Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 15. august 1899

Kristi mission

Kristus var den største missionær, som verden nogen sinde har kendt. Hvordan kom han? Hvad var hans budskab? Hans forløber, Johannes, opløftede sin stemme i Judæas ørken og råbte: "Omvend jer, for Himmelens rige er kommet nær. For dette er ham,der blev talt om af profeten Esajas, der sagde: "Dette er stemmen fra een, der råber i ørkenen: ,Bered vejen for Herren" Gør en kongevej beredt i ørkenen for vor Gud. hver dal skal hæves og hvert bjerg skal sænkes og det krogede skal gøres lige og de stenede steder jævne. herrens herlighed skal åbenbares og alt kød skal se det, for Herrens mund har talt det ....O Zion, som bringer gode nyheder, opløft din stemme med styrke oplad den og vær ikke bange. Sig til judas byer: Sig til Judas byer: "Se din Gud." Se, Herren vil komme med stærk hånd og hans arm skal regere for ham. han skal vogte sin flok som en hyrde. Han skal samle lammene med sin arm og bære dem i favn."   ret

Kristus kom med det samme budskab som Johannes."Fra den tid," læser vi, "begyndte Jesus at prædike og sige: Omvend jer, for himmeriget er nær." Men mens Johannes prædikede i ørkenen blev Kristi arbejde gjort blandt folket. For at han kunne nå syndere, der hvor de var, omfavnede han hele den menneskelige slægt med sin lange menneskelige arm, mens han med sin guddommelige arm greb fat i den Eviges trone og han forenede således det endelige menneske med den uendelige Gud og forbandt jord med himmel.   ret

Se min tjener, som jeg opretholder; min udvalgte,i hvem min sjæl fryder sig. Jeg har givet ham min Ånd; han skal bringe lov og ret til hedningerne. Han skal ikke kives,heller ikke råbe,så han kan høres på gaden. Et knækket rør skal han ikke bryde og ikke slukke den rygende væge. Han får retten ført frem til sejr. Han skal ikke svigte eller blive mismodig,før han har bragt dom over jorden;og øerne skal vente på hans lov."   ret

Og da Jesus gik ved Galilæa sø, så han to brødre, Simon kaldet Peter og Andreas, hans broder og de kastede deres net ud i søen, for de var fiskere. Og han sagde til de: Følg mig og jeg vil gøre jer til menneskefiskere. Således kaldte Jesus sine første disciple. De var ikke udvalgt blandt farisæerne, men blandt ydmyge fiskere. Disse jævne mænd kunne Jesus samarbejde med, han kunne uddanne og træne dem til at gøre det højeste arbejde, som nogensinde er givet til kødelige.   ret

Og Jesus gik omkring i hele Galilæa, underviste i deres synagoger og prædikede evangeliet om riget." Forbundet med dette arbejde var hans gerning med at helbrede. Han gik omkring og helbredte alle slags dårligdom og alle slags sygdomme blandt folket. Og hans ry nåede over hele Syrien; og de bragte alle som var plaget af alle slags sygdomme og plager og de, der var besatte at djævle,og dem, der var sindssyge og de, der var lamme; og han helbredte dem. Og store menneskarer fra Galilæa, fra Decapolis, fra Jerusalem og fra Judæa og fra den anden side af Jordan, fulgte ham."   ret

Her ønsker jeg at indprente alle, som er interesserede i missionsarbejde, at først skal sandheden lægges frem og advarslen gives til folk: Guds rige er nær. Intet gøre et sådant indtryk på sindene som det at opløfte Frelseren. "Som Moses opløftede slangen i ørkenen, således må Menneskesønnnen opløftes." I ørkenen blev ordet givet, trompeten lød og blev opfattet af udvalgte mænd - og de, der lyttede i tro og så op på det symbol, der var løftet op, blev frelst. I dag skal de, der er blevet bidt af slangen, se og leve. Se Guds lam, som tager verdens synd bort." Alle, som ser på ham, vil leve. Så er spørgsmålet besvaret: "Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?"   ret

Det budskab, som Jesus gav til den lamme mand, bliver givet til os. De bragte til ham en lam mand, som lå på en seng. "Der var en menneskemængde omkring det hus, hvori Jesus var,og den syge mands venner søgte en vej til at bringe ham direkte til Kristus, for at de kunne lægge ham for Jesus. Og da de ikke kunne finde en måde, hvorpå de kunne bringe ham ind på grund af mængden,gik de op på husets tag og firede ham ned gennem et hul mellem bjælkerne på sin seng lige foran Jesus.   ret

Kristus så, at manden led af en legemelig sygdom og han så også, at han led af en syg sjæl. Han vidste, at for at helbrede den legemlige dårligdom, måtte han bringe lindring til sjælen og rense sjælen fra synd. Manden behøvede sjælens helbred, før han kunne sætte pris på legemets sundhed. Frelseren var ikke uberørt over de anstrengelser,der var gjort for at bringe manden til ham og hans hjerte, fuldt af kærlighed og medfølelse, var bevæget. "Han så deres tro," og det var nok. Søn, vær ved godt mod; dine synder er dig forladt," sagde han til den syge mand. Mange lagde med tilbageholdt åndedræt mærke til hver en bevægelse i dette mærkelige hændelsesforløb og følte at Kristi ord var en invitation til dem. Var de måske ikke syge i deres sjæl? Var de måske ikke ivrige efter at blive fri for deres skyldsfølelse?   ret

Men farisæerne kunne ikke skjule deres vrede. Som fyldt med hellig rædsel begyndte de at resonere og sige: Hvem er denne, som taler gudsbespotteligt? Hvem andre end Gud alene kan tilgive synder?" Men det var den levende Guds søn, der havde sagt ordene: Dine synder er dig forladt." Hvis ikke farisæerne var blevet forblindede af fordomme, ville de have set, at han, som stod foran dem, var Kristus og at han var i Faderen og Faderen i ham. Jeg og min Fader, vi er et," erklærede han.   ret

Da Jesus bemærkede deres tanker, svarede han dem: Hvad er det, I tænker i jeres hjerter? Hvad er lettest at sige: Dine synder er tilgivet dig, eller: Stå op og gå? Men for at I skal kunne vide, at menneskesønnen har magt på jorden til at tilgive synder' sagde han til den lamme: Jeg siger dig: Stå op, tag din seng og gå hjem til dit hus. Og straks stod han op foran dem, tog det op, som han lå på og gik hjem til sit hus og priste Gud."Han var helbredt fra syndens spedalskhed, helbredt fra den sygdom,der havde angrebet hans krop, helbredt helt og holdent. Og de blev fyldt med frygt og sagde: Vi har set underfulde ting i dag."   ret

Og efter alt dette gik han videre og så en tolder ved navn Levi siddende ved toldboden; og han sagde til ham: Følg mig. Og han forlod alt, rejste sig og fulgte ham. Det er sådanne invitationer, der bør gives til kristi repræsentanter. Invitationer i almindelighed bliver givet, men ikke nok bestemte og personlige kald. Hvis der blev givet flere personlige kald, ville der blive gjort mere for at følge Kristus.   ret

Og Levi holdt en stor fest i sit hus."Han følte sig højt beæret over Kristi kald og udtrykte sine følelser ved at holde en fest og invitere sine venner. Jesus og hans disciple blev inviteret og mange toldere og syndere kom og satte sig ned sammen med ham og hans disciple. Jesus sagde aldrig nej til den slags indbydelser, for her kunne han spørge og svare på spørgsmål, som kunne sprede lys. Han overså aldrig en lejlighed til at så sandhedens sæd i menneskelige sind og han vidste, at den tid ville komme, da hjerter ville svare på de ord, som faldt fra hans læber.   ret

Men de skriftkloge og farisæerne knurrede mod hans disciple og sagde: Hvorfor spiser I med toldere og syndere? Og Jesus svarede og sagde til dem: De raske trænger ikke til en læge men de syge gør. Jeg kom ikke for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.   ret

Dette er en lektie for alle vore menigheder. Herren kom på den travle gennemrejse, for at han kunne tale ord, som kunne nå synderes hjerter. De var syge og behøvede en læge, som kunne vise dem deres sande tilstand. Således nåede Kristus dybderne af menneskelig smerte og elendighed.   ret

Kristi arbejde var et tydeligt arbejde. Han supplerede sit undervisende arbejde med det helbredende arbejde. "Da han havde kaldt sine tolv disciple til sig, gav han dem magt til at kaste urene ånder ud og helbrede alle slags sygdomme." "Når I går," sagde han, skal I prædike og sige, at Himlens rige er nær. Helbred de syge, rens de spedalske, oprejs de døde, kast djævle ud. I har fået det for intet. Hav ikke guld eller sølv eller messing i jeres punge. Og de drog afsted og gik gennem byerne og prædikede evangeliet og helbredte alle vegne."   ret

Dette er det arbejde, der bør gøres i dag. Missionsstationer skulle oprettes,ikke bare i een eller to byer i Amerika,men på mange steder. Bygninger skulle være så billige som muligt. Det er ikke dyre bygninger, som giver vort arbejde dets karakter; det er den ånd, der åbenbarer sig i arbejderne, som viser, at de samarbejder med den Hellige Ånd. Det giver kraft til deres indflydelse og karakter til arbejde.   ret

Gud har sendt sit folk til forskellige dele af jorden, blandt afgudsdyrkere og hedenske nationer, for at de må vinde sjæle fra mørket over til lyset. Deres første arbejde består i at komme med budskabet, at Jesus, den korsfæstede, er vor Frelser. De skal vække en interesse for Jesu villighed til at tilgive synde og bringe det budskab: Dette er det evige liv, at de kan kende dig, den eneste sande Gud og Jesus Kristus,som du har sendt."   ret

Kristus gav sine disciple et eksempel på det arbejde,de skulle gøre. Ved en lejlighed læser vi, at han drog til grænsen til Tyrus og Sidon og gid ind i et hus og ville ikke, at nogen skulle vide det, men han kunne ikke skjules. For en vis kvinde, hvis unge datter havde en uren ånd, hørte om ham og kom og faldt ned for hans fødder: "- og hun besværgede ham at kaste djævelen ud af hendes datter. Men Jesus sagde til hende: Lad først børnene blive mætte, for det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og kaste det for hundene. Dette var disciplenes tanke. Og hun svarede og sagde til ham: Jo Herre, hundene under bordet æder dog børnenes krummer."Og han sagde til hende: Fordi du svarede dette, så gå din vej. Djævelen har forladt din datter. Og da hun kom til sit hus, fandt hun, at djævelen var forsvundet og at hendes datter lå på sengen."   ret

Og da han igen gik fra Tyrus og Sidons kyster, kom han til Galilæa sø og midt på kysten til Decapolis; og der bringer de en døv, som også havde en talefejl, til ham. Og de bad ham lægge sin hånd på ham. Og han tog ham til side fra mængden og stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge. Og han så op til Himlen, sukkede og sagde til ham: Effata, det betyder luk dig op. Og straks blev hans ører åbnede og de bånd, der bandt tungen, løsnedes og han talte tydeligt."   ret

Og han pålagde dem, at de ikke skulle sige det til nogen. Men jo mere han pålagde dem at tie med det, des mere sagde de meget om det og gjorde det kendt og de var over al måde forbavsede og sagde: "Han har gjort alle ting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale."   ret

Dette var Kristi arbejde, men vore menigheder har ikke udfyldt deres pladser i samarbejdet med Gud. Enhver slags gerning i livet er under Guds forsyn. Ethvert arbejdsområde kræver den alvorligste overgivelse til Gud. De, der er skjult med Kristus i Gud,vil blive værktøj i Guds hænder til at udvikle kristen evne og kraft. Andenklasser har deres del at gøre. Guds folk skal ikke sidde sabbat efter sabbat og høre ordet og så intet gøre for at fortælle det, de har hørt, videre. De skal være arbejdere sammen med Gud. Gud har givet hver eneste een et arbejde at gøre. Han vil ikke undskylde nogen, æder hygger sig med lysten til at folde hænderne og gøre sig selv til midtpunkt. Sandheden skal forkyndes. Den skal skride fremad som en brændende lampe. Ikke en tråd af selviskhed må væves ind i det arbejde. Vi må se lys i Guds lys.   ret