Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 19. juli 1870

Lejrmøder

Lejermøderne i Iowa og Illinois har haft min største interesse. Som vi siger dem der er kommet, nogle ganske langt væk fra, har brugt meget og mange penge på det, spørger jeg om alle vender tilbage til deres hjem, med det samme som de kom med. Formålet med disse møder, er at bruge nogle dage, borte fra forretninger og byrder, udelukkende på at søge Herren. Tiden bør være optaget af selvransagelse, nøje hjerteransagelse, og brødebetynget bekendelse af synder, og forny vort løfte til den Allerhøjeste Gud. Hvis nogen kommer til disse møder for mindre formål, håber vi at mødernes karakter er sådan at alle folks tanker samles om mødernes gode emner.   ret

I Marion var Herren faktisk os nådige, og gav os styrke til at tale de ord han gav os, med klarhed til folk. Der var ikke nogen meningsforskelle ved mødet. Folk kom til arbejdet og de arbejdede. Konferensmøderne var præget af åndelige vidnesbyrd, det ene fulgte hurtigt efter det andet. Den hurtighed der var markant for disse møder gav os trøst og styrke. Vi er mere bedrøvede over at se flere syge på lejrpladsen, som var meget ubehagelig for den syge, og belastende for dem der har omsorg for dem. Nogle led under det ekstra arbejde der var ved forberedelsen af mødet. Det var fordums frie folk, og ønskede noget gjort med karrighed. Nogle tilberedte meget; og var godt udmattede da de kom til mødet, og ligeså snart de blev lettet fra arbejdspresset, fik den udmattede naturlige krop til at tro at de var blevet misbrugt. Nogle af disse personer har aldrig før deltaget i lejrmødet, og blev informeret om hvilke forberedelser de blev pålagt at gøre. De mistede nogle dyrebare møder, de villige deltage i.   ret

Nu gjorde disse en fejltagelse ved at forberede sig så meget. Intet skulle koges, eller tages med til lejrmødet, medmindre det var de mest sunde varer, kogt på en meget enkel måde, fri for al krydderi og fedt. Megen kogeri er unødvendig. Pier vil ikke holde i varmt vejr. Kager gør det bedre, men er aldrig det sundeste mad for maven, og er ikke ordentlig mad ved lejrmøder. Dem som øver sig hver dag, kan bedre tage sig af maden, også hvis det ikke er den bedste kvalitet for helbredet. Dem som kommer for at deltage i møder, især for at dyrke Gud, og vokse åndeligt, bør ikke give efter for appetitten, og kan ikke gøre det med sikkerhed. Pier og kager er ikke ordentlig mad at spise for dem der spiser og holde sig sund under lejrmødet.   ret

Jeg er godt overbevist om at ingen behøver at gøre sig syg på grund af at forberede lejrmødet, hvis de overholder sundhedslovene med deres madlavning. Hvis de ikke laver kager eller pier, men koger enkle grahamsbrød, og beror sig på frugt, saftfuldt eller tørret, behøver de ikke at blive syge når de forbereder mødet, og de behøver ikke at være syge under mødet, af at spise usund mad og bliver udmattet under deres forberedelse af mødet. Ingen behøver at under hele mødet, uden varm mad. Der er altid madhuse på stedet, hvor man kan få dette.   ret

Da vi begyndte lejrmødet i Nora, Ill., følte jeg det var min pligt at komme med nogle bemærkninger med hensyn til deres spisevaner. Jeg fortalte om nogles uheldige erfaring i Marion, og fortalte dem at jeg tilskrev det de unødige forbereder til mødet, og spiste også det unødigt tilberedte under mødet. Nogle tog ost med til mødet og spiste det; selv om det var ny ost var den for stærk til maven, og burde aldrig introduceres for den. Kager blev bragt ind i teltet. Jeg spiste et lille stykke, og min mave nægtede at beholde den; den blev krydret med kanel. Hvis min mave ikke ville tage imod den som mad, men gjorde oprør imod den, hvilken tilstand må disse være i, som fik denne mad hver dag. Jeg sagde noget til vore brødre og søstre som dette: De må ikke være syge ved denne lejr. Hvis de klædte sig selv ordentligt til den kolde morgen, og om natten, og var gode til at variere deres klæder efter det omskiftende vejr, for at bevare en god cirkulation, og bør nøje overholde regelmæssig søvn, og spise enkel mad, og ikke spise mellem måltiderne, så bliver de ikke syge. De kan have det godt under møderne, og være i stand til at påskønne det, med klare sind, sandheden, og må vende hjem igen, fornyede i krop og ånd. Jeg sagde at hvis dem som har arbejdet hårdt fra dag til dag nu skulle ophøre med arbejdet, og alligevel spise deres gennemsnitlige mængde mad, vil deres maver blive overbebyrdede. Det var hjernekraft vi ønskede skulle være særlig kraftig ved dette møde og i den sundeste tilstand til at høre sandheden og påskønne den, og tilbageholde den, og praktisere den efter at være tilbage fra mødet. Hvis maven var blevet overbebyrdet af for meget mad, endog enkel mad, vil hjernekraften kaldes ned til fordøjelsesorganerne. Der erfares en sløvende fornemmelse på hjernen. Det er umuligt at holde øjnene åbne. De sandheder som bør høres, forstås og praktiseres af dem, mister de alt ved ildebefindende, eller fordi hjernen er næsten lammet på grund af den mængde mad der kommer ned i maven.   ret

Jeg anbefalede dem at tage noget varmt på maven hver morgen, til sidst. De kunne gøre dette uden meget arbejde, kunne de fremstille meget grahamsbrød. Hvis grahamsmelet er for groft, bør de sigte det. De kan komme noget mælk i medens vællingen er varm, som det passer dem, det vil være den mest velsmagende og sundeste ret på lejrgrunden, og hvis jeres brød er tørt kan I smuldre det i vællingen, og så kan I nyde det. Jeg kan ikke lide kold mad af den grund at livskraften trækkes ned fra systemet indtil maden har samme temperatur som maven, før fordøjelsen kan begynde. En anden meget simpel, men sund ret er bønner kogt og bagt, en del af dem kan spædes op med vand, tilføje mere fløde og lave en suppe, brødet kan bruges ligesom i grahamsmel. Tørret korn kan ikke tilberedes så godt, skal trække natten over, kog det op om morgnen, tilføj mælk, så det optages let, og du har en varm, sund spise, fri for krydderi og fløde.   ret

Jeg er glad for at se den fremgang som mange har gjort i helsereformen, alligevel ked af at så mange er bagud. Jeg anførte at hvis nogen bliver syg på lejren vil jeg forhøre mig om sygdomsforløbet, og notere dette, for jeg var ikke villig til at vort møde skulle lide dårligt ry ved at folk bliver syge af det. Disse møder kan være til velsignelse for kropslig sundhed såvel som øge sjælens sundhed, hvis disse vigtige samlinger skal ske på en ordentlig måde. Det glæder mig at sige at ingen blev syg, hvad jeg ved af, så at de måtte undvære disse møder.   ret

Mødet i Marion var godt, der blev sjæle overbeviste og omvendt til sandheden. Vi følte os forvissede om at Jesus i virkeligheden kom med til festen, og gjorde folks hjerter glade.   ret

I Nora manglede der tilsyneladende enighed hos nogle der kom til mødet. De havde en kværulantisk og jaloux ånd, som gjorde os bedrøvede om hjertet, og nogle gange var vi bange for at mange ville forlade dette møde med deres ubodfærdige hjerter bundet i mørke og vantro, underlagt Guds nåde. Men eftersom møderne skred frem kom der vidnesbyrd ud af dem, som har byrde for mødet efter hvad situationen krævede. Og efterhånden som de ud pegede og højtidelige sandheder fra Guds ord blev klare for alle deres forståelse, der ønskede at lære noget, lod der til at ske en afgjort forandring hos mange for det bedre. Brødrene kom til bekendelse for hinanden, og disse brødebetyngede indrømmelser af deres fejl blev hurtigt besvaret. Bønne- og konferensmøderne blev ført af br. Littlejohn. Han arbejdede med uformindsket styrke ved alle disse sociale møder, kom med passende bemærkninger efter hvad anledningen krævede. Vi tænker at den undervisning vor bror gav så trofast på så mange punkter, ikke vil blive glemt. Der blev på en særlig måde udført et arbejde for menigheden i Monroe. Hjerterne var fremmedgjorte, falske rygter i omløb til skade for brødrene, mange blev fundet skyldige i at føre skam til sin næstes dør, og nogle havde frivillig påtaget sig skammen for deres næste som var blevet efterladt ved deres næstes dør, og for deres del bar skammen for andre. Derved blev Gud vanæret, og hans dyrebare sag til skamme. Men der var påbegyndt et godt arbejde i menigheden. Hvis dette var begyndt fra mødernes begyndelse, kunne nogle, som kom uvelsignede af deres fejl hjem, være så ydmyget i deres hjerter for Gud og komme brødebetynget og sønderbrudte tilbage, at de kunne komme glade hjem, over at sandheden i virkeligheden havde gjort dem frie. Vi er kede af at nogen er kommet hjem uden at påskønne Guds kærlighed.   ret

Vi er overbevist om at et stort antal af vore brødre og søstre var til stede ved det møde, blev hjulpet meget, og kom hjem igen med et ædlere standpunkt over for Gud, og arbejdet i det hele taget fra et højere standpunkt end de nogen sinde havde gjort før. Mange frembar det vidnesbyrd at de aldrig havde set sandhedens kræfter og styrke før, og nødvendigheden at udvikle kristen karakter, som de gjorde under disse møder. Vore alvorligste bønner til Gud er at de må gå frem i nåde og i sandhedskundskab, indtil de helt når mænds og kvinders fulde mål i Jesus Kristus. På opfordring fra menigheden i Monroe forenede vi os i bøn sammen med dem, at Guds sammenknyttende ånd måtte binde disse troendes hjerter i de tætteste bånd i enhed og kristen fællesskab.
Ellen G. White.   ret