Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

The Present Truth d. 1. august 1849

Kære Brødre og søstre

1. August, 1849. Kære brødre og søstre
Herren har vist mig at det er min pligt at fortælle jer, hvad Herren har åbenbaret mig angående den nærværende sandhed, vor prøvede, adsprede og fristende situation, og vore pligter med henblik på Guds kommende domme.   ret

Sabbatten d. 24. Marts, 1849, havde vi et lifligt, og meget interessant møde med brødrene i Topsham, Me. Helligånden blev udgydt over os, og jeg blev taget bort i Ånden til den levende Guds stad. Der fik jeg vist at Guds bud, og Jesu Kristi vidnesbyrd, i forhold til den lukkede dør, ikke kan holdes adskilte, og at tiden for at Guds bud skinner ud, i sin fulde betydning, og for Guds folk der prøves på sabbatssandheden, blev da dørene åbnet til det Allerhelligeste i den himmelske helligdom, hvor Arken er, med de ti bud inden i sig. Denne dør blev ikke åbnet før Jesu mellemkomst var afsluttet, i helligdommens hellige del i 1844. Da rejste Jesus sig op og lukkede døren til det hellige, og åbnede døren til det Allerhelligeste, og gik ind bag det andet forhæng, hvor han nu står ved arken; og hvor Israels tro nu rækker.   ret

Jeg så at Jesus havde lukket døren til det Hellige og intet menneske kan åbne den; og at han havde åbnet døren til det Allerhelligeste og intet menneske kan lukke den; (Se Åb. III, 7.8) og da Jesus har åbnet døren til det Allerhelligeste, som indeholder Arken, budene som har skinnet ud til Guds folk, og de bliver testet på sabbatsspørgsmålet.   ret

Jeg så at den nuværende test på sabbaten ikke kunne komme, før Jesu mellemkomst i det hellige blev afsluttet; og han var gået ind bag det andet forhæng; derfor, kristne, som faldt i søvn, før døren til det Allerhelligeste blev åbnet, da midnatsråbet blev afsluttet, på den syvende måned 1844; og ikke havde holdt den sande sabbat, hviler nu i håbet; for de fik ikke lyset og prøven på sabbaten, som vi nu har, eftersom døren blev åbnet. Jeg så at Satan fristede nogle af Guds folk på dette punkt. Fordi så mange gode kristne var faldet i søvn i troens sejre, og ikke overholdt den sande sabbat, betvivlede de nu om de var en test for os nu.   ret

Jeg så at fjenderne til den nuværende sandhed har forsøgt at åbnet døren til det Allerhelligeste, som Jesus har lukket; og lukke døren op til det Allerhelligeste sted, som han åbnede i 1844, hvor at den arken indeholder de to stentavler, på hvilke de ti bud er skrevet, af Jehovas finger.   ret

Satan bruger nu al sin list i denne beseglingstid, til at holde Guds folks fra den nuværende beseglende sandhed; og få dem til at vakle. Jeg så en beskyttende Gud, som drog over sit folk, for at beskytte dem i trængslstiden; og enhver sjæl som er besluttet for sandheden, og var ren i hjerte, skal dækkes med den Almægtige Guds beskyttelse.   ret

Dette vidste Satan, og arbejdede i mægtig kraft, for at holde på flest mulige menneskers tanker ubefæstede, og vakle på sandheden. Jeg så at den mystiske banken i N. Y. og andre steder, var Satans kraft; og at sådanne ting ville være mere og mere almindelige, iklæde en religiøs klædning, for at forlokke de bedragede til større sikkerhed; og drage tankerne hos Guds folk, om muligt, til de ting og få dem til at betvivle læren, og Helligåndens kraft.   ret

Jeg så at Satan arbejdede gennem agenter, på et antal måder. Han virkede gennem prædikanter som har forkastet sandheden, og er overgivet til stærke bedrag, at tro en løgn, at de må blive fordømt. Medens de forkyndte, eller bad ville nogle falde bevidstløse og hjælpeløse om; ikke ved Helligåndens kraft, nej, nej; men ved Satans åndet på disse agenter gennem dem på folk. Nogle bekendende adventister, som har forkastet den nærværende sandhed, har brugt mesmerisme, under forkyndelsen, bønnen eller i samtale for at vinde tilhængere, og folk vil glæde sig over dens indflydelse, for de tror det var Helligånden. Og nogle som har brugt det, var så langt nede i Djævelens mørke og bedrag, at de mente det var Guds kraft, de havde fået at udøve. De havde i det hele taget gjort Gud en som dem selv; og de havde regnet Hans kraft som en værdiløs ting.   ret

Nogle af disse Satans agenter påvirkede nogle af de helliges kroppe; dem som de ikke kunne bedrage og drage bort fra sandheden ved en satanisk indflydelse. Oh! om alle ville få syn for det som Gud har åbenbaret mig, så de kan kende mere til Satans snarer, og være på vagt. Jeg så at Satan var i gang på disse veje for at distrahere, bedrage og drage Guds folk bort, netop nu i denne beseglingstid. Jeg så nogle som ikke stod standhaftigt for den nærværende sandhed. Deres knæ skælvede, og deres fødder gled; fordi de ikke var fast plantet i sandheden, og den Almægtige Guds beskyttelse kunne ikke komme over dem, så længe de skælvede sådan.   ret

Satan forsøgte med ethvert kneb at holden hvor de var, indtil beseglingen var forbi, og beskyttelsen kom over Guds folk, og de var udenfor, uden et skjold fra Guds brændende vrede, fra de syv sidste plager.   ret

Gud er begyndt at drage denne beskyttelse over sit folk, og den vil meget snart drages over alle som skal have en beskyttelse på blodbadets dag. Gud vil virke med sin kraft over sit folk; og Satan også få lov til at virke.   ret

Jeg så at de mystiske tegn og under, og falske reformatorer vil vokse og spredes. Reformatorerne der blev vist mig, var ikke reformatorer fra vildfarelse til sandhed; men fra dårligt til værre; for dem som bekendte at have et forandret hjerte, havde kun pakket dem ind i en religiøs indpakning, som dækkede om et ondt hjertes misgerning. Nogle så ud som at være virkelig omvendte, så at Guds folk bedrages; men hvis man kunne se deres hjerter, ville de se aldrig have set så sorte ud.   ret

Min ledsagende engel bad mig se efter sjælekvaler for syndere som det plejede at være. Jeg så, men kunne ikke se det; for tiden for deres frelse er forbi.   ret

Ved begyndelsen af den Hellige Sabbat, (5. jan.) gik vi i bøn sammen med Bro. Belden-familien i Rocky Hill, Ct., og Helligånden faldt over os. Jeg blev taget bort i et syn til det Allerhelligeste, hvor jeg så Jesus i stadig forbøn for Israel. I bunden af hans klæde var en klokke og et granatæble, en klokke og et granatæble. Da så jeg at Jesus ikke ville forlade det Allerhelligeste, før alle sager var afgjort, enten til frelse eller til fortabelse: og at Guds vrede ikke kunne komme før Jesus havde afsluttet sit arbejde i det Allerhelligeste – aflagt sit præsteklæde og iklædt sig selv med hævnens klæder. Da vil Jesus træde ud imellem Faderen og mennesket, og Gud vil ikke længere være tavs; men udgyde sin vrede over dem, som har forkastet hans sandhed. Jeg så at nationernes vrede, Guds vrede, og tiden til at dømme døde, var forskellige begivenheder, den ene fulgte efter den anden. Jeg så at Mikael ikke havde stået frem, og at trængselstiden, som aldrig før var, endnu ikke var begyndt. Nationerne bliver nu frede, men når vor Ypperstepræst har afsluttet sit arbejde i Helligdommen, vil han stå op, påtage sig hævnens klæde, og så vil de syv sidste plager udgydes. Jeg så at de fire engle ville holde de fire vinde, indtil Jesu arbejde var udført i Helligdommen, og så vil de syv sidste plager kommer. Disse plager gjorde de onde mod de retfærdige rasende, og de mente at vi havde udgydt dem over dem, og hvis de kunne befri jorden for os, så ville plagerne vare ved. Et dekret gik ud om at ihjelslå de hellige, som fik dem til at råbe dag og nat efter befrielse. Dette var tiden for Jakobs trængsel. Da råbte alle de hellige i åndspine, og blev udfriet ved Guds Røst. Da sejrede de 144 000. Deres ansigter blev oplyst af Guds herlighed. Da fik jeg vist et kompani som råbte af smerte. På deres klæder stod skrevet med store bogstaver: ”Du er vejet på vægten, og fundet for let.” Jeg spurgte hvem dette kompagni var. Englen sagde: ”Disse er dem, som tidligere har holdt sabbaten og har opgivet den.” Jeg hørte dem råbe med en høj røst: ”Vi har troet på dit komme, og lært den med kraft.” Og medens de talte, faldt deres øjne på deres klæder og så skriften, og da ville de jamre sig højt. Jeg så at de havde drukket af de dybe vande, og besmittede resten med deres fødder – trådte sabbaten under fode, og det er derfor de er vejet på vægten og fundet for lette. Da førte min ledsagende engel mig til Byen igen, hvor jeg så fire engle flyve til Byens port, og overbragte netop guldkortet til englen ved porten. Så så jeg en anden engel hurtigt flyve fra retningen af den største herlighed, og råbte med høj røst til de andre engle, og vinkede med noget op og ned i sin hånd. Jeg spurgte min ledsagende engel om en forklaring for hvad jeg så. Han fortalte mig at jeg ikke kunne se mere end det, men han ville snart vise mig hvad de ting jeg så betød.   ret

Sabbats eftermiddag blev en af vore syg, og spurgte om forbøn som han kan blive helbredt. Vi forenede os alle i bøn til den Læge som aldrig mistede et tilfælde, og når den helbredende kraft kom ned, og den syge blev helbredt, faldt Ånden over mig, og jeg blev taget bort i et syn. Jeg så fire engle som havde et arbejde at gøre på jorden, og var på deres vej til at udrette det. Jesus var iklædt præsteklæder. Han så med medynk på restfolket, og løftede så sine hænder opad, og med en stemme i dyb medynk råbte: ”Mit blod, Fader, mit blod, mit blod, mit blod. Da så jeg et overmådeligt klart lys komme fra Gud, som sad på den store hvide trone, og blev spredt helt omkring Jesus. Da så jeg en engel med en opgave fra Jesus, flyve hurtigt til de fire engle, som havde et arbejde at gøre på jorden, og vinkede med noget op og ned i sin hånd, og råbte med høj røst: ”Hold inde! Hold inde! Hold inde! Hold inde! indtil Guds tjenere er beseglede på deres pander.” Spurgte min ledsagende engel hvad det betød det som jeg hørte, og hvad de fire engle var i gang med at gøre. Han viste mig at det var Gud som holdt kræfterne tilbage, og at han gav sine engle ordrer over alle ting på jorden, og at de fire engle fik kraft fra Gud til at holde de fire vinde, og at de var ved at lade de fire vinde få løb, og når de begyndte at lade dem få løb, så Jesu barmhjertige øjne på det restfolk som ikke beseglede, da løftede han sine hænder til Faderen og bad med ham, at han havde spildt sin blod for dem. – Da blev den anden engel hvervet til at flyve hurtigt til de fire vinde, og bad dem holde dem tilbage indtil Guds tjenere var beseglede med den levende Guds segl på deres pander.   ret

Jeg har set den ømme kærlighed som Gud har for sit folk, og at den er meget stor. Jeg så en engel over hver enkelt af de hellige, med deres vinger spredt om dem: og hvis de hellige græd af skuffelse, eller var i fare, ville den engel der fulgte dem, flyve hurtigt opad for at berette dette, og englene i Byen ville holde op med at synge. Da vil Jesus hverve en anden engel til at sige ned og opmuntre, vove og forsøge at holde dem gående på den snævre sti: men hvis de ikke gav agt på disse engles vagtsomme omsorg, og ikke ville trøstes af dem, og fortsætte med at gå på vildspor, ville englene se bedrøvet på og græde. Så vil de berette dette deroppe, og englene i byen vil græde, og vil da med høj røst sige: Amen. Men hvis de hellige holdte deres øjne rettet mod skatten foran dem, og ærede Gud ved at prise ham, så vil englene frembære glade beretninger til Byen, og englene i byen vil slå på deres guldharper og synge med en høj røst – Halleluja! og de himmelske ærkeengle vil ringe med deres smukke sange. Her vil jeg sige, at der er fuldstændig orden og harmoni i den hellige By.   ret

Alle engle der er hvervet til at besøge jorden, har en guldkort som de giver englene ved porten til Byen, når de går ind og ud. Himlen er et godt sted. Jeg længes efter at være der, og beskue min elskede Jesus, som gav sit liv for mig, og blive ændret til hans herlige billede. Oh! hvilket sprog skal der til, for at udtrykke den strålende verdens herlighed som kommer. Jeg tørster efter levende strømme, som gør vor Guds by glad.   ret

Herren har givet mig et syn om andre verdener. Jeg fik vinger, og en engel fulgte mig fra Byen til et sted der var klart og herligt. Græsset på stedet var levende grønt, og fuglene der sang en liflig sang med deres triller. Beboerne på dette sted var af alle størrelser, de var ædle, majestætiske og yndige. De bar Jesu udtrykte billede, og deres ansigter strålede af hellig glæde, udtrykte frihed og stedets lykke. Jeg spurgte en af dem, hvorfor de var meget mere lykkelige end dem på jorden. Svaret var: ”Vi har levet i absolut lydighed mod Guds bud og er ikke faldet ved ulydighed, ligesom den på jorden. Der så jeg to træer, et af den lignede meget livets træ i Byen. Frugterne fra begge så skønne ud; men af et kunne de ikke spise af. De havde ikke magt til at spise af begge, men blev forbudt at spise af det ene. Da sagde min ledsagende engel til mig: ”Ingen på dette sted har smagt af det forbudne træ; men hvis de spiser deraf vil de falde.” Da blev jeg taget til en verden som havde syv måner. Der så jeg gode gamle Enok, som var blevet forvandlet. I hans højre arm havde han en palme, og på hvert blad stod skrevet ”sejr”. Omkring hans hoved var en forblændende hvid tåge, blade i tågen, og i midten af hvert blad stod skrevet ”renhed”; og omkring bladet var stene af forskellige farver, som skinnede klarere end stjerner, og kastede genskin på bogstaverne, og fremhævede dem. På den bagerste del af hans hoved var en buge der afgrænsede tågen, og på den buge stod skrevet ”hellighed”. Over tågen var en smuk krone der skinnede klarere end solen. Jeg spurgte ham om dette var stedet han blev taget til fra jorden. Han sagde: ”Det er det ikke; men Byen er mit hjem, og jeg er kommet for at besøge dette sted.” Han gik rundt omkring på stedet lige så godt der hjemme. Jeg bad min ledsagende engel om at lade mig blive på dette sted. Jeg kunne ikke holde tanken ud at komme tilbage til denne mørke verden igen. Da sagde englen: ”Du må tilbage, og hvis du er trofast, skal du sammen med de 144 000 få privilegiet at besøge alle verdenerne og beskue Guds hånds arbejde.”   ret

16. dec. gav Herren mig et syn om himmelens rystende kræfter. Jeg så at når Herren sagde ”himlen” (når tegnes gives, som de står i Matt., Markus og Lukas,) så mener himlen, og når han sagde ”jorden” så mens jorden. Himlens kræfter er solen, månen og stjernerne: de skal herske i himlene. Jordens kræfter er dem som har herskermagten på jorden. Himlens kræfter vil rystes ved Guds røst. Da vil solen, månen og stjerne bevæges ud af deres steder. De vil ikke gå bort, men rystes ved Guds røst.   ret

Mørke, tunge skyer kom op, og tørnede sammen mod hinanden. Atmosfæren delte sig og rullede bagud, og så kunne vi se op gennem åbningen i Orion, hvorfra Guds stemme kom. Den Hellige By vil komme ned gennem denne åbning. Jeg så at jordens kræfter nu rystedes, og at begivenhederne kommer i rækkefølge. Krig, og krigsrygter, - sværd, hungersnød og vederstyggeligheder, skal først ryste jordens kræfter, da vil Guds stemme ryste solen, månen og stjerne og denne jord også. Jeg så at de rystende kræfter i Europa er ikke (som nogen lærer) himlens rystende kræfter, men det er de vrede nationers rystelse.
E. G. White   ret