Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 8. juli 1880

Ødselhed i klæder

I Kristi bjergprædiken formaner han sine efterfølgere at ikke være for over-ivrige med jordiske ting, og siger tydeligt: ”I kan ikke tjene både Gud og mammon«. Derfor siger jeg jer: I må ikke være bekymrede for jeres liv, hvad I skal spise, eller hvad I skal drikke; heller ikke for jeres legeme, hvad I skal klæde jer med. Er ikke livet mere end maden, og legemet mere end klæderne?” ”hvorfor er I bekymrede for klæder? Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem.”   ret

Disse ord er fuld af betydning. De kunne bruges på Kristi tid, og de kan bruges i vor tid. Her sætter Jesus markens blomsternes naturlige enkelthed op imod klæders kunstneriske udsmykning. Han erklærer at Salomon i al sin pragt ikke kan sammenlignes med en af blomsterne i naturlig skønhed. Her er en lektie til alle der ønsker at kende og gøre Guds vilje. Hvis Jesus har bemærket helligelse og omsorg som klæderne får, og har formanet, ja, befalet os, at ikke givet det så megen omtanke, er det på tide at vi overvejer sagen alvorligt for os selv. Salomon var så optaget af ydre klæder, at han ikke fik ophøjet sit sind ved stadig forbindelse med visommens Gud. Karakterfuldkommenhed og skønhed blev overset i hans forsøg på at opnå den ydre skønhed. Han solgte sin karakters ære og renhed ved at forherlige sig selv for verden, og blev til sidst en tyran, der understøttede sin ødselhed ved at belaste sit folk knusende. Han blev først fordærvet i hjertet, så faldt han bort fra Gud, og blev til sidst afgudsdyrker.   ret

Når vi ser vore søstre aflægge de enkle klæder, og opdyrke en kærlighed for verdens moder, så føler vi os betrængt. Når der tages skridt i denne retning, adskiller de sig selv fra Gud og får ikke besmykket sig indvendigt. Vore søstre bør ikke føle sig fri til at tilbringe deres Gudsgivne tid på deres klæders unødige besmykkelse. Hvor meget bedre ville de bruges på at ransage skrifterne, og derved få en grundkendskab til profetierne og Kristi praktiske lektier.   ret

Som kristne, bør vi ikke beskæftiges os med noget vi ikke samvittighedsfuldt kan bede Herrens velsignelse ved. Mine søstre, arbejder I unødigt på at ordne jeres klæder, med en ren samvittighed? Kan I, når I bliver rådvilde over flæser, og snørebånd, og pyntebånd opløfte jeres sjæl til Gud i bøn, over at han vil velsigne jer i jeres arbejde. Den tid der bruges på den måde må bruges på at gøre godt mod andre, og opdyrke jeres egne tankesind; og de midler der bruges, ville bedre være brugt på at hjælpe nogle fattig søstre til mere komfortabelt og respektfulde klæder, og således bliver modsætningen mellem jeres klæder og deres ikke være så markant. Dette vil være en fremragende måde at vise at I elsker jeres næste som jer selv.   ret

Der er mange af vore søstre som er personer med gode evner, og hvis deres talenter blev brugt på Guds ære, ville de frelse mange sjæle til Jesus Kristus med succes. Vil de ikke stå til ansvar for de sjæle som de kunne have frelst, om ikke ødselheden i klæder om ikke denne verdens bekymringer havde forkrøblet og forklejnet deres Gudsgivne kræfter så at de ikke følte nogen byrde for værket? Satan har fundet på moden, for at holde kvinders tanker så optaget med klædespørgsmål, at de knapt nok kan tænke på ret meget andet.   ret

De pligter der påligger mødre at opdrage deres børn i Herrens optugtelse og formaning kan ikke ignoreres, så længe de fortsætter deres nuværende måde at klæde sig på. De har ikke tid til at bede eller ransage skriften, så de kan forstå sandheden og lære den til deres børn. Det er ikke kun enhvers privilegium, men enhvers pligt at vokse dagligt i kendskab til Gud og sandheden. Men Satans mål opnås hvis han kan finde på noget som tiltrækker sindet, så dette ikke er sagen. Grunden til at så mange ikke er opsat på at deltage i bedemøder og gå til religiøse øvelser, er fordi deres tanke sind er optaget af andre ting. De tilpasser sig verden når det gælder klæder; så længe de gør dette, vil de sjæle, som de kunne have hjulpet ved at lade deres lys skinne i gode gerninger, vil de blive bestyrket i deres vantro, ved disse bekende kristnes upålidelige handlemåde.   ret

Gud vi være tilfreds med at se vore søstre klædt i pæne, enkle udseende, og alvorligt engageret i Herrens arbejde. De mangler ikke evner, men hvis de vil gøre ret brug af de talenter de allerede har, vil deres evner forøges stærkt. Hvis de blot vil bruge og hellige halvdelen af den tid de nu bruger på unødigt arbejde, på at ransage Guds ord og forklare det for andre, vil deres sindelag beriges med sandhedens juveler, og de vil styrkes og forædles ved at arbejde på at forstå vor tros fornuftssætninger. Var vore søstre samvittighedsfulde bibelkristne, søger at udnytte alle anledninger for at oplyse andre, vil vi se snesevis af sjæle gribe sandheden gennem deres selvopofrende anstrengelser alene. Søstre, den dag hvor alles regnskab skal vejes, vil I så se gladelig tilbage på jeres liv, eller vil i føle at det ydre menneskes skønhed opsøges, medens sjælens indre skønhed næsten forsømmes helt?   ret

Nogle har sagt: ”Når jeg har slidt disse klæder op, vil jeg derefter bruge mere enkle klæder.” Hvis tilpasning til verdens moder er rigtigt og behagelige for Gud, hvorfor er der i det hele taget brug for at forandre sig? Men hvis det er forkert, er det da bedre at fortsætte det forkerte i stedet for den tydelige nødvendighed at forandre sig? Lige her vil vi minde jer om den iver og alvor, den dygtighed og udholdenhed, som i viste da I skabte jeres klæder efter moden. Vil det ikke være prisværdigt at i det mindste vise samme alvor for at reformere det til bibelstandarden? Dyrebare Gudsgiven tid og midler bruges på at forme de klæder, og hvad er I nu villig til at ofre, for at rette det forkerte eksempel I har give til andre?   ret

Har vore søstre ikke tilstrækkelig iver og moralsk mod til at sætte sig selv uden undskyldning på bibelsk platform? Den inspirerede apostel har givet meget direkte anvisninger på dette punkt: ”Jeres prydelse skal ikke være noget udvortes: hårfletning og påhængte guldsmykker eller forskellig klædedragt, men hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er; dette er meget værd i Guds øjne.” Her taler Herren gennem sin apostel udtrykkeligt imod at bære guld. Lad de erfarne se efter om de ikke har ført andre på vildspor på dette punkt ved deres eksempel. Selv om den ring der omkranser din finger måtte være meget enkel, så er den unyttig, og at bære det har en forkert indflydelse på andre.   ret

Især bør vore prædikanthustruer være påpasslige med at ikke forlade den enkle bibellære på dette klædepunkt. Mange ser på disse formaninger som for gammeldags til at tage sig af det; men Han som gav dem til sine disciple forstod farerne ud fra kærlighed til klæder i vor tid, og sendte os advarselsstødet. Vil vi give agt på advarselen, og være kloge? Overdådige klæder er støt stigende. Endnu ikke færdigt. Moden ændrer sig hele tiden, og vore søstre følger vågent med uden hensyn til tid eller omkostninger. Der bruges en masse penge på klæder som burde gives tilbage til Gud, giveren.   ret

Den fattigere klasses enkle pæne klæder viser sig ofte i stærk modsætning til deres mere velhavende søstres drager, og denne forskel skaber også ofte en flovhedsfølelse fra de fattiges side af. Nogle prøver at efterligne deres søstre, og vil flæse og pjuske og trimme gode ting af underordnet kvalitet, og nærmer dem således i klædeform. Fattige piger, modtager kun to dollars om ugen for deres arbejde, vil bruge enhver cent på klæder ligesom andre som ikke er nød til at arbejde for deres underhold. Disse unge har intet at lægge i Guds forrådskammer; for deres lille beholdning tømmes for hurtigt. Udover det, bruges deres tid meget på at danne deres klæder så moderigtigt som deres søstres er, at de ikke har tid til at forbedre tankesindet, til at studere Guds ord, til bøn i det skjulte, eller til bedemødet. Tankesindet er helt optaget af at planlægge hvordan det skal se ud såvel som for deres søstre. I sidste ende ofres den fysiske, mentale og moralske sundhed. Dette er ikke det hele. Guds lykke og gunst lægges på modens alter.   ret

Mange vil ikke deltage i Gudstjenesten om sabbaten fordi deres klæder ikke ligner deres kristne søstres i stil og besmykkelse. Vil mine søstre overveje disse ting som de er, og vil de til fulde indse vægten af deres indflydelse på andre? Når de selv vandrer på det forbudte spor, leder de andre på den same ulydigheds- og frafaldets sti. Kristen enkelhed ofres for ydre opvisning. Mine søstre, hvordan skal vi ændre alt dette? Hvordan skal vi komme os fra Satans snare, og bryde de lænker han har bundet os i modens slaveri? Hvordan kan vi komme os over vore spildte muligheder, hvordan hvordan bruges vore kræfter på sund og livskraftige handlinger? Der er kun en god måde, at gøre bibelen til vor livs regel på. Arbejd, kære søstre, på at gøre godt for andre, våg og bed, tag jeres længe forsømte kors op, og giv agt på Hans advarsler og formaninger som har sagt: ”Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!”   ret

Mine kristne søstre, dem af jer som tænkt nok denne tids mode for at støtte dem, se Guds lov i spejlet, og prøv om jeres handlemåde ved de første fire bud. Disse definerer særlig menneskets pligt over for Gud. Han afkræver uddelt hengivenhed, og hvad som helst der kunne optage tankesindet og splitte det fra Gud, påtager form af afgudsdyrkelse. Den sande og levende Gud trænges ud af tankerne og hjertet, og sjælstemplet besmittes af at tilbede andre guder end Herren. ”Du skal ikke have andre guder end mig.” siger buddet. Ransag hjertet, sammenlign liv og karakter med Jehovas forordninger og forskrifter, og se så ihærdigt efter karaktermanglerne.   ret

Tag de sidste seks bud, der specificerer menneskets pligt over for sine medmennesker. Her vises højtidelige forpligtelser som trædes ned hver dag af dem der bekender lovlydighed. Dem som er blevet oplyst ved Guds nåde, som er optaget i den kongelige familie, vil ikke altid være børn i Herrens værk. Hvis de bruger bruger deres bedste evner, gives nåden, de vil blive dygtigere, og de vil få større kundskab, og de vil betros et endnu større mål af guddommelig magt. Når der anstrenges alvorligt og målrettet på at bibringe medmennesker en kendskab til sandheden, vil de blive stærke i Herren; og for at udvirke retfærdighed på jorden, vil de modtage det evige livs løn i Himmelens rige. Dette er vore søstres privilegium. Og når vi ser dem bruge Guds tid og penge på unødig klædefremvisning, kan vi kun advare dem mod at de ikke kun bryder de første fire men de sidste seks bud. De kan ikke gøre Gud til højeste genstand for deres tilbedelse, de kan ej heller elske deres næste som sig selv.   ret

Kristus er vort eksempel. Vi hele tiden må holde Mønsteret for os, og overveje det uendelige offer han har gjort for at genløse os fra syndens trældom. Når vi ser i spejlet, hvis vi finder os selv forsømt, så lad os ikke driste os til flere overtrædelser, men se det direkte i øjnene og vaske vore karakterklæder i Lammets blod, så de må blive pletfrie. Lad os råbe ligesom David: ”Oplad mine øjne, at jeg må skue de underfulde ting i din lov.” Dem som Gud har betroet tid og midler så de kan være til velsignelse for menneskeheden, men som har spildt disse gaver unødigt på dem selv og børn, vil have et frygteligt regnskab at møde for Guds domstol.   ret

Kære søstre, skal denne orden af tingene fortsætte; eller vil I beslutte jer for at lægge jeres smykker bort, og vende jeres opmærksomhed helt til at søge Herren? Bring jeres forsagelses-ofre, jeres tak-ofre og frivillige ofre; ydmyg jeres hjerter for Herren, og han vil altid være klar til at tage imod og tilgive.   ret