Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 15. august 1882

Forberedelse til lejrmødet

Vore årlige lejrmøder har stor betydning, og alle som har mulighed for det, bør deltage i dem. De bør føle at dette forlanger Herren af dem. Hvis Guds folk forsømmer de privilegier han har givet dem for at de kan blive stærke i ham, vil de blive svagere og svagere og få mindre og mindre ønske om at hellige sig til ham. Formålet med disse hellige samlingsmøder er at brødrene må skille sig af med deres forretningsbekymringer og byrder, og hellige nogle få dage udelukkende på at søge Herren. Men nogle af disse møder er langt fra det som Herren har planlagt at de skal være. Folk kommer uforberedte til Guds Helligånds hjemsøgelse. Generelt helliger søstrene sig anseligt tid til møderne, og forbereder klæderne og den ydre besmykkelse, medens de helt glemmer den indre besmykkelse som har stor pris i Guds øjne. Der bruges også megen tid på unødig kogekunst, og tilberede overdødelige paier og kager og andre fødeartikler som tydeligvis skader dem, som får del i dem. Skulle vore søstre tilberede godt brød og nogle andre sunde fødeartikler, vil både de og deres familier bedre kunne påskønne livets ord og være langt mere modtagelig over for Helligåndens indflydelse.   ret

Maven er ofte overbebyrdet med mad som sjældent er enkel og simpel, som det der spises hjemme, hvor der er dobbelt eller tredobbelt så megen motion. Dette gør tankesindet så sløvt at det er vanskeligt at påskønne evige ting, og mødet afsluttes, og så er de skuffede over ikke at glæde sig mere over Gus Ånd.   ret

Når vi bereder sig til mødet, bør enhver enkelt nøje og kritisk undersøge sit eget hjerte over for Gud. Hvis der har været ubehagelige følelser, disharmoni eller familiestridigheder, bør dette være en af de forberedelser til at bekende disse fejl for hinanden og bede med og for hinanden. Ydmyg jer selv over for Gud, og anstreng dig for at tømme sjælstemplet for al skrammel, - al misundelse, jalousi og onde tanker. ”Tvæt hænderne, I syndere! og rens hjerterne, I tvesindede! Klag jeres nød og sørg og græd; jeres latter skal vendes til sorg og jeres glæde til bedrøvelse! Ydmyg jer for Herren, så skal han ophøje jer.”   ret

Herren taler; gå ind i dit lønkammer, og lyt i tavs samfund med dit eget hjerte, lytte til sandhedens og samvittighedens stemme. Intet vil give et klare syn på selvet som skjult bøn gør. Han som ser i det skjulte og kender alle ting, vil oplyse din forståelse og besvare dine bønner. Klare og enkle pligter som ikke skal forsømmes vil åbne sig op for dig. Gør en pagt med Gud, og giv dig selv og dine kræfter til hans tjeneste. Tag ikke dette ugjort med dig til lejrmødet. Hvis det ikke gøres der hjemme, vil din egen sjæl lide, og andre vil blive meget skadet af din kulde, sløvhed og åndelige døs.   ret

Profeten Ezekiels ord er anvendelige på det folk, som i denne tid bekender sig til sandheden: “Menneskesøn! Disse mænd har lukket deres afgudsbilleder ind i deres hjerte og stillet det, der blev dem årsag til skyld, for deres ansigt – skulle jeg lade mig rådspørge af dem? Tal derfor med dem og sig: Så siger den Herre Herren: Hver den af Israels hus, som lukker sine afgudsbilleder ind i sit hjerte og sætter det, der blev dem årsag til skyld, for sit ansigt og kom så til profeten, ham vil jeg, Herren, selv svare trods [angående] hans mange afgudsbilleder.”   ret

Hvis vi elsker verdens ting, fornøjer vi os ved uretfærdighed, eller fællesskab med mørkets ufrugtbare gerninger, så lægger vi vor syndigheds anstødssten frem for vort ansigt, og sætter afguder op i vort hjerte. Og lægger vi ikke dette beslutsomt bort, vil vi aldrig blive anerkendt som Guds sønner og døtre.   ret

Her er et arbejde som vore familier skal gå i gang med, før vi kommer til vore hellige sammenkomster. Forgudelsen af mad og klæder må stå i anden række, men lad en dyb hjerteransagelse begynde der hjemme. Bed tre gange om dagen, og vær påtrængende ligesom Jakob. Hjemme er der en plads til at finde Jesus på; og tag ham så med dig til mødet, og hvor dyrebare vil timerne du bruger på møderne så ikke være! Men hvordan kan du forvente at mærke Herrens tilstedeværelse og se hans magts udfolde sig, når det personlige arbejde derhjemme forsømmes.   ret

Arbejd der hjemme, fordi din sjæls skyld, for Kristi skyld og for andres skyld. Bed som du ikke plejer at bede. Lad hjertes blive sønderbrudt overfor Gud. Bring dit hjem i orden. Forbered dine børn til anledningen. Lær dem at det ikke har så stor betydning om de har fine klæder på, som at de går frem for Gud med rene hænder og rent hjerte. Fjern alle forhindringer som måtte være på deres vej, - alle forskelle som kan have eksisteret mellem dem selv, eller mellem dig og dem. Derved indbyder vi Herrens tilstedeværelse i jeres hjem, og hellige engle vil ledsage jer idet I tager til mødet, og deres lys og tilstedeværelse vil holde mørkets onde engle tilbage. Endog ikke-troende vil mærke den hellige atmosfære, idet de indtager lejren. Oh, hvor meget går tabt når dette vigtige arbejde ikke gøres! I han være tilfredse med forkyndelsen, I kan blive besjælet og fornyet, men Guds omvendende og fornyende kraft vil ikke kunne mærkes i hjertet, og arbejdet vil ikke være så dybt, gennemgribende og varigt som det burde være. Lad stoltheden blive korsfæstet, og sjælen iklædt Kristi retfærdigheds uvurderlige klæder, og hvilket møde vil I så ikke nyde. Det vil være jeres sjæle ligesom himlens port.   ret

Det samme ydmygelses- og hjerteransagende arbejde bør også være i gang i menigheden, så at alle forskelle og al fremmedgørelse bland brødre kan lægges til side, før de viser sig for Herren ved disse årlige samlinger. Gå alvorligt i gang med dette arbejde, og hvil ikke før dette er udført; for kommer du til mødet med din tvivl, din knurren og dine kampe, vil du bringe onde engle ind i lejren, og føre mørke med dig hvor du end går.   ret

Fordi denne forberedelse forsømmes, udfører disse årlige møder kun lidt. Prædikanterne er sjældent forberedt til at arbejde for Gud. Der er mange talere, - dem som kan sige skarpe og skrøbelige ting, går uden for deres område og slår på andre kirker og latterliggør deres tro, - men der er kun få alvorlige arbejdere for Gud. Disse skarpe, og egensindige talere, bekender at have sandheden frem for andre folk, men deres arbejdsmetoder og deres religiøse iver svarer på ingen måde til deres trosbekendelse.   ret

Jeg så efter den sjælsydmyghed, som altid skal være den udrustende klædning, vore prædikanter må have på; men den havde de ikke på. Jeg så efter den dybe kærlighed efter sjæle, som Mesteren sagde de skulle have, men de havde den ikke. Jeg lyttede efter alvorlige bønner der blev sendt i tårer og sjælspinsel på grund af forhærdelse og vantro i deres hjem og i menigheden, men de hørte dem ikke. Jeg lyttede efter de appeller der gives i Åndens demonstration; men de kom ikke. Jeg så efter byrdebærere som på tidspunkter som disse skulle gå grædende mellem forgården og alteret og råbe: Spar dit folk, Herre, og bebrejd ikke dine arvinger, men jeg hørte ikke sådanne bønner. Nogle få ydmyge søgte Herren. Ved nogle af disse møder mærkede en eller to prædikanter byrden, og blev betynget ligesom en vogn der bærer negene. Men et stort flertal af prædikanterne havde ikke mere fornemmelse af deres arbejdes hellighed, end børn har.   ret

Disse årlige samlinger bør være møder hvor der arbejdes alvorligt. Prædikanter bør søge en hjerteforberedelse før de går i gang med at hjælpe andre, for folk er langt længere fremme end mange af prædikanterne. De bør bryde sig utrættelig i bøn, indtil Herren velsigner dem. Når Guds kærlighed brænder på deres hjerters altre, vil de ikke forkynde for at være smarte, men for at frembringe Kristus som borttager verdens synder.   ret

I den første kirke, blev der undervist i kristendom i sin renhed; dens forskrifter blev givet af en inspireret røst; dens forordninger var ufordærvede af menneskers påfund. Menigheden blev åbenbaret i Kristi ånd, og viste sig i sin enkle skønhed. Den var besmykket af hellige principper og dens medlemmers eksemplariske liv. Menneskeskarer blev vundet til Kristus, ikke opvisninger eller lærdomskunst, men ved Guds kraft som var med i hans ords enkle forkyndelse. Men kirken er blevet fordærvet. Og nu er det mere nødvendigt end nogen sinde at prædikanter skal blive lysets kanaler.   ret

Der er mange som taler rapmundet for bibelsandhed, hvis sjæle er blottet for Guds Ånd ligesom Gilboas bakker var det for dug og regn. Men hvad vi behøver, er mennesker der er grundigt omvendte i sig selv, og kan lære andre hvordan de giver deres hjerter til Gud. Gudfrygtighedens kraft er næsten ophørt med at være i vore menigheder. Og hvordan kan det være? Herren venter stadig på at være nådig; han har ikke lukket himlens vinduer. Vi har skilt os selv fra ham. Vi behøver at fæstne vore tros øjne på korset, og tro at Jesus er vor styrke, vor frelse.   ret

Når vi ser at der kun påhviler så lille en arbejdsbyrde på prædikanter og folk, så spørger vi: Når Herren kommer, vil han så finde troen på jorden? Det er troen som mangler. Gud har en overflod af nåde og kraft der venter på at vi forlanger dette. Men grunden til at vi ikke mærker vort store behov for dette, er fordi vi ser på os selv og ikke på Jesus. Vi ophøjer ikke Jesus og stoler helt på hans fortjenester.   ret

Om jeg kunne indprente vore prædikanter og folk om nødvendigheden af dybere nådesarbejde i hjertet, og grundigere forberedelse for at komme til vore lejrmøders ånd og arbejde, så de kan få størst muligt gavn ud af mødet. Disse årlige samlinger kan være stunder til særlig velsignelse, eller også kan de skade det åndelige meget. Hvilken af disse er til dig, kære læser? Det må enhver afgøre for sig selv.
Mrs. E. G. White   ret