Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 8. juli 1902

En appel til forældre

Min opmærksomhed er blevet specielt henledt til en opgave, som er blevet negligeret i den grad - nemlig opdragelsen af børnene. Forældre har tilsidesat det arbejde, som er det helt fundamentale m.h.t. at frelse sjæle. Børnenes opdragelse er den største opgave som nogen sinde er blevet betroet til dødelige væsener. Barnet tilhører Herren. Lige fra det er et spædbarn i moderens arme må det oplæres for Ham. I de første år af barnets liv er hjemmet dets skole. I hjemmet er forældre og børn sammen om at lære Herrens vej at kende. Omsorgsfuldt og vedholdende må forældrene vejlede deres børns åbne sind, og bringe dem den undervisning de behøver for at udvikle sig til kristne mænd og kvinder. Forældre bør gøre alt andet til noget underordnet i forhold til det arbejde Gud har overladt til dem m.h.t. deres børns opdragelse.   ret

Det er en moders privilegium at bringe verden velsignelse, ved hjælp af hendes indflydelse; og gør hun dette, vil hun fremkalde glæde i sit eget hjerte samtidig. Hun må bane lige stier for sine børns skridt, gennem solskin og skygge til de ærværdige højder over os. Men det er kun når hun søger at følge Kristi undervisning i sit eget liv, at moderen kan nære forhåbning om at forme sine børns karakter efter det guddommelige eksempel. Verden vrimler med ødelæggende påvirkninger. Skik og brug udøver en stærk magt over ungdommen. Hvis moderen ikke opfylder sin pligt til at lede, instruere og styre, vil hendes børn helt naturligt acceptere det onde og vende sig fra det gode. Lad enhver moder bære denne bøn frem for Gud, så ofte som muligt: "Hvordan skal vi lede vores børn og hvordan skal vi behandle dem?". Lad hende give agt på den instruktion Gud har givet i sit ord, og visdom vil så gives hende i overensstemmelse med hendes behov.   ret

Få forældre udfører konsekvenserne af den kendsgerning, at børnenes opdragelse er et agentur som Gud har overladt dem, m.h.t. børnenes frelse. De sætter det ikke som deres højest prioriterede gerning, at lede børnene til herren. De tillader børnene at udvise vrede, stolthed og selviskhed uden at gribe ind. Og børnene vokser op med en ukærlig karakter, hvilket skader deres kammerater og sårer deres forældre, samt vækker anstød hos Gud.   ret

Den første lektie man bør give børn, er undervisning i lydighed. Når de først har lært at adlyde deres forældre vil det ikke være svært for dem at adlyde Gud.   ret

Men hvordan kan forældre disciplinere deres børn på den rette måde, i den tid før de er i stand til at forstå betydningen af selvdisciplin? Hvordan kan de lede deres børn til de vanskeligt tilgængelige højder af selvkontrol, selvfornægtelse, tålmodighed, trofasthed uden de først selv bestiger disse højdedrag?   ret

Først lader forældre deres irritation og vrede komme synligt til udtryk undrer de sig bagefter over, hvorfor dette barn er så svær at styre. Men hvad skulle man ellers forvente? Børn er hurtige til at efterligne. Og barnet gør jo bare det, at det omsætter til praksis, hvad det har lært af de lektioner af vredesudtryk dets forældre har doceret.   ret

Alt for ofte følger forældrene en kurs, som udvikler onde ting i barnet. Med strenghed og hårdhændethed driver de barnet til oprør. Og så undrer de sig bagefter over, hvorfor dets karaktertræk er så ukærlige, når de jo prøvede så ihærdigt at nedbryde dets opsætsige vilje. Men det er netop i deres forsøg på at nedbryde barnets vilje at deres fejltagelse sker. for barnets vilje skal opøves og korrigeres, ikke destueres.   ret

Ulydighed og oprør må straffes; men husk at afstraffelse må udføres i Kristi Ånd. Forlang ikke lydighed med en stormflod af vrede ord, men med venlighed og fasthed. Og når du ser dig nødsaget til at disciplinere dine børn så tænk på dit eget forhold til din Himmelske Fader. Har du altid vandret fuldkomment overfor Ham? Er du ikke egensindig og ulydig? Volder du Ham ikke regelmæssig bedrøvelse? Men handler han med dig i vrede? Husk også på, at det er fra dig at barnet har modtaget deres tilbøjligher til at handle forkert. Husk på, hvor tit du opfører dig som et forkælet barn. På trods af dine år med kristen erfaring, på trods af dine mange chancer for selvbeherskelse, hvor ofte lader du dig så ikke alligevel provokere til vrede. Derfor, behandl dine børn venligt, idet du indser at de jo ikke har haft de samme muligheder som du har haft til at vinde selvbeherskelse.   ret

I kan komme i situationer, hvor I bliver nødt til at straffe jeres børn med riset. Det er somme tider nødvendigt. Men slå aldrig, slå aldrig barnet i vrede. At korrigere ved at slå i vrede er det samme som at begå to fejl i forsøget på at udbedre en fejl. Udsæt afstraffelsen indtil I har talt sammen og med Gud om det. Spørg jer selv: "Har jeg overgivet min vilje til Guds vilje? Står jeg, hvor Han kan lede mig?". Bed Gud om tilgivelse for den påvirkning I har overgivet barnet, som har stillet det i en så vanskelig position. Bed ham om visdom, så I kan behandle jeres egenrådige barn på en sådan måde, at det vil blive draget nærmere til både jer selv og dets Himmelske Fader.   ret

Kærlighed nedbryder alle barrierer. Skæld ikke ud, og råb ikke ordene ud i vrede. Adlyd befalingen: "Vær stille, og vid at jeg er Gud." Herren vil give rige velsignelser til de forældre, som gør sig omhyggelige anstrengelser for at udøve denne ånd. Kristi nåde blødgør hårde karaktertræk, og renser ud blandt de forhærdede holdninger.   ret

De der styrer ved hjælp af styrke, har meget mindre indflydelse end de der styrer ved hjælp af kærlighed. Hårdhed forhærder hjertet og binder viljen til modstand. venlighed blødgør hjertet og underkuer selv den mest opsætsige vilje.   ret

Til alle forældre siger Gud: "Giv agt på dig selv" - Du fader; Du moder. Førend I kan begynde at retlede jeres børn, må I overgive jer selv til Guds opdragelse. I må fyldes med ædle motiver og værdig stræben. Hver dag må I forsøge at gøre jer mere værdige til at modtage en andens tillid. Så vil Gud samarbejde med jer.   ret

Familien skal først være vel organiseret. Faderen og moderen bør i fællesskab overveje deres ansvar. Sammen skal de arbejde for de højeste goder de kan give deres børn. Der må ikke være uoverenstemmelse imellem dem. De må aldrig stille spørgsmålstegn ved, eller kritisere hinandens planer i børnenes nærværelse. Hvis hustruen er uerfaren, skal hun søge at finde frem til, hvor hendes arbejdsindsats kan lette hendes mands arbejde, når han arbejder med henblik på børnenes frelse. Og manden skal støtte sin kone ved at give hende besindig vejledning og kærlig opmuntring.   ret

En kristen fader er familiens "husbond", der knytter hele familien tæt til Guds trone. Aldrig må hans interesse for børnene ebbe ud. Den fader der har en familie af drenge, bør ikke overlade disse rastløse hoveder helt til moderens omsorg. Det er for stor en byrde for hende. Han skal gøre sig selv til deres ven og kammerat. Han skal anstrenge sig for at holde dem væk fra dårlige forbindelser. Det kan være svært for moderen at udøve selvkontrol. Hvis faderen derfor ser, at hans hustrus svaghed truer børnenes sikkerhed, skal han tage flere af pligterne over på sig selv, og gøre alt der står i hans magt for at lede drengene til Gud.   ret

Forældre er ikke efterladt alene, for selv at klare dette arbejde, af hvilket så meget afhænger. Kristus sagde: "Kom hid til mig. Jeg vil bære jeres byrder og bekymringer. Al magt i Himlen og på jorden er givet mig. Jeg vil give jer styrke". Gå til ham, fædre og mødre. Mange af jer, kan ikke fuldføre det tillidshverv helt, før de er blevet tættere forbundet med Kristus. Mange spørger: "Hvorfor udfører Herren ikke mirakler i dag, lige som han gjorde, da han var her på jorden?". Lad forældrene leve et liv i Kristus i hjemmet, og den forvandling der så sker i deres børns liv vil bevidne Guds mirakeludøvende kraft.   ret