dem til medarbejdere sammen med Kristus og hans engle, hvis talenterne blev brugt i rette retning. Mange sjæle kunne være frelst ved deres arbejde, og skinne som stjerner på deres glædes krone. Men de er ligegyldig med alt dette. Satan har prøvet gennem denne verdens hengivenhed, at fængsle dem og lamme deres moralske styre, og det lykkes ham alt for godt. ret
Hvordan kan huse og lande sammenlignes med de dyrebare sjæle som Kristus døde for? Ved jeres hjælp, kære brødre og søstre, kunne disse sjæle frelses sammen med jer i herlighedens rige; men I kan ikke tage den mindste del af jeres jordiske rigdomme med jer. Få det som I kan, bevar det med al nidkær omhu som I kan udvise, og alligevel udgår befalingen fra Herren, og en ild som I ikke kan slukke, vil på nogle få timer, ødelægge alle jeres opsamlede ejendomme for hele livet, og gøre dem til ulmende ruiner. I kan bruge alle jeres talenter og energi på at samle jeres skatte på jorden; men hvad vil det nytte når jeres liv afsluttes, eller Jesus viser sig frem? Ligeså meget som du har været ophøjet af verdslig ære og rigdomme, for at forsømme åndeligt liv, lige så lavt vil du synke i moralsk værdi overfor den store Dommers domstol. "Hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele verden, men må bøde med sin sjæl?" ret
Guds vrede vil falde over dem som har tjent mammon i stedet for deres skaber. Men de som lever for Gud og himlen, udpeger livets vej for andre, vil finde at retfærdighedens sti er som skinnende lys, der skinner mere og mere til den fuldkomne dag. Og her og der vil de høre den indbydende invitation: "Vel gjort, du gode og tro tjener; gå ind til din Herres glæde." Kristi glæde var at se sjæle frelst i hans herlige rige; og for denne glæde “udholdt han korset uden at ænse skammen.” Men snart “skal han se det, hvorved han skal mættes.” Hvor lykkelige vil de ikke være, som har haft del i hans gerning, og som vil få lov til at dele hans glæde! ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 4.kv 2005. s. 55 |