Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 18. juli 1899

Ikke i menneskers visdom

Før sin himmelfart, gav Kristus sine disse disciple dette hverv: »Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« Da disciplene forberedte sig selv for Helligåndens nedstigning, ved at aflægge al selviskhed, al kærlighed magt, og al mangler, ved at blive enstemmige, af et sind, kom den guddommelige nåde over dem på en markant måde. Pinsehøjtiden gav dem beviser for at de vvar accepterede af den Elskede, og deres bønner som steg op til Gud i tro, ville helt sikkert blive besvaret. Helligåndens kraft blev givet til den gruppe der forkyndte Ordet.   ret

I befalingen til disciplene og udgydelsen af Helligånden på pinsefestens dag viser Kristus, at kraft og visdom ikke er med de mange, og at de ikke kommer fra mennesket, men fra Kristus. Apostlen Paulus erklærer: Han er før alt, og alt består ved ham. Han er hovedet for legemet, kirke; han er begyndelsen, førstefødt af de døde, for at han skulle være den ypperste blandt alle. For det behagede Faderen at al fylde skal bo i ham; og have fred gennem korsets blod, at han forsoner alle ting med ham selv; og ved ham, siger jeg, uanset om det er ting på jorden, eller ting i himlen. Og du som nogle gange var fremmedgjort og fjende i dit sind af onde gerninger, har du alligevel forenet hans køds legeme gennem død, ”for at fremstille jer hellige og uden dadel og anklage for sit åsyn, så sandt I bliver i troen, grundfæstede og faste, uden at lade jer rokke fra det håb, der skænkes i det evangelium, I har hørt, og som er prædiket for enhver skabning under himmelen, . . . den hemmelighed, der har været skjult igennem alle tider og slægter, men nu er blevet åbenbaret for hans hellige; for dem ville Gud kundgøre, hvilken rigdom på herlighed denne hemmelighed rummer blandt hedningerne, nemlig Kristus i jer, herlighedens håb.”   ret

Idet Kristus talte til sine disciple, sagde han: ”Det er givet mig at kende Himmerigets hemmeligheder” Dette skulle de proklamere for verden. ”Hvad I hører i øret,” sagde han ved en lejlighed, ”at skal prædikes fra hustagene;” for der er intet sandheds og retfærdighedskundskab i dem, som forbliver en hemmelighed. Den dør rives op for alle der tror. ”Og hvad som helst I beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan herliggøres ved Sønnen. Hvis I beder mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.”   ret

Kristus gør skillemærke mellem dem der tror på ham og dem som ikke gør det, og fortæller sine efterfølgere om de beviser de må give verden for at de elsker Frelseren, som gav sit liv som løsesum for dem. ”Hvis I elsker mig,” siger han, ”så hold mine bud. Og jeg vil bede Faderen, og han vil give dig en anden Trøstermand, så han kan blive hos jer for altid; endog sandhedens Ånd; hvem verden ikke tager imod, fordi den ikke ser ham, ejheller kender ham: men I kender ham; for han bor i jer, og skal blive i jer.” ” Den, som har mine befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; og den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham.« . . . . . »Om nogen elsker mig, vil han holde fast ved mit ord; og min Fader skal elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.”   ret

Apostlen Paulus erklærer: “Men vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os; og derom taler vi ikke med ord, lærte af menneskelig visdom, men med ord, lærte af Ånden, idet vi tolker åndelige ting for åndelige mennesker. Men et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt.”   ret

Dette skriftsted forklarer hvorfor menneskers tanker er optaget af verdslige ting, og hengiver sig til ting af evig interesse. Hverken Gud eller Satan har kontrol over forstanden. Hvis mennesket ikke støtter et livsvigtigt forhold til Gud, afslører det at han er forbundet til den anden leder, som kontrollerer menneskets sind, og holder det i mørke, så han ikke kan se beviserne på sandhed. Verden kan ikke tage imod sandhedens Ånd, fordi de ikke har gjort det sandhed som ville gøre dem kloge på frelse, deres studium. De kan ikke tage imod sandhed, fordi de ikke ser Kristus som sandheden. De kender ham ikke. "Og dette er det evige liv, sagde Kristus, ”at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.”   ret

Dem som kender sandheden er ansvarlig for dem som ikke kender den. Som en del af Guds store firma, har vi et arbejde med at opbygge interesserne for det firma. Som retfærdighedens redskaber, skal vi opbygge Guds rige, efter de planer han har lagt for os. Alle som er knyttet til Gud vil indgydes af hans Ånd. Det lys som er blevet givet dem, vil viderebringes til dem som er i mørke. De vil aldrig stoppe deres anstrengelser for at vinde sjæle til Kristus. Det er det arbejde som ligger for alle, der hævder at tro på Jesus. Og med dette arbejde vil de give sig selv til Gud, sjæl, legeme og ånd. De vil bære sjælsbyrden i bøn til Gud, så dem der ikke kender ham, må overbevises og omvendes. At forsømme dette arbejde er en hån mod Jehova, der stårer Helligånden, og viser sig illoyal imod Kristus.   ret

Herren vil have at alle hans medarbejdere vejes med en visdom som er guddommelig, den vidsom som Gud giver alle der spørger ham i tro. Paulus sagde: ”Da jeg kom til jer, brødre, kom jeg heller ikke og forkyndte jer vidnesbyrdet fra Gud med fremragende veltalenhed eller visdom. Thi jeg havde fattet det forsæt ikke at ville vide af noget andet, medens jeg var iblandt jer, end Jesus Kristus, og det som korsfæstet. Og jeg kom til jer i svaghed og frygt og megen bæven, og min tale og mit budskab virkede ikke ved visdoms overtalende ord, men ved Ånds og krafts bevis, for at jeres tro ikke skulle bygge på menneskers visdom, men på Guds kraft.”   ret

Apostlen Paulus havde alle rettigheder som en romersk borger. Han stod ikke tilbage, når det gjaldt hebraisk uddannelse; for han havde lært ved Gamaliels fødder; man alt dette gjorde ham ikke i stand til at nå den højeste autoritet. Med al denne videnskabelige og boglige uddannelse var han ”til Kristus åbenbarede sig for ham” i lige så dybt mørke som mange andre på hans tid. Paulus blev sig helt bevidst, at det at kende Jesus Kristus ved egen erfaring var både til umiddelbar og evig bedste. Han indså nødvendigheden af at nå det højeste ideal.   ret

Det har været Paulus sædvane at have en veltalende stil i sin forkyndelse. Han var en mand der kunne tale over for konger, for Athens store og lærte mænd, og hans forstandsmæssige gaver var ofte til værdi for ham, når han skal berede evangeliets vej. Dette prøvede han i Athen, da veltalenhed mødtes med veltalenhed, filosofi med filosofi, og logik med logik; men han fik ikke den fremgang han havde håbet på. Hans bagklogskab fik ham til at forstå at der var noget der manglede, udover menneskelig visdom. Gud lærte ham at noget udover verdens visdom måtte komme til ham. Han måtte have denne kraft fra en højere kilde. For at overbevise og omvende syndere, måtte Guds Ånd komme ind i hans arbejde, og hellige enhver åndelig opståen. Han måtte spise Guds Søns kød og drikke Hans blod.   ret

Kristus er guddommens hemmelighed, og Gud forlanger en ydmyg tillid til ham, hvis guddommelige hjælp er lovet alle. Menigheden i Korinth satte frygt for Kristus først, det sidste og det bedste af alt. De var bange for at fornærme jøderne og de lærte hedninge, og de blev svage. Paulus erklærede for dem at han ikke kommer til dem lokkende ord af menneskers visdom, men i Åndens og kraftens demonstration, så deres tro ikke står i menneskers visdom, men i Guds kraft. ”Dog,” sagde han, ”visdom taler vi blandt de fuldvoksne, men en visdom, der ikke stammer fra denne verden, ej heller fra denne verdens herskere, som mister deres magt.” "Thi tænk på, hvordan det var ved jeres kaldelse, brødre, at I ikke var mange verdsligt vise, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme; men det, der var dårskab for verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, der var svagt for verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme; og det for verden ringe og det foragtede, det, der ikke var noget, udvalgte Gud for at gøre det, der var noget, til intet, for at intet menneske skal rose sig for Gud. Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning, for at, som der står skrevet, »den, der roser sig, skal rose sig i Herren.”   ret

At forstandsmæssig mennesker ikke kan for stå det af sig selv, er et mysteium. Menneskers lærdom kan betragtes som højest, men det er ikke den højere uddannelse som han selv kan tage ham med til himlens rige. Uanset al deres forstandige studer kender verdens lærte mænd ikke sandheden som den er i Jesus. I dette brev til efeserne, bringer Paulus en slags uddannelse frem for øjesyn, som disse tilsyneladende forstandsmæssige stjerner ikke har: "Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader,” siger han ”som i Kristus har velsignet os med al den himmelske verdens åndelige velsignelse. Thi før verdens grundvold blev lagt, har han udvalgt os i ham til at være hellige og uden dadel for hans åsyn, og han har i sin kærlighed forudbestemt os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus, ifølge sin egen viljes beslutning, til lov og pris for sin nådes herlighed, som han skænkede os i den elskede.”   ret

Disse guddommelige højder må den oprigtige troende nå til. Alle som vil, må se gudfrygtighedens mysterier. Men det er kun gennem en korrekt forståelse af Kristi mission og arbejde, at det er mulig at blive fuldstændig i Ham, accepteret i den Elskede, bringes ind vor rækkevidde. Hans lange menneskelige arm omfavner menneskeslægten; Hans guddommelige arm griber den Uendeliges trone, så mennesker kan have gavn af det uendelige offer der er gjort for hans skyld. Og for så mange som tager imod Ham, giver han kraft til at blive Guds sønner, også for dem der tror på Hans havn.   ret

Der er mange som går for meget op i deres egne meninger til at modtage dette mysterium. Der er en videnskab som den Allerhøjeste ville have at disse store mænd forstår; men de kan ikke se Sandheden, Livet, verdens lys. Menneskelig videnskab er ikke guddommeligt oplyst. Guddommelig videnskab er fremvisningen af Guds Ånd, der indgyder ubetinget tro på ham. Verdens mennesker mener at denne tro ikke er bemærkelsesværdig for deres store og intelligente sind, noget der er for lavt at give opmærksomhed; men her gør de en stor fejltagelse. Den er i det hele taget for høj for menneskelig intelligens at nå.   ret

Evangeliets budskab er langt fra imod sand kundskab og intellektuelle evner. I sig selv er den sand videnskab, sand intellektuel kundskab. Sand visdom er uden sammenligning med verdslig visdom. Den skjulte visdom, som er Kristus dannet inden for, herlighedens håb, er en visdom, ligeså høj som himlen. Gudfrygtighedens dybe principper er ophøjede og evige. Kun en kristen erfaring kan hjælpe os til at forstå dette problem, og opnå kundskabsrigdomme, som har været skjult i Guds råd, men gøres nu kendt for alle som har en vital forbindelse med Kristus. Alle som vil, må kende til læren.   ret

Guds æres ved at have de kanaler, som han kan give himlens rigdomme til en falden verden. Enhver som vil rense sin sjæl fra urenhed, og lade Kristi karakters lignelse sættes på hans karakter, vil genspejle Gud i de sjælenes pris og taksigelses rene strømme; - de sjæle som han har vundet for Kristus. Frelseren siger: ”Sandelig, sandelig siger jeg eder: den, som tror på mig, ham skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, han skal gøre endnu større gerninger, thi jeg går til Faderen."   ret