Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 30. juli 1895

Interessant erfaring i Australien.

[Dette efterfølgende brev fra søster White til Bror Olsen, har vi få lov til at bringe læserne af ”The Review”. Brødrene over hele verden er interesseret i de erfaringer der er skrevet ned. – Red.]   ret

Nord Fitzroy, Australien, d 27. maj, 1895.
En stor oplevelse i Australien sabbatten d. 25. maj havde vi et godt møde i den lokale menighed her i North Fitzroy. I god tid før mødet fik jeg at vide at de ønskede jeg skulle tale på sabbatten, men jeg blev desværre kraftigt forkølet og var meget hæs. Jeg havde mest lyst til at bede mig fritaget for denne opgave, men da dette var min eneste anledning, sagde jeg: "Jeg vil stille op og jeg tror Herren vil besvare mine inderlige bønner og fjerne hæsheden, så jeg kan fremholde mit budskab for menigheden." Jeg mindede min himmelske Far om dette løfte: "Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for. ... Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!" (Luk 11,9-13).   ret

Guds ord står fast. Jeg havde bedt og jeg troede at jeg ville være i stand til at tale til menigheden. Jeg havde udvalgt en tekst, men da jeg rejste mig for at tale, blev den borte for mig og jeg følte at jeg skulle bruge andet Peters brev kapitel et som tekst. Herren gav mig stor frimodighed til at tale om Guds uendelige store nåde. Hvor meget burde hans nåde ikke værdsættes! Apostlen siger: "Nåde og fred blive eder stadig rigere til del, idet I lærer Gud og vor Herre Jesus at kende. Alt, hvad der tjener til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige magt skænket os gennem kundskab om ham, som kaldte os ved sin herlighed og guddomskraft, og derved har han også skænket os sine dyrebare og største forjættelser, for at I ved dem skal undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær, og få del i guddommelig natur."   ret

Den Hellige Ånd satte mig i stand til at tale tydeligt og klart og med kraft. Ved slutningen af talen følte jeg mig tilskyndet af Den Hellige Ånd til at bede dem komme frem som ønsker at overgive sig helt til Herren. De som ønsker forbøn, blev bedt om at give det til kende og omkring tredive personer kom frem. Blandt dem var hustruerne til brødrene F og det var første gang de havde vist nogen interesse for at komme Gud nærmere. Mit hjerte var fyldt af ubeskrivelig taknemmelighed da jeg så at disse to kvinder kom frem. Jeg forstod da hvorfor jeg var blevet så stærkt tilskyndet til at komme med denne appel. Jeg havde først tænkt at det var bedst at lade det være, for min søn og jeg var de eneste som kunne tage ledelsen ved denne anledning. Men det var som om nogen havde talt til mig og da kom denne tanke: "Har du ingen tillid til Herren?" Jeg sagde: "Det har jeg, Herre." Og skønt min søn blev meget overrasket over at jeg skulle komme med en sådan appel ved denne anledning, mestrede han situationen. Jeg har aldrig hørt ham tale med større kraft og inderlighed end den gang. Han bad brødrene Faulkhead og Salisbury komme frem og vi bøjede os alle. Min søn tog ledelsen og Herren må i sandhed have inspireret hans bøn, for han bad som om han var i Guds nærhed. Brødrene Faulkead og Salisbury bad også inderligt og jeg havde selv stemme nok til at tage del i bønnen. Jeg bad for søstrene F som for første gang offentligt sluttede sig til os. Den Hellige Ånd var med os i dette møde og mange blev dybt grebet.   ret

Ved slutningen af mødet var der mange som kom frem til platformen, tog mig i hånden og med tårer i øjnene bad om at jeg måtte bede for dem, noget jeg med stor glæde lovede. Jeg fik hilst på søstrene F og så at de var dybt bevægede.   ret

Jeg vil sige lidt mere konkret om disse A. brødre og deres hustruer. Bror Somerville var den første som interesserede disse mennesker for sandheden. Han spurgte efter bror Starrs hjælp til at give dem Bibellæsninger, og gennem denne påvirkning blev det ledt til at komme til Brighton lejrpladsen. De var henrykte over bomuldsbyen, og besluttede for at få et telt til deres familier, og derved i kunne få gavn af møderne. Hustruerne kunne være på stedet hvornår de valgte det, men mændene kunne kun deltage i møderne når deres forretninger tillod det. Men det gjorde de, satte sig selv i lysets kanal hvor den himmelske strøm kunne flyde til deres sjæle. De blev omvendte og døbte. Fra det tidspunkt lukkede de deres musikforretning på sabbaten. Faderen var meget fortørnet over deres handlemåde, for de nægte ikke blot selv at gøre forretninger, men ville heller ikke tillade ham at åbne deres musikbutik og gøre forretninger på sabbaten. Det var en meget prøvende erfaring for dem, men ved Herrens hjælp gik sagen i orden, og brødrene fortsatte deres forretning uden at forlade sandheden. De måtte lide under deres faders, moders og slægtninges modstand. Moderen til en af de to som nu havde taget sit standpunkt, havde været en forbitret modstander. Hun havde sagt at hvis hendes datter begyndte at holde sabbatten, skulle hun ikke få lov til at komme i hendes hus mere, for så ville hun være en skamplet for hele familien. Fru A havde ofte udtalt at hun ikke kunne tænke sig at blive syvenedags-adventist. Hun var vokset op i den Presbyterianske kirke og havde vænnet sig til at se på det som meget upassende for en kvinde at tale i forsamlingen. At en kvinde skulle kunne holde en prædiken, var helt utænkeligt. Hun kunne lide at høre Daniells og Corliss og syntes at de var dygtige talere, men hun ønskede ikke at høre en kvinde prædike. Hendes mand havde bedt Gud om at hun måtte blive omvendt ved søster Whites forkyndelse. Da jeg kom med appellen og bad dem som ønskede at overgive sig til Herren om at komme frem, blev alle forbavsede over at se de to søstre efterkomme opfordringen. Den søster som havde mistet sit barn, sagde at hun var bestemt på ikke at gå frem. Men Herrens Ånd havde talt så indtrængende til hende at hun ikke magtede at modstå kaldet. Da brødrene A. så at deres hustruer gik fremad, sagde de at de mærkede det som en lettelse og priste Gud. De kunne knapt nok tro deres egne øjne. Disse mennesker havde bevist Guds løfter som sande; for ved at bede havde de modtaget, og deres tro havde vokset meget på ham har gjort alle løfter sikre i Jesus Kristus.   ret

Min tro blev belønnet, og selvom jeg kom ud i vanskeligheder på grund af den hærgende epedemi, så støttede Herren mig, og opløftede mig ved hans sundhed. Jeg var så taknemmelig over for min himmelske Far, for hans nåde og godhed da han ledte disse to dyrebare mennesker til at slutte sig til menigheden sammen med deres mænd. De havde beregnet omkostningerne før de gik ind i den kristne krig. I en tid havde disse søstre fulgt sabbatsskolen. De bragte små børn med sig, så de må få gavn af undervisningen i de mindre klasser, medens de selv følte at de ville have fået meget mere ud af at studere senior-afdelingens lektier. De var meget nærmere troen på sandheden, nærmere himlens rige, end de selv troede.   ret

Denne sabbatsdag var den dyrebar dag. Var der ikke glæde i himlen over at disse to sjæle havde taget imod Kristus? Johannes siger: ”Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.« De blev ikke født af blod, ej heller af køds vilje, ej heller af mands vilje, men af Gud. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. . . . . Thi af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde.”   ret

Denne dyrebare erfaring er en af resultaterne ved Brighton lejrmødet. Indflydelsen fra dette møde er vidtrækkende. Folk har endnu ikke glemt det, men fjern og nær siges det i gode og klare vendinger. Skulle der holdes et andet lejrmøde i nærheden af Melbourne, er vi ikke i tvivl om at det vil gøre meget godt. Det vil være middel til at hjælpe mange, som har modtaget lyset og endnu ikke anerkendt sandheden, til at tage opstilling i de lovlydiges rækker.   ret

I dag har jeg været til et rådsmøde hvor der blev taget beslutning om at det næste lejrmøde skal holdes i Ballarat, men før afstemning sagde jeg: ”Jeg er bange for at I går fejl, ved at beslutte jer for lejrmøde i Ballaret i år. Brighton lejrmødet var over alle forventninger, og ud fra det lys som jeg har fået om dette møde, ved jeg at ingen af os har vurderet dens vidtrækkende indflydelse ordentligt. Mennesker har fået indtryk som ikke vil kunne udviskes. Prædikanters og folks anstrengelser for at løsne op for lejrmødets arbejde, er i høj grad nyttesløse. Hundredvis læser deres bibler med et hjertefølt ønske om at kende sandheden. Herrens Ånd drager dem til sig, skønt de nu er forvirrede over menneskers modsatrettede meninger. Herren har arbejdet oprigtigt ved lejrmødet i Brighton. En sæson er gået siden det er blevet holdt, og gør de glem af en sæson mere, vil det have store tab. Der er mange som er langt fra Melbourne, som ikke vil kunne komme til lejrmødet om det blev holdt der, men Herren har gjort meget for sit folk.   ret

”Som følge af Brighton lejrmødet, er adskillige menigheder blevet oprettet. Jeg besøgte menigheden i Williamstown, og glæde mig over at se så mange havde moralsk mod til at vise deres loyalitet mod Guds bud på trods af stadig modstand og foragt, som har dynget sig over dem og over Guds hellige lov. De har søgt alvorligt efter sandheden, og følelserne hos de alvorligt sandhedssøgende udtrykkes i salmistens ord, hvor han siger: 'Det er tid for Herren at gribe ind, de har krænket din lov. Derfor elsker jeg dine bud fremfor guld og skatte. Derfor følger jeg oprigtigt alle dine befalinger og hader hver løgnens sti. Underfulde er dine vidnesbyrd, derfor agted min sjæl på dem. Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt.’   ret

"En menighed er blevet oprettet i Hawthorne og en anden i Brighton. Omkring tres tilhører disse to menigheder. Et stort antal nye medlemmer er blevet tilføjet Prahran menigheden og til menigheden i North Fitzroy. Et antal medlemmer er også flyttet bort; men der kommer hele personer ind som hørte sandheden ved Brighton lejr-mødet. Herren drager, og nogle responderer på hans dragen. Det vil være en fejltagelse at lejrmødet til Ballarat. Lad det blive holdt der hvor personer, med sindelag for det, kan få gavn af at igen høre begrundelserne for vor tro. Sandheden må også præsenteres for en klasse som aldrig før har hørt den. Hvor teltene rejses på en ny lokalitet, vil en ny klasse tilhører kunne nås.   ret

"Nogle vil sige at disse lejrmøder er meget dyre, og at konferensen ikke kan betale til disse slags møder; men når vi ser de tre menigheder der er blevet oprettet, og trives i troen, kan vi så tøve med at besvare spørgsmålet: Vil det betale sig? Skal vi ikke hæve vore stemmer beslutsomt og sige: Det vil betale sig.”   ret