Review and Herald d. 21. juli 1896
Hvorfor Herren venter
De, der er driverter i Guds vingård, kan ikke opnå Guds velsignelse. Bekendende kristne, som ingenting bestiller, neutraliserer de anstrengelser, som virkelige arbejdere gør gennem deres indflydelse og eksempel. De får de storslåede og betydningsfulde sandheder, som de bekender sig til at tro på, til at synes selvmodsigende og gør dem virkningsløse. De misrepræsenterer Kristi karakter. Hvordan skulle Gud kunne lade sine byger af nåde falde på de menigheder, som stort set er sammensat af den slags medlemmer? De er på ingen måde til nytte i Guds værk. Hvordan skulle. Gud kunne sige til sådanne; "Vel gjort, du gode og tro tjener ... gå ind til din Herres glæde," når de hverken har været gode eller tro? Gud kan ikke sige en usandhed. Guds nåde kan ikke blive givet i stort mål til menighederne. Det ville vanære hans egen herlige karakter at lade strømme af nåde falde på de mennesker, som ikke vil bære Kristi åg, ikke vil bære hans byrder, ikke vil fornægte selvet, ikke vil bære Kristi kors. På grund af deres dovenskab er de en hindring for dem, som ellers ville begive sig ud i arbejdet. Gud beder ikke om en tom kærlighed, som kun er et navn, men om en rigelig kærlighed fra åbne hænder. Guds gavmildhed kræver, at hans folk giver ham, hvad der er hans i tiender og gaver og ofre. Der er mange, som besidder en tom godgørenhed, som ikke sparer, ikke fornægter sig selv eller ofrer noget. Det overlader de til andre at gøre. Men Gud beder om mennesker, som vil studere, som vil plane og forene deres planer om selvfornægtelse og selvopofrelse. Dette er den eneste slags gavmildhed, som er efter Kristi anvisning og som vil tjene til Guds ære og herlighed. Før denne gavmildhed er bragt til aktiv udførelse, kan Guds velsignelse ikke komme over hans folk i sin fylde og kraft. ret
Enhver i sandhed omvendt sjæl vil have et intenst ønske om at bringe andre fra fejltagelsernes mørke ud i det storslåede lys fra Jesu Kristi retfærdighed. Den store udgydelse af Guds Ånd, som oplyser hele jorden med hele sin herlighed, vil ikke komme, før vi får et oplyst folk, som af erfaring ved, hvad det vil sige at være medarbejder med Gud. Når vi får en fuldstændig, helhjertet indvielse til Kristi tjeneste, vil Gud mærke sig den kendsgerning ved at udgyde sin ånd uden mål. Men dette vil ikke ske, mens den største del af menigheden ikke samarbejder med Gud. Gud kan ikke udgyde sin ånd, når selviskhed og selvforkælelse er så klar og tydelig, når den ånd er så almindelig, at den, hvis den blev sat i ord, ville udtrykke Kains svar; "Skal jeg vogte min broder?" Hvis sandheden for denne tid og hvis tegnene, som vidner om, at enden på alle ting er lige for og som tager til, til alle sider, ikke er tilstrækkelige til at få den sovende energi til at vågne op hos dem, der bekender sig til at kende sandheden, så vil et mørke; der står i forhold til det lys, der har skinnet, overvælde disse sjæle. Der er ikke skyggen af en undskyldning for deres ligegyldighed, som de vil kunne lægge frem for Gud på den store dag med det endelige opgør. Der vil ikke være nogen grund at komme frem med, hvorfor de ikke levede og vandrede og arbejdede i den hellige sandheds lys fra Guds ord og således åbenbare overfor en syndformørket verden, ved deres adfærd, deres kærlighed og deres varme nidkærhed, at Evangeliets virkelighed og kraft ikke kan bestrides. ret
Det er ikke alene prædikanterne, men også lægfolket, som ikke medvirker alt, hvad de kan for at overbevise mennesker, ved i regel og eksempel at antage Kristi frelsende nåde. Med dygtighed og takt, med visdom modtaget ovenfra, burde de overtale mennesker til at se det Guds Lam, som fjerner verdens synd. Når de troendes hjerter er varme af kærlighed til Gud, vil de udføre et vedvarende arbejde for Jesus. de vil gøre Jesu sagtmodighed tydelig og udvise et fast forsæt, som ikke vil svigte eller blive nedslået. Gud vil bruge ydmyge mennesker til at gøre sit arbejde, for der er en stor vingård, der beder om arbejdere; "Hvorfor står I ledige her hele dagen?" ret
Kristus udtalte et ve over de byer og folk, som var blevet begunstigede med hans arbejde, som havde været vidner til hans nådige ord og alligevel ikke omvendte sig. Han gav sine skarpeste irettesættelser til dem, der havde en høj bekendelse af gudfrygtighed, mens de svigtede, når det galt at frembringe gerninger i overensstemmelse hermed. Til Farisæerne sagde han; "Ve i skriftkloge og farisæere. ..... I hyklere, Thi i giver tiende af mynte og dild og kommen og har forsømt det i loven, der har større vægt, ret og barmhjertighed og troskab. Det ene burde I gøre og ikke forsømme det andet." Matt 23,23 Guds barmhjertighed og kærlighed vil vælde frem fra læberne af dem, i hvis hjerter Guds barmhjertighed og kærlighed bor. "Da gav han sig til at revse de byer, hvor hans fleste kraftige gerninger var gjort, fordi de ikke havde omvendt sig; "Ve, dig Korazin! Ve dig Betsajda! Thi hvis de kraftige gerninger, som er sket i jer, var sket i Thyrus og Zidon, så havde de for længe siden omvendt sig i sæk og aske. Men jeg siger jer; Det skal gå Thyrus og Zidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du Kapernaum! Mon du skal ophøjes indtil Himmelen? Til dødsriget skal du fare ned! Thi hvis de kraftige gerninger, som var sket i dig var sket i Sodoma, da var den blevet stående til denne dag i dag. Men jeg siger jer; Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag en dig." Matt 11,20-24. ret
Hvis de, der har haft et stort lys, ikke vil svare på invitationen til at blive Guds medarbejdere, så vil Gud tage og bruge dem, der har haft langt mindre lys og langt færre anledninger. De, der vil arbejde på deres egen frelse med frygt og bæven. vil være klar over. at det er Gud, som virker i dem både at ville og at gøre efter hans velbehag. Der burde være tusinder, der var fuldt vågne og oprigtige i arbejdet for Gud, som skulle være strålende og skinnende lys. Der burde være tusinder. som kender den tid, vi lever i og som ikke venter på at blive indtrængende opfordret, men som er tvunget af Guds magt til at sprede lys og åbne sandheden for andre, som er så klart åbenbaret i Guds ord. Der er ingen tid at spilde. Mænd og kvinder skulle hjælpe i uoplyste samfund i hinsides egne. Efter, at de har vakt interesse, skulle de finde en levende prædikant, som er dygtig til at fremholde sandheden og er kvalificeret til at undervise familier i Guds ord. Kvinder, som har hjerte for Guds sag, kan gøre et godt arbejde i de egne, hvor de bor. Kristus taler om kvinder, som hjalp ham med at fremholde sandheden for andre og Paulus taler også om kvinder, som arbejdede med ham i Evangeliet. Men hvor er det arbejde begrænset, som bliver gjort af dem, der kunne gøre et stort arbejde, hvis de ville! Der er familier, som har midler, som de kunne bruge til Guds ære ved at rejse til fjerne lande for at lade deres lys skinne i gode gerninger for dem, der behøver hjælp. Hvorfor engagerer mænd og kvinder sig ikke i missionsarbejde og følger Kristi eksempel? ret
Men vi kan ikke gøre andet end at gentage det, der allerede er blevet sagt. Der er givet undervisning, men hvor er der få, der har handlet efter den! Hvor er der få, der har været tilstrækkeligt interesserede til at gå udenfor lejren for at bære Kristi skændsel. Gud kalder på personlig indsats fra dem, der kender sandheden. Hans kald lyder til kristne familier til at rejse til fremmede marker, før at blive bekendt med et nyt samfund og til at arbejde klogt og udholdende for Mesterens sag. For at sige ja til dette kald, må man erfare selvopofrelse. Mens mange venter på at få fjernet hver en forhindring, dør sjæle uden håb og uden Gud i verden. Mange, vældigt mange, vil for at opnå verdslig vinding og for at opnå videnskabelig viden driste sig til at drage til pestbefængte egne og vil rejse til lande, hvor de tror, de kan opnå handelsmæssig vinding. Men hvor er de mænd og kvinder, som vil flytte og med deres familier rejse til egne, som mangler sandhedens lys, for om deres eksempel kunne virke på dem, der i dem ser en Kristi repræsentant? ret
Det makedoniske kald kommer fra alle egne af jorden og mennesker siger "Kom over og hjælp os," Apg 16,9. og hvorfor er der ikke et afgjort svar? Tusinder burde være tvunget af Kristi ånd til at følge hans eksempel, som har givet sit liv for verdens liv. Hvorfor afslå at gøre afgjort selvfornægtende anstrengelser, for at undervise dem, som ikke kender sandheden for denne tid? Mestermissionæren kom til vor verden og han er gået i forvejen for os for at vise os den måde, vi skal arbejde på. Ingen kan afstikke en præcis linie for dem, der vil være vidner for Kristus. De, der har midler, er dobbelt ansvarlige, for disse midler er blevet betroet dem af Gud og de bør føle deres ansvar for at fremme Guds arbejde i dets forskellige grene. Den kendsgerning, at sandhedens gyldne led forbinder sjæle til Guds trone, skulle inspirere mennesker til at arbejde af al deres gudgivne magt til at handle for deres Herres bedste i fjerne egne at sprede kundskaben om Kristus langt borte blandt hedningerne. ret
Mange, til hvem Gud har betroet midler til at velsigne menneskeheden med, har ladet det blive en snare for dem, i stedet for at blive en velsignelse for dem selv og andre. Kan det være, at den formue, som Gud har givet til dig, skal blive tilladt at blive en snublesten? Vil du lade hans betroede midler, som er blevet givet til dig til at handle med, holde dig borte fra Guds arbejde? Vil du tillade, at den tillid, Gud har vist dig som sin trofaste tjener, tjener til at formindske din indflydelse og brugbarhed ved at holde dig fra at samarbejde med Gud? Vil du tillade dig at blive tilbage hjemme for at beholde midlerne, Gud har betroet dig til at sætte i banken i Himlen? Du kan anføre som undskyldning, at der intet er at gøre, for der er alt at gøre! Vil du være tilfreds med at nyde dit hjems behageligheder og ikke prøve at fortælle sjæle, der er ved at gå fortabt, hvordan de kan opnå de boliger, som Kristus er gået bort for at berede til dem, der elsker ham? Vil du ikke ofre det, du har, for at andre kan få en udødelig arv? ret
Hvad er Guds lovs principper? "Du skal elske Herren, din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind..... og din næste som dig selv!" Enhver sjæl. som adlyder de første fire bud, vil også adlyde de sidste seks bud og gøre det klart, hvad der er menneskets pligt mod dets medmennesker. Han vil vise øm, medlidende kærlighed mod enhver for hvem Kristus er død. Han vil indvie sig selv til at blive en missionær, til at blive Guds medarbejder. Alle, som har Kristi Ånd, er missionærer. De får nidkærhed og energi fra Mestermissionæren. De vil få den visdom, som kommer fra Gud, som hverken er blind i sin heftighed eller koldt overlagt farisæisme, men udspringer fra tillid til Gud. "Visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredselskende, mild, hensynsfuld fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri. Og retfærdighed er frugt af en sæd, der sås i fred til gavn for dem, der stifter fred." ret
Hvad må Himlens univers tænke om dem, der bekender sig til at tro, at Jesus Kristus er verdens eneste håb om frelse, når de gør så lidt for at gøre ham kendt for dem, der befinder sig i fejltagelsernes mørke? På den store dag, når enhver sag er afgjort for evigheden, hvor enorm vil skylden da ikke synes hos dem, der svigtede med at advare deres medmennesker i prøvetiden før den dom, der venter dem, der har forsømt så stor en frelse. Hvilken afsløring vil det så blive af, hvad bekendende kristne kunne have gjort, men, ikke gjorde. Hvor mange sjæle vil de se, som kunne være blevet frelst ved deres hjælp, hvis de havde samarbejdet med Gud! Mange, der bekender sig til at elske Gud, synes at være indesluttede i en iskold atmosfære og Kristi kærlighed har aldrig smeltet deres sjæle. Den Herre Jesus siger; "Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus. Sæt mig på prøve dermed, siger Hærskarers Herre, om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål. Jeg vil for eders skyld skræmme æderne, så de ikke ødelægger eder landets afgrøde og vinstokken på marken skal ikke slå eder fejl, siger Hærskarers Herre. Og alle folkene skal love eder, fordi I har et yndigt land, siger Hærskarers Herre. ret
afsn nr:1 | Artikler 11/83 |
afsn nr:2 | Artikler 11/83 |
afsn nr:3 | Artikler 11/83 |
afsn nr:4 | Artikler 11/83 |
afsn nr:5 | Artikler 11/83 |
afsn nr:6 | Artikler 11/83 |
afsn nr:7 | Artikler 11/83 |
afsn nr:8 | Artikler 11/83 |
afsn nr:9 | Artikler 11/83 |
afsn nr:10 | Artikler 11/83 |