Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 18. juli 1893

Karakteren vurderes fra det ydre

I familiekredsen er der ofte nogle med vidt forskellige temperamenter, og mangler i karakteren vil blive synlige hos de forskellige familiemedlemmer i forhold til de karaktertræk, der er blevet opelsket og kælet for. Nogle af familiens medlemmer vil være følsomme, stolte og ærekære; nogle vil være egenkærlige og ufornuftige. Bebrejdende ord kan udtales, som, hvis hjertet er ydmygt, vil have en gunstig indflydelse på dem, der irettesættes, mens de, som er selvoptaget og selvretfærdige, og som føler, at de ikke behøver noget, vil misforstå de ord, der siges til dem i trofasthed mod dem, og forklare og anvende dem forkert. Enhver lille ting, som ikke svarer til deres tanker, vil blive overført til erindringens hal og ved at dvæle ved det, som er ubehageligt, ved at tale om det, vil de blive forandret i karakteren. De vil føle ubetydeligheder som af stor betydning, og de vil dømme hastigt, i høj grad til skade for deres egen moralske og åndelige indstilling, og til skade for deres omgivelser. Nogle i familien vil vise venlighed, så længe fader, moder, søster, broder eller naboer følger deres ideer; men hvis de ikke gør det, holder de op med at vise venlig opmærksomhed og medfølelse. De gør sig selv meget ulykkelige, og andre føler den kolde usympatiske atmosfære, med hvilken de omgiver deres sjæl. De nærer en uforsonlig, pirrelig eller verdslig ånd, efter de omstændigheder, der har påvirket dem; men hvor der vises en sådan ånd, er det tydeligt, at Kristus ikke bor i sjælen.   ret

Hvor Kristus er for inden i, herlighedens håb, er karakteren stadig blevet formet efter modellen for guddommelig karakter. Kristi nåde udøver hele tiden sin indflydelse på liv og handlinger. Den sande kristnes optræden bliver den samme som Kristi karakter, og hans karakter repræsenterer Kristi karakter. Kristus kan tage forskellige familiemedlemmer, med alle deres forskellige karaktertræk, og med sin rige nådegave, forme dem alle i det guddommelige billede. Han kan bringe dem alle i overensstemmelse med hans vilje, og fremvise igennem dem sandhedens indflydelse på sind og karakter, for en uhæderlig og forvansket slægt iblandt hvem de skinner som lys i verden.   ret

Kristne bør opdrage og træne deres følelser og opførsel i overensstemmelse med den guddommelige lærers livsforbillede, ånd og karakter. En alvorlig gerning er overladt os at udføre for os selv som enkeltmennesker, som ingen anden kan gøre for os. Vi må vogte over vore ord og vor opførsel og forbyde Satan at danne dem efter hans eget sataniske mønster. Vi må vogte godt på alle tegn, der fortæller om hjertets tilstand, og som tro vægtere må vi lægge nøje mærke til den første tilbøjelighed til det onde. Træets frugter vil fortælle, af hvad natur træet er. Kristus siger: »Af deres frugter skal I kende dem.« Vore handlingers karakter vil fortælle, om vi er' i en god åndelig tilstand, eller vor ånd er i forfald. Et menneskes sjæl er ikke i nogen god åndelig tilstand, så længe han viser et irritabelt sind og en ukristelig ånd eller opførsel. Så længe disse mangler eksisterer, er det tydeligt, at der trænges til den guddommelige læge, der kan behandle disse sjælssygdomme. Men takket være Gud, der er balsam i Gilead, der er en åndelig læge der, og til ham kan vi gå og blive helbredt for alle vore åndelige sygdomme.   ret

Det er ikke vor ret at leve, som det behager os selv, i ånd, tanke, ord og handling. Som kristne har vi pligter at udføre til gavn for andre. Vi skylder alle at give vort bidrag til at forøge summen af menneskelig lykke. For at gøre dette må vi øse af den evige nådes kilde gennem vor Herre Jesus Kristus. Vi må lade retfærdighedens sols klare lys skinne ind i vore hjerter, så vi kan sende lys videre til andre. Vi kan daglig få velsignelse og være en velsignelse for andre og fremelske kærlighed, glæde og fred, hvor som helst vi kommer hen.« Sammen med Job kan vi sige: "Når øret hører mig, så velsignede det mig; og når øjet så mig, gav det mig vidne.” En stor del af livets lykke beror på at give og modtage Kristus-lignende optræden. De skarpe og kantede hjerner og rå punkter i vor karakter, det som viser selviskhed i uvenlige ord og handlinger, bortriver det sarte stof af menneskelig kærlighed og lykke.   ret

Som Kristi repræsentater, skal vi fembære verden en langt højere fremstilling af hvad hellighedens skønhed er. Hvad er hellighed? – Det er helhed til Gud. Vore ord, vore handlinger, den måde ånden vises på, er den ydre og synlige manifestation af det som er indenfor, og bevidner om vi har Kristi retfærdighedsklædning på, vævet på himlens vævestol, eller er iklædt vor egen naturlige borgers klæder. Vi skal bevise over for verden i vore ydre handlinger hvlken indflydelse sandheden har på vore hjerter. Verden lægger mærke til vore liv, hører vore ord, overvåger og måler vor karakter med disse ydre tegn, og påskønner den sandhed vi bekender at tro, efter hvad vi åbenbarer, hvad den har udrettet for os.   ret

I årevis har Guds ånd irettesat og formanet Kristi bekendende efterfølgere, og har ikke givet os nogen undskyldning for at udvise onde veje, kritisere, og finde fejl i budskabet og den budbringer som Gud har sendt. Skal vi som ikke kan læse hjertets hemmeligheder forkaste irettesættelsesbudskabet, og formaste os til at sige at vi er uden fejl? Det er forligt at tillade fordomme komme op i jeres hjerter og tale imod dem, som hellige ansvar er lagt på, og lade dig selv blive påvirket af en beretning, som er kommet for dine ører, som du aldrig prøvet at få en forklaring for den som anklages.   ret

Du måtte se disse fare ved at læse den måde Aaron og Miriam gjorde, - da de talte imod Moses, fordi hans ægteskab med en som ikke mødte deres tankegang. Og de sagde: »Har Herren kun talet til Moses? Mon han ikke også har talet til os?« Og Herren hørte det. Men den mand Moses var såre sagtmodig, sagtmodigere end noget andet menneske på jorden.« Kunne Gud ikke Se Moses sagtmodighed, men hos sin egen bror og søster ikke kunne se det, og selvom de havde været fæller med hinanden til daglig, tænkte de i virkeligheden at Moses ophøjede sig selv over dem, når han i sagtmodighed og ihærdighed gør det som Herren har anvist ham at gøre.   ret

”Da sagde Herren i det samme til Moses, Aron og Mirjam: »Gå alle tre ud til åbenbaringsteltet!« Og de gik alle tre derud. Men Herren steg ned i skystøtten og stillede sig ved indgangen til teltet og kaldte på Aron og Mirjam, og de gik begge derud. Da sagde han: »Hør, hvad jeg siger: når der ellers er en profet iblandt eder, giver jeg mig til kende for ham i syner eller taler med ham i drømme. Anderledes er det med min tjener Moses: han er tro i hele mit hus; med ham taler jeg ansigt til ansigt, ikke i syner eller gåder, han skuer Herrens skikkelse; hvor tør I da tage til orde mod min tjener Moses?« Og Herrens vrede blussede op imod dem, og han gik bort. Da så skyen trak sig bort fra teltet, se, da var Mirjam hvid som sne af spedalskhed, og da Aron vendte sig mod Mirjam, se, da var hun spedalsk. Da sagde Aron til Moses: »Ak, herre, lad os dog ikke undgælde for den synd, vi i dårskab begik! lad hende dog ikke blive som et dødfødt barn, hvis kød er halvt fortæret, når det kommer ud af moders liv!« Moses råbte da til Herren og sagde: »Ak, gør hende dog rask igen!« Og Herren svarede Moses: »Hvis hendes fader havde spyttet hende i ansigtet, måtte hun da ikke have båret sin skam i syv dage? Derfor skal hun i syv dage være udelukket fra lejren; så kan hun atter optages.« da blev Mirjam udelukket fra lejren i syv dage, og folket brød ikke op, før Mirjam atter var optaget.”   ret

Faren at tale imod Guds tjenere vises også i Koras, Datans og Abriams beretning. ”Og de samlede sig og trådte op imod Moses og Aron og sagde til dem: »Lad det nu være nok, thi hele menigheden er hellig, hver og en, og Herren er i dens midte; hvorfor vil I da ophøje eder over Herrens forsamling?« . . . . . . og Kora kaldte hele menigheden sammen imod dem ved indgangen til åbenbaringsteltet. Da kom Herrens herlighed til syne for hele menigheden, og Herren talede til Moses og Aron og sagde: »Skil eder ud fra denne menighed, så vil jeg i et nu tilintetgøre den!« . . . . . . . . . . . Og straks, da han havde talt alle disse ord, åbnede jorden sig under dem, og jorden lukkede sit gab op og slugte dem og deres boliger og alle mennesker, der tilhørte Kora, og alt, hvad de ejede; . . . . og de blev udryddet af forsamlingen.   ret

Der er brug for at opelske en ægte ydmyg over for Gud. Lad enhver sjæl huske på at de ord vi ser, bliver hørt af det levende Vidne som altid er ved vor side; vi kan tro at vi har ret til at kritisere og udsige domme, og alligevel kan det som vi ser være helt i modsætning til Guds sind og vilje. Når der gives udtryk for et skadeligt synspunkt om guds tjenere, og gemmer på en ophøjet fornemmelse af vor egne mål, og føler at vi ikke har brug for noget, sætter vi os selv på mørkets sti, og udsiger dom over den elskede Gud, som blot er en domsudsigelse over vor begrænsede visdom, som er tåbelighed i Guds øjne.   ret

Dem som er valgt af Gud og fundet pålidelige, vil være himmelsk sindede. Deres hengivenhed vil bindes inden for vire vægge, vil ikke blot centreres om deres egen familie; men de vil tildele andre den nådige indflydelse som gemmes i deres egne hjerter og vises i deres liv. Ved at studere og efterligne Kristi liv, vil de hele tiden udvide deres interessecirkel, og den påskønnelse de har af Jesus og hans uforlignelige kærlighed vil altid forøges. Elsker de Jesus vil de elske dem han døde for. De vil give agt på apostlens formaning, hvor han siger: "Bedrøv ikke Guds Helligånd, som I blev beseglet med til forløsningens dag. Al bitterhed og hidsighed og vrede og skrig og spot være fjernt fra jer som i det hele al ondskab! Men vær gode mod hverandre og barmhjertige, så I tilgiver hverandre, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus."   ret