Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 4. juli 1893

Der vil komme tider, da menigheden vil blive påvirket af guddommelig kraft med ivrig aktivitet til følge, for Helligåndens livgivende kraft vil inspirere medlemmerne til at gå ud og føre mennesker til Kristus. Men når denne aktivitet viser sig, vil selv de ivrigste arbejdere alene være trygge, når de forlader sig på Gud gennem alvorlig bøn uden ophør. De vil have behov for at bede inderligt om, at de ved Kristi nåde må blive bevaret fra at blive stolte af deres arbejde eller at søge frelse i deres aktivitet. De må hele tiden rette deres blik mod Jesus og forstå, at det er hans magt, der udfører arbejdet og således være i stand til at give Gud al æren. Vi vil blive kaldet til at gøre os de største anstrengelser for at udvide Guds værk og bøn til vor himmelske Fader vil være aldeles påkrævet. Det vil blive nødvendigt at gå i bøn i enrum, i familien og i menigheden. Vi må bringe vort hus i orden og gøre et alvorligt forsøg på at interessere hver enkelt i familien for at udføre missionsarbejde. Vi må søge at vække børnenes forståelse for at gøre noget virkeligt for de ufrelste, så de til alle tider og på ethvert sted kan repræsentere Kristus på bedste måde.   ret

Lad os ikke glemme, at når aktiviteten forøges og det lykkes for os at udføre det foreliggende arbejde på en fremgangsrig måde, så er der fare for, at vi sætter vor lid til menneskelige planer og metoder. Der vil være en tilbøjelighed til at bede mindre og have mindre tro. Vi vil stå i fare for at miste erkendelsen af vor afhængighed af Gud, som alene kan få vort arbejde til at lykkes. Men skønt denne tilbøjelighed er til stede, må ingen få den tanke, at det menneskelige redskab skal udrette mindre. Nej, han skal ikke gøre mindre, men mere, idet han modtager Himmelens gave, Helligånden.   ret

Guds værk skal afsluttes gennem samarbejde mellem guddommelige og menneskelige redskaber. De selvtillidsfulde kan forekomme aktive i Guds værk, men hvis de ikke beder, er deres aktivitet forgæves. Hvis de kunne se ned i karret, som engelen står med ved guldalteret foran tronen, der er omgivet af en regnbue, så ville de indse, at vore bønner og bestræbelser må blandes med Jesu fortjeneste, for ellers er de lige så værdiløse som Kains offer. Hvis vi kunne se alle de aktiviteter, som det menneskelige redskab udfører, sådan som Gud ser dem, så ville vi forstå, at kun det arbejde, der udføres under megen bøn og bliver helliget ved Kristi fortjeneste, vil kunne bestå prøven i dommen. Når den store undersøgelse skal finde sted, da skal I atter kende forskel på den, som tjener Gud og den, som ikke tjener ham.   ret

Sandt missionsarbejde kan kun gøres i den første missionærs ånd, som besøgte vor verden. Han bad ofte til sin Fader, og nogle gange fremstillede han sine bønner med højeråb og tårer, id et han bad om, at Guds kraft måtte frelse dem, der ikke vidste, at de behøvede frelse. Vi må have den ånd, der drev Kristus, der ledte ham til at bede og overtale de oprørske til at komme hen til ham. Selv når mennesker vender sig bort fra os med hårde hjerter og forkaster det evige livs gave, skal vi efterligne Kristi eksempel. Han så ikke med ligegyldighed på dem, der ringeagtede og forkastede ham.   ret

Der er brug for at to arbejder sammen; for at den ene kan opmuntre den anden, og de kan rådføre sig bede og granske bibelen sammen. På den måde får de et bredere lys af sandheden; for én vil se sandheden på den ene måde, og den anden sandheden på en anden måde. Hvis de begår fejl, kan de rette hinanden i tale og attitude, så at sandheden ikke tages let, fordi dens fortalere begår fejl. Hvis arbejderne sendes ud alene, er der ingen til at se eller rette deres fejl; men når to går ud sammen, vil en uddannelse gå i gang, og hver medarbejder bliver hvad han burde være – en vellykket sjælevinder.   ret

afsn nr:3I mesterens tjeneste 118 og 247
afsn nr:4I mesterens tjeneste 118
afsn nr:5I mesterens tjeneste 313
afsn nr:Sabbatsskolelektie lys i mørke 3.Kv 00. S 70
afsn nr:evangelisering s 74