Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 2. august 1881

Hvile til den trætte.

Jesus inviterer de trætte til at komme til ham for at få hvile. Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let." Matt 11,28-30   ret

Mange som hører denne indbydelse sukker efter hvile, og alligevel presse videre på knudrede sti, klynge deres byrder tættere til deres hjerter. Jesus elsker dem, og længes efter at bære deres byrder og dem selv også i hans stærke kærligheds arme. Han indbyder dem til at lægge tunge på ham selv. Jeres frygt og usikkerhed, der berøver dig fra fred og hvile, vil han fjerne; men du må komme til ham, og fortælle ham den skjulte ve i dit hjerte. Han byder din tillid ind, som bevis på din kærlighed til ham. Jesus vil hellere have det ydmyge og tillidsfulde hjertes gave, frem for al den velstand rigdomme kan give. Gennem sine budbringere indbyder han dine egne gaver til at komme. Kom kun til ham som et barn kommer til sine forældre i enkelhed og tillid, og den guddommelige berøring fra hans hænder vil lette jer af jeres byrder.   ret

Lad os ikke glemme at Kristus er vejen, sandheden og livet. Den medfølende Frelser indbyder alle til at komme til ham. Lad os tro vor Herres ord, og ikke gøre vejen til ham så hård. Lad os ikke rejse på den kostbare vej, lade Herrens løskøbte vandre på den med knurren, med tvivl, med omtågede onde varsler, sukke, som om du tvinges til en ubehagelig og krævende opgave. Kristi veje er behagelighedens veje, og alle hans stier er fred. Hvis vi har lavet ujævne stier for vore fødder, og påtaget os tunge byrder at tage os af, ved at samle os rigdomme på jorden, så lad os nu gøre om på det, og følge den sti Jesus har beredt for os.   ret

Vi er ikke altid villig til at give vore byrder til Jesus. Nogle gange udgyder vi vore trængsler for menneskers ører, og fortæller vore trængsler til dem som ikke kan hjælpe os, og forsømmer at betro Jesus alt, så han kan ændre de sorrige veje til glædens og fredens stier. Selvfornægtelsens, selvopofrelsens kærlighed giver herlighed og sejer til korset. Løfterne i Guds ord er meget dyrebare. Vi må studere hans ord, hvis vi vil kende hans vilje. De inspirerede ord, studeres omhyggeligt og adlydes i praksis, vil lede vore fødder på en jævnet sti, hvor vi kan vandre uden at snuble. O, om prædikanter og folk ville tage alle byrder og forviklinger til Jesus, som venter på at tage imod dem og give dem fred og hvile. Jesus vil aldrig svigte dem som sætter deres lid til ham.   ret

Vi lever i en tid, hvor ondskaben har fået overhånd. De sidste tiders farer lurer omkring os, og fordi uretfærdigheden er blevet stor, bliver kærligheden kold hos mange. Sådan behøver det ikke at være, hvis alle vil komme til Jesus, og stole tillidsfuldt på ham og tro på ham. Værnes der om hans sagtmodighed og ydmyghed, vil det bringe fred og hvile og moralsk styrke til enhver sjæl.   ret

Den korte tidsfrist tilskynder os til at søge retfærdighed og få Kristus til ven. Men dette er ikke hovedårsagen. Den smager af egoisme. Er det da nødvendigt, at skrækken for Herrens dag skal holdes os for øje for ved frygt at tvinge os til at handle rigtigt? Sådan burde det ikke være. Jesus virker dragende. Han er fuld af kærlighed, barmhjertighed og medlidenhed. Han tilbyder at være vor ven, at vandre med os ad alle livets besværlige veje. Han siger til dig: Jeg er Herren, din Gud, du skal vandre med mig, og jeg vil fylde din sti med lys. Jesus, selve Himmelens Majestæt, tilbyder dem, der kommer til ham med deres byrder, deres svaghed og deres bekymringer, at blive ophøjede til at være hans venner. Han vil gøre dem til sine kære børn og til sidst give dem en arv af større værd end kongernes riger, en herligheds krone, der er rigere end nogen, der nogen sinde har smykket den mest ophøjede jordiske herskers pande.   ret

Det er vor pligt at elske ham som vor Genløser. Han befaler os at elske, og som en ven indbyder han at elske. Kristi indbydelse til os alle er et kald til et liv i fred og hvile, - et liv i frihed og kærlighed, og til en rig arv i det fremtidige evige liv. Hvorfor skulle vi da modsætte os hans invitation og afvise hans kærlighed? Hvis vi vælger at leve med Kristus gennem uendelige tider i evigheden, hvorfor ikke vælge ham som vor bedste og mest ærede og elskede ledsager her? Kristus indbyder os alle til et liv i fred og hvile, et liv i frihed og kærlighed, og til en rig arv i det fremtidige udødelige liv. Det er vor forrettighed at gå en stille, fortrolig, glad vandring med Jesus hver eneste dag, vi lever.   ret

Vi behøver ikke at lade os skræmme, hvis denne frihedens vej fører os gennem strid og lidelser. Den frihed, vi kommer til at nyde, bliver så meget mere værdifuld, fordi vi har ofret noget for at opnå den. Den fred, som overgår al forstand, vil koste os kamp med mørkets magter, en hård strid mod egenkærlighed og skjulte synder. De sejre der dagligt opnås gennem udholdende og utrætte anstrengelser for at gøre godt, vil være dyrebar gennem Kristus som har elsket os, som gav sig selv for os, at han kunne forløse os fra al uretfærdighed, og rense sig selv et særskilt folk, der er ivrig efter gode gerninger.” Vi bør søge at opnå Kristi fortrinlighed. Står vi over for fristelser bør vi skole os selv til fast udholdenhed, som ikke vil anspore en eneste knurrende tanke, selvom vi kan være trætte af sliddet, og af kampen for troens gode strid.   ret

Tak Gud at nogle er gået igennem pinsler med utilsløret lys. Deres håb og tro er stærk, fordi det er erhvervet ved kampe og næret ved lidelser. Hvis det ikke var for disse troens helte, som har lært at holde ud, og lide og være stærke, vil det ellers have set håbløst ud. Hvordan kunne nogen af os ellers kende til at vise den sørgende, den bebyrdede, den forpinte forståelse, og være dem en hjælp for hvad de behøver, hvis vi aldrig selv havde erfaret lignende trængsler? Vi kan ikke i dybeste forstand værdsætte vor frelser, før vi med troens øje kan se ham, nå selve dybden af menneskelig elendighed, påtage sig menneskelig skikkelse, evnen til at lide, og gennem sin lidelse udstrække sin guddomskraft til at frelse syndere og hæve dem op til fællesskab med sig selv. Hvorfor har vi dog så lidt synds erkendelse? Hvorfor viser vi så lidt anger? Det er, fordi vi ikke kommer nærmere til Kristi kors. Samvittigheden forhærdes gennem syndens bedrag, fordi vi holder os borte fra Kristus. Tænk dog på vor frelses banebryder! For vor skyld led han skam, for at vi ikke skulle lide evig skam og foragt. Han led på korset, for at der kunne skænkes de faldne mennesker barmhjertighed. Guds retfærdighed står ved magt, og den skyldige menneskeslægt har fået tilgivelse. Jesus dør, for at syndere kan leve. Den Højestes Søn bærer skammen for stakkels synderes skyld, for at de kunne blive købt fri og kronet med evig herlighed.   ret

Fra Golgata kors udgår en dragende kraft, som siger os, hvorfor vi burde elske Kristus nu, og hvorfor vi burde betragte ham som den første og sidste og bedste i alt. Vi burde indtage vor rette plads i ydmyg anger ved korsets fod. Vi kan lære ydmyghedens og sagtmodighedens lektie, hvis vi drager op til Golgata, og når vi betragter korset, ser vi vor lidende frelser i sjæleangst, Guds Søn døende; den retfærdige for den uretfærdige. Se ham, der kunne tilkalde hjælp fra legioner af engle med et ord, blive gjort til genstand for spøg og lystighed, for forhånelse og had. Han giver sig selv som et offer for synden. Da han blev forhånet, truede han ikke; da der lød falske anklager imod ham, åbnede han ikke sin mund. På korset beder han for sine mordere. Han døde for dem. Han betaler en uendelig stor pris for hver eneste en af dem. Han ønsker ikke at miste én af dem, som han har købt for så stor en pris. Han giver sig selv hen til at blive slået og pisket uden at klage. Og dette offer, der ikke beklager sig, er Guds Søn. Hans trone er fra evighed af, og der er ikke ende på hans kongedømme.   ret

Kom til Jesus alle I som søger jeres egne fornøjelser og finder glæde i syndige udskejelser. Oh, se, se på Golgatas kors; betragt det kongelige offer, som lider for din skyld, vær klog og søg livets kilde og den sande glæde endnu medens du har mulighed for det. Kom nu til Jesus, du der klager og surmuler over de småting der går dig imod her i livet. Se op til Jesus, han er dit sande forbillede. Han forlod den kongelige trone, hans høje embede og afklædte sig sine kongelige klæder og iklædte sin guddommelighed, menneskelighed. For vor skyld blev han fattig, for at vi kunne blive rige.   ret

Guds Søn blev forkastet og foragtet for vor skyld. Kan du, når du betragter korset og med troens øje ser Kristi lidelser, beklage, dig over dine lidelser, dine prøvelser? Kan du nære hævn til dine fjender i dit hjerte, medens Kristi bøn for dem, der bespotter ham, dem, der myrder ham, lyder fra hans blege, skælvende læber: "Fader! tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør." Luk 23,34.   ret

Et arbejde ligger foran os med at undertrykke stolthed og forfængelighed og søge et sted i vore hjerter, og gennem anger og tro bringe os selv i fortroligt forhold og hellig samtale med Jesus Kristus. Vi må ikke vige tilbage for den dybe ydmygelse og fornedrelse, som Guds Søn underkastede sig for at kunne løfte os op fra syndens fornedrelse og trældom og give os sæde ved sin højre hånd. Vi må skjule vort eget jeg i Jesus Kristus og lade ham vise sig i vor tale og vort væsen som den eneste, der er helt fuldendt og den herligste blandt ti tusinder! Vort liv og vor optræden vil vidne om, hvor højt vi skatter Kristus og den frelse, han har udviklet for os til en så stor pris for ham selv. Når vi bestandig ser hen til ham, der er gennemboret for vore synder og tynget af vore smerter, da får vi kraft til at ligne ham. Vi skal i et villigt og lykkeligt fangenskab lænke os til Jesus Kristus. Det er på høje tid, at vi helliger de få kostbare timer, der er tilbage af vor prøvetid, til at tvætte vor karakters klædebon og gøre den hvid i Lammets blod, så at vi kan være blandt den hvidklædte skare, som skal stå omkring den store hvide trone.   ret