Review and Herald d. 30. juni 1896
Kristne skal være Guds medarbejdere.
Der er ingen personsanseelse hos Gud. Dem som har de største ansvar er under hellige forpligtigelse for at være Kristus lig i ånd, ord og handling, og vise ømhed imod alle, især imod dem som ikke føler at de er vigtige personer. Lad ingen pege fingre af nogen og tale tom snak, der må ikke siges ord som vil forklejne eller fordømme hinanden. Det er en betydningsfuld gerning at beskæftige sig med det menneskelige sind. Mennesket tilhører Gud og englene vogter med intens interesse for at se, hvorledes mennesker behandler deres medmennesker. Når himmelske budbringere ser dem, der bekender sig til at være Guds sønner og døtre, udfolde Kristus lignende anstrengelser for at hjælpe de fejlende, angrende og faldne med mildhed og sympati, holder englene sig nær til dem og minder dem om de ord, som kan bringe trøst og opmuntring til deres sjæle. Hellige engle følger med os alle. Vi må hverken se ned på nogen af Guds alder mindste eller forlange hyldest for os selv af nogen. Alle englene er ånder i tjenesten, udsendt for at tjene dem, som skal arve frelse. Er det vor forret at samarbejde med de himmelske væsener? Vil Gud godkende os som lysets sendebud til verden? ret
Jesus Kristus har indtaget pladsen som den, der kom for at opsøge og frelse det fortabte og han har forøget verdens værdi, eftersom han døde for at købe den fri og bringe det ene fortabte får tilbage til folden. Jesus gav sit dyrebare liv og viste selv det mindste Guds barn sin opmærksomhed og de stærkeste engle står vagt omkring dem, der frygter Gud. Derfor må vi vogte os, så vi aldrig tillader en eneste tanke at opstå i sindet, som ringeagter en af Guds små. Vi må hellere vise de fejlende omsorg og tale opmuntrende til de faldne med frygt for, at vi ikke ved en uklog handling viser dem bort fra den medlidende frelser. ret
De, som elsker Jesus, vil også elske dem, Jesus gav sit liv for. Mange syndere omkring os ville nu glæde sig i sandheden og ville være kommet længere end mange med fang erfaring og store fordele, hvis vi havde givet dem det lys, som har været til velsignelse for os. Gør disse tabte får til din specielle opgave og stå på vagt for sjæle, som en, der må stå til regnskab. Henled ikke opmærksomheden mod dig selv men råb ud med oprigtig og hjertelig interesse: "Se Guds Lam, som borttager verdens synd!" Dette er den kristnes budskab til verden. Dette er et kraftigt bevis. Fat mod og gør en alvorlig indsats for at få mennesker der er ved at forgå, til at fæste blikket på han, der blev løftet op på korset. Vær opmærksom på, mens du gør det, at usynlige engle ..... tilskynder dem til det og leder sjælen til at tro på Jesus. Synderen sættes i stand til at se den virkelige Jesus - fyldt med omsorg, medlidenhed og kærlighed - og han udbryder: "Din mildhed gjorde mig stor." ret
Jesus ønskede, at menneskets værdi skulle gøres virkelig i disciplenes bevidsthed. Han forlanger samarbejde af sine efterfølgere i opgaven med at redde vildfarne syndere. Der er ét fortabt får det allermindste antal, som kan tælles og dog er han hyrden, som forlader de nioghalvfems og går ud i bjergene for at opsøge det ensomme og forvildede. Hvorfor er Guds sønner og døtre da så ufølsomme, så ligegyldige over for mennesker der går fortabt lige omkring dem? Hvorfor er menighedens medlemmer så villige til at lade hele byrden hvile på præstens skuldre? Hvilken alvorlig misforståelse, da enhver der modtager nåden, skulle tage sin del i at redde dem, der er fortabt. Kristus har givet hvert menneske en opgave, derfor må der gøres personlige anstrengelser for at frelse dem, der er ved at forgå. Arbejderen bør tilbringe megen tid i bøn i lønkammeret, for dette arbejde kræver stor indsigt i videnskaben om at redde mennesker Kristus sagde: "Jeg er verdens lys, den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys." Han sagde også til sine disciple: "I er verdens lys." Han jorde menigheden til den hellige sandheds opbevaringssted. Han gav sin menighed ansvaret for formidling af den hellige sandhed, derfor er det menighedens opgave at fuldføre hans mission at redde verden. Han er den Retfærdigheds Sol, som bringer de klare stråler til hans efterfølgere, som igen skal føre lyset videre til andre. De skal være hans repræsentanter i verden. Idet de tror på Kristus som deres egen frelser fører de hans gerning videre, hvor han forlod den. "Skilt fra mig kan I slet intet gøre," sagde Kristus, men sammen med han er alting muligt. Der er så mange, umådelig mange omstrejfende og forvildede som er fortabte i syndens vilde ørken, ret og slet fordi ingen opsøgte dem og fordi de ikke førte dem tilbage til folden. Jesus benytter fortællingen om det tabte får for at vise nødvendigheden af at opsøge dem, der er vandret bort fra ham, for når et får først er løbet vild, kan det ikke finde vejen tilbage til folden uden hjælp. Det må opsøges og bæres tilbage til folden. ret
Hele Himmelen er interesseret i arbejdet for at redde de fortabte. Med intens interesse lægger englene mærke til hvem, der forlader de nioghalvfems for at gå ud i den vilde ørken i uvejr regn og blæst for at søge efter det fortabte får De fortabte er overalt omkring os, de omkommer på grund af vor forsømmelse. Men de er dyrebare for Gud, købt med Kristi blod. "Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt" Matt 18,13-14. ret
Verdens Forløser sagde, "Min fader arbejder stadig og jeg arbejder også." Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig. Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen." Joh 5,17-19. På samme måde udførte Kristi disciple Kristi arbejde, idet de efterlignede deres Mesters eksempel. Jesus gav sine disciple myndighed, idet han sagde, "Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen." Mark 16,15. Denne befaling er udstedt til enhver som bekender troen på Jesus Kristus. Vi skal opsøge og frelse de fortabte. Vi må opsøge det ene forvildede får og føre det tilbage til folden. Det kræver en personlig indsats. ret
En menighed kan bestå af intelligente og veluddannede og velhavende mennesker, og for verden kan det se ud som en stærk menighed; men dens medlemmer er ikke mænd og kvinder der vandrer ydmygt med Gud, de er anstødsstene for syndere; for de fører fødderne ud på falske stier, og skinner ikke af genskinnet fra Retfærdighedens Sols stråler. Det kan se ud som om de skinner, ligesom et isbjerg i solen; men de skinner ikke med himlens stråler. Så kan der være en anden menighed der består af mænd og kvinder som ikke er uddannet på colleges, og som ikke har rigdomme eller verdslig ære, alligevel kan de føle at et helligt ansvar påhviler dem, og de skinner som brændende lys for Mesteren. Uanset hvor de går hen, spreder de en himmelsk atmosfære. De går ud for at opsøge de tabte får. De føler at det er et stort privilegium at fornægte sig selv, opløfte korset, og få del i den guddommelige kraft. Indflydelsen fra disse medarbejdere går op til Gud som en liflig aroma. Guds sande medarbejder kæmper med Gud i bøn og bestræber sig alvorligt for at frelse fortabte sjæle. Han søger ikke at ophøje sig selv i ord eller handling, men anser det for sin opgave at vinde sjæle. Gud anser den reneste, den mest ydmyge og den mest barnlige kristne for at være sin bedste arbejder og den største sjælevinder De himmelske væsener kan samarbejde med den mand eller kvinde, som ikke tager æren selv, men er villig til at give Gud al æren. Det menneske, som føler det største behov for guddommelig visdom og beder om himmelsk styrke, kan efter samvær med Kristus gå ud og tale med mennesker der er ved at gå fortabt i deres synder Og fordi dette menneske er fyldt med Herrens Ånd, kan det opnå resultater, hvor den lærde præst måske ikke kan udrette noget. Gud har givet de allervigtigste oplysninger med hensyn til, hvad der er hver enkelt discipels pligt. Ikke en eneste behøver at være i mørke, for det er indlysende, at enhver kristen skal være et levende brev som kendes og læses af alle mennesker. ret
Enhver som tror på Kristus som sin personlige frelser er forpligtet over for Gud til at være ren og hellig, en åndelig medarbejder, der søger at frelse de fortabte, enten de er store eller små, rige eller fattige, trælle eller frie. Det største arbejde i denne verden er at opsøge og frelse de fortabte, for hvem Kristus har betalt en uvurderlig pris hans eget blod. Enhver skal tage aktivt del i tjenesten, og hvis dem som har været velsignet med lys ikke spreder lyset til andre, vil de miste den rigenådegave som er betroet dem, fordi de forsømmer en hellig pligt der er tydelig markeret i Guds ord. Idet lyset fra den upålidelige reduceres, bringes hans egen sjæl i fare, og den som han burde have været et skinnende lys for, mister det arbejde som Gud har haft i sinde at de skulle have givet, gennem menneskelige redskaber. Det får som man ikke opsøger bliver ikke bragt tilbage til folden. ret
Gud stoler på, at du, som er det menneskelige redskab, vil gøre din pligt, så godt du formår; så vil han sørge for resultaterne. Hvis de menneskelige redskaber blot ville samarbejde med Guddommen, ville der blive reddet tusinder af sjæle. Helligånden ville give selvopofrende arbejdere sådanne glimt af Jesus, at det ville styrke dem i enhver konflikt og opmuntre og støtte dem og gøre dem til mere end sejrvindere. Når to eller tro er forsamlet, for at rådføre sig med hinanden, og sender deres bønner op, lyder løftet for dem: "Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer." " Når da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres Fader, som er i Himlene, give gode gaver til dem, som beder ham!" Herren har lovet, at hvor to eller tre mødes i hans navn, vil han være midt iblandt dem. Den Hellige vil salve de mennesker der samles for at bede. Der er et stort behov for bøn i enrum, men der er også behov for at flere kristne mødes og opsender deres forenede bønner til Gud. Jesus er til stede i disse små forsamlinger, hjertet fyldes af kærlighed til mennesker og Ånden udgyder sin mægtige styrke, så de menneskelige redskaber kan bruges til at redde de fortabte. Jesus søgte altid at vise hvor værdiløse formelle ceremonier er, and Jesus søgte stadig at få sine disciple til at forstå, at Helligånden skal oplyse, forny og hellige sjælen. ret
afsn nr:1 | Kristus alene 207 |
afsn nr:2 | Kristus alene 207 |
afsn nr:3 | Kristus alene 207 |
afsn nr:4 | Kristus alene 208 |
afsn nr:5 | Kristus alene 209 |
afsn nr:6 | Kristus alene 209... Kristus alene 360 |
afsn nr:7 | Kristus alene 360 |
afsn nr:8 | Kristus alene 361 |
afsn nr:9 | Kristus alene 361 |