Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 10. juli 1883

Den sande missionsånd

Den sande missionsånd er i Kristi ånd. Verdens genløser var det store forbillede for mission. Mange af hans efterfølgere har arbejdet alvorligt og uselvisk i menneskenes frelses sag; men intet menneske kan klare at blive sammenlignet med vort store Eksempels selvfornægtelse, opofrelse og godgørenhed.   ret

Den kærlighed som Kristus beviste for os er uden sidestykke. Hvor han dog arbejdede seriøst! Hvor ofte var han ikke alene i inderlig bøn, på bjergsiden eller tilbagetrukket i haven, udgød sine anmodninger under stærke råb og tårer. Hvor udholdende var han ikke i sine bønner for syndige menneskers skyld! Endog på korset, glemte han ikke sine egne lidelser i sin dybe kærlighed for dem som han kom for at frelse. Hvor kold er vor kærlighed ikke, hvor ivrige for vore interesser, når det sammenlignes med den kærlighed og interesse som vor Frelser udviste! Jesus gav sig selv for at genløse vor slægt; og hvor hurtige er vi ikke til at undskylde os selv fra at give alt det vi har til Jesus. Vor Frelser underlagde sig tungt arbejde, vanære og lidelse. Han blev afvist, hånet foragtet medens han var i gang med det store arbejde han kom for at udføre.   ret

Spørger I, mine brødre og søstre: Hvilket forbillede skal vi efterligne? Jeg viser jer ikke hen til store og gode mænd, men til verdens Genløser. Hvis vi ville have den sande missionsånd, må vi besjæles med Kristi kærlighed; vi må se til vor tros Ophavsmand og Fuldender, studere hans karakter, opelske hans sagtmodighed og ydmyghed, og vandre i hans fodspor.   ret

Mange tror at missionsånden, og kvalificering til missionsarbejde, er en særlig gave eller evne der er givet prædikanter og nogle få menighedsmedlemmer, og at alle andre blot skal se til. Der har aldrig været en større misforståelse. Enhver sand kristen vil besidde en missionsånd; for at kunne være en kristen skal man være som Kristus. ”Ingen af os lever for sig selv,” og ”om nogen ikke har Kristi Ånd, så hører han ikke ham til.” Enhver som har smagt af den kommende verdens kræfter, hvad enten han er ung eller gammel, lært eller ulært, vil oprøres af en ånd som tiskyndede Kristus. Det fornyede hjertes allerførste impuls er at også bringe andre til Frelseren. Dem som ikke har dette ønske, beviser at de har mistet deres første kærlighed; som de nøje må ransage i deres hjerter i lyset af Guds ord, og alvorligt søge Kristi ånds friske dåb; bør de bede for en dybere forståelse af den forunderlige kærlighed som Jesus udviste for os, da han forlod herlighedens verdener, og kom til en falden verden for at frelse fortabte.   ret

Enhver af os har en opgave i Herrens vingård. Vi skal ikke søge det standpunkt som får os til at give efter for store nydelser og størst vinding. Sand religion er fri for selviskhed. Den sande missionsånd er en personlig opofrelsesånd. Vi skal arbejde for som helst og overalt, af bedste evner, for vor Mesters sag.   ret

Lige så snart at en person er virkelig omvendt ti sandheden, springer der et alvorligt ønske op i hans hjerte for at gå ud og fortælle nogle venner eller naboer om det dyrebare lys der skinner ud af de hellige sider. Ved hans uselviske arbejde for at tjene andre, er han et levende brev, kendt og læst af alle mennesker. Hans liv viser at han er blevet omvendt til Kristus, og er blevet en medarbejder sammen med ham.   ret

Som klasse er syvendedags adventister et gavmildt og varmhjertet folk. I forkyndelsen af denne tids sandhed, kan vi stole på deres stærke og parate sympati. Når man giver et godt motiv for deres gavmildhed, appellerer til deres dømmekraft og samvittighed, fremkalder det hjertelig reaktion. Deres gaver for at støtte sagen bevidner at de tror at det er sandhedens sag. Der er faktisk forventninger til os. Ikke alle, der bekender at acceptere troen er alvorlige og oprigtige troende. Men sådan var det også på Kristi tid. Endog blandt apostlene var der en Judas; men det betyder ikke at alle er af samme karakter. Vi har ikke grund til at miste modet, når vi ved at der er så mange som er helliget til sandhedens sag, og er parate til at ofre noget stort for at fremme den. Men der er stadig en stor mangel, en stort behov blandt os. Der er for lidt af den sande missionsånd. Alle missionsarbejdere bør have en dyb interesse for deres medmenneskers sjæle, som vil lede hjerte til hjerte, i sympati, og i Jesu kærlighed. De bør bede alvorligt efter guddommelig hjælp, og bør arbejde klogt for at vinde sjæle til Kristus. En kold, og åndsløs anstrengelse vil ikke udrette noget. Der er behov for at Kristi ånd falder på profeternes sønner. Så vil de udvise en sådan kærlighed for menneskesjæle som Jesus eksemplificerede i sit liv.   ret

Grunden til at der ikke er dybere religiøs iver, og ikke større kærlighed for hinanden i menigheden er, at missionsånden er ved at dø bort. Nu siges der lidt om Kristi komme, som tidligere var tema for eftertanke og samtale. Der er en uforklarlig modvilje, et voksende ubehag mod religiøs samtale; og i stedet for dette hensvæver endog bekendende Kristi efterfølgere sig i intetsigende småsnak.   ret

Mine brødre og søstre, ønsker I at bryde den fortryllelse som holder jer? Vil I vågne op af denne sløvhed som ligner dødens dvaskhed? Gå ti arbejdet, hvad enten du synes det eller ej. Anstreng dig personligt for at bringe sjæle til Jesus og sandhedskendskab. Ved dette arbejde vil I både stimuleres og styrkes; det vil både vække op og få kraft. Når jeres åndelige kræfter bruges vil de blive mere livskraftige, så at I kan arbejde for jeres egn frelse med succes. Dødens sløvhed er over mange der bekender Kristus. Gør alt for at vække dem op. Advar, forman og gør indsigelse. Bed for at Guds blødende kærlighed kan varme og smelte deres isnede natur. Selvom de måske nægter at høre, så vil jeres anstrengelser ikke gå tabt. I arbejde på at velsigne andre, vil jeres egne sjæle blive velsignede.   ret

Ordets tjenere er Guds udvalgte agenter der spreder kundskaben om hans vilje; men der er for lidt missionsånd, endog blandt vore prædikanter. Efter at have forkyndt ordet, begrænser nogle sig til blot at læse eller studere, og forsømmer andre og vitalt vigtige opgaver. Selvom det er rigtigt at bruge tid på at studere, bør enhver prædikant nære en dyb interesse for at gøre alt som er muligt for ham for de sjæles frelse, som Kristus døde for. Vi bør besøge folk, og søge omhyggeligt og visdomlig efter deres interesse for åndelige ting.   ret

Kristi prædikanttjenere bør være forenede, - af ét hjerte og ét sind. De bør rådføre sig med hinanden. Ingen må afkræve arbejde af deres brødre, som er helt efter deres plan, men prøve at bevare deres individualitet, og alle arbejder for andres bedste, påskønne deres brødre højere end sig selv. Det er Satans arbejde at opildne til misundelse og jalousi, og frastøde hengivenhed, svække tillid og fremkalde mistillid, og fortænksomhed. Alt dette forhindrer troens enhed i mellemkomsten med Gud for den svage og fortvivlede, for Kristi nåde, for at omvende syndere, og derved udelukke den velsignelse som kunne være vor.   ret

Vi har sandhedens teori, og nu må vi søge dens helliggørende kraft mere alvorligt. Jeg tør ikke holde dette tilbage i denne farefulde tid. Det er en fristelsens og modløshedens tid. Enhver fanges af Satans snarer, og vi bør stå sammen for at modstå hans kraft. Vi bør være af ét sind, tale om de samme ting, og forherlige Gud med én mund. Så kan vi få succes med at udvide vore planer, og udnytte alle talenter med tappert missionsarbejde, som vi kan bruge i værkets forskellige afdelinger. Når folk ser enheden, visdommen og Kristi nåde som deres viser ved deres eksempel, vi de få større tillid til værket.   ret

Sandhedens lys spreder sine klare stråler over verden gennem missionens anstrengelser. Trykkeriet er et redskab hvorved mange nås, som det vil være umuligt at nå ved præstearbejde. Et stort arbejde kan gøres ved at præsentere bibelen for folk, præcis sådan som den læses. Bring Guds ord til ethvert menneskes dør, fremhæv dens klare udtalelser for ethvert menneskes samvittighed, gentag Frelserens befaling for alle: ”Ransag skriften.” Forman dem til at tage bibelen sådan som den er, for at anråbe guddommelig oplysning, og så, når lyset skinner, modtage enhver dyrebar stråle med glæde, og underkaste dig frygtløst konsekvenserne.   ret

Guds nedtrådte lov skal ophøjes over for folk; lige så hurtigt som de vender sig alvorligt og ærbødigt til de hellige skrifter, og Himlens lys vil åbenbare forunderlige ting for dem, ud fra Guds lov. Store sandheder som længe har været skjult af overtro og falsk lære, vil blusse op fra det hellige ords oplyste sider. De levende orakler udgyder deres nye og gamle rigdomme, bringer lys og glæde til alle der vil tage imod dem. Mange vækkes op af deres slummer. De rejser sig som om det var fra døde, og modtager det lys og liv som Kristus alene kan give. Sandheder som har vist sig som gigantisk forstandighed, forstår Kristi småbørn. Dette er tydeligt åbenbaret for disse, som har været omtågede åndelige begreber for ordets mest lærte fortolkere, fordi de , ligesom de gamle saddukærere, ikke kendte til skrifterne og Guds kraft.   ret

Den som studerer bibelen med oprigtigt ønske for at kende og gøre Guds vilje, vil blive kloge på frelsen. Sabbatsskolen er en vigtig gren i missionsarbejdet, ikke kun for at give unge og gamle kendskab til Guds ord, men for at vække dem til en kærlighed til hellige sandheder, og en ønske om at studere skriften for sig selv; frem for alt, for at lære dem at tilpasse deres liv efter dens hellige lære.   ret

Alle der tager Guds ord som deres livsregel, kommer i tæt forhold med hinanden. Bibelen er deres unions-bånd. Men dem som ikke bøjer sig for det hellige ord, som en ufejlbarlig vejleder, søger ikke deres kammeratskab. De vil være i modstrid, bade i tro og i praksis. De kan ikke være i harmoni med dem; de er uforenelige. Som syvendedags Adventister appellerer vi skikke og traditioner til det tydelige ”Så siger Herren,” og af denne grund er vi ikke, og kan vi ikke, være i harmoni med skarer som lærer og følger menneskenes læresætninger og påbud.   ret

Alle som er født af Gud vil blive medarbejdere sammen med Kristus. Disse er jordens salt. ”Men hvis saltet har mistet sin kraft, hvorved skal det så saltes med?” Hvis den religion vi bekender ikke fornyer vore hjerter og helliggører vore liv, hvordan skal den så have smag for ikke-troende? ”Så dur det kun til at kastes ud og trædes ned af mennesker.” Den religion som ikke har en genskabende kraft på verden, er ikke af værdi. Vi kan ikke stole på den for vor egen frelses skyld. Jo hurtigere vi lægger den bort, des bedre; for den er kraftesløs og falsk.   ret

Vi skal tjene under vor store Leder, og presse al modsatrettet indflydelse væk, for at være medarbejdere sammen med Gud. Det arbejde vi har fået tildelt, er at så evangeliets frø ved alle vande. Alle må gøre en del til dette arbejde. Kristi mangfoldige nåde som vi får tildelt, gør os til talentforvaltere som vi må gøre til flere, og lægge dem ud til vekselererne, så når Mesteren spørger efter dem, kan han få sit eget tilbage med renter.   ret