Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 24. juli 1888

Hvor står vi?

”Den, der sejrer, ham vil jeg give at spise af livets træ, som er i Guds Paradis." "Salige er de, som tvætter deres klæder, for at de kan få adgang til livets træ og gennem portene gå ind i staden." Dette alvorlige spørgsmål burde optage hvert eneste menighedsmedlem: Hvordan er vor stilling overfor Gud, vi som bekender os til at være Jesu Kristi efterfølgere? Skinner vort lys ud i verden med klare og vedvarende stråler? Har vi som et folk, som er højtideligt indviet til Gud, taget vare på vor forening med lysets kilde? Er ikke symptomerne på forfald og tilbagegang smertelig åbenbare midt i de kristne menigheder af i dag? Åndelig død er kommet over det folk som i liv og nidkærhed, renhed og helligelse skulle fremvise den mest helhjertede hengivelse til sandhedens sag. Guds folks sande stilling taler et tydeligere sprog end deres bekendelse, og gør det klart at en eller anden magt har skåret det kabel over, som forankrede dem til den evige klippe og at de driver til havns, uden kort og kompas.   ret

Hvad skal der ske. Det sande vidne udpeger det eneste hjælpemiddel: "Omvend dig og gør de samme gerninger som i den første tid; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis du ikke omvender dig." Kristus vil undlade at tage dit navn i sine læber i sin mellemkomst med Faderen, medmindre der er mærkbar forandring i deres karakter og liv som har forladt den levende Gud, og opgivet hans tjeneste. Jesus erklærer: "Jeg kender dine gerninger: du er hverken kold eller varm. Gid du var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sind at udspy dig af min mund. Fordi du siger: "Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget", og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen." Og alligevel drejer det sig ikke om overmådelige hjælpemidler. Mellemmanden har ikke forladt dem håbløse. Han siger: "Derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig."   ret

Selvom olien i lamperne er næsten brændt bort, og de ikke er blevet genopfyldt, har du endnu ikke nået den desperate tilstand der er skildret i lignelsen om de tåbelige jomfruer. De har slumret længe, indtil deres lamper var gået ud, og de havde ikke sørge for sig i nødens stund; og da Brudgommen kom, forsøgte de at genopfylde deres lamper på et for sent tidspunkt: for døren blev lukket, og de blev efterladt udenfor i mørke og fortvivlelse. Men det Sande Vidnes råd er fuld af opmuntring og trøst. Menighederne må stadig opnå sandhedens, troens og kærlighedens guld, og være rig på himmelsk rigdom. "Derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar." Den hvide klædning er Kristi retfærdighed, så må indarbejdes i karakteren. Hjertets renhed, rene motiver vil karakterisere enhver som vasker sine klæder, og gør dem hvide i Lammets blod.   ret

Lad dette spørgsmål komme til deres hjerter, der bekender Kristi navn: "Tror du på Guds Søn?" Ikke: "Indrømmer du, at Jesus er verdens Genløser?" Berolig ikke din samvittighed og andres samvittighed ved at sige: "Jeg tror," og tænke, at det er alt, der skal gøres. Men tror du af hele dit hjerte, at Jesus er din Frelser? Bringer du ham ind i dit liv og væver ham ind i din karakter, indtil du er ét med Kristus? Mange accepterer Jesus som et trospunkt, men de har ingen frelsende tro på ham som deres offer og Frelser. De forstår ikke, at Kristus døde for at frelse dem fra straffen af den lov, de har overtrådt, for at bringe dem tilbage til troskab mod Gud. Tror du, at Kristus, som din stedfortræder, betaler din overtrædelses gæld? Dog ikke for at du kan fortsætte i synd, men for at du kan blive frelst fra dine synder; at du, gennem hans retfærdigheds fortjenester, kan blive genindsat til Guds gunst. Ved du, at en hellig og retfærdig Gud vil acceptere dine bestræbelser på at holde hans lov gennem sin egen elskede Søns fortjenester, som døde for dit oprør og din synd?   ret

Du kan sige, at du tror på Jesus, når du har en forståelse af frelsens pris. Du kan hævde dette, når du føler, at Jesus døde for dig på Golgatas grusomme kors; når du har en intelligent og forstående tro på, at hans død gør det muligt for dig at holde op med at synde og at fuldkommengøre en retfærdig karakter gennem Guds nåde, som er givet dig, der er købt ved Kristi blod. Faldne menneskers øjne kan blive salvet med øjensalven af åndelig forståelse, og de kan se sig selv, som de virkelig er, fattige, elendige, blinde og nøgne. De kan bringes dertil, hvor de indser deres behov for omvendelse til Gud og tro på vor Herre Jesus Kristus.   ret

Frelses planen bliver ikke påskønnet, som den burde. Man fatter eller forstår den ikke. Den betragtes helt igennem som noget dagligdags, skønt det at forene det menneskelige med det guddommelige krævede den Almægtiges indgriben. Det var nødvendigt at vise stor nedladenhed fra Guds side, for faldne menneskers skyld, som havde overtrådt Jehovas uforanderlige lov. Ved at iklæde sin guddommelighed menneskeskikkelse ophøjer Kristus menneskeheden efter moralsk vurdering til noget uendelig værdifuldt, Men hvilken nedladenhed fra Gud og hans enbårne Søn, som vat et med Faderen! Alt dette måtte gøres fordi Guds lov var blevet overtrådt.   ret

Så stor har menneskers forblindelse været, at de har prøvet at gøre Guds ord til intet. De har gennem deres overleveringer erklæret, at den store frelses plan blev opfundet for at nedbryde Guds lov og gøre den ugyldig, når dog Golgata er det vældige bevis for Guds lovs uforanderlighed. Kendsgerningen at Gud skulle give sin enbårne søn i døden for en slægt fordømt af loven, er tilstrækkeligt bevis på at loven ikke kunne ændres en tøddel. Den bekendende kristenverden har faktisk brug for øjn salve, så de kan se Guds karakter i hans lov. Deres bøn bør være ligesom gamle Davids var: "Oplad mine øjne, at jeg må skue de underfulde ting i din lov."   ret

”Alle dem, jeg har kær, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig!" Har nogen forladt Gud? så må de vende tilbage til ham; de første gerning må gøres; livet må ransages nøje. Karaktertilstanden må sammenlignes med retfærdighedens høje, moralske forbillede. Der må ske en ransagning af netop de synder, som har været krænkende for Gud, som har vanæret hans navn og udslukket Åndens lys og dræbt sjælens første kærlighed. Hvad enten det har været stolthed, sensualitet, eller vende sig fra Kristi nåde til vellyst, må det angres grundigt, og lægges bort.   ret

Der er mange som bekender at være kristne, skønt de lever et syndigt og umoralsk liv; men deres bekendelse vi ikke dække dem på Guds dag. Der er en stor klasse som træder på Guds lov, som bryder dens forskrifter, og lærer andre at gøre det samme, kalder det for et "trældoms åg;" medens de i ord ophøjer Jesus, og taler om at blive frelst af nåde. Det er dem som vender Kristi nåde til liderlighed. Al sådan lære har tendens til at svække den religiøse moralske tone, og tegner sig for en ynkelig, hjerteløs og ydre form, som tager pladsen for den oprigtige medynk, som Gud ønsker hos sit folk. Hvor mange kommer således under domfældelsen i Kristi ord: "Jeg kender dine gerninger: du er hverken kold eller varm. Gid du var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sind at udspy dig af min mund. Fordi du siger: "Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget", og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen."   ret

Disse ord gør indtryk på os når vi hører mennesker træder på Himlens forskrifter, og gør krav på at de er helliggjorte og syndfrie. De gør høje bekendelser, men de nægter at ransage i skrifterne, så de må vide hvad er sandhed. Ved en anledning blev vi opmærksom på at en prædikant hævdede at være syndfri. Han erklærede at være inspireret at Helligånden; og alligevel ville han ikke læse et ord om den nærværende sandhed. Han sagde at Herren underviste ham, og at han ikke havde brug for at sætte lid til livets ord. Han forsikrede at diskussionen om sabbatsspørgsmålet satte mere mennesker i trældoms åg end i frihed; og at alt han manglede var Kristi frihed, Kristi velsignede tro. Han bekendte at blive fyldt med Kristus. Men kunne vi tage imod dette menneskes vidnesbyrd som sandhed? Hvad er det Sande vidnes sprog? "Fordi du siger: "Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget", og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen." "Nej! Til læren og vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme til at tale, som nu er uden morgenrøde." Paulus svarer, "Hvad skal vi da sige? skal vi blive i synden, for at nåden kan blive større? Nej, langtfra!"   ret

Er sådanne lærer ikke de hyklere, som Kristus mente da han sagde: "Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve. Af deres frugter skal I kende dem." "Ikke enhver, der siger til mig: "Herre, Herre!" skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje." Guds vilje er udtrykt i hans hellige lov. Dette er den eneste korrekte standard for retfærdighed, og hvis et menneskes karakter står i harmoni med Herrens standard, kan der stoles på hans vidnesbyrd, det antages; men hvis han står op imod Guds krav, så måler sig selv og andre med sin egen begrænsede mangelfulde standard, kan kræve lige så meget som Roms pave. I lyset af den kongelig lov, mangler hans karakter alle hvad er nødvendigt for renhed og retfærdighed. Han har revet den sande afsløring af synden bort, og har trampet den i støvet. Han påkalder sig store åndelige rigdomme, mangler intet at det han ikke har, og praler af Kristi nåde, som han har fordrejet til lad hed. Disse karaktertræk vil mangedobles, og med jævne og bedrageriske talesprog, vil han bedrage den uopmærksomme og dem som ikke prøver menneskers bekendelser ved den store Karaktertest.   ret

Verdens Forløser erklærer: "Jeg har holdt min Faders bud." "Derfor råder jeg dig", siger det sande vidne "til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar." Kristi retfærdighed vil ikke dække nogens uretfærdighed. "Al uretfærdighed er synd," og "synd er lovbrud," derfor vil de, som overtræder Guds lov og lærer andre at gøre det, ikke blive dækket af Kristi retfærdigheds klædning. Han kom ikke for at frelse mennesker i deres synder; men fra deres synder. Han kom ikke for at frelse mennesker i deres synder; men fra deres synder. "Og deraf kan vi erkende, at vi kender ham, om vi holder hans bud. Den, der siger: "Jeg kender ham," og ikke holder hans bud, han er en løgner, og i ham er sandheden ikke; men den, der holder hans ord, i ham er sandelig Guds kærlighed blevet fuldkommet." Disse ord er fyldige, og bør overvejes behørigt. "Hvis vi siger, at vi ikke har synd, så bedrager vi os selv, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, [overtrådt loven] så gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os." "Børnlille, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige." Vi behøver en forsvarer hos Faderen, fordi det er Faderens lov som vi har brudt. Vi behøver at angre vore overtrædelser, og vende tilbage til vor loyalitet mod Gud. "Enhver, der gør synd, begår dermed også lovbrud, ja, synd er lovbrud. Og I ved, at han åbenbaredes, for at han skulle bære synden; og der er ikke synd i ham. Enhver, der bliver i ham, synder ikke; enhver, der synder, har hverken set ham eller kendt ham." Her står der tydeligt at enhver som bliver i Kristus vil ikke være en overtræder af Guds lov.   ret

” Børnlille, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom Han er retfærdig. Den, der gør synd, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra begyndelsen. Men derfor blev Guds Søn åbenbaret, for at han skulle tilintetgøre Djævelens gerninger." Han viste sig ikke for at udslette Guds kongelige lov, men for at udslette "Djævelens gerninger." "Derpå kendes Guds børn og djævelens børn: enhver, der ikke øver retfærdighed, er ikke af Gud." "Og den, der holder hans bud, bliver i Gud, og Gud i ham; og deraf kender vi, at han bliver i os: af den Ånd, han har givet os." "Derpå kender vi, at vi elsker Guds børn: når vi elsker Gud og gør efter hans bud. Thi dette er kærlighed til Gud, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde; thi alt det, som er født af Gud, sejrer over verden; og dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro."   ret

Hvor bitter står mange prædikanter ikke bag den hellige talerstol og erklærer Guds hellige lov, og mange af dem bekender at være helliget helt til hans tjeneste. De er af den klasse som bryder loven, og lærer andre at gøre det samme; men Jesus siger: "Den, der bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriget?" Det Sande Vidne bringer opmuntring til alle som søger at vandre på ydmyghedens sti, gennem tro på hans navn. Han erklærer: "Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone." Således lød ordene fra vor stedfortræder, som borger for os. Han, som er menighedens guddommelige hoved, den mægtigste sejrherre, viser sine disciple hen til sit liv, sin møje, sin selvfornægtelse, sin kamp og lidelse, gennem foragt, gennem forkastelse, latterliggørelse, forhånelse, spot og løgn, op ad vejen til Golgata til korsfæstelsen, for at de måtte kunne få mod til at haste frem mod ærens pris og den sejrendes løn. Sejren er os vis gennem tro og lydighed. Lad os bruge Kristi ord i hvert vort tilfælde. Er vi fattige, blinde elendige og ynkværdige? Så lad os søge det guld og de hvide klæder som han giver. Sejrens opgave er ikke forbeholdt martyrernes tid. Kampen gælder os i denne tids snedige fristelse til verdslighed, til selvsikkerhed, til hovmod, havesyge, falske lærdomme og umoralskhed. "På deres frugter skal I kende dem," og enhver menighed skal bære prøven på Guds hellige lov. Vil vi kunne bestå for Guds bevisførelse?   ret