Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 25. juni 1861

Eksemplets kraft.

”I Paulus Brev til [Titus 2,13.14], læser vi: ”Mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed. Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom.” Dette store arbejde skal gøres for dem som er villig til at lade sig rense, villig til at være særskilt, og som viser iver for gode gerninger. Hvor mange vægrer sig mod denne renselsesproces? De er uvillige til at udleve sandheden, uvillige til at se særskilte og udskilte ud i verdens øjne. I denne verden som ødelægger vor åndelighed, renhed og iver. Satans kraft bruges hele tiden på at omtåge Guds folks følelsesliv, så deres samvittighed ikke kan se hvad der er forkert, og at skille tegnet mellem dem og verden udjævnes."   ret

Jeg har ofte fået breve med spørgsmål om klæder og nogle har ikke rigtig forstået hvad jeg har sagt. Den klasse som er blevet præsenteret for mig, som efterligner verdens moder, har været meget langsom, og de sidste at påvirke og reformere. Der har vært andre klasser som mangler smag og orden i klæder, som har udnyttet det som jeg har skrevet, og gået til den modsatte yderlighed, og ment at de ikke er stolte, og har set på dem der klæder sig ordentligt og pænt som var de stolte. Besynderlige og ligegyldige klæder betragter nogle som en særlig dyd. Disse handler sådan at deres indflydelse over ikke-troende ødelægges. De gør andre benovede som ellers kunne have glæde derved. Medens at visionerne går i rette med stolthed og samtidig efterligner verdens moder, har de irettesat dem som ikke bekymrede sig om deres udseende, og ikke var rene på dem selv og deres krop. Jeg er især blevet vist, at dem som bekender den nærværende sandhed bør gøre sig særlig omhu for at vise sig for Gud og dyrke ham om sabbaten på en måde der viser respekt for Skaberen som har helliget og givet denne dag særlig hære. Alle som har respekt for sabbaten bør være rene på sin person, pæne i tøjet, for de skal vise sig for en nidkær Gud, som lægger mærke til alle tegn på manglende respekt. Gud krænkes ved urenhed og uorden. Der er personer som har ment det vil være forkert at bære andet i deres hænder end en solhat. Disse går til stærke yderligheder. Det kan ikke kaldes stolthed at bære en pæn, enkel, halm- eller silkehat. Hvis vor tro leves ud, vil den føre til at vi klæder os enkelt og er nidkær i gode gerninger så der vil lægges mærke til os. Men når vi mister smag for orden og pæne klæder forlader vi virkelig sandheden, for sandheden fornedrer aldrig men ophøjer. Ikke-troende ser på sabbatsholdere som fornedrede, og når enkelte mennesker forsømmer deres tøj, og er grove og rå i deres optræden, bestyrker deres indflydelse de vantroende, i deres konklusioner.   ret

”Dem som bekender at være kristne i disse sidste dage som er i yderste fare, og ikke efterligner det ydmyge og selvfornægtende mønster, sætter sig selv i fjendens rækker. Han betragter dem som sine undersåtter, og de har en lige så vigtig betydning for Satan, som nogen af hans andre undersåtter, for de har et navn at efterleve og er døde. Andre tager dem som et eksempel, og ved at følge dem, mister de himlen, selvom de ville have undgået deres eksempel, hvis de ikke bekendte sig som kristne. Disse uhelliggjorte bekendere er ikke klar over deres tunge indflydelse. De gør kampen meget hårdere for dem som vil være Guds særlige folk. Paulus referer i Tit 2,15 til Guds folk som ser efter Kristi tilsynekomst. Han siger: ”Tal sådan, og forman og tilrettevis, og gør det med eftertryk. Lad ingen ringeagte dig!” Idet vi bevidner at ikke følge verdens moder, skal vi stå model til undskyldninger og selvretfærdighed. Nogle efterligner andres eksempel. Bærer en søster krinoliner, er det forkert for hende at bære dem, hvis det er forkert for mig at bære dem. Børn viser et eksempel for andre børn, hvis forældre er sabbatsholdere. Bror A. er diakon i menigheden. Hans børn bærer på krinoliner, og hvorfor skulle det være værre for mig at bære dem end det er for dem? Dem som kristendomsbekendere danner et eksempel, imod dem som vil være specielle, har et regnskab at aflægge. Jeg er ofte blevet spurgt: ”Hvad mener du om krinoliner?” Jeg svarer at jeg har givet dig det lys som jeg har fået. Jeg fik vist at krinoliner er en skam, og at vi på ingen måde tager os af en mode der er på en så skændig måde. Jeg er ofte overrasket over at høre at ”søster White siger det er ikke forkert at bære små krinoliner.” lngen har nogen sinde hørt mig sige noget sådant. Efter at have fået vist det har set om krinoliner, vil intet anspore mig det mindste til at opmuntre nogen til at bære dem."   ret

”En søster skriver: ”Jeg kan ikke se forskellen små krinoliner og tunge robeskørter, som afdækker lige så meget som krinoliner, eller to eller tre tungt kiltede skørter, som bæres i stedet for krinoliner.”   ret

Jeg er enig med søsteren at lægger vi krinoliner fra os, det er forkert at tage tunge kiltskørter på så det ligner krinoliner så meget så muligt. Vi ved at det er skadeligt at bære tunge kiltskørter. Jeg indvilgede i at tunge kiltskørter og krinoliner er lige unødige. Ham der har formet os har aldrig planlagt at vi skal deformeres med krinoliner, eller noget der ser ud som dem. Det er verdens påhit og moder der har ledt Guds folk, og de vil ikke selv bevæge sig bort fra verdens moder og sæder. Når jeg studerer Guds ord, er jeg foruroliget for Israels Gud i disse sidste dage. De formanes til at fly al ugudelighed. Jeg frygter at Guds folk sover og så tilpassede verden at vi knapt nok kender dem, eller skelner mellem ham der tjener Gud, og ham der ikke gør det. Afstanden bliver større mellem Kristus og hans folk, og mindre mellem dem og verden. Skillemærkerne mellem Kristi bekende folk og verden er næsten forsvundet. De efterfølger de nationers afskyelighed som omgiver dem, ligesom det gamle Israel gjorde. Fra det som er blevet vist mig, er krinoliner en forhånelse. De er utilbørlige, og Guds folk fejler, hvis de i mindste grad følger efter eller giver denne skik opmærksomhed.   ret

Sabbatsholdere som bekender at være Guds udvalgt og særlige folk, bør aflægge sig krinoliner, og deres praksis og eksempel bør være en levende irettesættelse for dem der bærer dem. Nogle kan indvende det er behageligt. Jeg har rejst meget, og har set mange ubehageligheder ved at bære krinoliner, og dem som indvender det er sundt, bærer dem om vinteren, hvilket er skadeligere end kiltskørter. Når jeg rejser i vogne og er på holdepladser, ledes jeg ofte til at udbryde: Du altforbarmende, hvor er de røde i huden! Jeg har set store grupper sidde tæt i vognene, og for at lave plads, skulle krinolinerne trækkes op og sættes i en form som er usømmelig. Og i denne form blottes man ti gange mere når der bæres krinoliner, end hos dem som ikke har det,; og var det ikke for modens skyld, vil dem der udsætter sig usømmeligt blive hylet ud; men ærbarhed og anstændighed må ofres til modens gud. Gud vil ikke ynkes over dem som vil være slaver af mode. Men det er vel ikke helt galt at bære krinoliner, skulle der ikke være noget rigtigt i det? Lad moden ændre og der vil ikke længere tales om bekvemmelighed. Det er ethvert Guds barns pligt at spørge: Hvori er jeg udskilt fra verden? Lad dem lide nogle ubehageligheder og være på den sikre side. Hvilke kors bærer Guds folk på? De blander sig med verden, tager del i deres ånd og klæder, taler og handler som dem.   ret

”Læs venligst 1.Tim 2,9.10: ”Ligeledes vil jeg, at kvinder skal være ærbart og ikke prangende klædt, deres pynt skal ikke være kunstfærdige håropsætninger og guld eller perler eller dyrt tøj, men (som sømmer sig for gudsfrygt) gode gerninger."   ret

”1. Pet. 3,3-5: ”Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder, men i hjertet, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed, som er; meget værd i Guds øjne. For det var sådan, de hellige kvinder, der håbede på Gud, i sin tid smykkede sig, idet de underordnede sig under deres mænd.”   ret

Eksempelets magt er stor. Søster A drister sig til at bære krinoliner; søster B siger at det ikke er værere for hende at bære krinoliner end det er for søster A., og bære en lidt større krinoline. Søster C. efterligner søstrene A. og B.s eksempel,. Og bærer sine krinoliner lidt længere end A. og B., men alle mener deres krinoliner er små.   ret

”Forældre som vil lære deres børn at det er ondt at følge verdens moder, har en vanskelig kamp. De møder udsagnet: ”Mor, hvorfor bærer søsterne A. B. og C krinoliner; hvis det er forkert af mig, er det af dem.” Hvad skal forældrene sige? De bør sætte et rigtige for deres børn, og selv om kristendomsbekenderes eksempel får børnene til at tro at deres forældre er for forsigtige og strenge i deres begrænsninger, vil Gud alligevel velsigne disse samvittighedsfulde forældres bestræbelser. Hvis forældrene ikke er faste i deres kurs, vil deres børn føres bort af strømmen, for Satan og hans onde engle arbejder på deres sind, og uhelligede kristendomsbekenderes eksempel er imod deres bestræbelser som gør overvindelsesarbejdet langt mere slidsomt for deres børn. Alligevel vil troende forældre, i deres tro på Gud og alvorlig bøn, presse på i denne vanskelige pligtens sti. Korsets vej er en fremad og opadgående vej. Og når vi rykke fremad på denne, søger efter de ting der er oventil, får vi større og større afstand til de ting der tilhører jorden. Så længe verden og kødelige kristendomsbekendere presser nedad til døden, vil dem som bestiger bjerget være nød til at være ihærdige, ellers vil de falde ned på den brede vej."   ret

”Verdens børn kaldes mørkets børn. De er forblindede af denne verdens gud, og ledes af ånden fra mørkets fyrste. De kan ikke have glæde af himmelske ting. Lysets børn har deres hengivenhed til ting oven til. De efterlader denne verdens ting bag sig. De opfylder befalingen: ”Drag ud fra dem, og hold jer adskilt.” Her er løftets betingelse: ”Jeg vil tage imod jer.” Kristus har fra begyndelsen af valgt sit folk ud af verden, og forlangt af dem at de skal udskille sig, og ikke have fællesskab med mørkets ufrugtbare gerninger. Hvis de elsker Gud og holder hans bud, vil de være langt fra at have venskab med verden, og elske dens fornøjelser. Der ingen sammenfald mellem Kristus og Belial."   ret

”Profeten Ezra, og den jødiske menigheds tjenere, var forbavsede da stormændene kom til dem og sagde: ”Folket Israel og præsterne og levitterne har ikke skilt sig ud fra folkene fra andre lande og deres afskyelige handlinger. . . . Og med alt det, der er kommet over os på grund af vore onde gerninger og vor store skyld, har du, vor Gud, skånet os mere, end vi har fortjent, og givet os disse overlevende her. Skulle vi så på ny overtræde dine bud ved at bringe os i familie med disse afskyelige folk? Ville du da ikke blive så vred på os, at du ville tilintetgøre os, så der ikke blev nogen overlevende tilbage? Herre, Israels Gud, du er retfærdig; vi er i dag tilbage som overlevende. Nu står vi foran dig i al vor skyld; ingen kan bestå for dit ansigt på grund af dette.” Ez 9,1; 13-15."   ret

”2. Krøn. 36,14-16: ”Alle de ledende præster og overhovederne for folket blev mere og mere troløse og fulgte alle folkeslagenes afskyelige skikke. Herrens tempel, som han havde helliget i Jerusalem, gjorde de urent. Herren, deres fædres Gud, sendte dem igen og igen advarsler gennem sine sendebud, fordi han ville skåne sit folk og sin bolig. Men de spottede Guds sendebud og lod hånt om hans ord og holdt hans profeter for nar, indtil Herren blev så vred på sit folk, at han ikke længere ville skåne det.”   ret

”3. Mos.18,26.27: ”Men I skal holde mine love og mine retsregler og undlade at gøre nogen af disse vederstyggeligheder, det gælder både landets egne og de fremmede, der bor som gæst blandt jer; for alle disse vederstyggeligheder gjorde de, der var i landet før jer, så landet blev urent.”   ret

”5. Mos. 32,16-22: ”De æggede hans vrede med fremmede guder og vakte hans trods med afskyelige ting. De ofrede til dæmoner, som ikke er guder, til guder, de ikke før havde kendt, nye guder, der lige var kommet til, jeres fædre kendte ikke til dem. Den klippe, der fødte dig, forsømte du, du glemte den Gud, der bragte dig til verden. Herren så det og forkastede dem, for hans sønner og døtre havde krænket ham. Han sagde: Jeg vil skjule mit ansigt for dem, jeg vil se, hvad der bliver af dem; de er en svigefuld slægt, børn man ikke kan stole på. De har ægget min vrede med noget, der ikke er Gud, vakt min trods med deres tomme guder. Derfor vil jeg ægge deres vrede med noget, der ikke er et folk, vække deres trods med et tåbeligt folk. Min vrede står i flammer, den brænder til dødsrigets dyb, fortærer jorden og dens afgrøde, antænder bjergenes grundvolde.”   ret

”Her læser vi de advarsler som Gud gav det gamle Israel. Det var ikke hans gode behag at de skulle strejfe så længe rundt i ørkenen, og han ville straks have bragt dem til det forjættede land, hvis de havde underlagt sig, og kunne lide at blive ledt af ham; og fordi de så ofte sårede ham i ørkenen, svor han i sin vrede at de ikke skulle gå ind til hans hvile, andet end to som fulgt ham helt og fuldt. Gud forlangte at hans folk skulle stole på ham alene. Han ønskede ikke at de skulle få hjælp fra dem, der ikke tjente ham. Læs venligst Ezra 4,1-4: ”Men da Judas og Benjamins fjender hørte, at de, der havde været i landflygtighed, var ved at bygge Herren, Israels Gud, et tempel, henvendte de sig til Zerubbabel og til overhovederne for fædrenehusene og sagde til dem: ”Lad os være med til at bygge, for vi dyrker jeres Gud ligesom I. Ham har vi ofret til, lige siden assyrerkongen Asserhaddon bragte os hertil.” Men Zerubbabel, Jeshua og de øvrige overhoveder for Israels fædrenehuse svarede: ”Vi skal ikke i fællesskab bygge vor Gud et hus; vi alene skal bygge for Herren, Israels Gud, sådan som kong Kyros, Persiens konge, har befalet os.” Men landets folk tog modet fra judæerne og skræmte dem fra at bygge. De bestak nogle rådgivere til at kuldkaste deres planer.”   ret

”Ezra 8,21-23: ”Derpå lod jeg ved floden Ahava udråbe en faste; vi skulle ydmyge os for vor Gud og bede ham om god rejse for os og vores børn og alle vores ejendele. Jeg havde nemlig skammet mig for at anmode kongen om ryttere til at hjælpe os mod fjenden undervejs, for vi havde sagt til kongen: ”Vor Guds hånd hviler beskyttende over alle, der søger ham; men hans mægtige vrede er over alle, der svigter ham.” Vi fastede, og vi bad vor Gud om det, og han bønhørte os.”   ret

Profeten og disse betragtede dem ikke som tilbedere af den sande Gud, og skønt de bekendte sig til venskab og ønskede at hjælpe ham, turde de ikke at forene sig med dem i noget med hans tilbedelse. Da de tog til Jerusalem for at bygge Guds tempel og genoprette hans tilbedelse, vil de ikke bede kongen om hjælp, til at hjælpe dem på vej, men ved faste og bøn søgte Herres hjælp. De troende at Gud ville forsvare og hjælpe sine tjenere i deres anstrengelse for at tjene ham. Alle tings skaber behøver ikke sine fjenders hjælp for at befæste sin tilbedelse. Han spørger ikke efter ondskabens offergaver, eller accepterer ofre fra dem som har andre guder frem for Herren.   ret

Vi hører ofte bemærkningen: I er for afvisende. Som et folk bør vi ofre alt for at frelse sjæle, eller lede dem til sandheden. Men forene sig med dem, elske de ting som de elsker, og have venskab med verden tør vi ikke, for så bliver vi fjender med Gud.   ret

Ved at læse følgende ser vi hvordan Gud har set på sit gamle Israel:   ret

”Sal.135,4: ”Herren har udvalgt sig Jakob, han har gjort Israel til sin ejendom.”   ret

”5. Mos.14,2: ”For du er et folk, der er helliget Herren din Gud; dig har Herren udvalgt af alle folk på jorden som sit ejendomsfolk.”   ret

”5.Mos.7,6.7: ”For du er et helligt folk for Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt af alle folk på jorden som sit ejendomsfolk. Det er ikke, fordi I er større end alle andre folk, at Herren fattede kærlighed til jer og udvalgte jer; for I er det mindste af alle folk.”   ret

”2.Mos.33,16 ”Og hvordan kan man overhovedet vide, at jeg og dit folk har fundet nåde for dine øjne, medmindre du går med os, og jeg og dit folk bliver begunstiget frem for alle andre folk på jorden?”   ret

Hvor ofte har det gamle Israel ikke gjort oprør, og hvor ofte blev de ikke hjemsøgt af domme, og tusindevis slået ihjel fordi de ikke ville give agt på den Guds bud som havde valgt dem.   ret

I disse sidste dage er Guds Israel hele tiden i fare for at blande sig med verden og miste alle tegn på at de er Guds udvalgte folk. Læs Titus 2, 13-15 igen. Vi er kommet frem til de sidste dage, hvor Gud renser sig selv et særligt folk. Skal vi provokere Gud som det gamle Israel gjorde? Skal vi bringe hans vrede over os, ved at vi forlader Ham og blander os med verden, og følger de folks vederstykkeligheder, der er omkring os?   ret

Herren har sat det, der er gudfrygtigt for ham, til side; og denne helligelse til Gud og adskillelse fra verden erklæres tydeligt og udtrykkeligt i både det Gamle og det Nye Testamente. Der er en adskillelses mur som Herren selv har sat mellem verdens ting og de ting han har valgt ud af verden og helliget sig selv. Guds folks kald og karakter er særlig. Deres udsigter er særlige, og disse særheder adskiller dem fra alle folk. Alle Guds folk på jorden er et legeme, fra begyndelsen til enden af tiden. De har eet hoved der styrer og hersker legemet. De samme formaninger gælder Guds folk nu, at være ad skilt fra verden, ligesom det påhvilede det gamle Israel. Menighedens store hoved er ikke ændret. De kristnes erfaring i disse dage er ligesom det gamle Israels rejser. Læs venligst 1. Kor. X, især fra det 6. til det 15. vers.   ret

”»Derved blev de advarende eksempler for os, for at vi ikke skal få lyst til det onde, sådan som de fik det. Bliv heller ikke afgudsdyrkere, sådan som nogle af dem blev det - som der står skrevet: ”Folket satte sig ned og spiste og drak; og de rejste sig for at danse.” . . . . Lad os heller ikke udæske Kristus, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af slanger. Giv heller ikke ondt af jer, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af dødsenglen. Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået. Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder. De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under. Hold jer derfor fra afgudsdyrkelse, mine kære! Jeg taler til jer som forstandige mennesker. Døm selv om det, jeg siger.”   ret

1.Joh.3,1 »Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.«   ret

”1.Joh.2,15-17 ”Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det, som er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. Og verden og dens begær går til grunde, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.”   ret

”2.Pet.2,20 ”Hvis mennesker gennem erkendelsen af vor Herre og frelser, Jesus Kristus, har gjort sig fri af verdens urenhed, men igen lader sig besnære og overvinde af den, er det sidste værre for dem end det første.”   ret

”Jak.4,4: ”Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud.”   ret

”Jak.1,27: ”En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden.”   ret

”Tit.2,12-14 ”Opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden, mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed. Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom.”   ret

”Rom.12,2: ”Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.”   ret

”Joh.17,14. 15. 17: ”Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. . . . Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed.”   ret

”Luk.6,22.23: ”Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen; således behandlede deres fædre også profeterne.”   ret

”Joh. 15,16-19: ”Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden. Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer. Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer.”   ret

”1. Joh. 4,4.5: ”I er af Gud, kære børn, og I har overvundet dem, for han, som er i jer, er større end han, som er i verden. De er af verden, derfor taler de ud af verden, og verden lytter til dem.”   ret

”1.Joh.2,5.6: ”Den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.”   ret

”1.Pet.2,9: ”Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys.”   ret

”Idet vi læser Guds Ord, hvor tydeligt er det så ikke at Guds folk er specielt og udskilt fra den ikke-troende verden omkring dem. Vor position er interessant og farlig; når vi lever i de sidste dage, hvor vigtigt er det så at vi efterligner Kristi eksempel; og vandrer ligesom han vandrede. ”Hvis nogen vil følge efter mig, så lad ham fornægte sig selv, og tage sit kors op og følge mig.” Menneskers meninger og visdom må ikke vejlede os eller herske over os. De leder altid bort fra korset."   ret

Kristi tjenere har ikke deres hjem eller rigdomme her. Om de alle ville kunne forstå at det er kun fordi Herren regerer at vi har fået lov til at bo i fred og sikkerhed iblandt vore fjender. Det er ikke vort privilegium at kræve verdens særlige gunst. Vi må finde os i at være fattige og foragtede blandt mennesker som er, indtil krigen er til ende og sejren vundet. Kristi lemmer kaldes til at drage ud og skille sig ud af verdens venskab og ånd, og deres styrke og kraft består i at være udvalgte og antaget af Gud.   ret

”Guds søn var arving til alle ting, og han fik lovet denne verdens rigers herredømme og herlighed. Da han viste sig i denne verden, var det dog uden rigdom og glans. Verden forstod ikke hans union med Faderen; og hans guddommelige karakters storslåethed og herlighed blev skjult for dem. Han blev således ”foragtet og forkastet af mennesker,” og ”regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud.”   ret

Ligesom Kristi medlemmer er, ligeså var han i denne verden. De er Guds sønner og Kristi medarvinger, og riget og herredømme tilhører dem. Verden forstår ikke deres karakter og hellige kald. De erkender ikke at de er adopteret i Guds familie. Deres union og fællesskab med Faderen og Sønnen er ikke tydeliggjort over for verden, og så længe de ser deres ydmyghed og skam, har de ikke udseende af hvad de er, eller hvad de skal være. De er fremmede. Verden kender dem ikke, og påskønner ikke de motiver som ansporer dem.   ret

Verden modnes til sin udslettelse. Gud kan kun bære over med vore synder lidt længere. De må drikke slurke af vredens bæger, ublandet med nåde. Dem som vil være Guds arvinger og Kristi medarvinger til evigt liv, vil skille sig ud. Ja, så særlige at Gud sætter sit mærke på dem som sine - helt sine. Tænk om Gud vil tage imod, ære og anerkende at folk, der er så sammenblandede med verden, at de kun udskiller sig fra verden ved navn? Læs Titus 2,13-15 igen. Snart vil det vides hvem er på Herres side, hvem som ikke skammer sig ved Jesus. Dem som ikke har moralsk mod til at tage samvittighedsfuldt stilling over for ikke-troende, og forlade verdens skikke og efterligne Kristi selvfornægtende liv, skammer sig ved ham, og elsker ikke hans eksempel.

Ellen G. White.   ret