Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 22. juli 1890

Paulus siger angående loven, at så længe det drejer sig om ydre handlinger, var han “ulastelig”; men da han indså lovens åndelige karakter, da han kiggede ind i det hellige spejl, så han sig selv som en synder. Ud fra et menneskeligt standpunkt havde han holdt sig selv fra synd, men da han så ind i Guds lovs dybder og så sig selv, som Gud så ham, bøjede han sig i ydmyghed og bekendte sin skyld.   ret

Synden viste sig i sin sande hæslighed, og hans selvagtelse var forsvundet. Han blev ydmyg. Nu tilskrev han ikke længere godhed og fortjeneste til sig selv. Han ophørte med at tænke højere tanker om sig selv, end han burde, og han tilskrev Gud al æren. Han var ikke længere ambitiøs efter storhed. Han holdt op med at hævne sig selv og var ikke længere følsom over for bebrejdelse, ligegyldighed eller foragt. Han søgte ikke længere efter alliance, stilling eller ære. Han trak ikke andre ned for at hæve sig selv op. Han blev mild, ydmyg og sagtmodig af hjertet, fordi han havde lært sin lektie i Kristi skole. Han talte om Jesus og hans uforlignelige kærlighed og voksede mere og mere efter hans billede.   ret

Paulus siger at han var "ulastelig efter lovretfærdighedens krav", når det gjaldt ydre gerning, men da han erkendte lovens åndelige karakter, når han så ind i det hellige spejl, så han sig selv som en synder. At dømme efter menneskelig målestok havde han afholdt sig fra synd, men når han så ind i dybderne af Guds lov, bøjede han sig i ydmyghed, og bekendte sin skyld. Han gik ikke bort fra spejlet og glemte hvilket menneske han var men viste ægte anger over for Gud og tro på vor Herre Jesus Kristus. Han lod sig vaske, han blev renset. Han siger: "Jeg havde jo ikke vidst af begær, som ikke loven havde sagt: Du må ikke begære." Men da synden fik en anledning ved budet, vakte den alskens begær i mig. Thi uden lov er synden død. Jeg levede engang uden lov men da budet kom, levede synden op, og jeg døde."   ret

Synden viste sig da i sin grufuldhed, og al selvagtelse forsvandt. Han blev ydmyg. Han tillagde ikke godhed og fortjeneste til sig selv. Han ophørte med at tænke høje tanker om sig selv end han burde og han gav Gud æren for alt. Han havde ikke længere ambition om at være noget stort. Han holdt op med at ville hævne sig, og han var ikke længere følsom over for bebrejdelse, tilsidesættelse eller foragt. Han søgte ikke at skubbe andre ned for at løfte sig selv op. Han blev mild, nedladende, sagtmodighed og ydmyg af hjertet, fordi han havde lært sin lektie i Kristi skole. Han talte om Jesus og hans magtesløse kærlighed og han kom mere og mere til at ligne ham. Han brugte al sin energi på at vinde sjæle for Kristus. Når prøvelser kom til ham, på grund af hans uselviske arbejde for sjæle, gik han på knæ i bøn, og hans kærlighed til dem voksede. hans liv var skjult med Kristus i Gud, og han elskede Jesus med hele sit hjertes glød. Enhver menighed var dyrebar for ham, han fattede personlig interesse for hvert medlem; for han anså hver sjæl som er købt med Kristi dyrebare blod.   ret