Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 31. juli 1888

Kast ikke din tillid bort.

Med glæde har vi ventet på vor Herres komme i himlens skyer. Vi har ikke turde være blandt dem som siger i deres hjerter: "Min Herre lader vente på sig;" for disse er der erklæret frygtelige veer for. Enok vandrede med Gud, og havde fællesskab med ham, og Gud underviste sin tjener om vor Herre genkomst. I det inspirerede ord står der: "Dem var det også, Enok, Adams efterkommer i syvende led, profeterede om og sagde: "Se, Herren kommer med sine hellige titusinder", til at fælle dommen over alle, og overbevise alle ugudelige iblandt dem om at deres ugudelige gerninger de har gjort, og al deres hårde tale talt imod ham." Læren om Kristi komme var allerede på dette tidlige tidspunkt kendt af en mand, som vandrede med Gud i stadigt samfund. Denne profets gudfrygtige personlighed er et billede på, hvilken tilstand af hellighed Guds folk må nå til for at kunne vente at blive optaget til Himmelen.   ret

Lære om Jesus komme skal have en markant virkning og indflydelse på menneskers liv og karakter, og på de store lærer, en af de reneste eksempler blandt mennesker, proklamerede det for den gamle verdens indbyggere, lige før vandfloden, og før hans egen forvandling til himlen. Denne store begivenhed - vor Herres ankomst i hele himlens herlighed, - må folk blive opmærksomme på, og alle bør leve med henblik på dette, - Guds dag, som snart kommer over os. Forventningen om Kristi komme får mennesker til at frygte Herren, og frygte hans domme over dem, der overtræder hans lov. Det vække dem til at erkende den store synd, det er at forkaste hans barmhjertighedsoffer.   ret

I Paulus dage, arbejde brødrene i Tessalonika under det fejlagtige indtryk, at Herren vil komme i deres tid, og Paulus skrev for at rette dette falske indtryk, skrev at der ville udspille sig ting før genkomsten finder sted. Han erklærede: "Lad ingen vildlede jer på nogen måde. Først må jo frafaldet komme, og lovløshedens menneske, fortabelsens søn, åbenbares, han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så han tager sæde i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud." Lovløshedens menneske skulle opstå og ophøje sig selv og spotte Gud, inden brødrene kunne se frem til Kristi komme. Et frafald skulle gå forud for den store begivenhed. Der ville blive åbenbaret en form for Antikrist, og frafaldets surdej skulle virke med voksende kraft indtil tidens ende. Vi skal ikke blive for overrasket over at se det udbredte frafald fra troen og fromhed. Jeg har frembåret mit vidnesbyrd de sidste fyrre år, at der burde være dem som vil falde bort fra stien, og opgive at gå for Herrens løskøbelse. Gud har sendt advarsler, irettesættelser og opmuntringer til hans folk. Han har advaret dem mod at nogle vil forlade troen, og give agt på forførende ånder.   ret

Fra begyndelsen af har det være Guds og menneskenes fjende særlige lære at Guds lov var fejlagtig og forkastelig. Han har altid fremstillet den kongelige frihedslov, som tung og uudholdelig. Han har betegnet det som "et trældoms åg." Han har erklæret at det var umuligt for mennesker at holde Jehovas forskrifter. Det har været og er stadig Satans værk. Det er forførisk lære at djævle forsøger at sprede udover verden. "Ingen lov" er Guds fjendes råb. Skal vi gå over på den store oprørs side? Hvis vi gør dette, vil det være vor ruin. Skal vi sætte Guds lov ud af kraft, fordi Satan fortæller os at vi bør være mere frie, og lykkeligere, hvis vi gør dette? Var Adam og Eva lykkeligere, og vandrede de mere frit, da de modtog og handlede på disse antydninger fra den onde?   ret

Skal vi så sige, at vi er blevet narret med hensyn til læren om Kristi genkomst? Skal vi sige, at al vor tale om hans tilsynekomst har været forgæves? Skal vi sige, at hele vort arbejde for at berede et folk, der venter hans komme, har været forgæves? Aldrig! Vi skal ikke være utålmodige og bange, fordi tiden lader vente på sig. Vi skal vente tålmodigt på, at Guds værk skal fuldendes. "Dette er den pagt, jeg efter hine dage slutter med Israels hus, lyder det fra Herren: Jeg giver min lov i deres indre og skriver den på deres hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk." "Lad os urokkeligt holde fast ved håbets bekendelse; thi trofast er han, som gav forjættelsen; og lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre" til tvivl og vantro og frafald? Nej, men "til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogen har for vane; men formane hverandre, og det så meget mere, som I ser dagen nærme sig." Hebr 10,23-25.   ret

Vi må have kendskab til skriften, så vi kan følge profetiernes linjer og forstå de specificerede fremstillinger som profeterne har givet og som Kristus og apostlene har givet, for at vi ikke vil være uvidne, men at vi må kunne se, at dagen nærmer sig, så vi med forøget iver og alvor kan formane hverandre til at være tro, gudfrygtige og hellige. "For hvis vi bevist synder efter at vi har fået kendskab til sandheden, er der ikke længere noget synds tilgivelse." Her er en meget alvorsfuld udtalelse og en som ofte skulle fremføres for sjæle, for at vise dem faren ved at indlede sig på synd efter at de har fået kendskab til sandheden. Vi skulle advare mænd og kvinder mod den vej. Det vil gavne alle, når de fristes til af forlade sandhedens snævre vej, at huske på at de som har kendskab til sandheden, falder fra, "bevist synder," bryder Guds lov ("for synd er lovbrud"), for disse er der ingen synds tilgivelse. "Kast derfor ikke jeres tillid fra jer, den har stor belønning. For I har brug for tålmodighed, for at I, efter at I har gjort Guds vilje, vil modtage hans løfte. Endnu en lille stund og så vil han som skal komme, komme og han vil ikke vente."   ret

tvivlere, og frafaldne siger til dem som har set efter deres Herres tilsynekomst: "I er falske profeter." "I årevis har i fortalt os at der varer en kort tid før Guds dag vil bryde ud; og det er tydeligt at Kristus ikke vil komme i mange, mange år." Er du bange for at sige noget sådant? Har Kristus ikke betegnet dig som en af de upålidelige tjenere som siger: "Min Herre lader vente på sig," og som begynder at spise og drikke med drankere, og slår sine medtjenere? Det inspirerede ord erklærer:   ret

”Min retfærdige skal leve af tro;" men "hvis han unddrager sig, har min sjæl ikke behag i ham." Men vi hører ikke til dem, som unddrager sig og går fortabt, men til dem, som tror og vinder deres sjæle." "Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser."   ret

Kristus taler gentagende gange om sit andet komme til jorden. En gang har han sagt: "Undres ikke her over! thi den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem: de, som har gjort det gode, for at opstå til liv, men de, som har øvet det onde, for at opstå til dom." Mere en atten hundrede år er gået siden han, som aldrig har talt som noget menneske før, udtalt disse ord. Han som ikke sige andet end sandhed, gav denne påstand, som antydede at timen var nær; men de døde ligger stadig i deres grave. Livgiverens stemme har endnu ikke kaldt de sovende hellige ud fra deres mørke fængsler, men vi har ikke mistet troen, selv om den forudsagte tid endnu ikke er oprundet. Vi arbejder, stoler på, tror og afventer, går ikke et skridt tilbage; men adlyder ordene fra vor frelses Hærfører, hvis befaling til hans folk er: "Gå fremad. "   ret

Timen kommer, Den er ikke langt væk, og nogle af os, som nu tror, vil være i live på jorden og skal se forudsigelsen gå i opfyldelse og høre Overenglens røst og Guds basun give genklang fra bjerg og dal og hav til jordens yderste grænser. Al skabningen vil høre den røst, og de, som har levet og er døde i Jesus vil reagere på livets Fyrstes kald. Det vil høres i menneskers fangehuller, i dybets huler, i jordens klipper og grotter, kun for at blive adlydt. Det er den samme røst, der sagde: "Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile," den samme røst, der sagde. "Dine synder forlades dig." Alle de, som har adlydt den røst, da den sagde: "Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig," vil høre: "Vel, du gode og tro tjener, gå ind til din Herres glæde." For dem vil den røst betyde hvile, fred og evigt liv. De vil genkende den som stemmen fra ham, der har medfølelse med deres skrøbeligheder.   ret

Skal nogen nu blive træt? Skal nogen sige: "Staden er langt væk"? Skal vi opgive vor tro og gå tilbage til undergang, når vi nærmer os den evige verden? Nej; nej. Gud lever og regerer. "Kom den første tid i hu, da I, efter at være blevet oplyst, udholdt mangen en lidelsesfuld kamp." Opgive vor tro? Miste vor tillid? Blive utålmodige? Nej, nej. Vi vil ikke tænke på noget sådant. "Thi når mennesker én gang er blevet oplyst og har smagt den himmelske gaver og har fået del i Helligånden og har smagt Guds gode ord og den kommende verdens kræfter - og så falder fra, da er det umuligt atter at bringe dem til omvendelse på ny; thi de korsfæster for deres del Guds Søn igen og gør ham til spot." ' Thi så længe en mark opsuger den regn, der ofte falder på den, og frembringer afgrøde til gavn for dem, den dyrkes for, er den under Guds velsignelse; men bærer den tjørn og tidsel, er den ingenting til og forbandelse nær, og til sidst sættes der ild på den."   ret

Den kristne fremstilles i jordiske billeder, som drikker af regnen, der kommer over jorden, og frembringer frugter til den som iklæder den og sørger for den. Kristi efterfølger skal samle saft og næring fra den levende Vin. Han skal producere frugten til Guds herlighed. Herren forlanger at alle planter i hans have skal blomstre, og bære frugt i overflod, - nogle tredive nogle tres, og nogle hundrede fold. Vi skal ikke stille os tilfreds med et øjebliks lysglimt, men hele tiden søge efter Guds Ånds oplysning. Det er vort privilegium at studere sandhedens ord, og adlyde den. Vi er ikke sikre, før vi ofte finder os foran Gud, udspringer i tro, inderlig og effektive bønner. Vi må oprejse sjælen fra dens jordiske tarvelighed til en himmelsk atmosfære, som vil rense, ophøje og forædle den til Guds paradis. Dem som holder Guds bud, har ret til at tilegne sig de rige løfter som han har fået.   ret

Måtte Guds børn være fyldt med håb og mod, med glæde og begejstring, idet de ser de ting som Gud har beredt dem, der elsker ham. "Thi hvem er vort håb, vor glæde eller vor hæderskrans for vor Herres Jesu åsyn ved hans komme, om ikke netop I er det? Ja, I er vor ære og glæde"? "Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå; derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren. Så trøst hverandre med disse ord!" "Men om tid og time, brødre! har I ikke nødig, at man skriver til jer; selv ved I jo god besked om, at Herrens dag kommer som en tyv om natten. Når de siger: "Fred og ingen fare!" da er undergangen pludselig over dem ligesom veerne over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe. Men I, brødre! lever ikke i mørke, så dagen kan overraske jer som en tyv. Thi alle er I lysets børn og dagens børn; vi hører ikke natten eller mørket til. Så lad os da ikke sove som de andre, men lad os våge og være ædru! Thi de, der sover, sover om natten, og de, der beruser sig, er berusede om natten. Men da vi hører dagen til, så lad os være ædru, iførte troen og kærligheden som en brynje og frelses håbet som en hjelm!" "Se, jeg kommer snart, og jeg har min løn med mig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er."   ret

Var Kristus en falsk profet, da han udtalte disse ord? Der er gået mere end atten hundrede år, siden Johannes hørte denne store sandhed, og endnu er Herren ikke kommet for at herske. Men skal vi opgive at se hen til hans genkomst? Skal vi sige: "Min Herre tøver med at komme?" Se hvordan den enkelte dele i profetierne er gået i opfyldelse. Lad os løfte vore hover og glæde os, for vor forløsning er nær. Det er mere nær ved end vi først troede. Skal vi ikke vente tålmodigt, fyldt med mod og tro? Skal vi ikke berede et folk, til at stå på den endelige ransagelses- og doms dag?   ret