Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 11. juli 1899

Sygdomme og dets årsager

Den nuværende tids børn må i større eller mindre grad lide med deres forældre den straf, der følger med overtrædelse af sundhedens love. Hele deres opfostring fra deres tidligste dage har i almindelighed været i direkte strid med deres tilværelses lære. Endog før deres fødsel blev de påtvunget en elendig arv i et svagt og sygeligt legeme som en følge af deres forældres onde vaner, og alt dette må de i støre eller mindre grad bære med sig gennem hele deres levetid. Og denne dårlige tingenes tilstand forværres derved, at forældrene giver børnene en fejl opdragelse i barndommen.   ret

Mange forældre lægger en for¬bavsende uvidenhed og ligegyldighed for dagen med hensyn til deres børns legemlige helbred, hvilket ofte har til følge, at den smule livskraft, de mishandlede børn har tilovers, helt fordærves, og de sænkes ned i en for tidlig grav. Ofte hører man forældre klage over den Guds forsyns styrelse, som har rykket et elsket barn ud af deres arme. Vor himmelske Fader er for vis til at begå fejlgreb og for god til at gøre nogen uret. Han finder intet behag i at se sine børn lide. Tusinder er blevet ruinerede for livstid, fordi deres forældre ikke har rettet sig efter sundhedens love. De har handlet efter den første indskydelse i stedet for at bruge sund fornuft og omtanke, altid havende børnenes sande fremtidige vel for øje.   ret

Ved børnenes opdragelse bør man først bestræbe sig for at give dem et sundt og kraftigt legeme, thi dette vil i stor grad berede vejen for dem til senere at skaffe sig en god intellektuel og moralsk uddannelse. Det fysiske og det moralske helbred er nøje forenet. Hvilket overmåde stort ansvar der hviler på forældrene, kan man let forestille sig, når man betænker, at den levevis, de fører før børnenes fødsel, har meget at gøre med den karakter, deres børn udvikler efter deres fødsel.   ret

Mange børn vokser op i barndommen med mindre omhu fra forældrenes side, end en god landmand udviser mod sin kvægbesætning. Ofte viser faderen mindre omsorg for sin hustru og sine børn end for sine kreaturer. En for¬standig landmand tager sig tid til at overveje, hvorledes han bedst kan opdrætte sit kvæg og sine heste, og især vil han se nøje til med, at ikke hans værdifulde heste bliver overan¬strengte, får for megen eller for lidt føde, æder, medens de er ophedede, for at de ikke skal skades eller fordærves. Han viser omhu for hele sin kreaturbesætning, at de ikke tager nogen skade af kulden eller varmen eller mishandles, og hans ungkvæg således skulle aftage i pris. Han passer på at give dem foder til regelmæssige tider, og han ved, hvor meget arbejde hans heste eller okser kan udføre uden at blive overanstrengte. Han giver dem sund god føde til bestemte tider, for at de skal blive i stand til at udholde så meget arbejde som muligt. På grund af denne sin forstandige fremgangsmåde, lykkes det ham at holde sine kreaturer friske og sine arbejdsheste i stand til at kunne udføre deres arbejde. Dersom hver far viste så megen større interesse for sin hustru og sine børns velfærd og be¬kvemmelig¬hed, som deres liv er af større værd end dyrenes liv, så ville en grundig reformation finde sted i enhver familie, og den menneskelige lidelse og elendighed ville i stor grad formind¬skes.   ret

Forældre bør især lægge stor flid på at forskaffe sund og god føde til sig selv og børnene. Under ingen omstændigheder bør de give deres børn sådan mad, som de vel ved er skadelig for deres helbred, hvis virkning medfører, at legemet sættes i en feberagtig tilstand, og fordøjelsen bliver forstyrret. Forældrene tager sig ikke tid til at ræson¬nere fra årsag til virkning, når det gælder deres børn, som de gør, når det gælder deres kreaturer. De betænker ikke, at overanstrengende arbejde samt spisning lige efter hårdt arbej¬de, eller når man er overanstrengt eller alt for varm, medfører skadelige følger og undergraver legemskræfterne hos mennesker såvel som hos dyr.   ret

Dersom forældre eller børn spiser for ofte eller for meget eller til uregelmæssige tider, så fordærver de deres legemlige helbred, selv om den føde, de nyder, er aldrig så sund; men er føden derhos dårlig og usund og stegt i fedt og blandet med ufordøjelige krydderier, så har det naturligvis så meget mere skadelige følger. Fordøjelses¬organerne bliver overanstrengte, og den udmattede natur får blot liden anledning til at hvile og genvinde sine nedbrudte kræfter. Under slige omstændigheder svækkes og nedbrydes legemets livskraft. Dersom omhu og regelbundethed anses at være af nødvendighed, når det gælder dyrene, så er dette end mere fornødent for menneskene, der bærer Skaberens billede, efterdi de er af større værd end dyrene.   ret

I mange tilfælde bruger faderen mindre fornuft og udviser mindre omsorg for sin hustru og sine ufødte børn, end han gør for sit kvæg og deres afkom, som endnu ikke er født. Ofte må moderen, der venter sin nedkomst, arbejde tidlig og sent og overanstrenge sig med at tilberede mange slags usunde madretter for at tilfredsstille en forvendt appetit hos mand, børn eller besøgende. Hun burde have sparet på sine kræfter. Kun halv så megen tid ville medgå til tilbe¬redelsen af sunde retter, der tillige ville være langt mere nærende.   ret

Moderen tillades ofte straks før sin nedkomst at arbejde langt udover sin kræfter. Hendes byrder og bekymringer bliver sjældent formindskede, og de måneder, som for hende burde være en tid med hvile, bliver en tid med overan¬strengelse, sørgmodighed og tungsindighed. Ved at an¬strenge sig for meget berøver hun sit foster den næring, som naturen har tilvejebragt for det, og ved at ophede sit blod bliver barnets blod af en dårlig kvalitet. Således berøves barnet den livskraft og den legemlige og åndelige styrke, det burde erholde af sin mor. Faderen burde tænke på, hvorledes han kunne gøre moderen lykkelig. Han bør aldrig stige over hjemmets tærskel med et mørkt åsyn. Om han er rådvild, og noget er gået ham imod i hans forretning, bør han ikke, uden det er aldeles nødvendigt, besvære sin hustru dermed ved at spørge hende til råds. Hun har sine egne prøver og bekymringer at bære, og hun bør fritages for enhver ny bekymring, som kan undgås.   ret