Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 5. juli 1887

Apostlen ønsker at lede vor opmærksomhed bort fra os selv og hen til vor frelses Ophavsmand. Han fremstiller Kristi to naturer for os, den Guddommelige og den menneskelige. Her er beskrivelsen af den menneskelige: "Da han var i guddomsskikkelse, holdt han det ej for et røvet bytte at være Gud lig." Han var "hans herligheds afglans og hans væsens udtrykte billede." Fil 2,6. Hebr 1,3.   ret

Og her den menneskelige: "Da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden." Han påtog sig frivilligt menneskelig natur. Det var helt hans egen beslutning. Han iførte sin Guddommelighed menneskelighed. Han var hele tiden Gud, men han fremtrådte ikke som Gud. Han skjulte den Guddommelighed, som hele Guds univers havde tilbedt og beundret. Han var Gud, Da han var på jorden, men han afførte sig sin guddomsskikkelse og blev menneskelig. Han vandrede hernede som et menneske. For vor skyld blev han fattig, for at vi ved hans fattigdom skulle blive rige. Han lagde sin herlighed og majestæt til side. Han var Gud, men for en tid gav han afkald på sin herlige guddomsskikkelse. Overalt bragte han velsignelse til menneskene. Skønt han levede i fattigdom hernede, ville legioner af engle have omringet og tilbedet ham, hvis han havde befalet det. Men han levede her uden at blive anerkendt af sine skabninger - ud over nogle ganske få gange. Atmosfæren omkring ham var opfyldt af synd og forbandelser i stedet for hellig lovsang. Han levede fattigt og ydmygt. Mens han gik til og fra sin barmhjertige gerning med at helbrede de syge og trøste de sørgende, var der næppe een, som takkede ham for det, og folkets ledende mænd foragtede ham.   ret

Sammenlign dette med den herlige lovprisning fra udødelige tunger - de millioner af skønne stemmer i Guds univers, som lovsang ham. Han ydmygede sig selv og påtog sig dødelighed. Som medlem af den menneskelige familie var han dødelig, men som Gud var han selve kilden til verdens liv. Han kunne i sin Guddommelighed have modstået dødens magt og nægtet at underkaste sig den; men han gav frivilligt sit liv for derved at skænke liv og udødelighed. Han bar verdens synd og udholdt en straf, der som et knusende bjerg faldt over hans guddommelige sjæl. Han ofrede sit liv, for at mennesker ikke skulle dø en evig død. Han døde - ikke fordi han blev tvunget til det, men af egen fri vilje. Dette var ydmyghed. Hele Himmelens rigdom blev samlet i een gave for at frelse det faldne menneske. Han bragte i sin menneskelige natur hele den livgivende energi, som menneskene behøver og må modtage.   ret

Forunderlige forening af menneske og Gud! Han kunne have hjulpet sin menneskelige natur til at modstå sygdomsangreb ved at give sit legeme vitalitet og uvisnelig livskraft. Men han ydmygede sig til menneskelig natur. Det gjorde han, for at Skriften skulle opfyldes. Det gik Guds Søn ind på, vel vidende at han måtte ydmyge sig fuldstændigt for at sone en fordømt verdens synder. Hvilken ydmyghed! Englene var forundrede over den. Ingen tunge kan nogen sinde beskrive den; ingen kan fatte den. Det evige Ord blev kød! Gud blev menneske! Det var en vidunderlig ydmyghed. Men han steg endnu længere ned. .....   ret

Kan mennesker i betragtning af dette ophøje sig selv blot det allermindste? Når de betragter Kristi lidelser og ydmyghed, kan de da løfte deres stolte hoveder og mene, at de ikke skulle bære nogen prøvelse, skam eller ydmygelse? Jeg siger til Kristi efterfølgere: Se hen til Golgata og skam jer over jeres ophøjelse af selvet. Himmelens Majestæts ufattelige fornedrelse skete for det syndige, fordømte menneskes skyld. Han gik dybere og dybere ned, til der ikke fandtes større dybder, han kunne nå, for at løfte mennesket op af dets moralske besmittelse. Alt dette skete for din skyld. Og du stræber efter ledende stillinger, efter menneskers ros. Du er bange for ikke at blive agtet og respekteret, som du synes, du fortjener. Kalder du det at ligne Kristus?   ret

Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus. Han døde for at tilvejebringe forsoning og for at være et eksempel for hver den, som vil være hans discipel. Kan egenkærlighed da bo i dit hjerte? og skal mennesker, som ikke har Jesus som deres forbillede, hæve dig til skyerne? Du har slet ingen fortjeneste, undtagen gennem Jesus Kristus. Kan du føle nogen stolthed, efter at du har set Guddommen ydmyge sig så dybt, som et menneske på nogen måde kan gøre det? Forundres i Himle, og forbavses, I jordens indbyggere, at vor Herre lønnes på denne måde! Hvilken foragt! Hvilken ondskab! Hvilken stolthed! Hvilke anstrengelser for at ophøje selvet, når Herlighedens Herre led og døde den forsmædelige død på et kors for vor skyld.   ret