Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 25. juli 1871

Kristen Rekreation.

Kristne bør være de gladeste og mest lykkelige Mennesker, som eksisterer. De kan eje Forvisningen om, at Gud er deres Fader og deres evige Ven. Men der er mange, der bekender sig til at være Kristne, som ikke på en korrekt Måde repræsenterer den kristne Religion. De er tungsindige, som om de levede under en Sky. De taler ofte om de store Ofre, de har gjort for at blive Kristne. Sådanne, som ikke har antaget Kristus, må få det Indtryk af deres Eksempel og deres Udtalelser, at de har måttet give Afkald på alt, hvad der kunde gøre Livet behageligt og frydefuldt. De kaster en mørk Skygge over den Kristnes salige Håb. Man får det Indtryk, at Guds Fordringer er en Byrde, selv for den villige Sjæl, og at alt hvad der kunde give Behag, eller som vilde smage godt, må opofres.   ret

Vi nøler ikke med at sige, at denne Klasse af såkaldte Kristne sidder ikke inde med ægte Kristendom. Gud er Kærlighed. Den, som bliver i Gud, bliver i Kærlighed. Alle, der ved Erfaringens Kundskab er blevet bekendt med vor himmelske Faders Kærlighed og ømme Omsorg, vil sprede Lys og Glæde, hvor som helst de kommer. Deres Nærværelse og Indflydelse vil for dem, de omgås, være som Duften fra dejlige Blomster, idet de er forenet med Gud og Himlen, og Himlens Renhed og ophøjede Kærlighed formidles gennem dem til alle, der kommer inden for deres Indflydelse. De udgør Verdens Lys og Jordens Salt. De er i Sandhed en Livets Lugt til Liv og ikke en Dødens Lugt til Død.   ret

Det er de Kristnes Privilegium og Pligt at søge at forny deres Ånd og vederkvæge deres Legemer ved uskyldig Rekreation i den Hensigt at bruge deres fysiske og åndelige Evner til Guds Ære. Vor Rekreation bør ikke være af den Art, at den fremkalder overstadig Munterhed, som får Form af Meningsløshed. Vi kan rekreere på en sådan Måde, at det vil være til Fordel og Forædling af dem, vi er sammen med, og bedre kvalificere os og dem til med større Fremgang at optage de Pligter, der påhviler os som Kristne. Gud kan ikke se med velbehag på os, dersom vi tager Del i Forlystelser, der ejer Tendens til at gøre os uskikkede til en trofast Udførelse af Livets almindelige Pligter, og som således formindsker vor Lyst til at tænke på Gud og de himmelske Ting. Kristi Religion har en glædelig og opløftende Indflydelse. Den er ophøjet over alt, hvad der ligner naragtig Spøg og Skæmt, tom og intetsigende snak. Når som helst vi søger Rekreation, kan vi fra den guddommelige Styrkes Kilde erholde nyt Mod og ny Kraft, så at vi med større Held kan leve et Liv i Renhed, sand Gudfrygtighed og Hellighed.   ret

Selv den store Gud er en Elsker af det smukke. Han har givet os ufejlbare Beviser på dette i sine Hænders Gerninger. Han plantede en smuk Have i Eden til vore første Forældre. Han lod ranke Træer af forskellig Slags vokse op af Jorden til Nytte og til Prydelse. De smukke Blomster blev dannet med enestående Ynde, udstyret med alle Slags Farver og Former og fyldte Luften med Vellugt. De glade Sangere med de mange forskellige Slags Fjerprydelser lod deres frydefulde Sange lyde til Skaberens Pris. Det var Guds Bestemmelse, at Mennesket skulle finde Lykke ved at beskæftige sig med at passe de Ting, han havde skabt, og at alle dets Behov skulle blive tilfredsstillet ved Frugterne af Havens Træer.   ret

Gud, som gjorde vore første Forældres Edenhjem så usigelig yndigt, vil også, at de prægtige Træer, de smukke Blomster og alt det yndefulde i Naturen skal være til vor Lykke. Han har givet os disse Tegn på sin Kærlighed, for at vi skal få et korrekt Indtryk af hans Karakter. Han har i sine Børns Hjerter indplantet Kærlighed til det smukke, men denne Kærlighed er blevet forventet hos mange. Det skønne og nyttige, som Gud har givet os, er blevet tilbedt, medens den herlige Giver er blevet forglemt. Dette er den højeste Grad af Utaknemmelighed. Vi burde erkende Guds Kærlighed til os i alt det, han har skabt og som Tak for alle disse Beviser på hans Kærlighed burde vi give ham vort Hjertes bedste og helligste føleser.   ret

Gud har omgivet os med Naturens smukke Scenerier, for at vort Sind skal drages deraf og interesseres deri. Det er hans Hensigt, at vi skal kunne se Ligheden mellem Naturens Herlighed og hans Karakter. Dersom vi trofast studerer Naturens Bog, vil vi finde en rigt flydende Kilde til Forståelse af Guds uendelige Kærlighed og Magt.   ret

Mange besidder kunstnerisk Dygtighed til at fremstille yndige Malerier på Lærredet, og de lægger alle deres Evner ind i deres Kunst, og dog, hvor meget står denne ikke tilbage for det naturlige. Kunst kan aldrig nå op til den Fuldkommenhed, som ses i Naturen. Mange såkaldte Kristne vil bryde ud i Begejstring over et Maleri af en Solnedgang. De dyrker Kunstnerens Dygtighed, men med Ligegyldighed ser de på selve den herlige Solnedgang, som det er deres Privilegium at opleve hver skyfri Aften. Hvor får Kunstneren sine Motiver fra? Fra Naturen; men den guddommelige Kunstner har på Himmelens skiftende Lærred fremkaldt den synkende Sols herlighed. Han har malet og forgyldt Himmelen med Guld, Sølv og Purpur, som om Himmelens Porte var slået op for at vi måtte få et Glimt af dens Herlighed og vor Indbildningskraft kunde beskæftige sig med Skønheden der indenfor. Mange vender sig med Ligegyldighed fra dette af Himlen udførte Billede. De ser ikke Guds uendelige Kærlighed og Magt i de omskiftende og skønne Scenerier, som Himlen åbenbarer, men de er ganske betagne, når de betragter og tilbeder de ufuldkomne Malerier, der er en Efterligning af den store Kunstners Værk.   ret

Verdens forløser vælger generelt den åbne luft til at give sine undervisningslektioner i, frem for at blive bag indelukkede mure. Han kunne gøre sine læresætninger mere udtryksfylde når de var omgivet af naturens skønheder. Han valgte lundene og kysten, hvor han kunne have et påbydende udsyn over landskabet og varierede sceneri, så han kunne illustrere betydningsfulde sandheder om Guds rige, ved Guds værker i naturen. Han gør brug af fugle der ubekymret synger lovprisning, og liljerne i dalen og deres skønhed, fordunkler Salomon i al hans pragt, og liljen, renhedens emblem, reagerer på indsøens skød, de knejsende træer, de opdyrkede lande, den bølgende kornmark, den golde jord, træet der ikke bar frugt, de evige høje, de boblende strømme, den nedadgående sol, himlens farveskær og forgyldning, der giver tilhørerne indtryk af den guddommelige sandhed.   ret

Han forbandt værkerne af Guds fingre i himlen og på jorden, med livets ord han ønskede at indprente på deres sind, da de skulle se på Guds forunderlige gerninger i naturen. Hans lektioner vil være frisk i deres hukommelse. Han kunne prise Guds visdom for hans kreative værker, og kunne binde hans hellige lektier op ved at rette deres tanker gennem naturen op til Guds natur. Dalens landskab, træer, fugle og blomster – bakkerne, søen og de skønne himle forenede deres tanker med hellige sandheder, som ville hellige dem i hukommelsen, idet de skulle se på dem efter Kristi himmelfart til himlen.   ret

Idet vi tiltrækkes til det skønne i naturen, og begår os med de ting som Gud har skabt for menneskers lykke med sin karakter, vil vi betragte Gud som en øm og elskelig fader, frem for at han blot en hård dommer. Idet Guds karakter således bærer kærlighedens , godgørenheden, skønhedens og tiltrækningens aspekt, drages sindet til ham. Hjertet opkvikkes og pulserer med ny og dybere kærlighed, blandet med ærefrygt og ærbødighed, idet vi beskuer Gud i naturen.   ret

Det er for vor sundhed og lykkes skyld at gå af vore huse, og bruge så meget så mulig tid i den frie luft. Den syges tanker bør drages bort fra selvet, og de skønner scener i naturen. Vi kan kun være glade idet vi lytter til de lykkelige fugles musik, og retter vore øjne på blomsterne marker og haver. Vi bør indbyde vore sind til at interessere os for alle de herlige ting Gud har tilvejebragt for os med gavmild hånd. Som genspejling på disse rige tegn på hans kærlighed og omsorg, må vi glemme skavanker, være glade og synge i vore hjerter for Herren.
E. G. White.   ret