Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 1. juli 1890

Åndelig svaghed kan ikke undskyldes.

Jesus sagde, "Hvad som helt I beder om i mit navn, det vil jeg gøre." Er dette løfte sandt eller falsk? Hvis det er falsk, så kan vor manglende åndelige styrke undskyldes. Men er det ikke sandt? Er det ikke Guds ord? Og er vor nuværende betingelser helt uden fatning? Hvis der var større ydmyghed, større enkelthed, og upåklagelig tillid til det navn, som er over alle navne, hvis vi efterlignede det guddommelige Mønster som vi har fået, vil vi da ikke modtage de udlovede løfter? Det er vort privilegium at fortælle Herren, med et lille barns enkelthed, præcis hvad vi ønsker. Vi kan fortælle ham om vore timelige anliggender, bede ham om brød og tøj, såvel som om livets brød og Kristi retfærdighedsklædning. Jeres himmelske Fader ved at I har brug for alle disse ting, og I indbydes til at bede ham om dem. Det er gennem Jesu navn at vi får enhver gunstbevilling. Gud vil ære det navn, og vil dække jeres fornødenheder fra hans gavmilde rigdomme.   ret

Herren er vor hjælper. Det er ikke hans gode behag at nogen skal gå fortabt, men hellere at alle skal komme til en sandhedskundskab og blive frelst. Gud vil ikke tilbageholde opfyldelsen af det eneste virkelige håb for mennesket, som det kan få i verden. Jesus siger: "Uden mig kan I intet gøre;" men i ham, og gennem hans retfærdighed indlagt i os, kan vi gøre alt. Guds Ånds værk vil stå for evigt, men menneskers værk vil gå til. Åndelige ting erkendes åndeligt. For den verdsligvise er Guds Ånds virke, der leder til bekendelse og synds erkendelse og til at acceptere sandheden som den er i Jesus, som tåbelighed. De er ikke bedre til gennemtænke de "hvorfor" er i deres virke, end Nikodemus kunne, og de latterliggør og undsiger sig Guds værk; deres menneskelige visdom kan ikke udtolke det. "Men vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os; og derom taler vi ikke med ord, lærte af menneskelig visdom, men med ord, lærte af Ånden, idet vi tolker åndelige ting for åndelige mennesker."   ret

Dem som stoler helt på Kristi retfærdighed, ser på ham i levende tro, kender Kristi Ånd, og er kendt af Kristus. Enkel tro sætter faktisk den troende i stand til at regne sig selv som død over for synd, og levende over for Gud igennem Jesus Kristus vor Herre. Vi er frelst ved nåde, igennem tro, og det er ikke ved os selv; det er Guds gave. Prøver vi at åbne op for disse dyrebare løfter for de verdslig vise, vil de blot latterliggøre os; for "et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt."   ret

Da Jesus var ved at stige op til det høje, sagde han til disciplene: "Jeg vil bede Faderen, og han skal give jer en anden talsmand til at være hos jer til evig tid, sandhedens Ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den ikke ser den og ikke kender den; men I kender den, thi den bliver hos jer og skal være i jer. "Og han sagde: "Den, som har mine befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; og den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham." Der er mange som gør sig tilfredse med at identificere sig med falske læresætninger, så der ikke er forstyrrelse eller forskel mellem dem og verden; men Guds børn må bære sandhedens vidnesbyrd, ikke kun ved pen og stemme, men ved ånd og karakter. Vor Frelser erklærer at verden ikke kan tage imod sandhedens ånd. De kan ikke erkende sandheden, for de erkender ikke Kristus, sandhedens ophav. Lunkne disciple, koldhjertede bekendere, som ikke er besjælet med Kristi Ånd, er ikke i stand til at erkende hans retfærdigheds værdifuldhed; men de går omkring for at oprette deres egen retfærdighed. Verden søger efter verdens ting, forretning, verdslig ære, opvisning, selvtilfredsstillelse. Kristus søger at bryde denne fortryllelse, som holder mennesker borte fra ham. Han søger at henlede menneskers opmærksomhed til den kommende verden, som Satan har fordunklet med sin egen skygge. Kristus bringer den evige verden inden for menneskelig visdoms rækkevidde, kommer med det som er tiltrækkende for dem, fortæller dem at han vil berede boliger for dem, og vil komme igen og tage dem til sig selv. Det er således Satans plan opfylde sindet med overdreven kærlighed for sensuelle ting, at Guds kærlighed og ønsket for himlen fordrives af hjertet.   ret

Ved Frelserens komme, var menneskene blevet så grundigt optaget af jordiske ting. Med åndelig syn trængte de ikke igennem til den kommende verdens herligheder. Et syn for himmelske ting ville have afbalanceret sindet og optaget deres hengivenhed, så de ville have båret det himmelske afbillede i stedet for det jordiske afbillede. Jesus søgte at rette op på dette onde. Han gav lektie efter lektie for at bryde forgabelsens trolddom som bandt menneskerne til jorden. Han spurgte: "Thi hvad gavner det et menneske at vinde den hele verden og at bøde med sin sjæl? Thi hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?" Kristus kom med skæbnesvangre krav om evigheden, for at få mennesker til at anstrenge sig efter himmelske ting. Han viste dem fremtidens storhed i modsætning til nutidens ubetydelighed. Han gav verdslige virksomheder et underordnet sted, frem for interesserne for åndelige ting. For menneskenes sind åbnede han op for det faktum at ethvert øjeblik i livet er betynget med evige konsekvenser. Han viste dem at verdens forfængeligheder, som forblinder mennesket i tyranisk trældom er overflødig og værdiløs.   ret

Mesteren har engageret os i sin tjeneste, han har udpeget os vor pligt, og åbnet op for den løn for os, som følger med i tålmodige stadige gode gerninger. Han som kommer ned fra himlen kan tale om himlen, og vise de himmelske ting på rette måde, som han har præget med sit billede og påskrift. Han kender den fare, som de er i, som han kommer for at opløfte fra fornedrelse, og ophøje til et sted ved siden af Sig selv på tronen. Han udpeger den fare de er i, når de bortødsler opmærksomheden på nyttesløse og farlige ting. Han søger at drage sindet bort fra det jordiske til det himmelske, så vi ikke spilder tid, talent og anledning, på ting som i det hele taget er tomhed. Han formaner mennesker: "Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler. Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være."   ret

Vor Frelser arbejder hele tiden på at frelse mennesker fra Satans bedrag, så de ikke snyder sig selv for evig lykke, ved at sætte deres hjerter til jordisk vinding. Han, hvis hjerte centreres om evige interessers rigdomme, vil få et rigtigt greb oven fra, og vil påskønne ethvert jordisk gode som en gave fra Gud, og vil nyde jordiske velsignelser med en overmådelig velsmag. Det eneste sikre sted at deponere vore rigdomme er i himlens bank. Al deponering i den bank vil samle rigelige renter; du vil samle op for dig selv i din lade, til den kommende tid.   ret

Gud kalder på dem som han har betroet sine goder til at kende sig selv som trofaste forvaltere. Herren vil få alle ting af timelige interesse på et sekundært sted i hjertet og tanker; men Satan vil have at jordens sager skal have den første plads i vore liv. Herren vil at vi godtager de ting som er udmærkede. Han viser os den kamp som vi må gå ind i, åbenbarer genløsningens karakter og plan. Han lægger de farer som I vil møde åbent frem for jer, den selvfornægtelse som er nødvendig, og han påbyder jer at beregne omkostningen, forsikrer jer om at hvis I går nidkært ind i den kamp, vil guddommelig kraft kombineres menneskelig anstrengelse. Den kristnes krigsførelse er ikke en krig imod kød og blod, men imod magter og myndigheder, imod åndelig ondskab på høje steder. Den Kristne må kæmpe mod overnaturlige kræfter, men han efterlades ikke alene i denne kamp. Frelseren er hans frelses hærfører, og sammen med han vinder han mere end sejr.   ret

Verdens Genløser vil ikke have mennesker der overser Satans påfund. Det umådelige forbund af onder stiller sig op imod dem som vil overvindes; men Kristus vil have at vi ser på de usynlige ting, på himlens hære der lejrer sig rundt omkring dem, der elsker Gud, for at udfri dem. Himlens engle har interesse for menneskenes bedste. Den Almægtiges kraft er i gang for dem, som stoler på Gud. Faderen accepterer Kristi retfærdighed for hans efterfølgeres skyld, og de er omgivet af lys og hellighed som Satan ikke kan trænge igennem. Røsten fra vor frelses Hærfører taler til hans efterfølgere, og siger: "Vær ved godt mod.' Jeg er jeres forsvarer; ryk frem til sejr."   ret

Ved Kristus er der sørget for både genopretning og forsoning for mennesker. Den kløft som synden skabte, blev der bygget bro over ved korset på Golgata. Jesus har fuldt og helt betalt løsesummen og derved kan synderen få tilgivelse samtidig med at lovens retfærdige krav opretholdes. Alle som tror at Kristus er sonofferet, kan komme og få tilgivelse for deres synd, for ved Kristi store gerning er forbindelsen mellem Gud og mennesket igen åbnet. Gud kan tage imod mig som sit barn og jeg kan glæde mig ved at kalde ham min gode og kærlige Far. Kristus må få lov til at være vort eneste håb om himmelen, for han er vor stedfortræder og garanti. Vi har overtrådt Guds lov og ved lov gerninger bliver intet menneske retfærdiggjort. Selv det bedste et menneske i sin egen styrke kan gøre, er ikke tilstrækkeligt til at møde kravet fra den hellige og retfærdige lov som er blevet overtrådt. Men ved tro på Kristus kan vi påberåbe os Guds Søns retfærdighed, som fuldt ud dækker alle krav. Som menneske opfyldte Kristus lovens krav. Han har lovens forbandelse for synderne og gjorde soning for dem, for at hver den som tror på ham, ikke skal gå fortabt, men have evigt liv. Den sande og ædle tro tager imod Kristi retfærdighed og synderne bliver sejrvindere sammen med Kristus, for de får del i guddommelig natur. Sådan bliver det guddommelige og det menneskelige forenet.   ret

De som forsøger at nå himmelen ved det de selv kan gøre for at holde loven, forsøger det umulige. Mennesker kan ikke blive frelst uden lydighed, men gerningerne skal ikke være af egne forsøg. Kristus skulle virke i dem både at ville og at gøre efter hans gode vilje. Hvis menneskene kunne blive frelst ved det de selv kan gøre, ville de have noget i sig som de kunne glæde sig over. Kains offer er repræsentativt for menneskenes forsøg på at vinde frelse ved det de selv kan gøre. Alt hvad menneskene kan gøre uden Kristus, er besmittet af egenkærlighed og synd. Men det som bliver gjort i tro, er acceptabelt for Gud. Når vi forsøger at vinde himmelen ved Kristi store gerninger, kan vi gøre fremgang. Ved at se på Jesus, troens ophavsmand og fuldender, kan vi vokse i styrke og gå fra sejer til sejer, for ved Kristus har Guds nåde gennemført vor hele og fulde frelse.   ret

Uden tro er det umuligt at takke Gud. Levende tro gør det muligt at få del i Kristi liv og forsoning og at opnå den store trøst og glæde frelses planen giver. Den sande kristne vil få et alvorligt ønske om at bringe andre til Kristus. Da Filip blev forsikret om at han havde fundet Messias, tog han til Natanel, og sagde til Ham: "Ham, som Moses i loven og ligeså profeterne har skrevet om, ham har vi fundet, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret."   ret

Hvad gør vi for Kristus? Fortæller vi om hans godhed og hans udmærkelse, og søger at vinde sjæle for Mesteren? Hvis Jesus er dyrebar for din sjæl, vil du føle at det er din pligt at gøre ham bekendt for andre. Jesus sagde til sit folk: "I er verdens lys." "Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene." Kristi evangelium er ikke en tør teori; det er gode nyheder med stor glæde, der åbenbarer en personlig Frelser for os, og vi skal fortælle mænd, kvinder og unge hvad de må gøre for at blive frelst.   ret

afsn nr:1
afsn nr:2
afsn nr:3
afsn nr:4
afsn nr:5
afsn nr:6
afsn nr:7
afsn nr:8
afsn nr:9
afsn nr:101På fast grunn 360
afsn nr:111På fast grunn 361
afsn nr:121På fast grunn 361
afsn nr:13