Review and Herald d. 1. august 1899
Sygdomme og dens årsager
Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den. ret
Sandheden lignes ved en meget kostelig perle. Den må gives den fornemste plads i hjertet; for den alene kan overbevise om og frigøre fra synd. Ved at sam¬menligne Himmeriget med en perle havde Kristus til hensigt at bevæge enhver sjæl til at sætte pris på denne perle frem for noget andet. Besiddelsen af denne perle, hvilket er ensbe¬tydende med at besidde Jesus som sin personlige Frelser, er et symbol på sand rigdom. Det er en skat frem for alle andre skatte. ret
Kristus står rede til at tage imod alle, som kommer til ham i oprigtighed. Han er vort eneste håb, vort Alfa og Omega. Han er vor sol og skjold, vor visdom, vor helliggørelse, vor retfærdighed. Alene formedelst hans kraft kan vi bevare Guds kærlighed i vore hjerter. Han længes efter at give os hvile og fred. Men han tåler ikke det ringeste hykleri eller falsk foregivende. Det er sådanne, som siger og ikke gør, som bekender sig til sandheden, men fornægter den i deres liv. Herren ved, hvem det er. ret
Ved et tilfælde advarede Kristus sine disciple om ikke at kaste perler for dem, som ikke forstod eller satte pris på deres værdi. De skulle være forsigtige med, hvorledes de anvendte deres tid og deres kræfter. "Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres perler for svin, for at de ikke skal trampe dem ned med deres ben og så vende sig om og sønderrive jer." ret
Der er nogle, som vil blive reddet fra syndens og fordærvelsens laveste dybder. Esajas taler om disse: "Vask jer, rens jer!", siger han, "fjern jeres onde gerninger fra mine øjne, hold op med at handle ondt, lær at handle godt! Stræb efter ret, hjælp den undertrykte, skaf den faderløse ret, før enkens sag! Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld." ret
Al ugudelighed må aflægges. Al synd må vi angre og afstå fra. Om synderne end var som skarla¬gen, skal de blive hvide som sne. En fuldstændig forandring må finde sted i karakteren. Men dersom personer efter at være kommet i berøring med den, som virker for deres frelse, og efter at være blevet forsøgt og prøvet, ikke ved deres liv beviser, at der blevet renset fra og har aflagt syndige vaner og skikke, så viser de derved, at de ikke sætter tilbørlig pris på sandhedens kostelige perle. Dersom de viser uærlighed i nogen handel, enten det så er i timelig eller åndelig hen¬seende, dersom de ikke gør ret og skel, så viser de, at de betragter Guds rige nåde som noget ganske almindeligt. De fatter ikke værdien af den meget kostbare perle. ret
Der er nogle, som bekender sig til at tro sandheden, men de kan ikke føre en uærlig vandel og alligevel vandre på den trange vej og gå ind gennem den snævre port. Ved deres handlinger viser de, at de har valgt den vej, hvorpå verden vandrer. "Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!" ret
Vi vil træffe på sådanne, hvis samvittighed er blevet så sløv og fordærvet, at de ikke er i stand til at gøre forskel på og fatte de herlige sandheder i Guds ord. Lad os derfor være forsigtige med hensyn til, hvem vi omgås og forener os med. Når det er mennesker, på hvem sand¬heden intet indtryk gør, og som ikke sætter pris på den kostelige perle, når de handler uærligt mod Gud og deres med¬mennesker, når de viser, at den frugt, de bærer, er det for¬budne træs frugt, så tag jer i vare, for at I ikke ved at forbinde jer med sådanne skal tabe forbindelsen med Gud. Det ses tydeligt, at Gud ikke virker i og ved dem, og den kundskab, man får ved at være sammen med dem, er vildledende. I kan ikke være en livets lugt til livet for sådanne, for de sætter ikke pris på Guds ord. ret
Ligesom i fortiden vil vi også i fremtiden se alle slags mennesker med vidt forskellige karak¬tertræk. Vi vil blive vidne til et frafald hos nogle af dem, som vi havde den største tillid til, og som vi troede var stålsatte i det gode og tro mod rette principper. Der ind¬træffer noget, som sætter dem på prøve, og så svigter de. Dersom sådanne falder, siger nogle, hvem kan man så stole på? Dette er en Satans fristelse, hvorved han søger at få dem til at vakle, som vandrer på den trange vej. De, som falder, har øjensynlig fordærvet deres vej for Herren. De er en advarsel, hvoraf dem, som bekender sig til at tro på sandheden, kan lære, at Guds ord alene kan redde fra synd og bevare den trofaste på hellighedens vej. ret
Guds ord er den meget kostelige perle. Det er uforanderligt, evigt. Sandheden, således som den er i Jesus, leder menneskene på den rette vej og bevarer dem derpå. Sandheden er et anker for sjælen, fast og ubevægeligt. Men sandheden er ikke sandhed for den, som ikke adlyder den. Når de viger af fra sandhedens principper, så viser de sig altid troløse i betroede tillidshverv. Enhver sjæl, lige meget hvilken stilling i livet han befinder sig i, bør se til, at sandheden formedelst Guds Ånds kraftige virkning har slået dybe rødder i hjertet. Dersom ikke det sker, vil de, som prædiker Ordet, vise sig utro i deres hellige kald. De, som ikke vandrer i lyset, ligesom Kristus er i lyset, er som blinde, der leder blinde. "De er som skyer, der drives forbi af vindene uden at give regn, og som træer, der står uden frugt om efteråret, to gange døde og revet op med rode." ret
afsn nr:1 | Evangeliets sendebud 513/99 |
afsn nr:2 | Evangeliets sendebud 513/99 |
afsn nr:3 | Evangeliets sendebud 513/99 |
afsn nr:4 | Evangeliets sendebud 513/99 |
afsn nr:5 | Evangeliets sendebud 513/99 |
afsn nr:6 | Evangeliets sendebud 513/99 |
afsn nr:7 | Evangeliets sendebud 513/99 |
afsn nr:8 | Evangeliets sendebud 514/99 |
afsn nr:9 | Evangeliets sendebud 514/99 |
afsn nr:10 | Evangeliets sendebud 514/99 |