Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 1. august 1893

Vital forbindelse med Kristus er nødvendig.

Dem som er Guds sande børn er troende, ikke tvivlere og kroniske skruppelmagere. De tror på Jesus Kristus som deres personlige Frelser. De tror at ”Gud elske verden således, at han gav sin enbårne søn, at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.” De tror at ”han der tror på Sønnen har evigt liv: og han der ikke tror sønnen ikke skal se livet; Men Guds vrede være over ham.”   ret

Gennem alle tiderne og i alle nationer er dem som tror at Jesus kan og vil frelse dem personligt fra synd, særligt udvalgte af Gud; de er hans dyrebare rigdom. De adlyder hans kald, og kommer ud af verden og udskiller sig selv fra enhver uren tanke og uhellig handling. Herren har gavmildt åbnet vor forståelse op for den rige sandheden, ved hjælp af Helligånden, og vi må reagere på dette ved tilsvarende medynkende og helligende gerninger, i harmoni med højere privilegier og de fortrin vi har fået betroet. Herren venter på at være gavmild for sit folk, og give dem større en kundskab om hans faderlige karakter, om hans godhed, barmhjertighed og kærlighed. Han venter på at vise dem sin ære; og hvis de følger med for at kende Herren, skal de vide at hans fremkost er ligeså parat som morgnen.   ret

Guds folk skal ikke stå på almindelig grund, men på evangeliesandhedens hellige grund. De skal holde trin med deres Leder, hele tiden se på Jesus, deres tros ophav og fuldender, gå fremad og opad, og ikke have fællesskab med mørkets upålidelige medarbejdere. Det er umuligt at fortælle hvad der kunne have været menighedens karakter og tilstand i dag, om dens medlemmer havde gjort Kristi gerninger. Det er en sørgelig kendsgerning at en stor del af Guds bekendende folk ikke havde tro på Kristus som deres personlige frelser. Havde de troet Guds løfter som er nedskrevet for dem, ville de dagligt have modtaget Guds nåde, og ville have overvundet gennem en korsfæstet og opstået Frelsers fortjenester. Det er Guds børns privilegium at befris fra at blive styret af Kødets lyster, og bevare deres særlige, himmelske karakter, som udskiller dem fra verdenselskerne. I deres moralske smag, i deres sæder og vaner, skal de skille sig ud fra verden. Hvem er Guds børn? – De er medlemmer af den kongelige familie, og et kongeligt folk, et særligt folk der fremviser hans prins som har kaldet dem ud af mørket til hans forunderlige lys. De dyrker ikke afguder, de elsker Gud af hele hjertet, og deres næste som dem selv.   ret

Guds folk må være længere fremme end de er nu, hvis de oprigtig og udholdende knytter sig dagligt til Kristus. De rykker ikke fremad, og opnår de ting som er foran dem, fordi de lader sig tiltrække og holde tilbage af almindelige sensuelle ting. Helligelsen og erfaringen hos Guds bekendende folk er ikke i harmoni med det lys og de privilegier som Gud har givet dem. De skal være lysets børn, dagens børn, og alligevel undlader mange, som har haft ophøjede privilegier at vise den tilsvarende tro og de tilsvarende gerninger. Jesus siger til dem, ligesom han sagde til den by han havde gjort mægtige gerninger i, og hvor de ikke værtsatte lyset og tilpasse deres liv efter det: »Ve dig, Korazin! ve dig, Betsajda! thi hvis de kraftige gerninger, som er sket i jer, var sket i Tyrus og Zidon, så havde de for længe siden vendt sig i sæk og aske.” Mange som hævder at tro sandheden, som er blevet velsignet med stort lys, som har haft stor anledninger foran sig, er dog ikke langt nok for at nå den høje og hellige standard, som de ville have nået, hvis de var gørere af Kristi ord; og de har ikke sat det eksempel som de skulle have sat for dem, som havde mindre erfaring end de selv i kristenlivet, og for dem som ikke kender Gud, eller Jesus Kristus som han har sendt.   ret

Hvor lidt tålmodighed er der udvist iblandt Guds bekendende børn, hvor mange bitre ord er der ikke blevet talt, hvor megen fordømmelse er der ikke udtrykt mod dem der ikke er af vor tro. Mange har set på dem fra andre kirker som store syndere, skønt Herren ikke ser sådan på dem. Dem som ser sådan p medlemmer fra andre kirker, har brug for at ydmyge sig selv under Guds mægtige hånd. Dem som de fordømmer kan kun have haft lidt lyd, få anledninger og privilegier. Hvis de havde det lys som mange af medlemmerne i vor menighederne har haft, kunne de have rykket frem til et langt større trin, og bedre kunne vise deres tro for verden. Om dem som praler af deres lys, og alligevel ikke vandrer i det, siger Kristus: ”Men jeg siger jer: Det skal gå Tyrus og Zidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum! [Syvendedags adventister, som har haft større lys] Mon du skal ophøjes indtil Himmelen? Til Dødsriget skal du fare ned! thi hvis de kraftige gerninger, som er sket i dig, var sket i Sodoma, da var den blevet stående til den dag i dag. Men jeg siger jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.” ”På den tid tog Jesus til orde og sagde: »Jeg priser dig, Fader, Himmelens og jordens Herre! fordi du har skjult dette for de vise og kloge [efter deres egen vurdering] og åbenbaret det for de umyndige.”   ret

"Og nu, fordi i øver alle disse gerninger, lyder det fra Herren, og fordi i ikke ville høre, når jeg årle og silde talede til eder, eller svare, når jeg kaldte på eder, derfor vil jeg gøre med huset, som mit navn nævnes over, og som i stoler på, og med stedet, jeg gav eder og eders fædre, ligesom jeg gjorde med Silo; og jeg vil støde eder bort fra mit åsyn, som jeg stødte alle eders brødre bort, al Efraims æt.”   ret

Herren har oprettet institutioner af stor betydning iblandt os og de skal styres efter Guds plan, ikke som verdens instutioner. De skal ledes med det ene formål for øje at ære Gud, så sjæle kan blive frelst. Helligåndens vidnesbyrd er kommet til Guds folk, men mange har ikke givet agt på advarsler og råd.   ret

”Hør dette, du tåbelige folk, som er uden forstand, som har øjne, men ikke ser og ører, men ikke hører: Vi I ikke frygte mig, lyder det fra Herren, eller bæve for mit åsyn? Jeg, som gjorde sandet til havets grænse, et evigt skal, som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner det intet; om end dets bølger larmer, kan de ikke overskride det. Dette folk har et trodsigt og genstridigt hjerte, de faldt fra og gik bort. De siger ikke i deres hjerte: "Lad os frygte Herren vor Gud, som giver os regn, tidligregn og sildigregn til rette tid og sikrer os ugerne, da der skal høstes." Eders misgerninger bragte dem i ulave, eders synder unddrog eder det gode. Thi der findes gudløse i mit folk; de ligger på lur, som fuglefængere dukker de sig; de sætter fælder, de fanger mennesker. Som et bur er fuldt af fugle, således er deres huse fulde af svig; derfor bliv de store og rige. De er tykke og fede og så strømmer de over med onde ord; de hævder ikke den faderløses ret, at det måtte gå dem vel og hjælper ikke de fattige til deres ret. Skulle jeg ikke hjemsøge sligt? lyder det fra Herren; skulle min sjæl da ikke tage hævn over sligt et folk?" Jer. 5,21-29.   ret

Skal Herren tvinges til at sige: "Du må ikke gå i forbøn for dette folk eller frembære klage eller bøn eller trænge ind på mig for dem, thi jeg hører dig ikke." Jer 7,16. "Derfor er bygerne blevet holdt tilbage og der er ikke kommet sildigregn. ..... Vil du ikke råbe til mig: Min Fader, du er min ungdoms vejleder." Jer. 3,3-4 (Engelsk overs)   ret

Vil de mennesker, som er blevet betroet sandhedens skatte, ikke betænke de umådelige privilegier, som Guds Søns offer på Golgatas kors har købt os? Vi skal dømmes efter det lys, som er betroet os og vi har ingen undskyldning for vor adfærd. Vejen, sandheden og livet er nådigt sat foran os. Mange søger at undskylde sig ved at sige: "Døm mig ikke ud fra et enkelt svagt træk i min karakter, se min karakter i sin helhed." Vi føler altid en dyb smerte, når en synder prøver at undskylde sin synd og dække over den - og ikke indser faren ved at værne om et karaktertræk, som ikke ligner Jesus. Vi skal sætte hele vor vilje ind på Guds side og være fast overbevist om, at vi ved hans nåde kan komme bort fra synden. Synd er lovovertrædelse. Og det er ikke størrelsen af en synd, der gør den til synd. Det blev Adam og Eva forbudt at spise af kundskabens træ. Det var kun en lille prøve, men ulydighed mod Gud var overtrædelse af hans lov.   ret

De små synder, som mennesker anser for at være så ubetydelige, at de ikke vil blive fordømt for dem, er meget anstødelige i Guds øjne. Nu vil nogen sige: "Du er for streng. Et menneske må have lov til at have små karakterfejl." Lad os høre, hvad Kristus siger: "Den, der holder hele loven, men blot på et punkt snubler, er blevet skyldig i alle." Jak 2,10. Mennesker vover at begå synder, som er alvorlige i Guds øjne og mener ikke, at de vil blive holdt ansvarlige for dem, fordi de siger, at de skyldes nervøsitet eller deres særlig temperament; men det er blot at berolige samvittigheden og råbe: Fred, fred! når der ikke er nogen fred. Synd er synd og det er en forfærdelig vildfarelse ikke at betragte den som meget alvorlig.   ret

Vi kan smiger os selv med, at vi er fri for mange ting, som andre gør sig skyldige i, men hvis vi har nogle stærke punkter i vor karakter og kun et svagt punkt, er der alligevel en forbindelse mellem synden og sjælen. Hjertet er delt i sin tjeneste og siger noget selv og lidt for dig. Et Guds barn må undersøge og blive klar over, hvad synd han har kælet for og givet efter for og han bør tillade Gud at skære den ud af hans hjerte. Han bør besejre den ene synd, thi den er ikke en ubetydelighed i Guds øjne.   ret

En vil måske sige: Jeg er ikke ond af mig, men når jeg bliver opirret, kan jeg sige stygge ting, skønt jeg altid er bedrøvet bagefter, når hidsigheden er løbet af med mig. En anden siger: Jeg har denne eller hin fejl, men jeg foragter sådanne og sådanne svagheder hos en vis person af mit bekendtskab. Herren har ikke givet os en liste af synder med forskellige grader, så at vi kan anse nogle af dem som værende af lille betydning og mene, at de kun gør lidt skade, medens andre er af større betydning og gør megen skade. En kæde er ikke stærkere end dens svageste led. Selv om vi erklærer at alle leddene i kæden er gode undtagen et, så kan man slet ikke stole på den kæde. Enhver sjæl, som træder ind i Guds rige, må studere spørgsmålet om at sejre. Det utålmodige ord, der slap over dine læber, burde ikke have været udtalt. Den ide, at man ikke værdsætter din karakter tilstrækkeligt, må du slå af hovedet thi det svækker din indflydelse og giver det sikre resultat, at du ikke står ret højt i andres omdømme. Du bør overvinde den ide, at du er en martyr og stole på Kristi løfte: ”Min nåde er dig nok.”   ret