Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 20. juli 1897

Bered dig på at møde din Gud

Hav bælte om lænd og lysene tændt. Og vær I ligesom mennesker, der venter på, at deres Herre vil bryde op fra gæstebuddet for at de straks, når han kommer og banker på, kan lukke op for ham. Salige er de tjenere, som herre finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: han skal binde op om sig og lade dem sætte sig til bords selv gå hen og varte dem op. Og enten han kommer i den anden nattevagt eller i den tredje - salige er de, når han finder det således. ..... Vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer. (Luk 12,35-38 og 40)   ret

Vi bliver her advaret mod ikke at bedrage vore sjæle for de privilegier og rettigheder, som Herren har fremskaffet, for at vi kan blive rige i troen som arvinger ifølge løftet. Vi skal våge som for tyve om natten. De første tegn på åndelig døsighed skal alvorligt overvindes. Den første tilbøjelighed til åndelig ladenhed bør fast modstås. "Vær ædru, vær vagtsomme!", tilskynder apostlen os til. Hvert et minut skal vi være trofast beskæftigede. "Den, der holder ud indtil enden, han skal frelses." Der siges, at vi skal arbejde på vor egen frelse og den kraft, vi skal gøre det med er gjort tydeligt klar: "For det er Gud, der virker i jer både at ville og at gøre til hans velbehag."   ret

Mange mister meget ved at vokse mindre ivrigt, mindre brændende, mindre nidkært for Gud og til bedste for deres medmennesker. Lad alle våge og bede, idet de vogter deres nuværende og evige bedste ved at modstå tilfredshed med stødvise anstrengelser for at tjene Gud. Ved at overgive sig til ustadige indskydelser og give frit løb for lidenskabelige ord og vanhellige handlinger ødelægger de deres udsigter til det velsignede håb.   ret

De, der vil være rede til at møde deres Herre, må holde deres lamper fyldt med nådens olie. Det var en forsømmelse af dette, der adskilte de dårlige jomfruer fra de kloge. De havde lamper, men ingen olie. Deres karakter kunne ikke bestå prøven. De kloge jomfruer havde ikke alene et fornuftbetonet kendskab til sandheden, men gennem den nåde, som Jesus Kristus gav dem, tog deres tro, tålmodighed og kærlighed stadigt til. Deres lamper blev fyldt op igen gennem deres levende forbindelse med Verdens Lys. Mens de dårlige jomfruer vågnede op for at finde deres lamper kun svagt blafrende, eller de gik ud i mørket, så gik de kloge jomfruer ind til festen med deres lamper brændende strålende klart og så blev portene lukket. Mens de højligt glædede sig over lyden fra brudgommens stemme, sluttede de sig til bryllupsprocessionen.   ret

Den olie, de kloge jomfruer fyldte deres lamper med, repræsenterer Den hellige Ånd. "Engelen, som talte med mig, vakte mig så atter, som man vækker et menneske af hans søvn og spurgte mig: "Hvad skuer du?" Jeg svarede: "Jeg skuer og se, der er en lysestage, helt og holdent af guld og et oliekar ovenpå og syv lamper og syv rør til lamperne, desuden to olietræer ved siden af den, et til højre, et andet til venstre for oliekarret." Og jeg spurgte engelen, som talte med mig: "Hvad betyder disse ting, herre? Hvad betyder de to olietræer der til højre og venstre for lysestagen?" og videre spurgte jeg: "Hvad betyder de to oliegrene ved siden af de to guldrør, som leder den gyldne olie ned derfra?" Han svarede: "Ved du ikke, hvad de betyder?" Jeg sagde: "Nej, herre!" Så sagde han: "Det er de to med olie salvede, som står for al jordens Herre." (Zak. 4,1-4 og 11-14)   ret

De to salvede væsner står ved siden af al jordens Herre og har den stilling, som engang var givet til Satan som den skærmende kerub. Ved hjælp af de hellige væsner, der omgiver Herrens trone, opretholder han en stadig forbindelse med jordens beboere. Den gyldne olie betyder den nåde, med hvilken Gud holder de troendes lamper forsynet, så at de ikke skal blafre og gå ud. Hvis det ikke var for denne hellige olie, der hældes ud fra himlen i Den hellige Ånds budskaber, så ville det ondes kræfter have det fulde herredømme over menneskene.   ret

Gud bliver vanæret, når vi ikke vil modtage den forbindelse med ham, som han vil sende os. Således nægter vi at modtage den gyldne olie, som han øser ud i vore sjæle for at få forbindelse med dem i mørket. Når kaldet lommer: "Se, brudgommen kommer! Gå ud og mød Ham!" så vil de, der ikke har modtaget den hellige olie og som ikke har skattet Kristi nåde højt i deres hjerter, finde, som de dårlige jomfruer, at de ikke er rede til at møde deres Herre. De har ikke i sig selv kraft til at opnå at få olien og deres liv lider skibbrud. Men hvis der bliver bedt om Guds Hellige Ånd, hvis vi, som Moses, indtrængende beder: "Vis mig din herlighed!" så vil Guds kærlighed blive udgydt i vore hjerter. Gennem de gyldne rør vil den gyldne olie blive bragt os. "Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre." Ved at modtage Retfærdighedens Sols stråler skinner Guds børn som lys i verden.   ret

Kun ved at lære Gud at kende her kan vi forberede os til at møde ham ved hans komme. "Dette er det evige liv," siger Kristus, "at de kender dig, den eneste sande Gud og Jesus Kristus, som du her sendt." Men mange af dem, der bekender sig til at tro på Jesus, kender ikke Gud. De har kun en overfladisk religion. De elsker ikke Gud. De studerer ikke hans karakter, derfor ved de ikke, hvordan de skal stole på ham, hvordan de skal se og leve. De ved ikke, hvad det vil sige at hvile i kærlighed, eller hvad det betyder at vandre i tro. Anledninger til at høre og modtage budskaber om Guds kærlighed bliver der ikke sat pris på og bliver ikke udnyttet. De mangler at forstå, at det er deres pligt at modtage for at kunne berige andre. De har ikke den tro, som er givet til dem, der antager Kristus som deres personlige frelser, derfor holder de ikke de sidste seks bud. De vandrer ikke i kærlighed til deres søskende i troen. De ved ikke, hvad det betyder at tage Kristi åg på sig og lære af ham. De ligner ham ikke i karakter. De modtager ham ikke som den, der tager synd bort og giver dem sin retfærdighed.   ret

Verden har ikke kundskab, så den kender Gud. Mange har talt veltalende om ham, men deres antaget sunde fornuft, deres spidsfindige argumenter bringer ingen mennesker nærmere til ham, fordi de ikke selv er i levende forbindelse med ham. Idet de tror om sig selv, at de er vise, bliver de dårer. Deres forkerte indtryk og ufuldkomne kendskab til Gud leder dem ikke til at få del i hans guddommelige natur. Deres liv er ikke i overensstemmelse med hans væsen. Et korrekt kendskab til Gud er ikke en andenhånds beretning men et intelligent eksperimentelt kendskab.   ret

I sine lærdomme og mægtige gerninger er Kristus en fuldkommen åbenbaring af Gud. Kristus erklærer gennem den inspirerede evangelist: "Intet menneske har nogen sinde set Gud", siger han. "Den enbårne Søn, som er i Faderens favn, har åbenbaret ham." "Intet menneske kender Sønnen, kun Faderen; heller ikke kender noget menneske Faderen, undtagen Sønnen vil åbenbare ham for." Disse ord viser betydningen af at studere Kristi karakter. Kun ved at kende Kristus kan vi komme til at kende Gud.   ret

Som vor repræsentant står Kristus på den højest mulige grund. Da han kom til verden som Guds budbærer, holdt han Guds frelse i sine hænder. Hele menneskeheden var overgivet til ham, for i ham var Guddommens fylde. Han er verdens lys og han kom for at oplyse verden. Var lyset blevet skjult, måtte verden være gået til grunde. Men det er Guds plan, at mennesket ikke skal omkomme men få evigt liv.   ret

Så fuldt ud åbenbarede Kristus Faderen, at de spioner, som farisæerne sendte ud for at fange ham, blev fortryllet af hans nærværelse. Under den Hellige Ånds overbevisende magt glemte de deres opgave. Da de så det blide lys fra Guds herlighed, som omgav hans person, da de hørte de nådige ord, der kom fra hans læber, elskede de ham. Og når de vendte hjem uden ham og blev spurgt af Farisæerne: "Hvorfor tog I ham ikke med jer?" svarede de: "Aldrig har noget menneske talt som denne mand." Når vi betragter Jesus, vil vi blive forandret efter hans billede og sat i stand til at møde ham ved hans komme.   ret

Nu er det tid at berede sig til vor Herres komme. At være beredt kan ikke opnås på et øjeblik. Som forberedelse til den højtidelige scene må der være årvågen venten, kombineret med alvorligt arbejde. Foreningen af de to ting fuldender os i Kristus. Det aktive og det andagtssøgende må være forenet som det menneskelige og guddommelige i Kristus. Således herliggør Guds børn ham. Midt i livets travle situationer vil deres stemmer høres, når de taler opmuntring, håb og tro. Viljen og følelserne vil blive overgivet til Gud. Således gør de sig rede til at møde deres Herre; og når han kommer, vil de udbryde med fryd: "Der er vor Gud, som vi har ventet på og han vil frelse os og vi skal blive glade og juble i hans frelse." (Es 25,9)   ret

Herren nøler ikke med at opfylde løftet, sådan som nogle anser det for nølen, men han har langmodighed med jer, da han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse. Men Herrens dag skal komme som en tyv; da skal himlens forgå med brag og elementerne skal komme i brand og opløses og jorden og alt menneskeværk på den skal brændes op. Da nu alt dette går sin opløsning i møde, hvor bør I da ikke vandre i hellig livsførelse og Gudsfrygt, mens I venter og fremskynder Guds dag komme hvorved Himlene skal komme i brand og opløses og elementerne komme i glød og smelte. Men efter hans løfte venter vi "nye himle og en ny jord", hvor retfærdighed bor. Derfor, I elskede, da I venter dette, så stræb efter at komme til at stå uplettede og dadelfri for ham i fred!" (2Pet 3,9-14)   ret