Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 28. juni 1898

Herrens nadver og fodtvætningens forordning - nr. 5

"Thi med Himmeriget er det som med en husbond, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Og da han var blevet enig med arbejderne om en denar om dagen, sendte han dem hen i sin vingård. Og han gik ud ved den tredje time og så nogle andre stå ledige på torvet. Til dem sagde han: »Gå også I hen i min vingård, så skal jeg give jer, hvad ret er« De gik da derhen. Ved den sjette og den niende time gik han igen ud og gjorde ligeså. Og ved den elevte time gik han ud og fandt endnu nogle stående der, og han spørger dem: »Hvorfor står I her ledige hele dagen? « De svarer ham: »Fordi ingen har lejet os.« Da siger han til dem: »Gå også I hen i min vingård! « Men da det var blevet aften, siger vingårdsejeren til sin forvalter: »Kald på arbejderne og udbetal dem deres løn, sådan at du begynder med de sidste og ender med de første!« De, som var lejet ved den elevte time, kom så og fik hver en denar. Da de første kom, mente de, at de ville få mere; men de fik også hver en denar. Da de fik den, knurrede de mod husbonden og sagde: »De sidste der har kun arbejdet én time, og du har stillet den lige med os, som har båret dagens byrde og hede.« Men han svarede og sagde til en af dem: »Min ven! jeg gør dig ikke uret; blev du ikke enig med mig om en denar? Tag, hvad der er dit, og gå! Men jeg vil nu give den sidste dér lige så meget som dig. Har jeg ikke lov at gøre, som jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god?« Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«   ret

Arbejderne for Mesteren var hans officielle tjenere, som han havde pålagt de tungeste ansvar, til at gøre sit arbejde med. Og han gik med at give deres løn. Hen efterhånden som tiden gik, blev der tilføjet flere medarbejdere, og sagde: »Gå også I hen i min vingård, så skal jeg give jer, hvad ret er« Nogle ventede stadig på arbejde på den ellevte time, kun en time før arbejdsdagens afslutning. Da regnskabets time mellem mesteren og arbejderen kom, blev den sidst hyrede betalt først. Da den første kom, mente de at de ville få mere end dem som kun har arbejdet i så kort en periode, men de modtog alle en øre. De som havde fået alt hvad de var blevet lovet, blev dog utilfredse.   ret

Denne lignelse vil altid slukke iveren for grådighed og pengebegær som forhåner Gud så meget. De som har det sådan, afslører deres uværdighed til at få større løn, eller få den højeste placering. Beklagelsen lød: "»De sidste der har kun arbejdet én time, og du har stillet den lige med os, som har båret dagens byrde og hede.« Svaret kom: »Min ven! jeg gør dig ikke uret; blev du ikke enig med mig om en denar?. . . . Har jeg ikke lov at gøre, som jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god?« Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«   ret

Den ånd som den enkelte arbejder har, afgører hvor nyttig og pålidelig han er med sit arbejde. Alle som hengiver sig til kritik og knurrer, og disse egenskaber bekræftes, - derved vokser rødderne for splid og bitter frem, uden det bemærkes. Når lejlighed byder sig for den mest opmærksomme, sjælsomfattende interesse, at gøre den rigtige slags arbejde, at samarbejde med Gud, så vil disse findes på den rigtige side. Satans fristelser finder sted i deres ind og hjerte; og de arbejder på at modvirke, frem for at samarbejde med Gud.   ret

Herren forstå alle manglerne i menneskets karakter. Han ønsker at frelse mennesker. Det var med dette fortsæt at han kom til denne verden. Hos ham bor al tilstrækkelighed. Hos ham bor al ”Gudsommens ligemelige fylde.” Således står de mangelfulde karaktertræk tilbage, og Ham som er iblandt dem, kom til vor verden for at målet at borttage verdens synd skal komme til udtryk, gøre det tydeligt at de ikke påskønner Kristi egenskaber nok, og hungrer og tørster efter retfærdighed, og de vil ikke ophøjes som værdige. "Salige er de sagtmodige," var de ord som faldt fra hans guddommelige læber; " thi de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, thi de skal mættes. Salige er de barmhjertige, thi dem skal der vises barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, thi de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, thi de skal kaldes Guds børn.”   ret

Dette er den karakter som udruster til himlen. Kristus vil gøre al sin magt, for alle der værdsætter hans ord i i tro. Han er i virkeligheden livets Brød. Ingen mand, kvinde, ung eller barn kan sige, jeg har en længsel, han ikke kan stille. Al længsel som han ikke opfylder, bliver dække overmådeligt, som er til den kristne karakters perfektion.   ret

Vi må alle forstå at længselen efter overherredømme sætter mennesker der, hvor de aldrig vil få herredømme i det fremtidige liv, heller ej hvis de får det her. Fodtvætningens forordning skulle afsløre karakteren, og vil altid gøre det. Helligånden er til stede ved disse lejligheder for at overbevise om synd, og hjertet berøres og brødebetynges. Den angrende bekendelse renser sjælens moralske atmosfære, og vækker hellige principper op. Kristi underlæggende nåde kommer ind i hjertet, og Kristi kærlighed drager hjerter sammen i en salig enhed. Synden ses i det lys, som Gud ser den i. De bekendes, de tilgives.   ret

Forvaltningen af Herrens hellige nadver har til hensigt at illustrere det uendelige offer der blev gjort for en syndig verden, og for os hver i sær, på en kraftfuld måde, som en del af en stor helhed fra faldne mennesker, for hvis øjne Kristus tilsyneladende har fremsat korsfæstelsen bland dem.   ret

"Thi fra Herren har jeg modtaget, hvad jeg også har overleveret jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog brød,. takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig.« Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet og sagde: »Denne kalk er den nye pagt, ved mit blod; gør dette, så ofte som I drikker den, til ihukommelse af mig.« Thi så ofte som I spiser dette brød og drikker kalken, forkynder I Herrens død, indtil han kommer. Den, der spiser brødet eller drikker Herrens kalk på uværdig vis, pådrager sig altså skyld over for Herrens legeme og blod."   ret

Dette er en speciel gudstjeneste; og i dens overholdelse skal der være et fredfyldt, taknemmeligt hjerte. Eftersom denne gudstjeneste, i brødet og vinen, repræsenterer det legeme, som Herren gav for verdens synd, er forrettelsen af sakramentet til ihukommelse af Kristi ydmygelse, forræderi og lidelser som et offer. Symbolsk fremstilles Kristus som korsfæstet iblandt os. Kristi repræsentant er til stede. Ingen kan tage del i symbolerne på Herrens offer på verdens vegne med sine åndelige sanser i fuld og fri udøvelse uden at mindes hele den smertefulde beretning, som er knyttet til Kristi nadver med hans disciple. Hele scenen med hans store kval i Getsemanes have oprinder i sindet. Vor Herre og Mester udholdt al den fornærmelse og lidelse, som mennesker kunne overøse deres medmennesker med.   ret

Herren Jesu er til stede ved enhver lejlighed. Han læser alle hjertets hensigter, og hans retfærdige principper fremhæves i hjerteransagelsen, hjerte-ydmygelsen, brødebetyngelsen; og sonofferet i sig selv, fremkom ved en uendelig kærlighed til Gud, og Kristi retfærdighed bliver tillagt synderen. Den ydmygende forordning foranlediger en åndelig forestilling, og der er en livsvigtig forbindelse med Jesus Kristus. Hvis et menneske overbevises, må sandheden, som den er i Jesus Kristus bringes frem for hans tanker, og må appellere til hans hjerte. Kristus afviser enhver anden måde, - alt hvad har med tvang, restriktioner eller magt at gøre. Hans eneste vågen er sandhed og kærlighed. "Og jeg når jeg er blevet ophøjet fra jorden," han siger, "vil jeg drage alle til mig." Faldne mennesker drages, ikke tvinges hen i nogen position.   ret

Kristus er en uudtømmelig skat for alle som tager imod ham – et hus der dækker alle åndeligt nødvendigt. Lad os da tage alle velsignelser som er bringes til veje, så kan vi gå ind I fodtvætningens forordning, vi kan tage den i dens fulde betydning. Den hellige Vagtmand er til stede fra himlen, for denne sjælsransagende stund kan bruges til overbevisning om synd, og den salige forvisning om syndstilgivelse. "Da vi nu er retfærdiggjorte af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus, ved hvem vi i troen har fået adgang til den nåde, som vi nu står i; og vi priser os lykkelige over håbet om Guds herlighed." De har den salige forvisning, "Se jeg vil være med jer alle dage, indtil verdens ende."   ret

Og nu kommer de med ydmyge, underlagte og taknemmelige hjerter til denne hellige tjeneste. Vi behøver at få en forståelse at vi lever under Åndens forvaltning. Vore sanser må optrænes i forbedring under vore Gudsgivne anledninger, til at gribe fat med forstand, og sjæl, i gudsfrygtens mysterier og få grundigere kendskab til genløsningsarbejdet. Dette er ikke kun prædikanternes arbejde. Enhver sjæl som nævner Kristi navn må tage del i dette. De menighedsmedlemmer som lytter til det ord der forkyndes blandt dem, skal pruge det ord som Gud har sendt dem et budskab hver i sær. De skal forstå Kristi forsonende lidelser, som alle har privilegiet at forstå, og forstå det langt mere forstandigt og dybt end tidligere.   ret