Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 29. juni 1897

Fare for at synde imod lyset

”Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd.” 1.Joh 1,7. Det er ligegyldigt, hvor syndigt et menneske har været, ligegyldigt hvilken stilling det indtager; hvis det omvender sig og tror og kommer til Kristus med tillid til ham som sin personlige frelser, kan det frelses. Men hvor farlig er hans position som kender sandheden, men tøver med at praktisere den. Hvor farefuld er det ikke for mennesker at søge sindets fornøjelser, tilfredsstille smagen og mætte fornuften, ved at forsømme det som er blevet åbenbaret som pligt, og strejfe om og lede efter noget de ikke kender. Gud har åbnet en have med dyrebare planer og blomster, hvor mennesker kan glæde sig over vellugen og plukke frugten; men det som er kendt bliver tamt efter en tid, fryder ikke deres sanser, og de mangler ikke noget i haven, som Adam og Eva gjorde i Eden, - noget som Gud har set er godt at beholde. De er ikke gavnet af det rige festmåltid som han har sat foran dem, men ønsker at smage det som han ikke har tilvejebragt, og få adgang til haver der ikke er åbnet for deres fødder. Men hvilke velsignelser går ikke tabt ved at ikke benytte sig ordentligt af de privilegier Gud har givet os frit! Ved indsmigren og uhelligt ønske, ønsker mennesker noget som de ikke har.   ret

Jesus siger: ”I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal få bugt med jer.” Omsamle alle lysstråler, lad ikke en gå forbi. Vandre i lyset. Praktisere alle de sandhedsforskrifter der bringes i dig. Lev af ethvert ord der udgår af Guds mund, og så vil du følge Jesus over alt hvor han går. Når Herren giver os vidnesbyrd efter vidnesbyrd og atter og atter giver os lys, hvorfor tøver så sjælen med at vandre i lyset? Hvorfor forsømmer mennesker at vandre i lyset til et større lys? Herren nægter ikke at give sin Helligånd til dem der beder ham. Når overbevisningen kommer hjem i samvittigheden, hvorfor så ikke lytte og give agt på Guds Ånds stemme? Ved hver eneste tøven og opsættelse bringer vi os i en stilling, hvor det bliver mere og mere vanskeligt for os at tage imod Himmelens lys og til sidst forekommer det umuligt at lade sig påvirke af formaninger og advarsler. Synderen siger, mere og mere nemt: ”Gå for denne gang, når jeg har det bedre, vil jeg kalde dig."   ret

Jeg kender faren for dem, der nægter at vandre i det lys, Gud giver dem. De udsætter sig for den frygtelige mulighed at blive overladt til at gå deres egne veje, at handle efter deres egen bedømmelse. Samvittigheden bliver mindre og mindre ømfindtlig. Guds røst synes at lyde mere og mere fjernt og synderen overlades til sin egen forblindelse. Med stædighed modstår han enhver henvendelse, foragter ethvert råd og vender sig bort fra enhver omsorg for sin frelse, stemmen fra Guds budbringer gør ikke indtryk på hans sind. Guds ånd udøver ikke mere nogen hindrende indflydelse og dommen er fældet: Han er bundet til afgudsbilleder, lad ham fare. Hos. 4,17. Sådan vil det gå den sjæl, som forkaster Helligåndens gerning.   ret

Han som vandrer i mørke ved ikke at han snubler. Den sjæl der først stopper op og tøver, modstår lyset og modstår al kundskab, har gode intentioner for at vende helt om, når en passende anledning kommer; men den listige fjende er på hans spor og lægger planer om at binde ham med onde vaners usynlige tråde. Karakteren dannes af vaner, og et skridt nedad på vejen er en forberedelse til det andet trin, og det andet af disse følger efter. Der dannes vaner af gentagende handlinger, og det tager tid for en person, som er blevet religiøst undervist at bortkaste al betvingelse, og vænne sig til, og være hjemme i, en ond handlevej, og glad for at gøre Satans slavearbejde.   ret

Guds børn skal skinne som lys midt i en forhærdet og uærlig slægt. Men hvis de rette vaner ikke opelskes, vil de give plads for naturlige tilbøjeligheder og vil blive selvtilstrækkelige, selvføjelige, overilede, begærlige, hævngerige, uanfhængige, egensindige, hårde, hårdhjertede, mere fornøjelseselskere end Gudselskere. Ligesom nogen elsker din sjæl, vil jeg advare dig at ikke tøve, vente på en tid hvor du vil være mere tilbøjelig til at tjene Gud end på nuværende tidspunkt. Hver time som du tøver, binder du dig selv bort fra Gud, rejser barrierer imod ham i dine sæder og vaner, og gør det vanskeligere at angre og vende om til retfærdighedens stier. Måtte Gud hjælpe den frafaldne og synderen til ikke være i det filterværk længere, som den onde gør stærkere omkring dem. Vent ikke med at tænke, vent ikke med at finde muligheder og sansynligheder. Bryd med bedrageren med det samme. Forhån ikke længere Guds Ånd. Pres din vej til nåden trone ved at modsætte helvedets kræfter. Du står på randen til den evige verden. Gør et stormløb frem mod Guds rige. Det vil kræve al sindets energi og sjælens fortsæt. Tøv ikke, sig: “Jeg er ikke tilbøjelig til religion.” Dette faktum bør få dig til at frygte så Guds Ånd ikke bedrøves og går bort for den sidste tid. Tør du løbe den risiko?   ret

“Hvor længe vil i tankeløse elske tankeløshed, spotterne finde deres glæde i spot og dårerne hade kundskab? Vend eder til min revselse! Se, jeg lader min ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine ord: Fordi jeg råbte og i stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det, men i lod hånt om alt mit råd og tog ikke min revselse til jer, derfor ler jeg ved eders ulykke, spotter, når det, i frygter, kommer, når det, i frygter, kommer som uvejr, når eders ulykke kommer som storm, når trængsel og nød kommer over jer. Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde, fordi de hadede kundskab og ikke valgte Herrens frygt.”   ret

Det menneske, som atter og atter føler sig draget mod sin frelser, men som viser ringeagt for de advarsler, det får og ikke giver efter for sin overbevisning, så det omvender sig og ikke ænser det, når det formanes til at søge tilgivelse og nåde, er i den største fare. Jesus drager dette menneske. Ånden virker ved sin kraft på det og tilskynder det til at overgive sin egen fri vilje til Guds vilje; og når denne opfordring ikke tages til følge, går Ånden bedrøvet bort. Synderen vælger at blive i sin synd og ubodfærdighed, skønt han får nok af vidnesbyrd til at hjælpe sin tro og flere vidnesbyrd ville være frugtesløse. Hans tidligere og nuværende synder blev vist for ham, alligevel var denne dragen ikke forgæves; for han nægter at ændre sin handlemåde. Der er en anden dragen som han besvarer, og som er Satans dragen. Han gør sig lydig mod mørkets kræfter. Denne vej er skæbnesvanger og fører sjælen til stædig ubodfærdighed. Det er denne form for gudsbespottelse, som er almindeligst blandt mennesker og den virker på den snedigste måde, indtil synderen ikke mere føler noget samvittighedsnag og ingen anger og som følge deraf ikke kan få tilgivelse. Mennesket overlades til sig selv, elsker mørke frem for lys. Dette er tilfældet hos tusindvis i dag.   ret

Men jeg vil skrive disse linier til dem som har haft lyset, som har haft privilegier, dem som har fået advarsler og bønner, som ikke har anstrenget sig så bestemt for at overgive sig selv helt til Gud. Jeg advarer jer for at frygte, så I ikke synder imod Helligånden, og overlades til din egen handlemåde, synker i moralsk sløvsind, og aldrig får tilgivelse. Hvorfor lader du dig selv uddanne i Satans skole, og udøver en handlemåde der gør anger og reformation umulig? Hvorfor modstå nådens tilnærmelser? Hvorfor sige, ”Lad mig i fred,” indtil Gud tvinges til at give dig dit ønske, eftersom du vil have det sådan? De, som modstår Guds Ånd, mener, at de engang i fremtiden vil angre deres, synd, når de er parat til at tage et afgørende skridt hen imod omvendelsen; men så vil de ikke mere have evnen til at angre. Mørket for dem, der nægter at vandre i lyset, mens de har lyset, vil stå i forhold til det lys og de fortrin, de har fået.   ret

Ingen behøver at betragte synden mod Helligånden som noget hemmelighedsfuldt og uforklarligt. Synd mod Helligånden er den synd bestandig at afslå at tage mod opfordringen til at omvende sig. Hvis du afslår at tro på Jesus Kristus som din personlige frelser, du elsker mørke fremfor lys, så elsker du den atmosfære, som omgav den første store fornægter. Du har valgt dig denne atmosfære hellere end den, som omgiver Faderen og Sønnen og Gud lader dig selv træffe dit valg. Men ingen sjæl behøver at blive modløs ved denne fremstilling af sagen. Ingen, som stræber efter at gøre Mesterens vilje, skal tabe modet! Sæt dit håb i Gud. Herren Jesus har gjort det tydeligt at han vurderer dig uendeligt højt. Han forlod sin kongetrone, og forlod sine kongelige sale, han iklædte sin guddommelighed med menneskelighed og døde en skamfuld død på Golgatas kors, så du kan blive frelst. Al den lidelse og ydmygelse som Guds Søn udstod så vi kan forstå hvordan Gud elskede verden, hvordan han ville bringe moralsk styrke inden for vor rækkevidde, så vi kan forædles, ophøjes og få del i guddommelig natur. Ved hans nåde, forstørrer og mangedobler Kristus menneskenes evner idet de samarbejder med himmelske intelligensvæsener, og karakterforvandlingen er resultatet. Igennem tro på Kristus forstørres hans sinds og hjertes kræfter, og den troende begaves med forædlet og hellig kærlighed.   ret

Daniels karakter er en illustration på hvad et menneske kan blive igennem Kristi nåde. Han var stærk i forstandsmæsig og åndelig kraft. Helligånden er kilde til al magt, og virker som en levende aktiv agent i det nye liv, skabt i sjælen. Helligånden skal være en guddommelig iboende beboer i os. Lad da taknemmelighed og kærlighed være i overflod i dit hjerte til Gud. “Prøv at vise dig selv anerkendt hos Gud.” Lad din optræden, di karakter, være i overensstemmelse med den hellige tillid og Helligåndens himmelske begavelse. Tro aldrig, du har lov til at tage let på de muligheder, der bliver skænket dig. Gør dig klart, hvad der er Guds vilje; lad være med at studere på, hvordan du kan komme uden om Guds bud, men undersøg snarere, hvordan du kan overholde dem i oprigtighed og sandhed og tjen ærligt ham, hvis ejendom du er. Vær ikke tilfreds med at møde en lav standard, men rådfør dig med Guds Ånd, adslyd dens anvisninger, tjen Gud i hellighedens skønhed, og giv herlighed til hans navn.   ret

Ingen behøver at se synden imod Helligånden som noget mystisk og udefinerligt. Synd imod Helligånden er den hårdnakkede modstræbende synd der nægter at besvare indbydelsen til at angre.   ret