Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 24. juni 1884

Helligelse og flid i kristne opgaver (Gen. Konf., 18. nov.)

[* Bemærkninger der rettes til forsamlede prædikanter ved generalforsamlingen i Battle Creek, Mich., Ved deres formiddagsmøde holdt den 18. nov, 1883.]   ret

Tekst: "Skab mig, o Gud, et rent hjerte, giv en ny, en stadig ånd i mit indre; kast mig ikke bort fra dit åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig; glæd mig igen med din Frelse, giv mig til støtte en villig ånd! Da vil jeg lære overtrædere dine veje, og syndere skal vende om til dig." Sal. 51, 12-15.   ret

Dette er et af de alvorligste og mest brødebetyngede bønner i skriften, og Herrens svar er: "Jeg giver eder et nyt hjerte, og en ny ånd giver jeg i eders indre."   ret

Skab mig, et rent hjerte. Dette er begyndelsen lige ved grundlaget af den kristne karakter; for uden for hjertet star livets problemer. Hvis alle, prædikanter og folk, ville sørge for at deres hjerter er rigtig med Gud, ville vi se meget større resultater af det arbejde der gøres. Jo vigtigere og ansvarsbetynget dit arbejde er, des mere nødvendigt at I har rene hjerter. Den tiltrængte nåde kommer til veje, og Helligåndens kraft vil arbejde med al alt dit arbejde i den retning. Hvis alle Guds børn vil søge ham alvorligt og udholdende, vil der ske en større vækst i nåden. Stridighederne vil ophøre; troende vil blive et af hjerte og et sind; og renhed og kærlighed vil være fremherskende i kirken. Ved beskuelse forandres vi. Jo mere du betragter Kristi karakter, des mere vil du tilpasses hans billede. Kom til Jesus just som du er, og han vil tage imod dig, og lægge en ny sang i din mund, endog en pris til Gud.   ret

”Kast mig ikke bort fra dit åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig”. Anger såvel som tilgivelse er Guds gave gennem Kristus. Det er gennem Helligåndens indflydelse at vi overbevises om synd, og føler behovet for tilgivelse. Ingen andre end den brødrebetyngede tilgives; men det er Herrens nåde som gør hjertet bodfærdigt. Han kender til alle vore skrøbeligheder og svagheder, og han vil hjælpe os. Han vil høre troens bøn; men bønnens oprigtighed kan kun bevises ved vore anstrengelser for at føre os i harmoni med den store moralstandard, som vil prøve ethvert menneskes karakter. Vi behøver at åbne vore hjerter for at påvirke Ånden, og erfare dets forvandlende kraft. Grunden til at du ikke kan få mere af Guds frelsende hjælp, er fordi kommunikationskanalen mellem himlen og jeres egne sjæle hæmmes af verdslighed, trang til at vise sig frem, ønske om overherredømme. Så længe nogle tilpasser sig mere verdens skikke og sæder, bør vi forme vore liv efter den guddommelige model. Og vor Gud der holder sin pagt, vil genoprette sin frelses glæde i os, og hævde sin frie Ånd hos os.   ret

"Da vil jeg lære overtrædere dine veje, og syndere skal vende om til dig." Jo nærmere vi lever til Gud, des mere vil vi kunne udrette for vore medmennesker; for Herren vil virke ved vore bestræbelser. Jeres hjerter er for kolde og uindtagelige; de bør gløde helt af Jesu kærlighed. Når i selv hungrer og tørster for frelse, vil I få et længselsfuldt ønske om at hjælpe med at frelse dyrebare sjæle; og jeres ydmyge og ynkværdige appeller til dem uden for Kristus, vil bevæge hjerter. Hvordan kan I begå jer med de unge, og alligevel have så lille et ønske for deres frelse? Lad dem se at du har omsorg for deres sjæle. Nedbryd så vidt det er muligt alle barrierer, som afholder dem fra Kristus. Arbejd for dem på talerstolen, og i deres hjem. Bed med dem og for dem. Peg dem til Guds Lam som bærer alverdens synd bort, og nød dem til at komme og blive helbredt.   ret

Lad arbejdet for sjæle blive en del af dit liv. Gå også ud til deres hjem som ikke viser interesse. Medens en barmhjertig liflig stemme indbyder synderen, så arbejd med alle hjertets og hjernens kræfter, ligesom Paulus gjorde, ”som ikke ophørte med at advare nogen nat og dag med tårer.” Hvor mange vil ikke på Guds dag konfrontere os og sige: ”Jeg er fortabt! Jeg er fortabt! Og du har aldrig advaret mig; du har aldrig bedt mig indstændigt at komme til Jesus. Havde jeg troet som du gjorde, ville jeg have fulgt enhver dom – bundet sjæl inden for min rækkevidde med bønner, tårer og advarsler.”   ret

Prædikanter, lær folk hvordan de skal arbejde. Fortæl dem at deres nyttighed ikke beror så meget på rigdom, lærdom eller magt, som på et villigt sind, deres helligelse til Kristus og hans sag. I tidligere tider har Gud brugt ydmyge mænd, og på grund af deres tro og helligelse, har de ofte udrettet mere end mange flere fordringsfulde medarbejdere. De erkender deres svaghed og afhængighed af Gud, og de har vendt mange fra vildfarelse til sandhed med breve, traktater, personligt arbejde I appeller og advarsler, ved en ordentlig livsførelse og Gudfrygtig omgang, vendt fra overtrædelsens sti til lydighed mod Guds lov. Den mægtige nådeskraft har arbejder med dem, og succes følger deres bestræbelser. ”Det, der var svagt for verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme; og det for verden ringe og det foragtede, det, der ikke var noget, udvalgte Gud for at gøre det, der var noget, til intet, for at intet menneske skal rose sig for Gud.”   ret

To mænd lægger ud med at arbejde for Guds sag. Den ene har alle muligheder for uddannelse. Hans tankesind opdyrkes, hans kræfter udvikles, og han beredes til at blive en virkningsfuld arbejder. Men vi venter forgæves på at se de gode resultater af gode ting som han har nydt godt af. I stedet for at gore sig nyttigere, forstrer hans udannelse en følelse af mangt og selviskhed; han sætter sig selv højere end sine mindre heldigt stillede brødre. Han fortsætter ikke med at fylde sindet med nyttigt kundskab, der udruster ham til større ansvar. Så længe han praler af sin lærdom, arbejder han ikke med alle sine evner, med øjnene rettet på Guds herlighed. Den anden har gode naturlige evner, men en begrænset uddannelse. Han lærer hele tiden i Kristi skole. Jesu kærlighed er i hans hjerte, og han vandrer ydmygt med Gud. Han har uselviske tanker og mål, og prøver at gøre alt det gode han kan. Han bruger de evner han har, hans tankesind vokser. Salmisten siger: ”Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt.”   ret

Den uddannede man kan ophøje sig selv over sin ulærte bror; men haner som manden i lignelsen, der skjulte sit talent i jorden. Han undgik trængler og nødvendigt arbejde for at kunne handle med sine betroede talenter, så han kan give tilbage med renter; og han vil dømmes til at være en doven tjener, og befris fra sin Herres tilstedeværelse. Men han der er trofast og udnytter sine talenter vil både giv tilbage med renter, og han vil høre et ”Vel gjort, du gode og tro tjener.” Den mand som velsigner samfundet og får succes med livet, er ham som bruger sine kræfter i Guds og sine medmenneskers tjeneste, hvad enten han er uddannet eller ikke uddannet.   ret

I alle vore kirker er der personer som kunne uddannes til at blive medarbejdere for Kristus. Men der nogle få som vover at gå ud og arbejde uselvisk, og betro alt til Jesus. De må få lønnen; og endog her vil mange unge vælge verdsligt arbejde hvis det lover større finansiel succes. De elsker ikke Kristus, og er ikke villig til at ofre noget for hans sag.   ret

Der er et stort arbejde med at advare verden. Lad os gøre hvad vi kan i os selv, og opmuntre andre til at arbejde. Der er visselig nogle fejl blandt os, eller der ville udvikles mere talent for at vi forener vort arbejde for sjæle. ”Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.” Hav særlige møder til at uddanne medarbejdere. Sjæle som Kristus døde for, går tabt overalt omkring os, og hvilken undskyldning kan vi give for at de aldrig er blevet advaret.   ret

Hvis I ikke vil prædike så mange prædikener og gøre mere personligt arbejde med at besøge og bede med enkeltpersoner, vil jeres forkyndertjeneste være mere lig Jesu tjeneste. Vi må have et kendskab til sandheden, så vi kan gendrive dens listige modstandere; men vi har helt sikkert gjort fejl ved at tro at så meget beror på lange argumenterende prædikener. Hvis der skal skæres af en del af vort arbejde så lad et være prædikenerne; for følges jeres prædikener ikke op af personligt arbejde, vil Satan ofte smide de sandhedsfrø der er sået i hjertet bort, og den gode virkning vil gå tabt.   ret

Jeg formaner jer: Gør ikke et halvhjertet arbejde. Nogle af jer som i begyndelsen af jeres forkyndertjenste var alvorlige og udholdene, er blevet meget svage og anstrengelserne trækker ud og ustandselig tumult, og I sukker efter støtte, og drømmer om fritid og ro ved ildstedet. Nogle er stærkt overbebyrdede, og lider som følge deraf; og andre har pådraget dobbelt byrder på disse uselviske, grundige og gudfrygtige medarbejdere, ved at forsømme deres arbejde. Nogle vil ikke bære skam for Kristi skyld. Tænk på hvile mægtige sandheder Gud har betroet i vor varetægt, og lader det alvorlige arbejde følge jeres tanker. Gør mægtige slag for Gud. Der må ikke gås på kompromis med synd, ej heller når man er genert eller fej. Den kristne medarbejder kender ikke til træthed; det er ikke noget slid og slæb i sit himmelsk tilrettelagte arbejde. Han går ind til sin Herres glæde og ser sjæle frigjort fra syndens slaveri; og al selvfornægtelse gengælder ham med denne glæde.   ret

Vor tro er svag, vor fornemmelse af Guds krav er svage. Vi må vågne op til pligten. Vi må udstyres med kraft oppefra; vi må have en Helligåndens dåb før vi forlader dette sted. I stede for at hvile tilfreds med det vi har opnået nu, så lad os værne om et længselsfuldt ønske for at vore urene læber må renses, og berøres med levende kul fra alteret. Guds ord til os må kommer til folk, ikke på en tøvende og tvivlsom måde, men med alvor og kraft. Vi må bede mere inderligt, og mere udholdende, så Gud må arbejde i os og med os. I disse dage med mange populære fabler, er der den eneste måde at nå folk på, at Gud arbejder gennem vore anstrengelser. Engle er hvervet til at være vore hjælpere. De går mellem jorden og himlen, fører efterretninger med sig om alle menneskebørnenes gerninger.   ret

Vi kan aldrig frelses i passivitet. Jesu liv irettesætter enhver lediggænger. Vi må i hans støre gøre meget større eg et mere fuldkomment arbejde. Guds løfter er rige, og fulde, og frie, og vi må have kraft til hans frelse med os. Hvorfor tror vi på ham og arbejder for ham? Det er fordi vantroens tråde er indvævet i hele livets vævning; men skal vi så ikke begynde nu at væve troens gyldne og dyrebare tråde ind? Husk på, at ”Dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.” Hvis skyerne skjuler solen for at komme frem, skal vi ikke knurre som om den aldrig vil komme igen. Guds dyrebare stråleansigt kan ikke altid ses; men vi skal ikek fortvivle. Det er vor pligt at stole på ham i mørket, vide at hans kærlighed er uforanderlig. Lad os da lægge alle vore kræfter i vort arbejde; lad os hellige vor røst og pen til Guds tjeneste, ikke arbejde i vor egen styrke eller gøre som det behager os selv; og vi skal se syndere blive omvendte, og Gud vil give os en rig løn.   ret