Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 16. august 1906

Lærere som eksempler på kristen renhed

Jeg har et budskab til lederne for vore uddannelsesinstitutioner. Jeg er instrueret til at henlede enhvers opmærksomhed, som har en ansvarsbetynget stilling, til den guddommelige lov som basis for al opførsel. Jeg begynder at henlede opmærksomheden på loven der blev givet i Eden, og til lydighedens løn og ulydighedens straf.   ret

Som konsekvens af Adams overtrædelse, blev synden indført til den pletfrie verden som Gud havde skabt, og mænd og kvinder blev mere og endnu mere frække i overtrædelserne af Hans lov. Herren så ned på den forhærde verden, og besluttede at Han måtte vise overtræderne Sin magt. Han fik Noa til at kende Sine hensigter, og instruerede ham i at advare folk, medens arken blev bygget, hvori de lydige kunne få ly, indtil Guds vredesharme var ovre. I et hundrede og tyve år proklamerede Noa advarselsbudskabet til verden før syndfloden; men kun nogle få angrede. Nogle af tømmerene han ansatte til at bygge arken, troede budskabet, men døde før vandfloden; andre af Noas nyomvendte faldt fra. Der var kun få retfærdige mennesker på jorden og kun otte levede at indtage arken. Disse var Noa og hans familie.   ret

Den oprørske slægt blev fejet bort af vandfloden. Døden var deres del. Idet den profetiske advarsel blev opfyldt, at alle som ikke holdt himlens bud skulle drikke flodens vande, så blev Guds ords sanddruelighed eksemplificeret.   ret

Efter vandfloden voksede folkemængderne straks på jorden, og ondskaben tog også til. Afgudsdyrkelse blev næsten universel, og til sidst lod Herren de hårdhjertede overtræderere følge deres onde veje, medens Han valgte Abraham, fra Sems linje, og gjorde ham til Sin lovs lovlige for fremtidige slægter. Han fik budskabet: ” Drag ud fra dit land, fra din slægt og din faders hus til det land, jeg vil vise dig”. Og Abraham adlød i tro. “Skønt han ikke vidste, hvor han kom hen.”   ret

Abrahams sæd blev mangedoblet, og til sidst tog Jakob og hans sønner og deres familier ned til Ægypten. Her opholdt de og deres efterkommer sig i mange år, indtil Herren til sidst kaldte dem til at drage ud, og lede dem ind i Kanaans land. Det var Hans hensigt at gøre dette folk til folkets slaver, som åbenbarer Hans karakter for verdens afgudstilbedende nationer. Var de lydige mod Hans ord, ville de hurtigt være kommet ind i det forjættede land. Men de var ulydige og oprørske, og de rejste rundt i ørkenen i fyrretyve år. Kun to voksne, som forlod Ægypten kom ind i Kanaan.   ret

Det var under israelitternes ørkenvandring, at Gud gav dem Sin lov. Han ledte dem til Sinai, og proklamerede der de ti bud midt i blandt ærbødige og storslåede scenerier.   ret

Vi har gavn af at studere de forberedelser Israels forsamling havde af at høre loven. ”I den tredje måned efter israeliternes udvandring af Ægypten, på denne dag nåede de Sinaj ørken. De brød op fra Refdim og kom til Sinaj ørken og slog lejr i ørkenen. Der slog Israel lejr lige over for bjerget, men Moses steg op til Gud. Da råbte Herren til ham fra bjerget: »Dette skal du sige til Jakobs hus og kundgøre for Israels børn: I har set, hvad jeg gjorde ved ægypterne, og hvorledes jeg bar eder på ørnevinger og bragte eder hid til mig. Hvis I nu vil lyde min røst og holde min pagt, så skal I være min ejendom blandt alle folkene, thi mig hører hele jorden til.”   ret

Hvem skal da betragtes som Hersker over folkene? – Herren den Almægtige. Alle konger, alle herskere, og folk, er Hans under Hans styring og regering.   ret

“Da gik Moses hen og kaldte folkets ældste sammen og forelagde dem alle disse ord, som Herren havde pålagt ham.”   ret

Hvad var forsamlingens svar, der talte mere end en million folk?   ret

”Og hele folket svarede, alle som een: »Alt, hvad Herren har sagt, vil vi gøre!« Da bragte Moses Herren folkets svar.”   ret

Derved blev Israels børn benævnt som et særligt folk. Ved en meget højtidelig pagt var de pålagt at være sande over for Gud.   ret

Da blev folket pålagt at berede sig til at høre loven. Om morgnen den tredje dag kunne Guds røst høres. Talte ud af et tykke mørke som omgav Ham, idet Han stod på bjerget, omgivet af en ledsaget hær af engle, bekendtgjorde Herren Sin lov.   ret

Gud ledsagede proklamationen af Sin lov ved at vise Sin kraft og herlighed, så Hans folk kunne blive indprentet med grundig ærefrygt for lovens Ophavsmand, himlens og jordens skaber. Han vil også vise alle mennesker Sin lovs hellighed, vigtighed og forbliven.   ret

Israels folk blev overvældet med rædsel. De veg bort fra bjerget med frygt og æresfølelse. Skaren råbte til Moses: ”Tal du med os, så vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!”   ret

Folkenes tankesind, forblindet og fornedret af slaveriet, var ikke forberedt på at påskønne Guds ti buds vidtrækkende principper. For at forpligtelsen til de ti bud kunne forstås bedre og gennemføres, blev der givet yderligere forskrifter, der illustrerede og gjorde de ti bud bedre anvendelige. Modsat tibudsloven, blev disse overbragt privat til Moses, som skulle kommunikere dem til folket.   ret

Da Moses steg ned fra bjerget, "kundgjorde han hele folket alle Herrens ord og alle lovbudene, og hele folket svarede enstemmigt: Alle de ord, Herren har talet, vil vi overholde. Da skrev Moses alle Herrens ord op, og tidligt næste morgen rejste han ved fode af bjerget et alter og tolv stenstøtter svarende til Israels tolv stammer. Derefter sendte han de unge mænd blandt isralitterne hen for at bringe brændofre og slagte unge tyre for takofre til Herren. Og Moses tog den ene halvdel af blodet og gød i offerskålene, men den anden halvdel sprængte han på alteret. Så tog han pagtsbogen og læste den op i folkets påhør, og de sagde: Vi vil gøre alt, hvad Herren har talt, og lyde ham! Derpå tog Moses blodet og sprængte det på folket, idet hans sagde: Se, dette er pagtens blod, den pagt, Herren har sluttet med eder på grundlag af alle disse ord."   ret

Således blev Israels børn gennem en højtidelig handling endnu sat til side som et særskilt folk. Bestækningen af blodet repræsenterer udgydelsen af Jesu blod, som renser mennesker fra synd.   ret

Derved blev Israels børn ved en meget højtidelig tjeneste sat til side som et særligt folk. Påstænkelsen af blodet repræsenterede Jesu blodsudgivelse, hvorved mennesker renses fra synd.   ret

Endnu en gang havde Herren nogle særlige ord at sige til Sit folk. I anden Mose enogtredivte kapitel læser vi:   ret

”Du skal tale til israeliterne og sige: fremfor alt skal I holde mine sabbater, thi sabbaten er et tegn mellem mig og eder fra slægt til slægt, for at I skal kende, at jeg Herren er den, der helliger eder. . . . . . Israeliterne skal holde sabbaten, så at de fejrer sabbaten fra slægt til slægt som en evig gyldig pagt: Den skal være et tegn til alle tider mellem mig og israeliterne. Thi i seks dage gjorde Herren himmelen og jorden, men på den syvende hvilede han og vederkvægede sig. Da han nu var færdig med at tale til Moses på Sinaj bjerg, overgav han ham vidnesbyrdets to tavler, stentavler, der var beskrevet med Guds finger.”   ret

Mange andre skriftsteder om Guds loves hellighed blev vist for mig. Sceneri efter sceneri der nåede op til nutiden, gik forbi mig. Det ord Gud talte til Israel blev bekræftet. Folket var ulydig, og kun to af de voksne der forlod Ægypten gik med ind i Kanaan. Resten døde i ørknen. Vi Herren i dag ikke forsvare Sit ord hvis Hans folks ladere forlod Sine bud?   ret