Review and Herald d. 23. juli 1895
Det store behov for Helligånden. (konkluderet)
(konkluderet)
Gud har ikke udpeget noget menneske til at være sin næstes vejleder eller samvittighed. Derfor bør ingen prøve på at forhindre den, som føler sig kaldet til at arbejde i vingården. Lad Gud arbejde gennem dem, han udvælger ved Helligånden. Intet menneske skal opkaste sig til dommer over sin næste. Og ingen skal tro, at han har ret til at behandle de kostbare sjæle, som Kristus gav sit liv for, med ufølsomhed. Det var Kristus, som fandt det kostbare perle. Vær forsigtige med, hvordan I behandler hans skatte. Enhver uvenlighed eller smerte eller tilsidesættelse, de bliver udsat for fra jeres side, vil blive regnet, som havde I handlet således mod Jesus selv. Opfør jer ikke, som havde I ret til at befale. Der bliver vedtaget love og bestemmelser, som snart vil være uden mindste betydning. Mennesker skal ikke diktere. De, som er i ledende stillinger, skal ikke bruge deres magt til at støtte nogle, mens andre bliver ignoreret, svigtet og overladt til fortabelse. Det er de ledendes pligt at hjælpe alle, som trænger til det. Lad enhver arbejde der, hvor Gud gennem Helligånden tilskynder ham til at arbejde. Sjælen skal stå til ansvar over for Gud og kun over for ham. Hvem kan vide, hvor meget lys der forhindres i at skinne på grund af bestemmelser, som Herren hverken har ønsket eller tilrådet? Herren beder ikke de ledende brødre om tilladelse, når han ønsker at bruge bestemte personer til at forkynde sandheden. Han vil bruge, hvem han ønsker. Han vil forbigå dem, som mener sig i stand til at arbejde i egen klogskab og bruge andre, som de førstnævnte anser for helt uegnede. Mange, som har visse evner, tror, at de er uundværlige i Herrens værk. Lad dem tage sig i agt for selvovervurdering, ellers vil Gud efterlade dem i mørke. Ingen skal bruge personlig autoritet til at bestemme over sin medmennesker. Ingen skal udtænke planer om at beherske alle andre. ret
De som kender sandheden, skal ledes af Helligånden - ikke prøve på at bestemme over den. Hvis der gøres stadig flere anstrengelser for at underkaste medarbejdere menneskeskabte bestemmelser, vil Guds Ånd påvirke mange til at bryde alle lænker og have deres frihed i Kristus. Hvis man ville adlyde budet om at "elske sin næste som sig selv", ville der komme harmoni mellem brødrene. Tænk, hvor godt det ville være, om de, som kalder sig kristne, ville opføre sig som kristne. Hvor ville det være meget bedre, om alle ville holde op med at tale om deres egne gode gerninger og egenskaber, afholde sig fra at bestemme over andre og tænke ondt om dem og bruge deres indflydelse til at svække, undertrykke og ødelægge. Hvis nogen ikke vil rette sig efter bestemmelser, som er truffet af de ledende brødre, vil disse ikke have med dem at gøre, uanset hvilke følger deres uretfærdighed måtte få. De kræver lydighed, men Gud har ikke kaldet nogen til at gøre dette. Og intet menneske skal få lov til at indskrænke min eller mine brødres frihed, uden protest fra min side. ret
Gud kalde mennesker fra beskedne kår, som ikke er blevet ufølsomme over for lysets klare stråler ved at have kendt sandheden i lang tid og dog have nægtet at gå fremad i lyset. Mange sådanne vil ile fra sted til sted, idet Guds Ånd tvinger dem til at bringe lyset ud til andre. Guds sandheds ord fylder dem med et brændende ønske at oplyse dem, som er i mørke. Mange uden uddannelse vil forkynde Herrens Ord. Selv børn tvinges af Ånden til at forkynde Himmelens budskab. Ånden udgydes over alle, som vil adlyde dens anvisninger. De vil frigøre sig for menneskers metoder og forkynde sandheden i Åndens kraft. Store skarer vil komme til troen og gå ind i Herrens folks rækker. ret
Mange dem, som bekender sig til at være Jesu efterfølgere, underordner sig ikke under hans Ånds ledelse, men prøver på at tvinge Ånden til at virke efter deres vilje. De må opgive deres selvsikkerhed og overgive sig helt til Herren, så han kan udføre sin gode vilje gennem dem. ret
De syv sidste plager vil snart falde på de ulydige. Mange har ikke villet høre evangeliets budskab. De er blevet prøvet igen og igen, men mægtige forhindringer synes at have hæmmet deres fremgang. Ved tro, udholdenhed og mod vil mange overvinde disse forhindringer og gå ud i det vidunderlige lys. Næsten umærkeligt er forhindringer blevet lagt på den lige og snævre vej. Vanskeligheder er opstået, men de vil alle forsvinde. De sikkerhedsforanstaltninger, som falske hyrder har omgivet deres menigheder med, vil være nytteløse. Tusinder vil modtage lyset og arbejde for dets udbredelse. Himmelsk visdom vil forene sig med menneskelige redskaber. Således opmuntrer vil menigheden rejse sig og sprede lyset, idet den sætter hele sin helligede energi ind i kampen. Således vil Guds plan blive fuldført, de tabte perler genfundet. Profeterne har set dette herlige værk langt borte fra. De er blevet inspirerede af det og har beskrevet det på vidunderlig måde. ret
Vort folk har haft lys, og alligevel er mange af vore prædikantkræfter udtømte i menighederne, for at undervise dem der burde være lærere; oplyse dem der burde være "verdens lys"; vande dem som livets vand burde flyde fra; berige dem, der har form som dyrebare sandhedsminer; gentage evangeliets indbydelse for dem, der burde spredes til Jordens yderste dele, bibringe himlens budskab til mange som ikke har haft de privilegier som de har nydt; give dem føde som burde være på biveje og hovedveje og udråbe indbydelsen: "Kom; for alle ting er nu parate." Kom til evangeliets festmåltid; kom til Lammets nadver; "for alt er rede." ret
Nu det tid at kæmpe alvorligt med Gud i bøn. Vore stemmer skulle forene sig med Frelserens i den vidunderlige bøn: "Komme dit rige. Ske din vilje som i Himmelen, således også på jorden." Lad hele jorden blive fyldt af hans herlighed. Mange vil spørge: "Hvem er værdig til dette?" Ansvaret hviler på hver enkelt. Ikke at vi i os selv er i stand til at udtænke noget, men Gud gør os i stand dertil. Frelsens plan skal ikke udføres efter menneskelige ideer. Der skal være nogen bestemte regler. Vort arbejde er fremadskridende og der må være plads for at finde forbedrede arbejdsmetoder. Men under Helligåndens ledelse kan og vil enigheden blive bevaret. ret
Alle fortidens åbenbarelser pålægges medarbejdernes ansvar for disse sidste dage. Fortiden, nutiden og fremtiden kædes sammen. Vi må lære lektier fra ældre tiders erfaringer. Hvis der er nogen af vore brødre som mener at de kan lægge planer, hvorved de kan sikre sig monopol i en linier af Guds værk, er de fri fra alle sådanne byrder. Hver i sær former vi en del af det store hele, udfylder vor del i de scenerier der er forudsat for lang tid siden. I Guds råd er der plads til enhver person, og enhver skal hellige alle sine evner, sin indflydelse, og hele hans energi i alvorlig bestræbelse for at fritage sig for det ansvar, der er pålagt ham. Det er ethvert forstandigt menneskes opgave at bruge Kristi belæring fra Johannes det syvende i det daglige praktiske kristne liv. Vi skal forenes med hinanden i kristuslignende kærlighedsbånd. Det er den sti der er markeret ud for alle. Ved at følge den, uden, pral uden selvophøjelse, må vi indfri Guds høje krav til os. Hvis nogen er tilbøjelige til at prale af deres overlegne talenter, så lad dem have i tanke at disse talenter er andres, kun udlånt dem for en stund, og bruges de ikke i Herrens værk, vil de blive taget fra dem. Pral ikke af din udvidede kundskab og indflydelse. Den store forløsningsplan forbinder enhver med sin medarbejder. Fortidens indflydelse hjælper til at forme nutidens arbejde, og sætter os derved i stand til at gribe fat i værket linie efter linie, hvorpå vi kan fortsætte det fremtidige arbejde. Alle disse agenter har en nøje relation, ikke kun i tid, men i fremtidens endeløse tidsaldere, der når ud i evigheden. ret
Lad mennesker ophøre med at stole på mennesker. Så længe de respekterer Guds plan i samstemmende handlinger, så lad alle huske på at Helligånden former og danner menneskeagenten til det guddommelige billede. Livet som er skjult i Kristus i Gud åbenbares gennem mennesker. Vi lever nu i de afsluttende scener af denne verdens historie. Lad mennesker skælve med ansvarsfornemmelsen for at lære sandheden at kende. Verdens ende kommer. En rigtig overvejelse af disse ting vil lede alle til at indvie alt hvad de har og er til deres Gud. Der bør ikke prales, ingen higen efter høje steder; men alle bør være ivrige efter at trofast gøre det hellige arbejde, med Guds herlighed for øje, det arbejde som det er vort ophøjede privilegium at involvere os i. Øjet bør ikke hele tiden se på mennesker, studere planer som mennesker lægger; men hellere søge kundskab om planer lagt af al visdoms Kilde. Så vil der ikke være fare for at der lægge planer influeret med urene menneskelige kanaler. Se på Gud; bed til Gud; vent og våg og bed til Gud; arbejd for Gud. Den tunge pligt med at advare en verden for dets kommende dom er over os. Fra enhver retning, fjern og nær, kommer kald til os om hjælp. Menigheden, som oprigtig er helliget det arbejde, bringe budskabet ud til verden: Kom til evangeliets måltid; maden er parat, kom. Den svage må ikke nu stole på begrænsede mennesker hvis de er som David, og David som Herrens engel. Hvis vi nogen sinde har bestormet Gud med bønner, haft brydninger efter hans velsignelse som Jakob havde, så lad det være nu. Gud kalder menigheden til at rejse sig og iklæde sig selv Kristi retfærdighedsklædninger. Kroner, evige kroner, skal vindes. Himlens rige skal vindes. En verden, fortabt i synd, skal oplyses. Den tabte perle skal findes. Det tabte får skal bringes tilbage i sikkerhed i folden. Hvem vil være med til at søge? Hvem vil bære lyset hen til dem, som vandrer i mørke og vildfarelse. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | evangelisering s. 382 |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | Evangelisering s. 15 |