Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 18. juli 1907

Ved at nedskrive denne beretning om sine prøvelser fra mennesker, som havde vendt sig fra troen, taler Paulus ord, som burde opmuntre vort hjerte, når vi passerer samme grund. Vi har prøvelser at imødegå, der er magen til dem, Paulus imødegik. Der er nogle, som engang var sammen med os som lærere, men som nu fornægter troen og arbejder imod den sandhed, som de engang forsvarede. I denne erfaring må vi ikke miste vor tro og tillid til Gud. Det er enhvers privilegium at være i stand til at sige: “Herren vil fri mig fra hvert ondt anslag og frelse mig ind i sit himmelske rige; ham være æren i evighedernes evigheder! Amen.”   ret

Dette brev skrevet til Timotheus, den første biskob i Efesus menighed, efter at Paulus var blevet bragt frem for Nero for anden gang for at bevidne om sit liv for den tro han havde. I stedet for at skrive hans trængsler ned, mod de mænd som vendte sig fra troen, taler Paulus ord, som burde opmuntre vore hjerter, idet vi går over den samme grund.   ret

I de sidste halvt hundrede år har vi fået del i et væld af åndelig undervisning. Ved Den Hellige Ånd har Gud stadig advaret og undervist os, for at styrke vor tro på profetiens ånd. Denne formaning kom ofte til mig: "Skriv det jeg har vist dig for at styrke mit folks tro på det standpunkt de har taget." Tiden som er gået og vanskelighederne vi har haft, har ikke gjort undervisningen mindre værdifuld. Mange års lidelser og forsagelser har stadfæstet sandheden af Vidnesbyrdene. Undervisningen som vi fik i budskabets første tid, kan vi roligt følge i disse sidste dage. De som forkaster dette lys og denne undervisning, har ingen ret til at vente at de skal kunne bestå når vanskelighederne kommer. Hvis vi studerer Heb 2 nøje, ser vi hvor vigtigt det er at stå fast på alle sandhedens principper.   ret