Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 5. august 1884

Kristen erfaring

Da Israels børn var slaver i Ægyptens land, kaldte Gud dem ud af trældommen til et sted hvor de kunne tilbede ham ubegrænset. Han virkede for dem undervejs ved mirakler; han har også prøvet dem ved at føre dem ud på smalle steder. Men på trods af Guds forunderlige handlemåde med dem, og deres udfrielse så mange gange, knurrede de da han blev prøvet af ham. Deres valgsprog var: “Var vi dog blot døde for Herrens hånd i Ægypten.”   ret

Mange som bekender at tro sandheden i disse sidste dage tror det er besynderligt at isralitterne var så utaknemmelige, at de glemte hvad Gud havde gjort for dem, og knurrer endog over de vanskeligheder de var kommer ud for under deres rejse, skønt disse personer havde haft det værre end dem i Guds øjne. Gud har givet os stort lys. Vi har en så klar og tydelig sandhed, at den ikke kan modstås; alligevel værdsættes denne store velsignelse, eller endog erkendes. Hvis trængslerne rejser sig, tror nogle at de har haft en vanskelig tid, og begynder at se tilbage. Nogle ved ikke hvad rensende prøvelser er, og de gør det til prøvelser for sig selv. De mister let modet, og Satan gør deres klager større, og lægger tankerne i dem, at giver de efter, vil de miste deres indflydelse og ikke være nyttige.   ret

Det er en frygtelig ting at knurre imod Gud. Skulle hans hånd trækkes tilbage fra disse mennesker der beklager sig, og de overlades til sygdomme og død, så vil de vide hvad trængsler er. De har ikke i tanke at den vej de går på er ujævn og selvfornægtende, og de må ikke forvente noget der gør det glat som om de rejste på den brede vej. Gud forsøger sit folk i denne verden. Dette er udrustningsstedet der viser sig under hans tilstedeværelse. Her vil personer vise magt påvirker deres hjerter og kontrollerer deres handlinger. Hvis det er den guddommelige sandheds magt, vil det føre til gode gerninger. Men hvis onde engle kontrollerer hjertet, vil det kunne ses på forskellige måder. Frugten vil være selviskhed, ærgerrighed, stolthed og andre onde lidenskaber.   ret

Dem der bekender religion er ikke ville til at ransage deres egne hjerter nøje; og det er en frygtelig kendsgerning at mange giver efter for et falsk håb. Nogle læner sig op af en gammel erfaring som de fik for flere år siden; men når de kommer frem til denne hjerteransagelsens tid, når alle skal have en levende erfaring, har de intet at berette. Når de undertrykker de synder som Gud hader, vil Jesus komme ind og holde måltid sammen med dem, og de vil være sammen med ham. Når der drages styrke fra Jesus, vil de vokse op til ham, og kunne sige med hellig triumf: ”Tak til Gud, som giver os sejr gennem vor Herre Jesus Kristus.” Men det vil være mere behageligt for Herren hvis lunkne religionsbekendere aldrig havde nævnt hans navn; for de er en anstødssten for ikke-troende, og en stadig byrde for dem vil være Jesu trofaste efterfølgere.   ret

Herren kommer snart, og vi må ikke lægge den begivenhed fra os. Nu er det vor pligt at forberede os for de kommende ting på jorden, og lade vore gerninger svare til vor tro. Tankesindet må dvæle ved Gud; vor indflydelse må tælle på sandhedens side. Vi kan ikke ære Herren når vi er uforsigtige og ligeglade; vi kan ikke ære ham når vi fortvivles. Vi må være alvorlige på vor egne sjæles frelse, og på at frelse andre. Al opmærksomhed må rettes til dette arbejde, og alt andet i anden række.   ret

En formel gudsfrygt vil ikke frelse nogen. Alle må have en dyb og levende erfaring. Dette alene vil frelse dem i trængslens stund. Så vil deres værk afprøves for hvilken slags det er; og hvis det er guld, sølv og dyrebare stene, vil de skjules som hemmeligheder i Herrens telt; men hvis deres arbejde er træ, hø og stubbe, kan intet beskytte dem fra Jehovas vredes ildhu.   ret

De unge såvel som de der er ældre, vil pålægges at give en begrundelse for deres håb. Men sindet, som Gud har indrettet til de bedre ting, som er formet til at tjene ham fuldstændig, får ofte lov til at strejfe formålløst rundt, eller dvæle ved ting der ikke har nogen virkelig betydning. Det kunne være oplært til at grib den kristne håbs sande fundament; dets kræfter bruges på romanlæsninger, klæder og modeshow, stolthed og forfængelighed. Dem som lader sig adsprede af tomme eventyrer giver fantasien næring, men sindet ledes direkte fra Gud. Interessen udslettes med hans dyrebare ord, som er givet os som vejledning for vore fødder igennem denne mørke verdens farer.   ret

Det dyrebare ord fortæller os hvordan vi kan undgå Guds vrede, og det store offer som blev givet så vi kan glæde os over hans nærvær for altid. Hvis nogen ikke når det til sidst, har hørt sandheden som de har i dette lysets land, vil det være deres egen skyld; de vil være uden undskyldning. Vejen er jævnet; men de lader sindet adsprede af andre ting, og har ingen interesse i at finde ud af Guds vilje. Bekendende kristne gør små detajler med Gud, og når det hellige ord skal dome dem, på den sidste dag, vil de findes for lette. Ordet er standarden; deres motiver, ord og gerninger og den måde som de bruger deres tid på, vil sammenlignes med Guds skrevne ord; og hvis de ikke når det, vil deres sag afgøres for altid.   ret

Mange måler sig selv iblandt dem selv, og sammenligner deres liv med andres liv. Sådan bør det ikke være. Ingen anden end Kristus har givet os et eksempel. Det er vort sande forbillede, og enhver bør kæmpe for at efterligne ham dygtigt. Vi er medarbejdere sammen med Kristus, eller er vi medarbejdere sammen med fjenden. Enten samler vi med Kristus eller spreder. Vi er afgjorte, helhjertede kristne, eller er vi det slet ikke. Kristus siger: “Jeg ville ønske du var kold eller varm. Men fordi du er lunken, og hverken kold eller varm, vil jeg udspy dig af min mund.”   ret

Nogle ved knaptnok hvad selvfornægtelse er, eller hvad det vil sige at lide for sandhedens skyld; men ingen vil indtage himmelen uden at gøre et offer. Der bør værnes om selvfornægelsens ånd. Nogle har ikke lagt sig selv som et offer på Guds alter. De føjer sig i ilter og ustadig temperament, tilfredsstiller deres appetit, og bemærker deres egen selvinteresse, uden hensyn til Guds sag. Dem som er villig til at ofre for det evige liv vil få det, og det vil være værd alt hvad det koster. Jo mere overmådelig og evig herlighedsvægt vil fordunkle al jordisk behag.   ret

Jeg ville ønske at alle kunne erkende noget af Guds søns forunderlige kærlighed, hvem englene tilskriver ros, ære og herlighed. Han var så interesseret i vor frelse, at han forlod sin høje rang i himlen for vor skyld, og bar tålmodigt al ydmygelse og ringeagt, som mennesker kan lægge sig helt på ham. Han blev såret, slået og skamslået; han blev spændt ud på Golgatas kors, og led den mest pinefulde død, så vi kan glæde os over himlens lys, og leve med ham i de boliger der er beredt for os.   ret

Hele himlen er interesseret i vor frelse; og skal vi så være ligeglade? Skal vi så være ubekymrede som om det var en lille ting om vi er frelste eller fortabte? Skal vi ringeagte det offer som er blevet gjort for os? Nogle har gjort dette, og Guds rynkende mine er over dem. Men hans Ånd vil ikke altid være såret. Efter at Gud har gjort alt hvad der kan gøres for at frelse mennesker, hvis de stadig viser at de ringeagter barmhjertigheden i deres liv, så vil døden være deres del; og det vil være en skæbnesvanger død, for de vil kunne mærke de pinsler som Kristus mærkede på korset. De vil erkende hvad de har tabt, - evigt liv og evig arv.   ret

Unge og gamle har en kamp foran sig. De skal ikke sove et øjeblik, for en listig fjende står hele tiden på lur for at lede dem på vildspor og overmande dem. Der må ske en fuldstændig og uforbeholden overgivelse til Gud, at kærligheden til verden og jordiske ting må lægges bort og vendes bort derfra, ellers kan vi ikke være Kristi disciple. Jesus kommer snart: og vil han anerkende dem som sit folk, som har tilpasset sig verden? Oh, nej. Han vil ikke acceptere andre end dem som er rene og hellige, - dem som er blevet renset og gjort hvide, og holder sig adskilte og uplettede fra verden.   ret

Kristi liv og ånd er den eneste standard for udmærkelse og fuldkommenhed; og vor eneste sikre vej er at følge hans eksempel. Går vi dette, vil han vejlede os med sine råd, og derefter tage imod os i herlighed. Hvis vi kæmper for at vandre i vor Genløsers fodspor, hvis vi lever for det, og tror på det, er Gud villig til at give os sin frie Ånd, - mere villigt en jordiske forældre giver deres børn gode gaver. Da skal vi vandre i lyset, ligesom han er lys. Og vi skal ”sammen med alle de hellige må kunne fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I kan fyldes med hele Guds fylde.”   ret