Review and Herald d. 27. juni 1882
Skal vi rådføre med spiritualistike læger?
”Ahazja faldt ud gennem vinduesgitteret for sin stue på taget i Samaria og blev syg; da sendte han sendebud af sted og sagde til dem: »Gå hen og spørg Ekrons Gud Ba'al Zebub, om jeg kommer mig af min sygdom!« Men Herrens engel sagde til tisjbiten Elias: »Gå sendebudene fra Samarias konge i møde og sig til dem: mon det er, fordi der ingen Gud er i Israel, at I drager hen for at rådspørge Ekrons Gud Ba'al Zebub? Derfor, så siger Herren: Det leje, du steg op på, kommer du ikke ned fra, thi du skal dø!« ret
Denne beretning viser slående det guddommelige mishag imod dem der vender sig fra Gud til Sataniske agenter. En kort tid før disse ting blev skrevet ned, havde Israels krige skiftet herskere. Akab var faldet under Guds dom, og var blevet efterfulgt af sin søn Ahazja, en værdiløs karakter, som kun gjorde ondt i Herrens øjne, vandrede på sin faders og moders veje, og fik Israel til at synde. Han tjente Baal, og tilbad ham, og opirrede Herren Israels Guds vrede, ligesom sin fader Akab havde gjort. Men dommene fulgte nøje efter den oprørske konges synder. En krig med Moab, og så blev han truet på livet ved en ulykke, bevidnede Guds vrede imod Ahazja. ret
Hvor meget havde Israels konge hørt og set i sin faders tid, om den Allerhøjestes forunderlige gerninger! Hvilket frygteligt bevis på hans strenghed og jalousi havde Gud givet det frafaldne Israel! Alt dette var Ahazja vidende om; alligevel handlede han som om disse forfærdelige realititieter, og endog hans egen faders frygtelige endeligt kun var tom tale. I stedet for at ydmyge sit hjerte for Herren, dristede han sig til den mest forvovne handling af ugudelighed som betegnede hans liv. Han bad sine tjenere: "Gå hen og spørg Ekrons Gud Ba'al Zebub, om jeg kommer mig af min sygdom!" ret
Det formodes at Ekrons afgud kunne give information gennem dens præster, om fremtidige begivenheder. Over lange afstande var der blandt mange generel tiltro til dette. Der fremkom forudsigelser, og den information de fik kom direkte fra mørkets fyrste. Det er Satan som skabte, og som fastholder afgudsdyrkelse, for at aflede menneskenes tanker fra Gud. Det er ved hans ageren at mørkets rige og falskneri opretholdes. ret
Historien om kong Ahazjas synd og straf har en advarende lektie som ingen kan ignorere ustraffet. Selvom vi ikke hylder de hedenske Guder, så tilbeder tusindevis ved Satans alter, lige så sikkert som Israels konge gjorde. Den selvsamme hedenske afguderiske ånd er udbredt i dag, selvom den under videnskabens og uddannelsens indflydelse, har antaget en mere raffineret og tiltrækkende form. Hver dag tilføjes sørglige beviser på at troen på profetiens sikre ord daler hurtigt, og at overtro og satanisk hekseri fængsler menneskenes sind i stedet for. Alle som ikke søger Skriften alvorligt, og underlægger alle ønsker og livets mål til denne ufejlbarlige prøve, alle som ikke søger Gud i bøn efter kendskab til hans vilje, vil visselig strejfe fra den rigtige sti, og falde under for Satans bedrag. ret
De hedenske orakler har deres genpart i vor tids spirtistiske medier, claivorianter og fremtidssigere.De mystiske stemmer der talte i Ekron og Endor vildleder stadig menneskebørnene med deres løgnagtige ord. Mørkets fyrste har blot vist sig under ny forklædning. Den hedenske tilbedelses mysterier er erstattet med hemmelige selskaber og seancer, mysterierne og undergerningerne fra vor tids troldmænd. Deres offentliggørelser modtages ivrigt af tusindevis som nægter at acceptere lys fra Guds ord eller fra Hans ånd. Skønt de taler foragteligt om gamle dages troldmænd, ler den store bedrager i triumf når de hengiver sig til hans kunst under en anden form. ret
Hans agenter vil stadig påberåbe sig at kurere sygdom. De tilskriver deres kraft til elektriske strygninger, magnetisme eller de såkaldte ”sympatiske remedier.” De er i sandhed kun kanaler for strømme fra Satan. Med disse midler kaster han sin fortryllelse over menneskenes legemer og sjæle. ret
Fra tid til anden har jeg fået breve fra både prædikanter og lægfolk i adventistkirken, der spørger om jeg tror det er forkert at rådføre sig med spiritistiske og clairvoyante læger. Jeg har ikke besvaret disse breve, i mangel på tid. Men lige nu trænger emnet sig min opmærksomhed. Der fremkommer så mange sataniske agenter, og det er så almindeligt at søge råd fra dem, at det virker unødigt at advare imod dem. ret
Gud har givet det i vor magt at få kendskab til sundhedslovene. Han har gjort det til vor pligt at bevare vore fysiske kræfter på den bedst mulige måde, så vi kan give ham den bedste tjeneste. Dem som nægter at udnytte lys og kendskab som er givet nådigt inden for deres rækkevidde, forkaster et af de midler som Gud har tilstået dem, for at fremme åndeligt såvel som fysisk liv. De sætter sig selv der hvor de vil blive udsat for Satans bedrag. ret
Ikke så få i denne kristne tid og kristne nation, tyer til onde ånder, frem for at stole på den levende Guds kraft. Den moder der våger over sit barns sygeseng, udbryder: ”Jeg kan ikke gøre mere. Er der ingen læge som har kraft til at helbrede mit barn?” Hun er blevet fortalt om forunderlige kure, udført en eller anden clairvoyant eller healer, og hun betror sin kære i hans varetægt, hun lægger det således lige så sikkert i Satans hænder, som stod han ved hendes side. I hvor mange situationer vil barnets fremtidige liv ikke kontrolleres af satanisk kraft, som ser ud til at være umulig at bryde. ret
Mange er ikke villige til at gøre den indsats som er nødvendig for at opnå kendskab til livets love og de enkle midler der skal til for at genskabe sundheden. De sætter ikke selv i det rette forhold til livet. Når sygdom er resultatet af overtrædelse af naturlovene, søger de ikke at rette deres fejl, og så spørge efter Guds velsignelse, men de tyer til lægerne. Hvis de kommer sig, giver de medicinen og doktorerne al æren. De er altid parat til at forgude menneskelig magt og visdom, som om de ikke kender en anden Gud end skabningen, - støv og aske. ret
Jeg har hørt en moder bede en hedensk læge, at redde sit barns liv; men når jeg beder hende indstændigt at søge hjælp fra den Store Læge, som er i stand til at frelse alle til det yderste, som kommer til ham i tro, så vender hun sig irriteret bort. Her ser vi den samme ånd som Ahazja udviste. ret
Det er ikke sikkert at stole på læger som ikke har Gudsfrygt for sig. Uden den guddommelige nådes indflydelse, er menneskehjerterne ”svigefulde fremfor alt, over alle ting, og helt igennem onde.” Deres mål er selvophøjelse. Under dække af medicins bekendelse, hvilke synder skjuler dig så; hvilke bedrag støttes der! Lægen kan hævde at have tor visdom og fantastisk dygtighed, når hans karakter er forladt, og hans praksis går imod livets lov. Herren vor Gud forvisser os at han venter på at være nådig; han indbyder os til påkalde ham på trængslens dag. Hvordan kan vi vende os fra ham, for at stole på menneskelig styrke? ret
Tag med mig hen til sygeværelset. Der ligger en mand og en fader, en mand som er til velsignelse for samfundet og for Guds sag. Han er pludseligt blevet slået af sygdom. Feberbranden syndes at fortære ham. Han længes efter rent vand til at fugte de tørre læber med, og slukke den rasende tørst, og kølne den feberramte pande. Men nej, doktoren har forbudt vand. Gives stimulanser til stærke drikke, og han gyder olie til bålet. Det salige, himmelsk sendte vand, der bruges dygtigt, vil slukke den fortærende brand, men det sættes til side for giftig medicin. ret
I en tid brydes naturen for sine rettigheder, men overvindes til sidst, opgiver sin kamp, og døden sætter den lidende fri. Gud ønskede at mennesker skal leve, og være til velsignelse for verden; Satan er opsat på at udslette mennesket, og får held med ved lægens hjælp. Hvor længe skal vi lade vort dyrebareste lys således slukke ud? ret
Ahazja sendte sine tjenere ud for at spørge Baal-zebub, i Ekron; men i stedet for et budskab fra afguden, hører han Israels Guds ærværdige dom: ”Det leje, du steg op på, kommer du ikke ned fra, thi du skal dø!« Det var Kristus der bad Elias sige disse ord til den frafaldne konge. Jehova Immanuel havde grund til at være meget utilfreds med Ahasjas ugudelighed. Hvad havde Kristus ikke gjort for at vinde syndernes hjerter, og indgyde dem med urokkelig tillid til sig selv? Han hjemsøgte sit folk ved at nedlade sig til dem med den slående venlighed og uforlignelig kærlighed. Fra patriarkernes tider, fik han vist hvordan han "havde min glæde af menneskens børn." Han var en meget nærværende hjælp for alle som søgte ham i oprigtighed. "I al deres trængsel; intet bud, ingen engel, hans åsyn frelste dem. I sin kærlighed og skånsel genløste han dem." Alligevel havde Israel gjort oprør fra gud, go vendt sig for at få hjælp fra Herrens værste fjende. ret
Hebræerne var det eneste folk der var begunstiget med kendskab til den sande Gud. Da Israels konge blev sendt for at spørge et hedens orakel, proklamerede han til hedningen at han havde større tillid til deres afguder end til hans folks Gud, himlenes og jordens Skaber. På samme måde vanærer dem der bekender kendskab til Guds ord, ham når de vender sig fra styrkens og visdommens kilde, for at bede om hjælp eller råd fra mørkets kræfter. Hvis Guds vrede blev optændt af en sådan optræden fra en ond afgudsdyrkende konge, hvordan betragter han så deres optræden der bekender at være sine tjenere? ret
Hvordan kan det være at mennesker er så uvillige til at stole på ham der har skabt mennesker, som ved en berøring, et ord, et blik kan helbrede al slags sygdom? Hvem er mere tillid værdig end Ham som har gjort så stort et offer for vor genløsning? Hvis dem der bekender at være Kristi efterfølgere i hjertets renhed, udøver lige så megen tro på Guds løfter, som de støtter de sataniske agenter, vil de erkende Helligåndens livgivende kraft i sjæl og legeme. Kristus nedlod sig til at påtage sig vor natur, så han kan nå ned i menneskers ve og degenererede dybder, for at ophøje og forædle vor slægt. Med et sådan bevis på hans uforlignelige kærlighed, hvordan kan nogen så vende sig fra Guds lys, Guds kraft, og være opmærksom på Satan, alle vore veers ophavsmand? ret
Gud har tilstået sit folk stort lys, alligevel er vi ikke sat uden for fristelsernes rækkevidde. Hvem blandt os søger hjælp fra Ekrons guder? Se på dette billede – der ikke er taget fra fantasien. Hos hvor mange, endog blandt Syvendedags Adventister, kan de førende karaktertræk ses? En syg person – tilsyneladende meget samvittighedsfuld, alligevel fanatiker og indbildsk – vedkender frit sin foragt mod sundhedens og livets love, som den guddommelige barmhjertighed har ledt os som et folk til at antage. Hans mad må tilberedes på en måde der mætter hans sygelige begærlighed. Frem for at sidde ved et bord forsynet med sund mand, vil han komme i restauranter, fordi han ubegrænset kan føje sin appetit der. Et flydende forsvar for mådeholdenhed, han ignorer dens grundlæggende principper. Han ønsker hjælp, men nægter at få opnå den bekostning af selvfornægtelse. ret
Denne mand dyrker en forvansket appetits alter. Han er en afgudsdyrker. De kræfter som helliggøres og forædles, matte bruges til Guds ære, svækkes og får kun lidt tjeneste. Et irritabelt temperament, en forvirret hjerne, og nervøse nerver er resultaterne af at han ignorere naturlovene. Han er upålidelig og ikke til at stole på. ret
Hvem har mod og er ærlig til at advare ham om faren, derved udsættes han for tab. Den mindste protest eller modstand er nok til at opildne hans genstridighed. Men nu gives der en anledning til at få hjælp fra ham, hvis kræfter kommer gennem trolddomskraftens medium. Denne kilde burger han sin iver, frivillig tid og penge på, I håb om at få den tilbudte gave. Han er bedraget, forblindet. Trolddomskraften gøres til lovprisningstema, og andre påvirkes til at søge hans hjælp. Derved vanæres Israels Gud, medens Satans kraft æres og ophøjes. ret
Jeg vil i Kristi navn henvende mig til hans bekendende efterfølgere: Forbliv i den tro som du har fået fra begyndelsen. Undgå verdslig og tom pjank. I stedet for at sætte lid til hekseri, så få en tro på den levende Gud. Forbandet er den sti der leder til Endor eller til Ekron. De fødder som vover ud på forbuden grund vil snuble og falde. Der er en Gud i Israel, hvor der er udfrielse for den fortrykte. Retfærdighed er bolig for hans trone. ret
Der er fare for at forlade Herrens belæring en smugle. Når vi afviger fra pligtens tydelige sti, vil en række omstændigheder rejse sig, som virker uimodståelige at drage os længere og længere væk fra det rigtige. Vi vil forlokkes af unødigt tætte forhold med dem som ikke har respekt for Gud, inden vi passer på. Frygt for at fornærme verdslige venner, vil afskrække os fra at udtrykke vor taknemmelighed til Gud eller anerkende vor afhængighed til Ham. Vi må holdes os tæt til Guds ord. Vi behøver dens advarsler og opmuntring, dens trusler og løfter. Vi behøver det fuldkomne eksempel der kun gives i vor Frelsers liv og karakter. ret
Guds engle vil bevare Sit folk medens de vandrer på pligtens sti; men den beskyttelse er ingen sikkerhed for dem, som med fuldt overlæg drister sig ind på Satans grund. Agenten for den store bedrager vil sige og gøre alt for at opfylde hans formål. Det betyder lidt om kan kalder sig selv for spiritist, en ”elektronisk læge,” eller en ”magnetisk healer.” Ved besnærende fremstillinger vinder han den uforsigtiges tillid. Han foregiver sig at læse livshistorien og forstå alle de vanskeligheder og deres hengivenhed som tyer til ham. Forklædt som en lysets engel, medens faldgrubens mørke er i hans hjerte, viser han stor interesse i kvinder der opsøger hans råd. Han fortæller dem at alle deres trængsler passer til et ulykkeligt ægteskab. Dette kan være rigtigt nok, men en sådan rådgiver forbedrer ikke deres tilstand. Han fortæller dem at de behøver kærlighed og forståelse. Under påskud af at interessere sig for deres velfærd, kaster han en trylleformular over sine intetanende ofre, fortryller dem som slagen fortryllede den skælvende fugl. Hurtigt er de helt i hans magt, og synd, unåde og ruin er det frygtelige resultat. ret
Der er ikke så få af disse syndens medarbejdere. Deres sti markeres af trøstesløse hjem, ødelagt omdømme og sønderbrudte hjerter. Men alt dette ved verden kun lidt om; de fortsætter stadig med nye ofre, og Satan jubler over det fordærv han har udført. ret
Den synlige og usynlige verden er i tæt kontakt. Kunne sløret løftes bort, ville vi se onde engle presse deres mørke omkring os, og arbejde med al deres magt for at bedrage og ødelægge. Onde mennesker er omgivet, påvirket og hjulpet af onde ånder. Troens og bønnens menneske har overgivet sin sjæl til Guddommelig vejledning, og Guds engle bringer han lys og styrke fra Himlen. ret
Ingen kan tjene to mestre. Lys og mørke er ikke mere modsætninger end Guds tjeneste og Satans tjeneste er. Profeten Elias viste egen i sit sande lys da han frygtløst appellerede til det frafaldne Israel: ”Hvis Herren er Gud, så tjen ham; men hvis det er bal, så tjen ham.” ret
Dem som opgiver sig selv til Satans trolddom, kan prale af den store gavn de får deraf, men viser det ikke om deres handlemåde er klog eller sikker? Hvad hvis livstiden forlænges? Hvad hvis der sikres moralsk vinding? Vil det betale sig til sidst at ignorere Guds vilje? Al denne tilsyneladende vinding vil til sidst vise sig som et uopretteligt tab. Kan vi ikke ustraffet nedbryde en enkelt barriere som Gud har rejst, for at beskytte sit folk fra Satans kraft. ret
Vor eneste sikkerhed består i holde ved de gamle landemærker: "Til læren og vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme il at tale, som nu er uden morgenrøde." ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | |
afsn nr:13 | |
afsn nr:14 | |
afsn nr:15 | |
afsn nr:16 | |
afsn nr:17 | |
afsn nr:18 | |
afsn nr:19 | |
afsn nr:20 | |
afsn nr:21 | |
afsn nr:22 | |
afsn nr:23 | evangelisme s 607 |
afsn nr:24 | evangelisering s 607 |
afsn nr:25 | |
afsn nr:26 | |
afsn nr:27 | |
afsn nr:28 | |
afsn nr:29 | |