Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 17. juli 1883

Unge mænd som missionsarbejdere

Unge mænd der ønsker at gå ud på markerne som prædikanter, kolportørere eller lægfolk, bør først få en mental oplæring i passende grad, såvel så særlig forberedelse til deres kald. Dem som ikke er uddannet, utrænet og ikke forædlede til at gå ind på en arbejdsmark, hvor de uddannede og talentfulde bekæmper sandhederne i Guds ord. De kan heller ikke modstå de vildfarne fremmede former, det religiøse og filosofiske i kombination, for at udsætte det som kræver videnskabskundskaber såvel som bibelsk sandhed.   ret

Især dem som har forkyndertjenesten for øje, bør mærke vigtigheden af bibelske metoder i oplæring af prædikanter. De bør gå hjerteligt til arbejdet, og så længe de studerer på skolerne, skal de lære Kristi sagtmodighed og ydmyghed af den Store Lærer. En Gud der holder pagterne har lovet som bønnesvar at Han Ånd vil udgydes over disse elever i Kristi skole, at de må blive retfærdighedens forkyndertjenere.   ret

Der skal gøres et hårdt arbejde med at fordrive vildfarelser og læresætninger fra overhovedet, så at bibelsandhed og bibelreligion måtte finde sted i hjertet. Det var som de midler Gud havde forordnet til at uddanne unge mænd og kvinder til missionsarbejdet forskellige afdelinger, at skoler er oprettet iblandt os. Det var Guds vilje at de ikke kun udsender nogle få, men mange medarbejdere. Men Satan har besluttet sig for at forpurre dette mål, har ofte sikret sig dem, som Gud vil kvalificere til nyttige steder i hans værk. Der er mange som vil arbejde hvis de blev tilskyndet til det, og som vil redde deres sjæle ved at arbejde på den måde. Menigheden bør nære sit store ansvar for at føre sandhedens lys ud og Guds betvingende nåden inde for sine egne grænser, så længe penge og indflydelse bruges på at bringe kompetente personer ud på missionsmarken.   ret

Hundredvis af unge mænd burde være forbered til at gøre deres del med at sprede sandhedens frø ved alle vande. Vi ønsker mænd som vil fremstøde korsets sejre; mænd som vil holde und under modløshed og afsavn; som vil være ivrige, beslutsomme og have en uundværlig tro på missionsmarken.   ret

Menigheden kaldes til at gribe fat i dette arbejde med langt større alvor og iver end udvist hidtil. Enhver menighed bør gøre særlige tiltag for at oplære dens missionærere, og derved hjælpe til opfyldelse af det store bud: ”Gå ud i verden og forkynd evangeliet for al skabningen.” Mine brødre, vi har fejlet og synet ved at prøve for lidt. Der bør være flere medarbejdere på missionsarbejdet i de fremmede lande. Blandt os er der dem som, uden besvær og tøven kan lære fremmede sprog, og udruste sig selv til at forkynde sandheden til andre folk. I den første menighed blev missionærere mirakuløst begavet med en sprogkundsab som de blev kaldet til at forkynde for Kristi uransagelige riger. Og hvis Gud var villig til at hjælpe sine tjenere, kan vi så betvivle at hans velsignelse vil hvile over vor møje for at udruste dem, der af naturen har kundskaber til fremmede tunger, og som med god opmuntring, vil frembære sandhedsbudskabet til deres egne landsmænd? Vi kunne have fået flere medarbejdere på udenlandske marker, hvis dem som havde indtaget disse marker brugte alle talenter som de har inden for rækkevidde. Men nogle var tilbøjelige til at afvise hjælp hvis den ikke kom efter deres idéer og planer. Og hvad blev resultatet? Hvis missionærere blev fjernet ved sygdom eller død, fra deres arbejdsmarker, hvor er der så mænd som er uddannet til at udfylde deres pladser?   ret

Ingen af vore missionærere har sikret sig alle tilgængelige talenters samarbejde. Således er megen tid gået tabt. Vi glæder os over det gode arbejde som er blevet gjort i fremmede lande; men var der brug forskellige arbejdsplaner, kunne der være udrettet ti gange ja tyve gange mere; et antageligt offer kunne være bragt til Jesus, og mange sjæle kunne være reddet fra vildfarelsens trældom.   ret

Enhver som modtager sandhedens lys, burde lære at bære lyset til andre. Vore missionærere i fremmede lande bør tage taknemmeligt imod enhver hjælp, alle evner som de får. De må være villig til at løbe en risiko, og vove noget. Det er ikke Gud til behag, at vi udsætter nuværende muligheder for at gøre godt, i håb om at udføre et større arbejde i fremtiden. Enhver bør følge Forsynets ledelse, ikke rådføre sig med egne interesse, og ikke stole helt på deres egen dømmekraft. Nogle kan være så fastlåste for at se fejl, hvor Gud ønsker fremgang; De ser kun giganter og forskansede byer, hvor andre, med klarere syn, også ser Gud og engle, parate til at sejre for hans sandhed.   ret

Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at unge mænd lærer fremmede sprog. Dette kan de få succes med ved at omgås folk, og samtidig bruge en del af dagen hver dag, på at studere sproget. Dette bør dog kun gøres som et nødvendigt skridt for at få en uddannelse sådan som de finder det i missionsmarkerne selv, og som kan blive medarbejdere, ved hjælp af god oplæring. Det er absolut nødvendigt at dem som til skyndes til tjenestearbejdet kan tale i deres modersmål til folk af forskellige nationer. Det er et stort forlangende for en midaldrende mand at lære fremmede sprog; og med hans bestræbelser vil det næsten være umuligt for ham at tale det så hurtigt og korrekt, at han kan blive en god medarbejder.   ret

Vi kan ikke tillade os at berøve vore hjemmemissioner midaldrende mænd og ældre prædikanters indflydelse, ved at sende dem ud til fjerne marker, og gå ind i et arbejde, som de ikke er kvalificerede til, og hvor ingen lærdom ville kunne være til gavn for dem selv. Således sendes mennesker ud og efterlader tomrum, som uerfarne medarbejdere ikke kan dække.   ret

Men menigheden kan spørge om unge mænd kan betros alvorlige ansvar med at oprette og tilse en udenlandsmission. Jeg svarer, Gud ønsker at de skal modtage oplæring på vore skoler og når man går sammen med erfarne mænd i arbejdet, så vil de forberedes til nyttige afdelinger i denne sag. Vi må vise tillid til de unge mænd. De bør være pionerer i alle virksomheder der indebærer slid og opofrelse, medens der bør værnes om Kristi overbebyrde tjenere som rådgivere, der opmuntrer og velsigner dem, som slår høstslagene for Gud. Forsynet tvinger disse erfarne fædre ud i prøvende og ansvarsfulde stillinger i en tidlig alder, hvor hverken fysisk eller forstandsmæssige kræfter er fuldt udviklede. Størrelsen af den tillid de har fået betroet har vækket deres kræfter, og deres aktive arbejde i arbejdet har hjulpet både mental og fysisk udvikling.   ret

Der er brug for unge mænd. Gud kalder dem ud på missionsmarkerne. Når de er forholdsmæssigt fri for ansvar, er de bedre placeret til at gå ind i det arbejde, end dem som sørger for oplæring og støtte til en stor familie. Derudover kan unge mænd hurtigere tilpasse sig selv til et nyt klima og nyt samfund, og bedre klare ubehageligheder og vanskeligheder. Ved taktfølelse og udholdenhed, kan de nå folk hvor de er.   ret

Styrke kommer ved at kræfterne bruges. Alle som bruger de evner Gud har givet dem, vil få flere evner til at bruge til hans tjeneste. Dem som ikke gør noget for Guds sag, vil ikke vokse i nåde og sandhedskundskab. En mand som ligger ned og nægter at bruge sine ben, vil hurtigt miste al kraft for at bruge dem. Således vil den kristne som ikke bruger sine Gudsgivne kræfter, ikke kun undgå at vokse op til Kristus, men han mister den styrke han allerede havde; han bliver en åndelig lam mand. Det er dem som af kærlighed til Gud og deres medmennesker, der kæmper for at hjælpe andre, som bliver befæstede, styrkede og grundfæstet i sandheden. De sande kristne gerninger for Gud, ikke af impulser, men ud fra principper; ikke for en dag eller en måned, men i løbet af hele livsperioden.   ret

Hvordan skal vort lys skinne ud i verden med mindre det stemmer overens med det kristne liv? Hvordan kan verden vide at vi tilhører Kristus, hvis vi ikke gør noget for ham? Vor Frelser sagde: ”På deres frugter skal I kende dem.” Og også: ”Han der ikke er for mig, er imod mig.” Der ingen neutral grund mellem dem der arbejder for Kristus af alle deres evner og formåen, og dem som arbejder for sjælefjenden. Enhver som står ledige i Herrens vingård gør ikke blot ingen ting for sig selv, men han er forhindring for dem som prøver at arbejde. Satan finder arbejde til alle som ikke alvorligt kæmper for deres egen frelse og for andres frelse.   ret

Kristi kirke kan udmærket sammenlignes med en hær. Den enkelte soldats liv er slidsomt, hårdt og farligt. Overalt er der vågne fjender, der ledes af mørkets magters fyrste, som aldrig sover og aldrig forlader sin post. Nårsomhelst en kristen har forladt sin vagt, gør denne kraftfulde fjende et pludseligt og voldsomt angreb. Hvis menighedsmedlemmerne er aktive og tapre, vil de overvindes af hans list.   ret

Hvad hvis det halve af en sodaterhær var uopmærksomme[?] eller sover, skønt de har fået besked på at være på vagt; resultatet vil være nederlag, tilfangetagelse eller død. Skulle nogen undfly fra fjendens hænder, ville de så være en løn værdig? Nej; de ville hurtig modtage en dødsdom. Og er Kristi kirke ligeglad eller upålidelig, indebærer det langt vigtigere konsekvenser. En sovende hær af Kristi soldater – hvad kan være frygteligere! Hvilken fordel kunne dette have over for verden, som er under mørkets fyrstes kontrol? Dem som står ligeglade tilbage på kampens dag, som om de ikke var itneresserede og næret noget ansvar over for stridsspørgsmålet, skulle hellere ændre deres kurs eller straks forlade rækkerne.   ret

Mesteren kalder på evangeliske medarbejdere. Hvem vil reagere? Alle som kommer ind i hæren skal ikke blot være generaler, kaptajner, serganter, eller endog korporaler. Alle har ikke lederes omsorg og ansvar. Der er et hårdt arbejde af en anden slag, som skal gøres. Nogle må grave grøfter og bygge fæstninger, nogle skal stå som skildvagter, nogle overbringe budskaber. Selvom der kun er få officerer, kræver det mange soldater for at danne rækker og hær-enheder; alligevel beror dens succes på hvor flittig den enkelte soldat er. Er en mand fej eller forræder kan det bringe ulykke over hele hæren.   ret

Vi har hver i sær et alvorligt arbejde at gøre, hvis vi vil kæmpe troens gode strid. Evige interesser står på spil. Vi må tage hele retfærdighedens rustning på, vi må modstå djævelen, og vi får det sikre løfte at han vil jaget på flugt. Kirken skal føre en aggressiv krig, for at sejre for Kristus, for at redde sjæle fra fjendens magt. Gud og hellige engle er engageret i denne krig. Lad os behage Ham som har kaldt os til at være soldater.   ret

Alle kan gøre noget til arbejdet. Ingen vil erklæres for skyldfri over for Gud, medmindre de har arbejdet alvorligt og uselvisk for sjæles frelse. Kirken burde lære de unge, både ved forskrift og eksempel, at være Kristi medarbejdere. Der er mange som beklager sig i deres tvivl, som begræder at de ikke har forsikring om deres forbindelse med Gud. Det kan ofte være fordi at de ikke gør noget i Guds sag. Lad dem søge alvorligt efter hjælp og velsigne andre, og deres tvivl og fortvivlelse vil forsvinde.   ret

Mange som bekender at være Kristi efterfølgere, taler og handler som om deres navne var til stor ære for Guds sag, medens de ikke bærer byrder og vinder sjæle til sandheden. Sådanne personer lever som om Gud ikke stille krav til dem. Hvis de fortsætter ad denne vej, vil de til sidst finde at de ikke har krav på Gud.   ret

Han som har udpeget ”enhver mand sit arbejde,” efter hans evner, vil aldrig lade pålidelige pligtsførelse gå ulønnet hen. Enhver handling i loyalitet og tro vil krones med særlige tegn på Guds gunst og anerkendelse. Enhver har fået overdraget løftet: ”De går deres gang med gråd, når de udstrør sæden, med frydesang kommer de hjem, bærende deres neg.”   ret