Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 22. juli 1875

Lejrmøderne

Søster Whrite skriver til Signs of the Times som følger om Lejrmøderne som er blevet holdt i denne sæcon i veststaterne:   ret

Vi ankom til lejrpladsen i Newton, Iowa, d. 4. juni. Møderækken var på een dag. Vore møder var fremragende fra start til slut. Folk lyttede med ærbødig opmærksomhed, og vi kan kun håbe at de sandhedens frø der er sået i mange prædikener, vil finde indpas i manges hjerter, og bære frugt til Guds ære.   ret

Sabbaten blev markeret på grund af Guds Ånds særlige manifestation. Efter at have talt til folk i halvanden time indbød vi dem, der følte at de var syndere, og dem som faldt bort fra Gud, at komme frem til de foreste sæder. Omkring halvtreds reagerede på indbydelsen. Nogle kom frem som vi mærkede havde haft en særlige intetesse i nogle år. De var bagud med at tage standpunkt helt på Herrens side på grund af fjendens antydninger, at fremholde de trosbekendendes handlemåde, men fornægter det i deres gerninger. Satans fristelser var der, om de ville bekende at være Kristi efterfølgere og gøre som disse uhellige gjorde, ville de være i en værrere tilstand end de.   ret

Vi er kede af at tillade nogen der bekender sandheden, som ikke er helliggjort ved sandheden, og disse giver verden et dårligt eksempel, og bringer og den dyrebare sandhed i dårligt ry. Kravene i Guds ord imødekommes kun, når vi elsker Gud af hele hjertet og vor næste som os selv.   ret

Vi beder dem instændigt som væmmes over de bekendende kristnes optræden, men ikke følger ham, at selv komme over på Herrens side, og vise de halvhjertede og verden en bedre vej, at det der gør træet godt er kun den sikre vej med gode frugter. Hjertet må fornyes før livet kan være korrekt. En bekendelse til Kristus uden indre retskaffenhed er ikke bedre end hvidkalkede grave, smukke men fuld af fordærv inden for.   ret

Vi mærkede en dyb taknemmelighed til Gud, over at se at så mange unge mænd komme frem for første gang, og derved viste de fra denne gode dag, at de vil forlade det syndige liv, og vælge et retfærdigt liv, vandre i Jesu fodspor. Flere kom frem som længe havde bekendt sig til det kristne liv, men blev overbevist ved dette møde om at de overtrådte Guds lov, ved at træde på det fjerde buds sabbat.   ret

Herrens ånd lod til at forfatte de bønner der blev sendt, og da de fik lejlighed til at tale som ønskede det, gav næsten alle udtryk for deres følelser. Hvilket sceneri var dette ikke! Hvilken opmuntring til medarbejderne i Herrens vingård! Jesus sagde: "Jeg siger jer: Der vil være større glæde i himlen over een synder der omvender sig, end nioghalvfems retfærdige personer, som ikke behøver anger." Skulle der ikke være mere glæde blandt dem som glæder sig i Herrens kærlighed på jorden?   ret

Søndag hjalp Herren sine tjenere med at tale til folket. Forsamlingen er opmærksom og lytter respektfuld, og vi håber oprigtigt at deres forståelse må oplyses til at se hvad sandhedens forlanger, og at de må have et hjerte at adlyde.   ret

Mandag morgen begyndte arbejdet præcis der, hvor det sluttede sabbats aften. Vi indbød atter dem som ønskede at søge Gud, og dem som var faldt fra, at komme frem. Flere reagerede på dette kald end om sabbaten. Denne aktivitet var mere interessant, om muligt, end først, om Guds særlige velsignelse var ved mødet. Vi forlod pladsen meget trætte, men glade i Gud vidende at Jesus faktisk var kommet til festen, og beriget mødet med sin tilstedeværelse.   ret

Vi tog med alvor imod vore brødres indbydelse i Ladora og omegn at møde dem, og tale til folk onsdag aften. Vi fik et stor behov for hvile, men hvordan får vi et hjerte der afviser disse bønner? Vi følte at dette ikke vil være godt for os, og at vi ikke fik privilegiet, som mange af vore andre medarbejdere gør når de er på besøg. Efter at mødeaktiviteterne er ovre, kommer der skrifter af vigtige rapporter og vidnesbyrd, som fratager os næsten alle muligheder for samtaler med vore brødre og søstre.   ret

Efter en lang og interessant mødeaften, red vi fire mil til stationen; og derefter hvilede vi os nogle timer på vattæpper og uldne tæpper, købt af den bror, som tog os til stationen, og som vi bredte ud på stationsgulvet. Således var vi, knapt udhvilede, nød til at rejse det meste af næste dag til vi kom meget trætte frem til   ret

Illinois lejrmødet. Her, såvel som i Iova, havde bede- og konfensmøderne særlig interessesse. Sabbats eftermiddag nævnte flere de gode ting de havde fået ud af sundhedsreformen. Dr. Pottinger gav et meget interessant vidnesbyrd, som følger: -   ret

"Mine brødre kunne have tænkt at de kun mødte en broder på halvvejen, men da de så mig bruge tobak, fandt sandheden mig i rendestenen. Jeg hengav mig til to fatale vaner: drikkeri og tobak. Dette har jeg forladt, og sejret helt over det førstnævnte, og afstår videst mulig fra tobak, kunne jeg afstå fra dette. Men jeg frygter for følgerne på min krop, om jeg bliver disponeret til lammelser, og læger har forsikret mig at aflæggelse af al afholdenhed fra tobak ville koste mit liv. Men jeg er alvorligt intetesseret i at frigøre mig selv for tobak.   ret

Der er ganske mange af vore franske brødre til stede, og dette øgede intessen for mødet. Disse franske brødre og søstre får en interesse; og hvis de forbliver ydmyge og sande i deres tro, vil Gud bruge dem som instrumenter, og bibringe andre sandhedskundskab. Det er mange hvis liv i virkeligheden er levende breve, kendt og læst af alle mennesker. De viser sandhedens forvandlende kraft på deres daglige liv.   ret

Det var under meget fortvivlende forhold at Æld. Bourdeau gav deem sandheden under. Modstanden fra fordomsfulde mennesker var meget bitter. Men nogle ærlige sjæle var intetesseret, og da de så tingene i et spejlbillede, og sammenlignede deres liv med Guds lov, blev de dybt overbevist om synd. En bror som nu fryder sig over sandheden, kan sige sammen med Paulus: "Jeg levede engang uden lov, men da budet kom, levede synden op, og jeg døde." da han kom til at se sit liv i lyset af den hellige lov, så han sine synder som overmådelig syndige, at han tænkte at de var for store at tilgive. Han var i stor sindspine. Han sammenkaldte sine naboer og venner, og bekendte sit lkvs synder og fejl for dem, og bad instændigt om tilgivelse. Han prøvede at rette alle fejl. Dette underfulde værk hvor Guds kraft overbeviser synderen, var en så ny ting for hans venner og naboer, at de mente han var ude af sit sind, og var bange for at han ville dø. Flere læger blev konsulteret, og medicinen blev frit udskrevet. Men medicinen, som ikke kan anvendes til at kurrere en syg krop, blev helt kraftløs over for den syndssyge sjæl. Medens han lider de mest intense samvittighedsnag over hans synder, lader Herren ham ikke gå fortabt. Sundhedsreformens lys blev påtvunget hans sind, og han nægtede at tage den ordinerede medicin, for han var stærkt overbevist om at det var gift, og fordærvede hans krop.   ret

Ældre Bourdeau og hans hustru nærede den dybeste interesse for udfaldet af denne sag. Nogle anklagede ældte B. for at gøre den mand vanvittig. Æld. B's liv var i fare, og hans hustru grad og bad mange medens andre sov. De bad om Gud ville virke på en sådan måde at sandhedens sag blev æret og forherlige hans navn. Den franske broder kom rigtig godt ud af det. Han havde den anger som ikke fortrydes. Han blev faktisk en ny mand.   ret