Review and Herald d. 27. juni 1899
Sygdommen og dens årsager
Ved at tilfredsstille appetit¬ten og spise rig og stærkt krydret føde, i særdeleshed kødmad med stærk sovs til, samt ved at bruge stimulerende drikke, såsom f.eks. te og kaffe, udvikles der en unaturlig og for¬vendt appetit. Legemet sættes i en feberagtig tilstand, for¬døjelses¬organerne svækkes, sindet bliver omtåget, på samme tid som de lavere lidenskaber opægges og får herredømme over alle de ædlere motiver. Appetitten bliver mere unaturlig og stedse værre at tøjle. Blodomløbet forstyrres, og blodet forurenes. Hele legemsorganismen kommer i uorden, og appetittens krav bliver stedse mere og mere urimelige, idet den fordrer skade¬lig mad og drikke, og den bliver omsider i bund og grund for¬dærvet. ret
Hos mange opvækkes der her¬igennem et ubøjeligt krav efter den ækle urt tobakken samt efter øl, hvori der findes sundhedsnedbrydende giftstoffer. Mange går endnu længere. Deres fordærvede appetit gør krav på endnu stærkere drikke, som har en endnu mere bedøvende virkning på hjernen. Således giver de sig over til en fortsat umådelig¬hed i mad og drikke, indtil appetitten vinder fuldstændig herredømme over fornuften, og mennesket, der blev skabt i Guds billede, fornedrer sig selv, indtil det synker lavere end dyrene. Manddom og ære ofres hensynsløst på appetittens alter. Der fordres tid til at døve sindets følelser. Det sker grad¬vist, men ikke desto mindre sikkert. Ved at føje appetitten og først spise stærkt krydret føde opvaktes der unaturlige krav hos dem, og således beredtes vejen for overdrivelser af alle slags, indtil sluttelig både helbred og fornuft ofres på lysternes alter. ret
Mange har indtrådt i ægtestan¬den uden at have lagt noget til bedste for fremtiden og uden udsigt til at forskaffe sig midler til livets underhold, da de hverken har haft legemlig styrke eller energi til at tage sig noget for. Netop sådanne synes at have haft størst hast med at gifte sig og derved påtage sig forpligtelser, om hvilke de ingen forestilling havde. De var ikke begavede med ædle og ophøjede følelser og bevæggrunde og havde ingen virkelig forstand på en ægtefælles og fars pligter, ej heller på, hvad der fordredes for at kunne underholde en familie. Og de viste ikke mere rimelighed med hensyn til familiens forøgelse, end de lagde for dagen i sin forretning. De, som ikke har nogen forretningssans, og har dårligst for at klare sig igennem her i verden, har sædvanligvis de største familier at forsørge, medens mænd, der har evne til at skaffe sig rigdom, ej har flere børn, end de godt kan forsørge. De, som ikke kan forsørge sig selv, burde ingen børn have. I mange tilfælde vokser børn i sådanne fattige familier, hvor faderen ej kan forskaffe til¬strækkelige midler til familiens underhold, op mere som dyr end som mennesker. De kan hverken få passende føde eller passende klæder. Både deres legemlige og åndelige uddannelse bliver sørgelig forsømt, og hjemmet har intet tiltrækkende eller helligt ved sig hverken for forældrene eller børnene. ret
Herren indstiftede ægteskabet til velsignelse for menneskene; men i almindelighed er det blevet misbrugt på en sådan måde, at det er blevet til en forbandelse for mange. De fleste mænd og kvinder synes at have den forestilling, at alt, hvad der behøves til et lykkeligt ægteskab, er en gensidig kærlighed. Men de bør betænke, at ægteskabet også medfører store ansvar. De bør tage i betragt¬ning, hvorvidt deres børn vil komme til at eje legemlig sundhed og åndelig og moralsk kraft. Men kun få har ladet sig lede af ædle bevæggrunde og ophøjede betragtninger og erkendt, at omgivelserne og samfundet stillede krav til dem, som de ej let kunne tilbagevise eller ringeagte - at den indflydelse, deres familier kom at udøve, ville lede andre enten opad til det gode eller nedad til det onde. ret
Et samfund består af familier, og hovederne for hver familie er ansvarlige for samfundsudvik¬lingen. Dersom, de som vælger at indtræde i ægtestanden uden en nærmere overvejelse af, hvad de derved påtager sig, var de eneste, som måtte lide for begåede fejltrin, ville ondet ej være så stort, og deres synd ville være forholdsvis ringe. Men den elendighed, som følger med ulykkelige ægteskaber, strækker sig også til børnene. De har overført også til dem et liv fuldt af elendighed, og skønt uskyldige må børnene hele deres livstid igennem lide følgerne af forældrenes ubetænksomhed. Mænd og kvinder har ikke ret til i deres ægteskabelige liv at lade sig beherske af impulser og blinde lidenskaber, så at de børn, som fødes til verden, af forskellige årsager må erfare, at der findes blot liden glæde og lykke for dem her i livet, og at livet derfor er dem en stadig byrde. ret
I almindelighed arver børnene de særskilte karaktertræk, som forældrene er i besiddelse af, og tilmed vokser de op under ingen som helst gunstige omstæn¬dig¬heder, men omgives af fattigdom og liden orden og renlighed. Hvad kan man under sådanne forhold vente af børnene, når de er voksne og skal ud i verden? Man bør ikke undres så meget over, om de synker endnu dybere i moralsk fordærvelse end forældrene, og om deres brøst kommer endnu klarere til syne end deres. Slige forældre har således overført deres egne karakter¬fejl til børnene og forbandet dem med armod, uformuenhed og moralsk for¬dærvelse og fornedrelse. De bude ikke have indtrådt i ægteskab; men om de gjorde det, burde de ikke have bragt uskyldige børn til verden, som skulle lide med dem i deres elendighed og overføre deres brøst og ulykkelige tilværelse fra slægtled til slægtled - en af de fornemste årsager til menneskeslægtens fornedrelse. ret
afsn nr:1 | Evangeliets sendebud 765/99 |
afsn nr:2 | Evangeliets sendebud 765/99 |
afsn nr:3 | Evangeliets sendebud 765/99 |
afsn nr:4 | Evangeliets sendebud 765/99 |
afsn nr:5 | Evangeliets sendebud 765/99 |
afsn nr:6 | Evangeliets sendebud 765/99 |