Review and Herald d. 26. juli 1906
En budbringer
I et syn som jeg fik sidste nat, stod jeg foran en gruppe menighedsmedlemmer. Jeg havde et klart og alvorligt budskab til dem om sandheden for vor tid og den opgave vi har. Efter talen var der mange som samlede sig rundt om mig for at stille spørgsmål. De ville vide mere om både det ene og det andet, og jeg måtte sige til dem: "Vær venlige at komme med ét spørgsmål ad gangen, så vi undgår forvirring." ret
Så appellerede jeg til dem og sagde: "I årevis har I fået mange beviser på, at Herren har givet mig en opgave at udføre. Beviserne kunne vel ikke have været flere eller større end de er. Vil i nu feje alle disse beviser til side, som om de skulle være spindelvæv, bare fordi et enkelt menneske forkaster dem? Det der gør mig så ondt er, at mange som nu er usikre og fristes til at tvivle, er mennesker som har haft rigeligt med beviser og god anledning til at bede og tænke over sagen og forstå den. Alligevel gennemskuer de ikke disse påstande som er fremsat, for at få dem til at forkaste de advarsler Gud har sendt for at redde dem fra dette bedrag." ret
Nogle har studset over min udtalelse om at jeg ikke gjorde krav på at være profet, og de har ønsket at vide hvordan det kunne være. ret
Jeg er ikke fremkommet med et sådant krav. Jeg har kun fået besked på at være en Herrens budbærer. Han kaldte mig i min ungdom til at være hans budbærer, til at tage imod hans ord og til at forkynde et klart og tydeligt budskab i vor Herre Jesu navn. ret
Da jeg var ung, blev jeg ofte spurgt om jeg var en profet. Jeg har altid svaret at jeg er en Herrens budbærer. Jeg ved at mange har kaldt mig profet, men jeg har aldrig gjort krav på denne titel. Min frelser sagde at jeg skulle være hans budbærer. Han sagde til mig: "Din opgave vil være at forkynde mit ord. Der vil komme vanskeligheder. Som ung blev du sat til side for at bringe mine budskaber til dem som kommer på afveje, og forkynde Ordet for de vantro. Ud fra Guds ord må de som ikke handler ret, revses både skriftligt og mundtligt. Enhver formaning må bygge på Guds ord. Jeg skal åbne mit ord for dig. Det skal ikke være som et fremmed og ukendt sprog for dig. På en enkel og ligetil måde skal de budskaber jeg vil give, blive forkyndt af en som ikke har nogen formel uddannelse. Min Ånd og min kraft skal være med dig. ret
Vær ikke bange for mennesker, for mit skjold skal værne dig. Det er ikke dig som taler, det er Herren som giver budskabet med advarsler og irettesættelser. Sig det altid som det virkeligt er under alle omstændigheder. Bring det lys videre som jeg giver dig. Budskabet for den sidste tid skal udgives som bøger, og de skal stå urokket. De skal vidne mod dem som engang havde lyset, men er blevet lokket på afveje af de onde og forførerne kræfter. ret
Hvorfor har jeg ikke gjort krav på at være profet? Fordi der i denne tid er mange som frejdigt gør krav på at være profeter, mens de faktisk fører skam over Kristus og hans sag. Men også fordi min opgave indbefatter meget mere en ordet "profet" dækker. ret
Da kaldet kom første gang, bad jeg Herren lægge byrden på en anden. Opgaven var så uoverkommelig stor, og jeg var bange for ikke at kunne magte den. Men Herren har ved sin Hellige Ånd sat mig i stand til at gennemføre det han kaldte mig til. ret
Herren har forklaret mig de forskellige opgaver han ville udføre gennem mig. Synerne kom, men også løftet: "Hvis du trofast forkynder budskaberne og holder ud indtil enden, skal du få lov til at spise af livets træ og drikke af livets vand." ret
Når det gælder helsereformen, gav Herren mig et stort lys. Sammen med min mand skulle jeg være et eksempel, ved at tage mig af syge og lidende mennesker og pleje dem i mit eget hjem. Jeg har gjort det, jeg har givet kvinder og børn den nødvendige behandling. Som Herrens udvalgte budbærer skulle jeg også forkynde kristen afholdenhed og mådehold. Helhjertet gik jeg ind for denne opgave og talte til store forsamlinger om sand afholdenhed og mådehold i dets videste betydning. ret
Det blev vist mig at jeg altid må formane dem som bekender sig til at tro sandheden, at den må efterleves. Dette er helliggørelse. Helliggørelsen består i at opøve enhver evne til tjenesten for Herren. ret
Der blev sagt til mig, at jeg ikke måtte glemme og tage mig af dem som lider uret. Jeg blev især pålagt at protestere mod at missionsarbejderne blev uretfærdigt behandlet af dem som sidder i ledende positioner. Det var en ubehagelig opgave at måtte irettesætte dem som misbruger deres magt, og at kæmpe for Deres ret som bliver uretfærdigt behandlet. Jeg må fremholde nødvendigheden af at alle i vor institutioner må blive lige og retfærdigt behandlet. ret
Når ældre missionsarbejdere bliver forsømt, er det min pligt at tage dette op med dem som har ansvaret for dem. Trofaste missionsarbejdere må ikke blive forsømt og glemt når de bliver gamle og skrøbelige. Distrikterne må ikke overse dem som har båret dagens byrde og hede. Det var da Johannes var blevet en gammel mand i Herrens tjeneste, at han blev forvist til Patmos. På den øde ø fik han flere budskaber fra Herren end han tidligere havde fået i hele sit lange liv. ret
Efter at jeg var blevet gift, blev det vist mig, at jeg særligt skulle tage mig af forældreløse børn. Jeg skulle tage dem hjem til mig selv for en tid, og derefter finde et permanent hjem til dem. På den måde ville andre få et eksempel på, hvad der kunne gøres. ret
Skønt jeg ofte var ude at rejse og havde meget som skulle skrives, har jeg taget mig af børn fra tre til fem år gamle. Jeg har sørget for dem, opdraget dem og uddannet dem til at bære ansvar. Fra tid til anden har jeg taget drenge hjem til mig, i alderen fra ti til seksten år, og givet dem en mors omsorg og lært dem op til at gøre en indsats. Jeg har set det som en pligt at minde menighederne om at dette er en opgave som alle burde føle ansvar for. ret
I Australien fortsatte jeg med dette arbejde. Jeg tog forældreløse børn hjem til mig, når de stod i fare for at komme i et dårligt miljø og gå fortabt. ret
I Australien tog vi, mine medarbejdere og jeg, også del i helsearbejdet. Mit hjem i Cooranbong var somme tider et tilflugtssted for syge og lidende mennesker. Min sekretær, som var uddannet på Battle Creek Sanatorium, hjalp mig som sygeplejerske. Vi tog ikke betaling af dem vi hjalp, og vi vandt folks tillid ved vor indsats for dem som var vanskeligt stillet. Med tiden blev der i Cooranbong bygget et sanatorium, og vi blev løst fra denne opgave. ret
Jeg har aldrig udgivet mig for at være profet. Hvis andre kalder mig det, må det blive deres egen sag. Men min opgave har indbefattet så meget at jeg finder det rigtigt at kalde mig selv for budbærer, en som er sendt med budskaber fra Herren til hans folk og pålagt at udføre mange slags virksomhed. ret
Da jeg sidst var i Battle Creek, forklarede jeg for en stor forsamling, at jeg ikke gjorde krav på at være en profet. Jeg nævnte dette to gange i min tale, og jeg sagde: "Jeg gør ikke krav på at være profet." Hvis jeg sagde noget andet end dette, så lad alle forstå hvad jeg har i sinde at sige, at jeg ikke hævder at have titel af profet. ret
Jeg forstod at nogle ønskede at få at vide om jeg havde de samme synspunkter nu som da de for mange år siden hørte mig tale forskellige steder i Battle Creek. Jeg forsikrede dem, at det budskab jeg bærer frem i dag, er det samme som jeg har bragt i de tres år jeg har virket offentligt. Jeg har den samme tjeneste at udføre for Mesteren nu, som jeg blev pålagt at udføre da jeg var ung. Jeg modtager undervisning af den samme store lærer. Jeg har fået følgende retningslinier: "Gør det kendt, som jeg har åbenbaret for dig. Bring det budskab videre som jeg giver dig, så det kan nå ud til folk." Det er dette jeg har forsøgt at gøre. ret
Jeg har skrevet mange bøger som har fået stor udbredelse. Jeg kunne ikke havet skrevet dem, hvis ikke Herren, ved sin gode Hellige Ånd, havde hjulpet mig. Disse bøger som indeholder den undervisning Herren har givet mig de sidste tres år, bringer lys fra himmelen, noget alle vil kunne overbevise sig om. ret
Jeg er nu 78 år og fremdeles i fuld sving med arbejdet. Vi er alle i Herrens hånd. Jeg stoler på ham, for jeg ved at han aldrig vil svigte eller forlade dem som tager deres tilflugt i ham. Jeg har overgivet mig selv i hans varetægt. ret
"Jeg takker ham som gjorde mig stærk, Jesus Kristus, vor Herre, fordi han viste mig tillid og kunne bruge mig i sin tjeneste" (Tim 1,12).
Sanatoriet, Cal. 29. juni 29, 1906. ret
afsn nr:1 | 1På fast grunn 26 |
afsn nr:2 | 1På fast grunn 26 |
afsn nr:3 | 1På fast grunn 26 |
afsn nr:4 | 1På fast grunn 26 |
afsn nr:5 | 1På fast grunn 27 |
afsn nr:6 | 1På fast grunn 27 |
afsn nr:7 | 1SM 32...1På fast grunn 27 |
afsn nr:8 | 1På fast grunn 27 |
afsn nr:9 | 1På fast grunn 28 |
afsn nr:10 | 1På fast grunn 28 |
afsn nr:11 | 1På fast grunn 28 |
afsn nr:12 | 1På fast grunn 28 |
afsn nr:13 | 1På fast grunn 28 |
afsn nr:14 | 1På fast grunn 28 |
afsn nr:15 | 1På fast grunn 29 |
afsn nr:16 | 1På fast grunn 29 |
afsn nr:17 | 1På fast grunn 29 |
afsn nr:18 | 1På fast grunn 29 |
afsn nr:19 | 1På fast grunn 29 |
afsn nr:20 | 1På fast grunn 30 |
afsn nr:21 | 1På fast grunn 30 |
afsn nr:22 | 1På fast grunn 30 |
afsn nr:23 | 1På fast grunn 30 |