Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 11. juli 1882

Uddannelsens primære formål

"Uddannelse," siger Webster, "er i virkeligheden at gå fremad, og indebærer ikke så megen kundskabsoverførelse, som at disciplinere forstanden, sætte principper og styre hjertet.” Ved en forkert opfattelse af uddannelsens natur og formål, forledes mange til alvorlige og endog fatale fejl. En sådan fejltagelse begås når hjertet ikke styres og principdannelsen forsømmes når man skal have intellektuel dannelse, og når de evige interesser overses i et ivrigt ønske om timelige fremskridt.   ret

Livets store mål defineres godt i de gamle katekismer: ”at ære Gud og at glæde sig over ham for altid.” Gøres besiddelsen af verdslig ære og rigdomme til vort herskende motiv, er dette uværdig for ham som er genløst ved Kristi blod. Det burde hellere være vort mål at få kundskab og visdom som vi kan blive bedre kristne, og beredes til større gavn for andre, give vor Skaber en mere trofast tjeneste, og lede andre til at ære Gud ved vort eksempel og indflydelse.   ret

Er er der noget virkeligt, noget håndgribeligt. Ikke kun ord, men handlinger, ikke kun hjertets hengivenhed, men livets tjeneste, må helliges til vor Skaber. At bringe mennesker tilbage til harmoni med Gud, og ophøje og forædle dets moralske natur, så han kan genspejle Skaberens billede, er enhver uddannelses og livsdisciplins store formål. Så vigtigt var dette arbejde at vor Frelser forlod Himlens sale, og bliv til en person på jorden, så han kunne lære mennesker at få moralsk egnelse til det højere liv.   ret

Så vigtigt var dette arbejde, at vor Frelser forlod Himlens sale, og kom som person til jorden, så han kan lære menneskene hvordan de opnår moralsk egnelse til det højere liv. I tredive år boede han som et menneske blandt menneskene, gennemgik menneskelivets erfaringer som et barn, en ung og som en mand. Udholdt de hårdeste prøvelser, så han giver en levende illustration på de sandheder han undervist i. I tre år instruerede han menneskebørnene som en lærer sendt fra Gud; overlod derefter arbejdet til udvalgte medarbejdere, og steg til himlen. Men hans interesse for dette er ikke blevet mindre. Fra salene der oppe, overvåger han den sags fremadskriden med den dybeste omsorg, som han gav sit liv for.   ret

Kristi karakter er et fuldkomment forbillede som vi skal efterligne. Anger og tro, overgivelse af viljen, og hellige hengivenheden til Gud, er de midler der skal udrette dette arbejde. For at få kendskab til denne guddommeligt forordnede plan, bør det være vort første studium at anstrenger os mest på gå med til disse krav. Salomon erklærer at ”Herrens frygt er visdoms begyndelse.” Når vi betragter værdien og vigtigheden erklærer han: ”Køb visdom for det bedste, du ejer, køb forstand for alt, hvad du har.” ”Thi den er bedre at købe end sølv, bedre at vinde end guld; den er mere værd end perler, ingen klenodier opvejer den.”   ret

Han som følger Guddommelig vejledning har fundet den eneste sande kilde til lykke, og har fået kraft til at bibringe alle lykke, som er omkring ham. Ingen kan virkelig nyde livet uden religion. Kærlighed til Gud renser og forædler enhver smag og alle ønsker, intensiverer al kærlighed, og opstråler al værdige glæder. Den sætter mennesker i stand til at påskønne og glæde sig over alt der er sandt, godt og smukt.   ret

Han som søger ihærdigt med at få visdom fra menneskers skoler, bør huske på den anden skole der og kræver ham som student. Kristus var den største lærer som verden nogensinde så. Han bibragte mennesker kendskab direkte fra Himlen. De lektier som han hav os er hvad vi behøver både nu og i den fremtidige tilstand. Han lægger livet sande mål frem for os, og hvordan vi kan sikre os disse.   ret

I Kristi skole graduerer de studerende aldrig. Blandt eleverne er der både gamle og unge. Dem som giver agt på den Guddommelige Lærers instrukser, vokser hele tiden i sjælens visdom, forbedringer og ædelsind, og derved beredes de til at gå ind i den højere skole, hvor væksten vil fortsætte ud i evigheden.   ret

Den Uendelige visdom bringer livets store lektier frem for os, - lektier om pligt og om lykke. Disse er ofte vanskelige at lære, men uden dem kan vi ikke vokse rigtigt. De kan koste os anstrengelser og tårer, og endog pine, men vi må ikke vakle og blive trætte. Vi skal til sidst høre Mesterens kald: ”Barn kom højere op.”   ret

Det er i denne verden, midt i trængsler og fristelser, at vi skal få en egnelse til det rene og hellige selskab. Dem som bliver så optaget af mindre betydningsfulde studier at de ophører med at lære i Kristi skole, får et uendeligt tab. De håner den Guddommelige Lærer ved at de forkaster hans nådes forsyn. Jo længere de fortsætter deres kurs, mere forhærdede er de i synd. Deres gengældelsesstraf vil stå i forhold til den uendelige værdi af de velsignelser som de har vraget.   ret

Dem som betragter det for bravt og mandigt at behandle Guds krav ligegyldigt eller med foragt, bedrager derved deres egen tåbelighed og uvidenhed. Så længe de praler af deres frihed og uafhængighed, er de virkelig trælbunden til synd og Satan.   ret

Kristi religion opløfter mennesket over alle fornedrende og krybende uvaner. Kædet til den Almægtige, får del i Guddommelig natur, iklædes vi en fuldkommen pragt imod ondskabens skakt.   ret

Alle evner, alle egenskaber som Skaberen har begavet menneskebørnene med, skal bruges til hans ære; og i denne sysselsætning findes de reneste, ædleste og lykkeligste øvelse. Medens religiøse principper er det altafgørende, er ethvert skridt der tages for at få kendskab eller forstandskultur, et skridt for at det menneskelige optages i det Guddommelige, det begrænsede med det ubegrænsede.   ret

Tankesindet indretter sig gradvist til emner som det får lov at dvæle ved. Hvis sindet kun optages af hverdagens tarvelige ting, og udelukker store og høje temaer, vil det forklejnes og svækkes. Hvis det aldrig forlanges at brydes med vanskeligheder, vil det efter en tid næsten miste vækstens kraft. Som opdrager har de Hellige skrifter ingen rival. Intet vil tildele mere styrke og livskraft til alle vore evner end at få dem til at gribe åbenbaringens forbløffende sandheder.   ret

Bibelen er den mest omfangsrige og mest belæringen historie som menneskene har. Det blev fris fra den evige sandheds kilde; og en guddommelig hånd har bevaret dens renhed gennem alle tider. Dens klare stråler skinner langt ud i den fjerne fortid, hvor menneskers undersøgelser forgæves søger at afdække. I Guds ord finder vi kun en autentisk skabelsesberetning. Her beskuer vi den kraft som lægger jordens grundlag, og som rækker ud til himlene. Kun i dette ord kan vi finde en historie om vor slægt der er ubesmittet af menneskelige fordomme eller stolthed.   ret

I Guds ord finder tankesindet de dybeste tanketemaer, den højeste stræben. Her kan vi have samfund med patriarker og profeter, og lytte til den Eviges stemme som han taler med mennesker. Her beskuer vi Himlens Majestæt, idet han ydmygede sig selv og blev vor stedfortræder og sikkerhed, for at egenhændig klare mørkets magter, og vinde sejr for vor skyld. Betragtes disse temaer ærbødigt kan de undgå at blødgøre, rense og forædle hjertet, og samtidig indgyde tankesindet ny styrke og livskraft.   ret

En klar begrebsopfattelse af hvad Gud er, og hvad han forlanger at vi skal være, vil lede til ydmyghed. Han som studerer det hellige ord rigtigt vil lære at menneskelig opfattelse ikke er almægtige. Han vil lære at uden den hjælp, som ingen andre end Gud kan give, er menneskelig styrke og visdom er kun svaghed og uvidenhed.   ret

Men det som går frem for alt andet, burde få os til at påskønne bibelen, det er den åbenbarede Guds vilje for mennesker. Her skal vi lære formålet med vor skabning, og de midler som målet nås med. Vi lærer hvordan vi udnytter det nuværende liv klogt, og hvordan vi sikrer os det fremtidige liv. Ingen anden bog kan besvare tankesindets spørgsmål eller hjertets længsel. Ved at få kendskab til Guds ord, og give agt på dette, kan menneske rejse sig for fornedrelsens laveste dybder og blive Guds sønner, og knyttes til syndfrie engle.   ret

I naturens forskellige scenerier er der også lektier med guddommelig visdom til alle som har lært at være fortrolig med Gud. De sider der åbnes i utåget klarhed for det første pars stirrende blikke i eden, bærer nu en skygge. En skamplet er faldt på den smukke skabelse. Alligevel er der spor af den første elskelighed, hvor vi end vender os. Hvor vi end vender os, kan vi høre Guds røst og beskue hans håndværk.   ret

Fra tordnende dybe og højtidelige rullelyd, og oceanets endeløse bølgebrus, til de glade sange der giver skovene sang en melodi, taler naturens titusinde stemmer hans pris. På jorden og i luften, med deres forunderlige nuancer og farver, varierer i prægtige modsætninger eller blødt blandet i harmoni, ser vi hans herlighed. De evige bakker fortæller os om hans kraft. Træerne bølger deres grønne bannere i sollyset, og peger os opad mod deres Skaber. Blomsterne som pryder jorden med deres skønhed, hvisker edens have til os, og fylder os med længsel efter dens uangribelige elskelighed. Det levende grønne der dækker den brune jord, fortæller os om Guds omsorg for de ydmygeste af hans skabninger. Havets grave og jordens dybder åbenbarer hans rigdomme. Han som satte perler i oceanet og ametyster og krysolitter blandt klipperne, er ham der elsker skønhed. Solen rejser sig i himlene repræsentere Ham som er liv og lys for alt som han har gjort. Al den klarhed og skønhed som besmykker jorden og oplyser himlene, taler om Gud.   ret

Skal vi når vi nyder gaverne glemme Giveren? Lad dem hellere få os til at tænke over hans godhed og hans kærlighed. Alt det skønne i vort jordiske hjem bør minde os om den krystalklare flod og de grønne marker, de svajende træer og de levende vandkilder, den strålende stad og de hvidklædte sangere, ja, vort himmelske hjem, den verden af skønhed, som ingen kunstner kan skildre, ingen dødelig tunge beskrive. "Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham."   ret

At bo for altid i dette velsignede hjem, og ikke have syndens mørke spor og forbandelse i sjæl, krop og ånd, men vor Skabers fuldkomne lighed, og gå frem i visdom, i kundskab og hellighed i uendelige tider, altid udforske nye tankeområder, altid finde nye undere og herlighed, altid vokse så vi kan kende og nyde at elske, og vide at der stadig er uendelig glæde, kærlighed og visdom forud, - det er målet som det kristne håb peger mod, som den kristne uddannelse forbereder sig til. Det bør være det kristne livs formål at få denne uddannelse, og hjælpe andre til at få den.   ret