Review and Herald d. 5. juli 1875
Et særligt folk
Herren har sat det gudfrygtige til side til sig selv, og denne helligelse til Gud og adskillels fra verden erklæres klart og tydeligt i både det Gamle og Nye testamente. Der er en skillemur som Herren selv har oprettet mellem verdens ting og de ting Han har valgt ud af verden, og helliget sig selv. Guds folks kald og karakter er noget særligt. Deres udsigter er særlige, og disse særheder udskiller dem fra alle folk. Alle Guds folk på jorden er eet legeme, fra begyndelsen til endetiden. De har eet hoved der styrer og regerer legemet. De samme pålæg hviler på Guds folk nu, at være adskildt fra verden, som det påhvilede det gamle Israel. Menighedens store overhoved har ikke forandret sig. De kristnes erfaring i disse sidste dage er meget lig de rejsende i det gamle Israel. Læs venligst 1. Kor 10, især fra det sjette til det femtende vers. ret
Derved blev de advarende eksempler for os, for at vi ikke skal få lyst til det onde, sådan som de fik det. Bliv heller ikke afgudsdyrkere, sådan som nogle af dem blev det - som der står skrevet: Folket satte sig ned og spiste og drak; og de rejste sig for at danse. . . . . Lad os heller ikke udæske Kristus, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af slanger. Giv heller ikke ondt af jer, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af dødsenglen. Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået. Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder. De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under. Hold jer derfor fra afgudsdyrkelse, mine kære! Jeg taler til jer som forstandige mennesker. Døm selv om det, jeg siger. ret
1 Joh. 3,1: "Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham." ret
1 Joh. 2,15-17: "Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det, som er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. Og verden og dens begær går til grunde, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid." ret
2 Pet. 2,20: "Hvis mennesker gennem erkendelsen af vor Herre og frelser, Jesus Kristus, har gjort sig fri af verdens urenhed, men igen lader sig besnære og overvinde af den, er det sidste værre for dem end det første." ret
Jakob 4,4: "I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud." ret
Jakob 1,27: "En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden." ret
Titus 2:12-14: "Og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden, mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser, Jesus Kristus, komme til syne i herlighed." ret
Rom. 12:2: "Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne." ret
Joh. 17,14. 15. 17: "Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. . . . Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed." ret
Luk. 6,22. 23: "Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen; således behandlede deres fædre også profeterne." ret
Joh. 15,16-19: "Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden. Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer. Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer." ret
1 Joh. 2,5. 6: "Men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham, skylder o så selv at leve sådan, som han levede." ret
1 Pet. 2,9: "Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys." ret
Idet vi læser Guds ord, hvor tydeligt at Guds folk er udskilt fra den ikke-troende verden omkring dem. Vort standpunkt er intetressant og frygtindgydende; lever i de sidste dage, hvor vigtigt er det at vi efterligner Kristi eksempel, og vandrer ligesom han vandrede. "Hvis nogen vil følge efter mig, så lad ham fornægte sig selv, og tage sit kors op og følge mig." Menneskers meninger og visdom må ikke vejlede og beherske os. Så vil alt føre bort fra korset. ret
Kristi tjeneste har ikke deres hjem eller rigdom her. Om alle disse vil forstå at det kun er Herren som regerer, og vi blot har fået lov at bo i fred iblandt vore fjender. Det er ikke vort priviegium at påberåbe os verdens gunst. Vi må gå med til at blive fattige og foragtet blandt menneskers, indtil krigen er ovre, og sejren er vundet. Kristi medlemmer kaldes til at komme ud og skille sig af med verdens venskab og ånd, og deres styrke og kraft består at de er blevet udvalgt og antaget af Gud. Guds søn var arving til alle ting, og denne verdens rigers herlighed og ære blev lovet ham. Da han viste sig i denne verden var det uden rigdom og glans. Verdens forstod ikke hans enhed med Faderen; og udmærkelsen og herligheden i hans guddommelige karakter blev skjult for dem. Han blev derfor "foragtet og afvist af mennesker," og "vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud." ret
Ligesom Kristi lemmer var ligeså var han i denne verden. De er Guds sønner og medarvinger sammen med Kristus; og riget og herredømmet tilhører dem. Verden forstår ikke deres karakter og hellige kald. De erkender ikke deres optagelse i Guds familie. Deres enhed og fællesskab med Faderen og Sønnen viser sig ikke i verden, og selv om de ikke ser deres ydmyghed og skam, ser der ikke ud som det burde. De er fremmede. Verden kender dem ikke, og påskønner ikke de motiver som tilskynder dem. ret
Verden modnes til udslettelse. Gud kan kun bære over med synderne lidt tid endnu. De må drikke slurke af hans vredes bæger ublandet med barmhjertighed. Dem som vil være Guds arvinger medarvinger sammen med Jesus Kristus til evig arv, skal være noget særligt, ja så specielle at Gud sætter et mærke på dem som hans, fuldstændig hans. Tro at Gud vil tage imod, vil ære, og anerkende, et folk blandet med verden at de kun skiller sig ud fra dem i navn? Læs Titus 2,13-15 igen. Det vi snart vides hvem er på Herrens side - hvem der ikke vil skamme sig ved Jesus. Dem som ikke har moral-mod til, med god samvittighed, at tage stilling over for ikke-troende, og forlader verdens moder, og efterligner Kristi selvfornægtende liv, og skammer sig ikke ved ham, og ikke elsker hans eksempel.
E. G. W. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | |
afsn nr:13 | |
afsn nr:14 | |
afsn nr:15 | |
afsn nr:16 | |
afsn nr:17 | |
afsn nr:18 | |