Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 8. august 1893

I Kristi undervisning sættes det sande og det falske i kontrast til hinanden. Vi behøver ikke at tøve med at finde vor glæde i det, som er rent og himmelsk, at tale om det, der er godt, at bringe klarheden, som Gud har givet vort sind. Vi bør alvorligt ønske at være ligesom det fuldkomne Forbillede. Vi bør takke Gud, at vi ved hjælp af hans Ånd kan skelne mellem det rene og hellige og det urene og uhellige. Ved at beskue og efterligne det fuldkomne Forbillede vil vi fremstille en kristuslignende karakter for verden. Vi har ønsket meget, at andre skulle besidde en sådan karakter og er blevet meget fortvivlede, fordi de ikke udviste kristuslighed i deres liv; men lad os sørge for, at andre ikke er fortvivlede ved at se denne samme mangel i vor egen karakter.   ret

Vi kan skabe en uvirkelig verden i vort sind og forestille os en ideel kirke, hvor Satans fristelser ikke længre tilskynder os til det onde, men fuldkommenhed ekisterer kun i vor fantasi.   ret

I denne verden vil vi blive håbløst forvirrede (og det er netop Djævelens ønske), hvis vi holder blikket rettet mod de ting, der er forvirrende, for ved at dvæle ved dem og tale om dem bliver vi nedslåede. ..... Vi kan måske skabe en uvirkelig verden i vort eget sind og danne os et billede af en ideel kirke, hvor Satans fristelser ikke længer lokker, men fuldkommenhed eksisterer kun i vor fantasi. Verden er en falden verden og menigheden sammenlignes med en mark, hvor der vokser rajgræs og hvede. De skal vokse sammen indtil høsten. Det er ikke vor opgave at rykke rajgræsset op efter vor menneskelige forstand; thi ellers kunne vi blive forledt af Satan til at tro, at hveden var rajgræs og således rive den op. Den visdom, der kommer ovenfra, vil komme til den, der er sagtmodig og ydmyg af hjertet og den vil ikke føre til ødelæggelse, men til opbyggelse af Guds folk.   ret

..... Ingen behøver at fejle, ingen behøver at gå glip af de gyldne øjeblikke i deres korte liv ved at forsøge at veje bekendende kristnes ufuldkommenheder. Ingen af os har tid til at gøre dette. Hvis vi ved, hvilken slags karakter vi som kristne burde udvikle og vi hos andre ser noget, der ikke stemmer overens med denne karakter, så lad os bestemme os til, at vi standhaftigt vil modstå fjendens fristelse til at få os til at handle forkert, men tværtimod sige: "Jeg vil ikke, at Kristus skal skamme sig over mig. Jeg vil med alvor studere Kristi karakter, hos hvem der ikke fandtes ufuldkommenhed, selviskhed, plet eller rynke, som ikke levede for at behage og forherlige sig selv, men for at forherlige Gud og frelse den faldne menneskehed. Jeg vil ikke efterligne andre kristnes ufuldkomne karakter. De fejltagelser, som de har gjort, skal ikke gøre mig ligesom dem. Jeg vil komme til den dyrebare frelser, for at jeg kan blive lig ham; jeg vil følge Guds ords formaning, som siger: "Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus." Fil 2,5.   ret