Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 30. juni 1885

Herrens ord skal ikke ignorers

Herren gav Jeremias et irettesættelsesbudskab at frembære for sit folk, beskyldte dem for at hele tiden forkaste hans råd: ”Jeg, talte til eder årle og silde, men i hørte ikke; og Herren sendte årle og silde alle sine tjenere profeterne til eder, men i hørte ikke; i bøjede ikke eders øre til at høre, når han sagde: »Omvend eder, hver fra sin onde vej og sine onde gerninger, at i fra evighed til evighed må bo i det land, jeg gav eder og eders fædre” Han bad dem indstændigt at ikke opirre ham til vrede med deres hænders arbejde og deres onde hjerters påfund; ”uden at de ville høre.”   ret

Så forudsagde Jeremias jødernes fangenskab, som deres straf for at ikke give agt på Herrens ord. Kaldæerene blev normalt brugt som redskab som Gud kunne revse sit ulydige folk med, hvis straf skal stå i forhold til det lys som de fik, og de advarsler som de foragtede og afviste.   ret

Herren befalede Jeremias at stå i forgården for Herrens hus, og tale til hele Judas folk, som kom der for at dyrke de ting, som han ville give ham at sige, så de kan lytte, og vende sig fra deres onde veje. Så vil Gud angre den straf som han ville pådrage dem på grund af deres ondskab.   ret

Herren befalede Jeremias at sige til folket: "Så siger Herren: Hvis i ikke hører mig og følger den lov, jeg har forelagt eder, så i hører mine tjenere profeternes ord, som jeg årle og silde sendte eder, skønt i ikke ville høre, så gør jeg med dette hus som med Silo og giver alle jordens folk denne by at forbande ved." De forstå denne reference til Shilo, og det tidspunkt hvor filistrene overvandt Israel, og Guds ark blev taget.   ret

Elis synd bestod i at gå let hen over sine sønners synder, som var i det hellige embede. Han ville ikke irettesætte og betvinge det hans sønner havde pådraget Israel en frygtelig katastrofe. Elias sønner blev slået ihjel, Eli selv mistede sit liv, Guds ark blev taget fra Israel, og tredive tusinde af folket blev slået ihjel. Alle disse ulykker skete fordi der blev taget let på og får lov til at forblive blandt dem. Hvilken lektie er der for mennesker i ansvarlige i Guds menighed! Det advarer dem trofast mod at fjerne de fejl der vanærer sandhedens sag.   ret

I Samuels dage, mente Israel at den tilstedeværende ark, der indeholdt Guds bud, ville forvisse dem sejr over Filistrene, uanset om de angrede deres onde gerninger eller ej. Sådan var det på Jeremias tid, jøderne troede at en streng overholdelse af de guddommeligt tilrettelagte tempeltjenester, ville bevare dem fra en retfærdig straf for deres syndige handlemåde.   ret

Den same fare eksisterer I dag blandt folk som bekender at være forvaltere af Guds lov. De er tilbøjelige til at indbilde sig at hensynet de har til budene vil bevare dem fra den guddommelige retfærdigheds kraft. De nægter at blive sat i rette for ondt, og anklager Guds tjenere for at være for ivrige til at tage synd ud af lejren. En syndshadende Gud kalder på deres hjerter der bekender at holde hans lov og forlade al syndighed. Nægter man at angre og adlyde hans ord, vil bringe ligeså alvorlige konsekvenser på Guds tjenere i dag, som den samme synd gjorde over det gamle Israel. Der er grænser for hvor længe han vil tøve med sine domme. Jerusalems ødelæggelse står som en advarsel for det moderne Israels øjne, at de rettelser hans udvalgte redskaber har fået, ikke kan ignoreres ustraffet.   ret

Da præsterne og folket hørte det budskab Jeremias havde givet dem i Herrens navn, blev de meget vrede, og erklærede at han måtte dø. De blev højrøstede i deres anklager til ham, og råbte: "Hvor tør du profetere i Herrens navn og sige: Det skal gå dette hus som Silo, og denne by skal ødelægges, så ingen bor der!« Og alt folket stimlede sammen om Jeremias i Herrens hus." Således blev Guds budskab foragtet, og den tjener han havde betroet det til, blev truet med døden. Præsterne, de upålidelige profeter og hele folket vende sig i vrede mod ham, som ikke ville sige glatte ting til dem og profetere i bedrag.   ret

Judas fyrster hørte om Jeremias ord, og de kom frem for kongens hus og satte sig ved indgangen til Herrens hus. "Så sagde præsterne og profeterne til fyrsterne og alt folket: »Denne mand har gjort halsløs gerning, thi han har profeteret mod denne by, som i selv hørte.« Men Jeremias stillede sig frimodigt frem for fyrsterne og folket, og erklærede: »Herren sendte mig for at profetere mod dette hus og denne by alle de ord, I hørte. Bereder dog eders veje og eders gerninger og hør på Herren eders Guds røst, at Herren må angre det onde, han har talet imod eder. Men se, jeg er i eders hånd; gør med mig, hvad der er godt og billigt i eders øjne! Dog skal I vide, at hvis i dræber mig, så bringer i uskyldigt blod over eder og denne by og dens indbyggere; thi sandelig sendte Herren mig for at tale alle disse ord til eder.«   ret

Var profeten blevet skræmt af deres truende adfærd i høje stillinger, ville hans budskab være uden effekt, og han ville have mistet sit liv. Men det mod som han udførte sin smertelige pligt med, påbød folkets respekt, og vendte Israels fyrster til hans fordel. Således oprejste Guds forsvarere for sin tjener, som talte præsterne og de falske profeter til fornuft, viste dem hvor uklogt det var at forsvare noget så yderliggående.   ret

Disse magtfulde personers indflydelse gav en reaktion i folks sind. Så gik de ældste sammen med at protestere mod præsternes beslutning om Jeremias’ skæbne. De kom med Mikas sag, som profeterede domme over Jerusalem, og sagde: " Zion skal pløjes som en mark, Jerusalem blive til grushobe, tempelbjerget til krathøj." Og de spurgte: "Mon kong Ezekias af Juda og hele Juda dræbte ham? Frygtede de ikke Herren og bad ham om nåde, så Herren angrede det onde, han havde truet dem med? Vi er ved at bringe stor ulykke over vore sjæle."   ret

På grund af disse indflydelsesrige mænds bønner blev profetens liv sparet; selvom mange af præsterne og de falske profeter ikke kunne klare de sandheder som blev sagt, og udstillede deres ondskab, ville de være tilfredse med at dræbe ham i forbindelse med optøjer.   ret

Men Israel angrede stadig ikke; og Herren så at de måtte straffes for deres synder. I lang tid havde han udsat sine domme fordi han ikke ville ydmyge sit udvalgte folk, og gik i forbøn for dem at vende tilbage til deres alliance. Han havde bragt dem ud af trældommen, så de kan tjene ham trofast, den eneste levende og sande Gud; men de var strejfet om i afguderi, og ringeagtet de advarsler hans profeter havde givet dem. Alligevel udsatte han sin tugtelse, og gav dem anledning efter anledning til at angre og afværge gengældelsen for deres synder. Gennem hans udvalgte profet, havde han sat klare og tydelige betingelser som den eneste måde som de kunne undfly den straf på, som de fortjente, - en fuld anger for deres synder, og vendte fra deres vejes onde. Men de ville ikke tage sig af hans advarsler og irettesættelser, og nu vil han hjemsøge med sit mishag over dem, som den sidste anstrengelse for at bremse dem i deres overtrædelseskurs.   ret

I disse dage har han ikke indført nogen ny plan til at holde sit folk rene med. Ligesom de gamle, beder han de fejlende indstændigt som bekender hans navn at angre og vende sig fra deres onde veje. Nu, såvel som den gang, forudsiger han de farer de står over for, ved sine udvalgtes mund. Han støder advarselsstødet og irettesætter synd ligeså grundigt som i Jeremias dage. Men vor tids Israel fristes på samme måde for at håne irettesættelser og hade råd som det gamle Israel. For ofte vender de døve øre til de ord Gud har givet sine tjenere, for at hjælpe dem der bekender sandheden. Ved Herrens barmhjertighed holdes deres synds straf tilbage for en tid, ligesom i Jeremias’ dage, vil han ikke altid opholde sin hånd, men vil hjemsøge synden med en retfærdig dom.   ret