Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 2. juli 1889

Kristus erklærede, at han helligede sig selv, for at vi også måtte blive helliget. Han påtog sig vor natur og blev et fejlfrit mønster for mennesker. Han begik ingen fejltagelser, for at vi også måtte blive sejrherrer og gå ind i hans rige som sejrvindere. Han bad om, at vi måtte blive helliget ved sandheden. Hvad er sandhed? Han erklærede: “Dit ord er sandhed.” Hans disciple skulle helliges ved lydighed mod sandheden.   ret

Vor tro er for svag, den når ikke ud og griber fat på Guds løfter i tider med mørke. Vi behøver mere sympati og kærlighed. Der er for meget farisæisme blandt os. Vi må nære kærlighed. Vi må tale om Jesus og hans kærlighed, og vi vil blive gjort bløde om hjertet og underlagt guddommelige indflydelser. Der er for meget af den ånd, der føler: “Jeg er helligere end du.” Mange er som farisæeren, der stod og bad i templet og sagde: “Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre mennesker.” Tolderen, som slog sig for sit bryst og ikke engang ville løfte sine øjne mod himmelen, men sagde: “Gud! Vær mig synder nådig!” stod højere i Guds øjne, end den selvretfærdige farisæer gjorde. Vi bør søge at forstå vort eget behov. Vi må have Kristi retfærdighed til at dække os. Hvis vi har forladt Libanons sne og de levende vandløb, så lad os vende tilbage og drikke af livets kilde.   ret

Han siger: “Ikke alene for disse beder jeg, men også for dem, som ved deres ord kommer til tro på mig.” Den bøn var for os; vi har troet på Kristi disciples vidnesbyrd. Han beder om, at hans disciple må være ét, ligesom han og Faderen er ét; og denne enhed af troende skal være et vidnesbyrd for verden om, at han har sendt os, og at vi bærer beviset på hans nåde.   ret