Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 15. juli 1884

Farlige fornøjelser for de unge

Vi lever i en uheldig tid for de unge. En tung strøm fører end til fordærv, og forældre bør omgås de sjæle i trofast, som de er blevet betroet. Satan kommer hele tiden med lokkemidler der tiltrækker tankerne fra det alvorlige beredelsesarbejde til det som er lige ved ske. Han er et ordets bedrager i enhver forstand, dygtig til at fortrylle. Han er lys vågen, travl med at føre verden til fange. Gennem verdsliges agentur, fremholder han en stadig behagelige bevæggrunde for at få den uforsigtige til at forene med sig. Ønske om spænding og behagelig underholdning er en fristelse og en snare for Guds folk, og særlig for de unge. Der kommer hele tiden shows, opildningstaler og utallige former for underholdning, som skal føre til kærlighed for verden; og troen svækkes gennem denne union med verden.   ret

Den fremherskende indflydelse i samfundet er at lade de unge følge deres egne tankesinds natur. Hvis de er meget vilde, bilder forældre sig ind at de aflægger deres forkerte vaner når de bliver ældre og kan tænke selv og bliver nyttige mænd og kvinder. Hvilken fejltagelse! De har i årevis ladet en fjende tilså hjertets have, lade forkerte principper vokse og styrkes, og i mange tilfælde nytter sliddet med at tilså jorden ingen ting. Satan er en listig og udholdende arbejdsmand, en dødelig fjende. Hver gang der siges et uforsigtigt ord der skader unge, om det er i smiger eller for at få dem til at se mindre afskyeligt på synd, så udnytter han dette, og giver de onde frø næring, om det må tage rod eller give en umådelig høst.   ret

Han har mange fint vævede og farlige net, som ser uskyldige ud, men er dygtigt tilberedt til at indvikle den unge og uforsigtige. Disse snarer skjules ofte under dække af lys lånt fra himlen; men de som falder som ofre for disse bedrag går gennem mange sorger.   ret

Gudsfrygtens standard er i almindelighed lav blandt bekendende kristne, og det er vanskeligt for den unge at modsætte sig indflydelsen. Masser af bekendende kristne har fjernet skillelinjen mellem dem og verden, og selvom de bekender at leve for Kristus, lever de i virkeligheden for verden. De ser ikke de fremragende himmelske ting, og kan derfor ikke elske dem rigtigt. De bekender at være kristne fordi det betragtes som fint, og der er intet kors til dem at bære; men deres religion pårvirker dem kun lidt fra verdslige fornøjelser. Nogle som bekender dette kan gå ind i balsalen, og forene sig med de fornøjelser det fører med sig. Andre kan ikke gå så langt ud; alligevel deltager de I fornøjelseselskaber, skovture, basarer, teateropvisning, og andre fornøjelsessteder; og den skarpeste øje vil ikke kunne opdage at et eneste kristendomsmærke hos disse religionsbekendere. Der er ikke forskel mellem deres udseende og de ikke-troendes. I samfundets nuværende tilstand, er det ikke en let opgave for forældre at betvinge deres børn, og instruere dem efter den rette bibelregel. De bliver ofte utålmodige, og ønsker at have deres egen måde, og gå og komme som det behager dem. Især fra ti til atten-års alderen, føler de ofte at det ikke skader at tage på skovture og andre samlinger af unge selskaber; alligevel ser kristne forældre faren. Forældre kender til deres børns særlige temperament, og kender indflydelsen disse ting har på deres sind, og holder dem borte fra disse opildende fornøjelser med ønske om deres frelse. Også når børnene selv vælger at forlade verdens fornøjelser, og blive Kristi disciple, må forældrenes arbejde ikke ophøre. De er netop begyndt at føre krig imod synd og det naturlige hjertes onder, og de behøver deres forældres råd og bevågenhed.   ret

Unge sabbatsholdere som har givet efter for verdens indflydelse, må forsøges og prøves. De sidste dages farer er over os, og en trængsel ligger foran de unge som de ikke har regnet med. De vil bedrøves med forviklinger, og deres tros ægthed vil blive prøvet. De bekender at se frem til Menneskesønnen; alligevel har nogle af dem været et sårlig eksempel for ikke-troende. De er ikke villige til at opgive verden, men er gået med til at deltage i skovture og andre fornøjelsessamlinger, bilder sig selv ind at de har involveret sig i uskyldige fornøjelser. Alligevel er det sådanne udsvævelser der skiller dem fra Gud, og gør dem til verdens børn. Gud vedkender sig ikke fornøjelsessøgere som sine efterfølgere. Kun de som er selvfornægtende, og som lever et ædrueligt, ydmyg og helligt liv, er Jesus sande efterfølgere; og disse kan ikke nyde verdenselskeres letsindige, tomme omgang.   ret

Der er rajgræs blandt os, og det er hvorfor vi er så svage. Nogle læner sig hele tiden op af verden. Deres syn og følelser harmoniserer meget bedre med verdens ånd end med den ånd Kristi selvfornægtende efterfølgere har. Det er helt naturligt for dem at foretrække deres selskab, hvis ånd vil stemme bedst overens med deres egen. Og disse har for meget indflydelse blandt Guds folk.   ret

De deltager med dem, og har navn blandt dem, og er en lærebog for ikke-troende, og de svage og uhelliggjorte i menigheden. Disse personer af to sindelag vil altid tage anstød mod det tydelige og klare vidnesbyrd som irettesætter den enkelte persons fejl. I denne forædlingstid, vil de enten være helt omvendte, og helliggjort ved at adlyde sandheden, eller de vil overlades til verden, hvor de tilhører, og tage deres løn med dem.   ret

Det kan ikke være uskadeligt for tjenere af den himmelske Konge at gå med til fornøjelser og forlystelser, som Satans tjenere går med til, også selvom de ofte gentager at sådanne fornøjelser er harmløse. Gud har åbenbaret indviede og helligede sandheder der skiller sit folk fra den ugudelige, og renser dem for ham selv, og de skal udleve deres tro.   ret

Jesu sande efterfølgere vil have ofre at gøre. De vil fralægge sig verdslige fornøjelsessteder; for de finder ikke Jesus der, - ingen indflydelse som vil gøre dem himmelsk sindet, og vokse i deres i nåden. Lydighed mod Guds ord leder os til at komme ud fra alle disse ting, og skille os ud. Men verdens ting bliver opsøges, og betragtes som værdig for beundring og nydelse, af alle som ikke er åndeligt sindede.   ret

”Ved deres frugter skal i kende dem”. Alle Kristi efterfølgere bærer frugt til hans ære. Deres liv bevidner at et godt arbejde er blevet udført af dem ved Guds Ånd, og deres frugter er til hellighed. Deres liv er ophøjet og rent. De rigtige handlinger er sand gudsfrygt umiskendelige frugter, og de som ikke bærer frugt har ingen erfaring med Guds ting. De er ikke på Vintræet. Jesus siger: ”Bliv i mig, så bliver jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra mig kan I slet intet gøre.”   ret

Hvis vi vil være åndelige tilbedere af den sande Gud, må vi ofre alle afguder. Jesus sagde til lovlæreren: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind. Dette er det største og første bud.” De fire første forskrifter i tibudsloven tillader ikke at hengivenheden skilles fra Gud. Der må heller ikkevære noget der får lov til at splitte eller dele vor største glæde i ham. Hvad der enten deler hengivenheden, og tager sjælens højeste kærlighed til Gud bort, giver form af en afgud. Vort kødelige hjerte vil klynge sig til vore afgyder, og søge at tage dem med; men vi kan ikke få vækst før vi lægger dem bort, for de adskiller os fra Gud.   ret

Kirkens store Hoved har valgt sit folk ud af verden, og forlanger at de holder sig udskilte. Han har lagt som plan at ånden i hans bud skal drage dem til ham, og skille dem fra verdens elementer. At elske Gud og holde hans bud er langt fra at kunne elske verdens fornøjelser og venskab. Der er ingen disharmoni mellem Kristus og Beliar. Guds folk må stole sikkert på ham alene, og presse frygtløst på, på lydighedens vej.   ret

Unge mennesker som følger Kristus har en krig foran sig; de har et dagligt kors at bære med at komme ud fra verden, og forblive adskilt, og efterligne Kristi liv. Men der er mange dyrebare løfter nedskrevet for dem som søger deres frelser tidligt. Den kloge mand siger: ”Tænk på din skaber i ungdommens dage, førend de onde dage kommer og årene nærmer sig, om hvilke du vil sige: ”i dem har jeg ikke behag!” Visdom råber til menneskesønnen: ”Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.” De vil finde at “men retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag,” og Dommeren over hele jorden vil sidst give enhver efter sine gerninger.   ret